Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 5

talelse om det. Hvis arbejdsbetingel-
serne ellers er i orden, finder vi, at
grønlandsk arbejdskraft er lige som
andre landes. Jeg føler nemlig, at
grunden til ustabilitet mange steder
er arbejdsforholdene, arbejdsbetingel-
serne. Hvis ikke disse forhold er i or-
den, kan man slet ikke vurdere ar-
bejdskraftens stabilitet eller ustabili-
tet.
O. W.: Jeg syntes man som note til
det her bør sige, at det med arbejds-
forholdene ikke blot er lønnen. Det
kan lige så godt være dårlig ledelse af
arbejdskraften.
K. R.: Jeg tror Jørgen Jensen har
ret. Der er visse arbejdsledere, som
gør et stort stykke arbejde, og det
er tydeligt, at det lønner sig.
J. F.: Hvilke betingelser er ikke op-
fyldt?
J. J.: Selvfølgelig skal forudsætnin-
gerne for at bestride jobbet være der,
og den pågældende virksomhed må
derefter give en grundig videre oplæ-
ring. Efter denne oplæring skal de
ansatte efterhånden kunne føle, at de
har et ansvar for virksomhedens triv-
sel. De Skal gøres interesserede i den.
Når disse betingelser er opfyldte, tror
jeg, man har en stabil medarbejder.
Men det vil altså kort sagt sige, at
der fra virksomhedens side skal ud-
foldes ret store bestræbelser for at den
grønlandske medarbejder får den rette
indstilling til virksomheden, for at
han kan blive en positiv, aktiv med-
arbejder. Jeg føler, at der gøres alt for
lidt på dette område.
K. R.: For at sige det anderledes:
Der kræves bedre uddannede arbejds-
ledere på de grønlandske arbejdsplad-
ser. Jeg har talt med en del grøn-
lændere om det, og de har sagt: —
Bare du kunne få det spørgsmål frem,
så folk kan forstå det. De gentagne
udtalelser om ustabil grønlandsk ar-
bejdskraft får os til at føle det, som
om vi havde fået en beskidt anorak
på. Vi føler os beskæmmede over de
udtalelser, som for øvrigt mange
grønlandspersonligheder har fremsat.
O. W.: Jeg syntes det blev sagt ret
tydeligt i den første af de udsendelser
TV for øjeblikket kører om Grønland.
Det var en lærerinde fra Sukkertop-
pen, som sagde, at lederspørgsmålet
ikke må gøres til et forhold mellem
grønlændere og danskere. At være
leder opfattes af mange som ordre
fra dansker til grønlænder. Forholdet
bliver mange gange misforstået, men
det skyldes også for en del, at lederen
mangler den rette uddannelse og der-
med forståelsen af at give ordre på
den rigtige måde.
arbejdsledelsen
J. F.: Før i tiden var danskerne i
Grønland hele deres arbejdsduelige liv
ud. Men i dag rejser de fleste hjem
efter et par års forløb. Kan det siges
at have indflydelse på det problem
vi drøfter?
K. R.: Ja, hvis man spørger, hvorfor
arbejdsledelsen ikke er bedre, kan
man tildels svare, at det er fordi ar-
bejdsledelsen er her for for korte pe-
rioder. Den får ikke tid til at sætte sig
ind i problemerne i dagens Grønland,
lærer ikke at blive „dus“ med tilvæ-
relsen. Lederne fatter overhovedet
ikke problemerne for den grønland-
ske arbejder, men vurderer ham ud-
fra deres egne forudsætninger.
Hvis arbejderne får den modtagelse
og forståelse og hjertelighed, den
atmosfære, som er nødvendig for at
man kan arbejde og leve i det hele
taget, ville folk langt bedre kunne
føle sig tilrette.
J. J.: Vi kan vist alle i denne kreds
være enige om, at en medarbejder er
dyr, og en utilfreds medarbejder er
endnu dyrere. Det gælder om, som
jeg sagde før, at få en medarbejder til
at føle sig delagtig i virksomheden.
Mange ledere gør sig ikke klart at
utilfredshed giver en meget dårlig
medarbejder.
PRIVATKAPITALEN
J. F.: Hvorfor har den danske pri-
vatkapital været så tilbageholdende
med hensyn til investeringer i Grøn-
land?
J. J.: Jeg er ikke helt enig med Dem
i, at man har været for tilbagehol-
dende. Privatkapitalen er kommet til
Grønland. Og den er nu interesseret i
at se udviklingen i den kommende
tid. Mens den så er her og ser, at der
virkelig er behov for pengeudlån, må
den slå til lyd for, at der skabes et
virkeligt grundlag. Vi må være ind-
stillet på at komme med en bedre
planlægning end tidligere. Vi kommer
til at bede om, at man får lidt bedre
forstand på driftsøkonomi.
Vi kommer til at bede om bedre
udarbejdede budgetter, og når alt
dette er i orden, vil jeg tro, man får
mere privatkapital herop.
K. R.: Der er også det at sige, at de
hidtidige resultater har været fryg-
telig nedslående. Pessimismen skyl-
des, at de hidtidige fabriksvirksomhe-
der har været opført og drevet efter
principper, som har været langt fra
tilfredsstillende. Vi har eksempler på
næringsdrivende, for hvem det virke-
lig lykkedes at køre virksomheder
godt i Grønland. Men de bliver blot
ikke fremhævet. Man hører desværre
kun de mislykkede tilfælde omtalt.
O. W.: Vi skal have fat i folk, som
har forstand på at sætte noget i gang.
J. J.: Det er rigtigt. Fremover må
det være afgjort, at de faglige kvalifi-
kationer må være til stede, for at man
kan starte en virksomhed.
Der er jo mere privatkapital på vej
hertil. Realkreditinstitutterne har væ-
ret her for at undersøge forholdene.
Og selv om det syntes, som om der
ikke er grundlag for realkredit her-
oppe, så vil de dog på ganske seriøs
måde undersøge, om der overhovedet
er muligheder til stede.
LANGTIDSKREDIT
K. R.: Det har jo ikke meget med
erhvervene at gøre.
J. J.: Jo, vi har ofte efterlyst lang-
tidskredit. Det er ensbetydende med
De
nye
ÉløGER
HVEM BYGGEDE HVAD
Bind 2: ØERNE.
Redaktion: Harald Langberg.
Tilrettelæggelse og billedredak-
tion: P. H. Traustedt.
372 sider, 830 artikler, 600 illu-
strationer samt praktiske over-
sigtskort over de enkelte lands-
dele.
Politikens Forlag.
gamle og nye huse på øerne
Mange mennesker, der bebor eller
besøger danske provinsbyer eller kø-
rer gennem landet spørger: „Hvornår
er den kirke opført?", Hvem er den
herregård bygget for?“, Hvad hedder
arkitekten, der har bygget det hus
dér?, o.s.v.
For at imødekomme behovet for
en orientering om disse spørgsmål ud-
sendte Politikens Forlag i 1952 den
første udgave af „Hvem byggede
Hvad", der har været udsolgt i mange
år. På 448 sider behandledes her i
håndbogsform ca. 1200 bygninger fra
hele Danmark.
Da den ny udgave skulle tilrette-
lægges, stod det klart, at en udvidelse
fra ét til tre håndbogsbind var på-
krævet. Derfor behandler bind 1, der
udsendtes i 1968 København og om-
egn, mens bind 2, der nu er udkom-
met tager sig af Øerne, og bind 3, der
kommer i 1970, omhandler Jylland.
Til bind 2 har 31 kunsthistorikere
og arkitekter påtaget sig at udarbejde
de mere end 800 artikler, i et enkelt
og letfatteligt sprog, til belysning af
gamle og nye bygninger på de danske
øer — Færøerne og Grønland indbe-
fattet. De gamle artikler er ajourført
og de nye — for størstedelen skrevet
af arkitekt, professor Hans Erling
Langkilde — omfatter den betydelig-
ste del af det spændende nybyggeri,
der er afsluttet i de seneste år. Der
bringes endvidere byplansartikler,
næsten alle udarbejdet af byplansspe-
cialisten, arkitekt Kirsten Andersen,
om alle vigtige byer på øerne. Des-
uden er der ved alle lokaliteter hen-
visning til specialkortene bag i bogen.
Af særlig kulturhistorisk interesse er
gennemgangen af gammel og ny byg-
geskik på Færøerne og Grønland.
Disse to øområder udgør hver for sig
en særpræget arkitektonisk verden.
Det yderst righoldige udvalg af
bygninger og billeder er foretaget med
bred hensyntagen til alle tænkelige
typer. Der er slotte, kirker, skoler,
hoteller, hospitaler, borgerhuse, vil-
laer, rækkehuse, præstegårde, høj-
huse, sportsanlæg, læreanstalter, pak-
huse, fabrikker, industrianlæg, stor-
magasiner, rådhuse, krematorier, ban-
ker, museer, udstillingsbygninger,
teatre, biografer, pladser, torve o.s.v.,
o.s.v.
Med sin klare og enkle opbygning
— alt er ordnet alfabetisk efter loka-
litet eller by (og her igen efter gade-
navn) — giver „Hvem byggede Hvad"
ikke blot den præcise og udførlige
orientering, man har brug for. Den
rummer også inspiration til yderligere
fordybelse i dansk bygningskultur.
realkredit. Realkredit vil forudsætte,
at der gives pant i fast ejendom. Så
bliver det muligt, som Knud Rasmus-
sen tidligere var inde på, at bygge
pæne ordentlige erhvervsvirksomhe-
der og detailforretninger uden alt for
stor privatinvestering.
K. R.: Forklaringen på at det ikke
går bedre i dag, er at den kapital,
som den enkelte erhvervsdrivende har
opnået simpelthen bliver brugt til
byggeri, i stedet for til opkøb af va-
rer eller anden drift.
J. J.: Vi kan fra foreningens side
udtale, at vi meget gerne så skabt
mulighed for en mere langfristet kre-
ditgivning i Grønland. Det er et al-
mindeligt ønske i foreningen, at den
nye erhvervsstøttelov hvor der er ned-
fældet mulighed for statsgaranti, vir-
kelig vil vise sig at være effektiv.
Vi kan udtrykke håbet om, at mange
erhvervsvirksomheder kan opnå stats-
garanti, og at man eventuelt gennem
den kan forlænge løbetiden.
O. W.: Er den nye erhvervslov kun
for fiskere og fangere til køb af er-
hvervsredskaber?
K. R.: Nej, der er fortrinsvis bereg-
net for dem, der vil skabe eksport-
virksomhed og tilsluttende erhvervs-
muligheder.
SMÅ FABRIKSANLÆG
J. F.: Når man taler om erhverv i
Grønland, tænker man først og frem-
mest på torskeproduktionen. Er der
slet ingen mulighed for andre erhverv?
Kan man ikke etablere andre små fa-
briksvirksomheder?
K. R.: Jo, man kan etablere en
frysekæde ned langs kysten. KGH har
været inde på det før.
Der kunne laves små fabriksanlæg,
hvor man kunne tilberede grønland-
ske specialiteter, som kunne sælges
til luksusrestauranter. Der findes så
meget i Grønland, både i havet, i luf-
ten og på land, som under en eller
anden form kunne bruges. Det skal
bare være konsumvare og færdigpak-
kede. Det kræver ikke store appara-
ter, men ca. det samme som ved reje-
fabrikationen.
J. J.: Hvorfor kunne der ikke skabes
småindustrier med det formål at frem-
stille souvenirgenstande? Der må
kunne laves mere med tasker og an-
dre skindarbejder.
J. F.: Er erhvervslivet i Grønland i
dag så håbløst, at man må opgive det
hele?
K. R.: Det er jo det vi prøver på at
modarbejde. Hvorfor skulle der ikke
være de samme udemærkede livsbe-
tingelser i Grønland som i Canada og
Deltagere i rundbordssamtalen. Fra venstre: Ole Winstedt, Knud Rasmussen og
Jørgen Jensen.
Alaska? Det kan ikke nytte, at vi bare
sætter os ned og venter på, at staten
skal komme med penge il os.
O. W.: Jørgen Fleischer startede
hele diskussionen med at spørge om
det var vanskeligere at drive erhverv
end det var tidligere. Dertil vil jeg
nok sige ja. Men det er ikke håbløst.
Der er mange momenter, som gør, at
der stadig syntes at være noget at
gøre indenfor erhvervslivet.
ERHVERVSLIVETS MÅLSÆTNING
K. R.: Det er den store fare indenfor
erhvervslivet, at hvis staten begynder
at trække sig ud af Grønland, og vi-
ser hel den pessimistiske indstilling,
så sker der det, at investeringerne
går bort fra Grønland til Danmark.
Det vil simpelthen være en katastrofe
for det grønlandske samfund.
J. J.: Jeg har også store betænke-
ligheder ved indførelsen af direkte
beskatning. Jeg er bange for, at en del
af den kapital, der er i Grønland i dag
kunne tænkes trukket bort fra landet
på grund af, at det måske bliver en
dårligere forretning at blive her.
Derfor må vi allerede nu sætte ind
på, at vi på en eller anden måde kan
forsøge at bevare den kapital, der er
her. Det kan jo være ret ødelæggende
for samfundet, hvis mange forsøgte
at realisere penge og trække sig til-
bage til Danmark.
K. R.: Og dertil vil jeg sige, at man
fra statens side må komme med en
målsætning for erhvervslivets fremtid
og for samfundet som helhed i Grøn-
land. Denne målsætning vil vi gerne
være med til at formulere og være
med til at oparbejde, således, at der
bliver vist tillid ikke alene til arbej-
deren, men også til den, som ønsker at
sætte penge ind i Grønland.
Julut.
lej en bil
til opholdet I Danmark.
Nye modener, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring tU
12 05 75.
•ÆX as
PUG< ISA ARI OSGADE 21, KOBENHAVN V.

r
L J
DE ER VELKOMMEN
til at se fornem dansk mø-
belkunst, til at få gode ideer
til indretning af alle husets rum, til at høre priser og få redelig
forbrugervejledning hos:
->&ot£i&en£, BOLIGMONTERING
KONGEVEJ VED BLOK P . POSTBOKS 105 . TELEFON 1092 . 3900 GODTHÅB
i