Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 3

akileråruteKalisaoK
(Klip. sufugdl. nangitau)
ngitdlat, ama brugsforeningine ilau-
ssortat iluanårutåt ilanguneKartug-
ssåungitsutut sujunersutigineKarpoK.
nangminerssordlutik inutigssarsior-
tut akileråruteKautigisångilait ani-
ngaussartutitik niorKutigssanik pisi-
nermut åssigissåinutdlo, ugsagsåriner-
mut, sulissut akigssarsiåinut, agssar-
tuinermut, sitdlfmasinermut, iluarsau-
tanut, aserfatdlatsailiuinermut il. il.
amåtaordle pigissat inutigssarsiorner-
me atortorissat nalikitdlinerat akile-
råruteKautigssanit ilångautigineKartå-
saoK.
atautsimititat isumaKarput aulaja-
ngersimassumik akigssarsiortut sulia-
mingnut tungatitdlugo aningaussartu-
timingnik akilerårutinit ilångautigi-
ssartagagssait nunavtine mingnerusa-
ssut Danmarkimingarnit, tamåkunu-
nga aningaussartutit nunavtine ming-
nerunerat pissutigalugo.
misigssuisitat akueråtaoK taorsigag-
ssarsiat erniait akileråruteKautåuså-
ngitsut, taimatutdlo ikiuinermut ani-
ngaussartutit sordlo uverssagkanut
akiliutit avingneritdlo nuliamingnut
Kitornamingnutdlo akiliutait. misig-
ssuisitat isumaKarputaoK soraerni-
ngornigssamut sitdlimasinermutdlo a-
kiliutit akileråruteKautåusångitsut.
sumut nåkartåsåpat?
politikerit aulajangertugssauvåt Ka-
noK agtigissumik aningaussarsiagdlit
akilerårtarnigssåt aningaussarsiatdlo
procentiata KanoK agtigissup akilerå-
ruteKautaunigsså. misigssuisitat isu-
maKarput tamåna pisinaussoK folke-
tingip imalunit nunavtinut ministerip
maligtarissagssanik aulajanginerati-
gut, landsrådip inåssutå nåpertordlu-
go.
imalunit taimatut aulajanginigssa-
mut landsråde piginåussusilerneKar-
sinauvoK, akiliutigssat procentiat a-
merdlåssusigssåtdlo ilåtigut nikerarti-
neKarsinauvdlune.
aperKutaulersordle tåssa akilerårutit
landskassimut imalunit kommunit
Indkomstbeskatning. ..
(Fortsat fra sidste nummer)
ges. Endelig mener gruppen, at ind-
betalinger til pensions- og forsikrings-
ordninger med løbende udbetalinger
bør være fradragsberettigede.
lands- eller kommuneskat
Der skal politisk stillingtagen til
for at afklare, hvordan man vil sætte
beskatningsprocenten og personfra-
draget. Efter gruppens mening kan
det ske ved, at folketinget eller even-
tuelt Grønlandsministeren fastsætter
regler efter indstilling fra landsrådet.
Eller landsrådet kan gives fuld be-
myndigelse til at fastsætte beskat-
ningsprocent og personfradrag, således
at procenten og fradraget kan variere
inden for visse grænser.
Endelig kan man regne med den
mulighed, at kommunerne får en selv-
stændig skatteudskrivningsret.
Men så står spørgsmålet tilbage,
om skatten skal udformes som en
landsskat eller en kommunal skat, og
hvordan den skal fordeles mellem
kommunekasserne og landskassen.
ADMINISTRATIONEN >
Med hensyn til skatteadministratio-
nen foreslås det, at der i hver kom-
mune oprettes en ligningskommission
på f. eks. tre medlemmer. Kommis-
sionen skal tage stilling til, hvem der
skal registreres til forskudsindbetaling
af skat og fastsætte grundlaget for
den foreløbige beskatning af selv-
stændige erhvervsdrivende samt en-
delig bistå skatterådet ved slutlig-
ningen.
Det foreslås, at landsrådet udpeger
medlemmer af et særligt skatteråd,
der skal foretage slutligning for alle
skatteydere.
Til bistand for skatterådet skal der
være et sekretariat bestående af spe-
cialister med indgående kendskab til
skatteproblemer og regnskabsføring.
Arbejdsgruppen regner med, at et
Personfradrag på 20.000 kr., vil kræve
et. personale på 5—6 mand ved skatte-
rådets sekretariat og omkring 15
mands fulde arbejdskraft ved den lo-
kale administration af indkomstskat-
ten.
De årlige udgifter til en administra-
tion af denne størrelsesorden skønnes
at ville andrage halvanden til to miil.
kr. En 5 pcts. skat vil kræve ca. 1
mili. kr. i årlige administrationsom-
kostninger.
Landsrådets planlægningsudvalg vil
i løbet af vinteren gennemgå betænk-
ningen med henblik på udarbejdelse
af en indstilling til landsrådet på for-
årssamlingen, hvor man regner med,
at den tilbundsgående debat om skat-
tespørgsmålet finder sted.
Julut.
karsinut isertugssatut isumaKarfigine-
Kåsanersut, avingneKåsagpatalo KanoK
a vguatårneKåsanersut.
nåkutigingningneK
akilerårutit nåkutigdlissoKarnigsså-
nut tungatitdlugo sujunersutigineKar-
poK kommunine tamane nåkutiging-
nigtugssanik pilersitsissoKåsassoK sor-
dlo pingasunik ilaussortalingnik. tåu-
ko aulajangertåsavåt kikut sujumut
akiligatdlartugssatut agdlagtorneKåsa-
nersut, nangminerssordlutik inutig-
ssarsiortut akiliutigigatdlagagssåta a-
ngissusigsså aulajangertåsavdlugo ki-
salo akilerårutinut tungatitdlugo råde
ikiortåsavdlugo akiliutauvigssugssat
nautsorssorneKartarneråne.
sujunersutigineKarpoK landsråde
torKaissåsassoK akilerårutinut tunga-
titdlugo ingmikut rådigssamik, tåuko
isumagisavdlugo akilerårtartut ta-
marmik akiliutigssavisa nautsorssor-
neKartarnigssåt.
akilerårutinik rådip ikiortigisavå
agdlagtoKarfik inugtaKartoK ingmikut
påsisimangnigtunik akilerårutinut tu-
ngassunik nautsorssuinermigdlo ilisi-
massaKardluartunik.
misigssuisitat nautsorssutigåt akile-
råruteKautaussugssat 20.000 kr-usag-
pata agdlagtoKarfingme inuit 5—6 su-
lissorineKartariaKartut kommuninilo
akilerårutinik nåkutigingningnermik
sulissut 15 migssiliusagait.
taineKartutut akilerårutit angnertu-
tigisagpata nåkutigingningnermut ani-
ngaussartutit ukiumut IV2 — 2 miil.
kr-usangatineKarput. isertitatdle ta-
marmik 5 pct-iat akileråruteKautåu-
sagpat nåkutigingningnermut aningau-
ssartutit ukiumut 1 miil. kr. migssåi-
nisåput.
landsrådip pilerssårusiornikut ud-
valgiata ukiup ilågut isumaliutigssi-
ssut misigssuatårtugssauvå, upernå-
mut atautsimlnigssame sujunersute-
KarnigssaK isumagalugo akilerårtaler-
nigssaK pivdlugo, nautsorssutigineKar-
pordlo upernåmut landsrådime suku-
missumik OKatdlineKarumårtoK akile-
rårtalernigssaK pivdlugo.
Julut.
politimestere . . .
(Klip. sufugdl. nangitau)
torfigssamigdle pilerisårneKarsimavu-
nga sulinikut periarfigssaKarneru-
ssugssatut uvavnutdlo nåmaginarne-
russugssatut isumaKarfigissavnik.
— nunarput Kimåtugssångorpat?
— åp, kisiånile nunavtine angalaor-
tåsaKaunga. nautsorssutigåra nunavti-
nukartåsavdlunga ukiumut sisama-
riardlunga. erKarsautigineKångilaK Bi-
kuben ingmikut nunavtinut tungassu-
mik ingmikortortaKarfeKalisassoK Kø-
benhavnime, uvangale nunavtinut tu-
ngassutigut su j unersuissartugssauvu-
nga åma Bikubenip taorsigagssarsisit-
sissarfiane. tamatuma saniatigut atå-
ssuteKalersitsiniartugssauvunga Biku-
benip månilo atuarfit peKatigigfitdlo
akornåne.
nautsorssutigisimångikaluarpara tai-
ma piårtigissumik atorfivnit tunuar-
nigssaK, månale periarfigssarsigama
uvavnut nåmaginarnerusagunartunik
sulivfigssarsinigssamut, tamåna mau-
ngåinartikusugsimångilara.
uvavnut pingårneK tåssa åma su-
liagssavne nutåme nunavtinut tunga-
ssut sangmissugssaugavkit.
Julut.
niorKutigssat akitsutait nutåt
landsrådimit akuerssissutaussut
inatsissartut akuerssisagpata inatsisitagssardlo kungimit atsior-
neKarpat niorKutigssat månamut akitsuteKartineKartut ardlag-
dlit akisuneruIerKisassut
niorKutigssanut akitsutit månamut atortorérsut KagfarneKarnigssånik suju-
nersut landsrådip akuerssissutigå. akitsutit sujunersutigineKartutut Kagfarne-
Kåsagpata landskasse ukiumut 5,3 mili. kr. migssiliordlugit pigssarsisangatine-
KarpoK. akitsutit Kagfautait atulisåput inatsisigssatut sujunersut inatsissartut
akuerssissutigerérpåssuk inatsisitårdlo kungip atsiorérpago. niorKutigssat åssi-
gingitsut nalingisa akitsutigssåinik sujunersut landsrådip upernåro atautsimi-
nigssånut kinguartineuarpoK.
niorKutigssat akitsutaisa Kagfautig-
ssait, taimatut akitsutit matuma su-
jornagut KagfangneKartarnerat malig-
dlugo Kalåtdlit-nunåne særpristalip
reguleringspristallivdlo nautsorssorne-
Karneråne ilånguneKåsångitsut, ima
angnertussuseKåséput: sukut kilumut
50 øremik, sukulåtit mamakujuitdlo
avdlat kilumut 50 ørinik, imiagssat ki-
lumut 4 kr-nik, imiårKat puiaussaK
atauseK 30 ørinik, imigagssat kimig-
tut (snapsit, whiskit, cognacit åssigi-
ssaitdlo) puiaussaK atauseK 10 kr-nik
— literimut 14 kr-nik, imigagssat ki-
migtut avdlat (vinspritit åssigissaitdlo)
literimut 20 kr-nik, sikåt, sikåvarKat
åssigissaitdlo atauseK 5 ørinik, sikari-
te 2 ørinik sungarnitsugssatdlo kilumut
5 kr-nik.
landskasse pitsoK
upernåK måna landsrådip atautsi-
mmerane aulajangigaK maligdlugo
Kalåtdlit-nunavta ministereKarfia Ki-
nuvigineKarpoK niorKutigssat akitsu-
taisa KagfarneKarnigssåinik niorKutig-
ssatdlo månamut akitsuteKartineKå-
ngikaluartut akitsusigaunigssåinik i-
natsisigssamut sujunersusiorKuvdlu-
go. Kalåtdlit-nunåne niorKutigssat er-
Kussat akitsutait il. il. pivdlugit inat-
sisip avdlångutigssånik inatsisigssatut
sujunersumut migssiliut ministere-
Karfingme suliarineKarsimavoK. inatsi-
sigssatut sujunersumut OKauseKautine
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Den 30. september 1969 er følgende op-
taget i Aktieselskabs-Registeret:
„Polar Shipping, Godthåb A/S“ hvis for-
mål er at drive virksomhed ved fangst,
fiskeri, søfart, transport og handel. Sel-
skabet har desuden til formål at udøve
sådan virksomhed, der efter bestyrelsens
skøn har en tilknytning til hovedformålet,
herunder investering i fast ejendom og
finansiering. Selskabet har hovedkontor i
Godthåb, Grønland; dets vedtægter er af
22. april 1969. Den tegnede aktiekapital
udgør 150.000 ler., fuldt indbetalt. Aktie-
kapitalen er fordelt i aktier på 5.000 kr.
eller mulitipla heraf. Hvert aktiebeløb på
1.000 kr. giver 1 stemme efter 3 måneders
noteringstid, jfr. dog vedtægternes § og §
8 stk. A. Aktierne lyder på navn. Ak-
tierne er ikke omsætningspapirer. Der
gælder indskrænkninger i aktiernes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 8. Be-
kendtgørelse til aktionærerne sker ved
anbefalet brev. Selskabets stiftere er:
Skibsfører Kristian Emil Johannesen,
skibsfører Joharry Maryel Johannesen,
begge af Godthåb, Grønland, Niels Aage
Ægidius Andersen, Littlewood Farm,
Shanty Bay, Ontario, Canada, direktør
Knud Pagh, Palermovej 25, København.
Bestyrelse: Nævnte Kristian Emil Johan-
nesen, Joharry Maryel Johannesen, Knud
Pagh. Direktør: Nævnte Joharry Maryel
Johannesen. Selskabet tegnes — derunder
ved afhændelse og pantsætning af fast
ejendom af tre medlemmer af bestyrelsen
i forening.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 7. oktober 1969.
Jørgen Hertling.
Det vigtigste møbel i Deres hjem er sengen. En god seng giver god
søvn og udhvilet friskhed. De er velkommen til at få gode Ideer til
Indretning af soverum, praktiske råd
og redelig forbrugervejledning hos:
■n
BOLIGMONTERING
Kongevej ved blok P
Postboks 105 . 3900 Godthåb
taineKartut ilagåt landsråde 1968-ime
8,8 miil. kr-nik amigartoruteKarsima-
ssok. ukioK tåuna landsrådip aningau-
ssartutai katitdlutik 65,1 miil. kr-usi-
måput. landskassip pigissaisa ilaisa a-
ningaussångortineKarnerisigut amigar-
torutit matuneKarsimåput. ilimagine-
KarpoK landskasse 1969-imit 1970-i-
mut katitdlugit 6,3 mili. kr. migssi-
liortunik amigartoruteKarumårtoK. ta-
matuma saniatigut 1968-ime atugag-
ssatut akuerssissutigineKarsimagaluar-
tut suliagssat kinguartårnerat pissu-
tigalugo atorneKångitsut 12—15 mili.
kr-nik akeKåsangatineKarput; ani-
ngaussartutigssatdlo tåuko landskas-
sip pigissaisa ilaisa aningausséngorti-
neKarnerisigut akilerneKåsangatine-
Karput.
amigartorutigssatut ilimagineKartut
matuneKarsinauniåsangmata upernåK
landsrådip atautsimlnermine niorKu-
tigssat akitsutaisa KagfarneKarnigssåt
taineKartOK månalo akuerssissutigine-
KartOK sujunersutigå. ilimagineKarpoK
akitsutit KagfarneKarnerisigut lands-
kassip pigssarsiarissartagai 1970-ime
1971-imilo katitdlugit 10,6 mili. kr.
migssiliortunik amerdleriarumårtut.
niorKutigssat „akimarnit“
akitsuteKartineKalisåpat?
aningaussanik amigauteKarneK pi-
ssutigalugo sanaortugagssatut piler-
ssårutigineKarsimagaluartut angnerto-
Kissut 1968-ip kingorna landsrådip ki-
nguartitariaKarsimavai. sanaortugag-
ssat tamåko suliarineKarsinauniåsang-
mata akilerårutit akitsutitdlo avdlat
sordlo niorKutigssat erKuneKarner-
mingne akitsutait atulersineKarsinau-
nersut påsiniarneKarput.
upernåi: atautsimlnerme landsrådip
isumaKatigissutigå niorKutigssat uko:
tipigigsut pinersautitdlo, naterssuit, o-
Kalugtartut, båndimut imiussissutit
åssigissaisalo, oKalugtartut nutaisa,
båndit åssigissaisalo kisalo motorit a-
ngatdlatit anuinut ikutagkat 15 siv-
nerdlugit hestekræftigdlit erKuneKar-
nermingne akisa 20 procenté akitsuti-
tut atorneicalisassut kisalo neKit ne-
Kinitdlo nioricusiat erKuneKarnerming-
ne akisa 10 procenté.
niorKutigssat akitsutaisa Kagfarne-
Karnigssånik irlatsisigssatut sujuner-
sumut isumaliutigssissume, aningau-
ssarsiornikut pilerssårusiortarneK piv-
dlugo landsrådip ingmikut atautsimi-
titaliainit suliarineKarsimassume tai-
neKartut ilagåt imigagssap ajornar-
torsiutaunera pivdlugo landsrådip a-
tautsimititaliå isumaKartuartOK — i-
migagssap kigdlilersugaussumik tuni-
niarneKartarnigssånik sujunersutip a-
tortineKånginigssånik upernåic lands-
rådip aulajanginerata kingorna — i-
migagssat akitsutait KagfarneKartari-
aKartut taimailiornikut imigagssamik
atuinerdlungneK migdlilerneKarsinau-
niåsangmat.
Marius Abclsen avdlångutigssatut
sujunersuteKarpoK imigagssat kimig-
tut puiaussamut 10 kr-nik pinatik 5
kr-nigdle akitsuteKalerKuvdlugit. ti-
kuarpå imigagssat kimigtut akitsutai-
sa 1963-ime KagfarneKarnerisa kingor-
na nunavtinut erKuneKartartut 30 pro-
cent sivnerdlugo — tåssa 1966-ime
212.000 literinit 1968-ime 150.000 lite-
rinut — angnikitdleriarsimanerat. o-
Kautigåtaoic akitsuinerit tamarmik a-
kigssarsiakinerussut tamatigut ang-
nermik malugissarait. avdlångutigssa-
tut sujunersutip taisissutigineKarnera-
ne tatdlimat isumaKatåuput arKanig-
dlit akerdliuvdlutik.
imiat erKuneKartartut 1966-imit
1968-imut 40 procentingajangmik a-
merdleriarsimangmata Lars Chem-
nitzip sujunersutigå tåuko akitsutåt
puiaussamut 40 ørimik KagfarneKar-
icuvdlugo; sujunersutdle tåuna atau-
slnarmit isumaKatigineKarpoK.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
SE HVILKE FORDELE DE OPNAR VED AT HANDLE
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %>.
-f- 20 °/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
fo rsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
i