Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 8

En grønlandsk ulvebestand -
Under landsrådets behandling af forslag om fredningsændringer for rensdyr
blev det oplyst, at vilde hunde i Holsteinsborg—Sdr. Strømfjord området
formere sig voldsomt, og at de snart behersker området mellem Holsteins-
borg og Sdr. Strømfjord.
Til Grønlands landsråds behandling
af spørgsmålet om fredning af rensdyr
mødte fire forslagsstillere med hver
sine ideer, nemlig Alibak Josefsen,
Jørgen Olsen, Edvard Reimer og Karl
Skou. De fire forslagsstillere tegnede
for flere helt modsatte opfattelser.
Nogle ville udvide jagtmulighederne,
nogle ønskede bestemmelserne skær-
pet.
Alibak Josefsen oplyste, at man un-
der samlingen i 1968 nedsatte et ud-
valg, som skulle arbejde videre med
netop dette spørgsmål. Udvalgsmed-
lemmerne var enige om at foretage en
undersøgelse af, hvorfor så mange re-
ner i modsætning til tidligere døde
en „naturlig" død.
Dr. phil. Chr. Vibe fik sagen fore-
lagt, og det er nu fastslået, at renerne
døde af sygdom. Man havde været
bange for, at den store dødelighed
skyldtes hundegalskab, men det har
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
vist sig ikke at være tilfældet, og vi
har i udvalget fortsat drøftelsen om
rensdyrjagt.
Alibak Josefsen fortsatte med en
begrundelse for at flytte efterårsj ag-
ten et par uger til senere på året:
VIL VENTE PÅ RENERNE
— Renerne trækker hen på som-
meren ud mod kysten, sagde Josef-
sen. — Når jagten begynder tidligt
bruger man megen tid på jagten. Re-
nerne befinder sig langt inde i land,
og fangeren skal gå meget store stræk-
ninger for at finde renerne. Når han
endelig har fundet dem, skal han
slæbe dem ligeså langt tilbage til ky-
sten. Hvis man ventede, til renerne
var trukket ud til kysten, kunne fan-
gerne spare megen tid. Mine vælgere
er enige med mig, når jeg foreslår
jagten på rener forlænget fra 26. juli
til 26. oktober.
Forslaget blev godkendt på et fælles
kommunalt møde i sommer, og Chr.
Vibe har udtalt, at han ingen betæn-
keligheder har med en sådan udvi-
delse af jagttiderne. Han siger at ren-
bestanden i de første tyve år vil øges.
VINTERJAGT
Jørgen Olsen mente, at det ville
være forkert at afskaffe vinterjagten,
idet mange dyr dør af sult i denne
periode. Klimaskiftet er en stadig ud-
fordring for vildtet.
Jørgen Olsen foreslog vinterjagten
udvidet og tilføjede, at de rener, som
skydes om vinteren burde transporte-
res hele hjem for at undgå den lige-
gyldige indstilling til vildtet, som
mange fangere giver udtryk for ved
at lade forkroppen ligge i fjeldet.
Edvard Reimer sagde, at han sam-
men med Karl Skou i løbet af vinte-
ren 68-69 uddelte spørgeskemaer til
renjægerne. Vi fik spørgsmålene til-
bage med svar. Chr. Vibe har fået
materialet forelagt, og han har oplyst,
at han ingen betænkeligheder havde
ved en fredningsændring, blot den
ikke blev alt for afvigende fra den nu-
værende.
— Vinter jagten betyder meget for
folk nord på, sagde Edvard Reimer.
Når isen lukker havet, går det ud over
fiskeresultaterne. Vinterjagten er med
denne baggrund helt rimelig.
Mit forslag går rent praktisk ud på
at forlænge vinterjagten, så den
strækker sig over tiden mellem 15.
februar og 15. april. Sommerjagten
bør gå fra 15. august og september
ud. Forslaget er udarbejdet efter at
jeg har talt med vælgerne og kommu-
nalbestyrelsen,
BØR FORBYDE JAGT
MED SALONRIFLER
Karl Skou hævdede, at renerne ikke
blot døde af mangel på føde, men af
samtlige følgevirkninger af islag og
kulde og klimaskifte i øvrigt. — Ali-
bak Josefsen påstår, dyrene døde af
sygdom. Det er noget helt nyt for mig.
Hvor har han det fra? spurgte Karl
Skou. — En af de mest indlysende
og veldokumenterede dødsårsager,
fortsatte han, — er anskydninger med
salonriffel, og derfor mener jeg, at
landsrådet skal og bør skride ind over
for brug af disse våben til jagt på re-
ner. Der foreligger mange meddelel-
ser om anskudsdødsfald.
Men der er også andre oplysninger
i det materiale, vi udsendte til fanger-
ne. Det viste sig, at dyrene var døde
af slagsmål, styrt fra stejle fjeldsider.
Mange dyr havde vinterpels, hvorfor
man med god grund kunne mene, at
vinteren i sig selv havde været for
stærk en modstander for renerne.
.•.V.V.V.V.V.V.Vi
>:XvXvX:XvX.:Xv'.:!*$*$*$
>>IvI;X;XvI*!v:\*!j>X*I'X*>X*

Lilli!
rTTTTT
På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentraler
står bogstaverne B&W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautit nalunaeKutaKarput B&W, tåunalo
KularnavérutauvoK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarisimassaisa tamåko isumangnait-
sunigssait akikitsunigssaitdlo Kularissariaerutitisimagai.
H*
DIESEL MOTORER
Til slut vil jeg nævne, at jeg giver
Jørgen Olsen ret i, at dyrene bør
transporteres hele fra fangstpladsen.
Alt for mange lader forkroppen ligge
for at lette transporten.
Karl Skou trak sit bebudede forslag
om ændring af fredning af rener til-
bage.
VIBE FRARÅDER JAGT UDOVER
MARTS OG SEPTEMBER
Erling Høegh oplyste, at dr. phil.
Chr. Vibe har givet udtryk for, at
der er tale om, at ændringer i klimaet
er den væsentlige grund til de mange
dødsfald, men han mente samtidig, at
jagten kun har underordnet betydning
for bestandens afvækst. Chr. Vibe fra-
råder endvidere jagt ud over hen-
holdsvis marts og september.
— En ikke ringe del af dyrene —
har Chr. Vibe konstateret — er døde
efter anskydning med salonriffel.
Alibak Josefsen besvarede Karl
Skous spørgsmål, at han efter drøf-
telsen i 1968 spurgte sine vælgere i
Sukkertoppen. En gammel kendtmand
og fanger oplyste, at man kun fandt
få „selvdøde" dør i Sdr. Strømfjord-
området. Han havde endvidere en
teori om, at de magre dyr i forårsti-
den under forsøg på at passere strøm-
løb og søer døde af kulde og ikke af
sygdom.
Chr. Vibe siger jo også, at dyrene
snarere dyr af følgerne af klimaæn-
dringen.
Alibak Josefsen håbede, at Karl
Skou var tilfreds med besvarelsen.
Karl Skou: — Jeg er absolut ikke
tilfreds med besvarelsen. Der mang-
ler jo en videnskabelig redegørelse og
dokumentation for påstanden om, at
dyrene ikke dør af sygdom. Men jeg
skal undlade at kræve videre bevis-
førelse.
Peter Nielsen oplyste, at de grøn-
landske vildrener var fri for sygdom,
indtil man indførte norske tamrener
til renavl. Kan nogen belyse dette
spørgsmål for mig?
MÅ „AFLUSE" RENERNE
Edvard Reimer: — Med hensyn til
mit forslag om udvidelse af jagttiden
15. februar 15. april vil jeg tillade mig
en supplerende udtalelse. Jeg kan nu
forstå, at Chr. Vibe har betænkelighe-
der ved at strække jagten ud over 1.
marts. Til brug for udvalgsbehandlin-
gen af ændringsforslaget vil jeg derfor
ændre mit forslag til 1. februar 1.
april.
Samtidig vil jeg bede udvalget tæn-
ke meget nøje over forslaget om for-
bud mod anvendelse af salonriffel til
brug ved renjagt, idet mange fangere
går på sommerjagt med salonriffel,
mens vinterjagten drives med mere
langtrækkende geværer.
Edvard Reimer tilføjede, at han
kunne tilslutte sig Jørgen Olsens for-
slag om transport af hele dyr, hvis
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGABE • . ESBJERG
man indskrænkede sig til at hver
mand havde lov til at skyde tre dyr i
stedet for fire. Fire rener er for meget
at transportere i hel tilstand.
Edvard Reimer besvarede Peter
Nielsens spørgsmål om sygdom blandt
dyrene med oplysninger om, at den
sygdom, Peter Nielsen havde hørt om,
måtte være bremser. Bremserne ei
meget ondartede, og angrebne dyi
bliver så medtagne, at de kan være
helt uden talg. Man skulle måske
overveje, sagde Reimer, hvorvidt det
ville være muligt at foretage en „af-
lusning" af renerne.
TRODS CHR. VISE . . .
Jørgen Olsen mente, man burde
lægge større vægt på vinter jagten,
end man gør i øjeblikket. Han nævnte
at renkalvene er for små at skyde i
august, og at for meget kød i øvrigt
går til spilde i det varme vejr. Vi man
endvidere forhindre, at fiskerne ga1
fra erhvervet i den gode sommerpe-
riode, kan man næppe have betænke-
ligheder ved at rykke jagttiden Pa
den årstid.
Jeg kan godt forstå Chr. Vibes be-
tænkeligheder med hensyn til vinter-
jagten, men vil alligevel påpege, a
det jo kun er bukke, man skyder om
vinteren, og i følge gamle fangeres
udtalelser, er der alt andet end man-
gel på bukke. Derfor mener jeg, der
trods Chr. Vibe ikke kan være be-
tænkeligheder ved en forlængelse a
vinter jagten.
Alibak Josefsen mente, at hans for-
slag var velunderbygget og fasthold ,
at Chr. Vibe havde vurderet det posi-
tivt. — Men måske Vibe har ændre
sin holdning efter oplysninger fra an-
dre steder på kysten.
Josefsen oplyste, at hans vælgere
havde bedt ham imødegå forslaget om
forbud mod brug af salonriffel Pa
rensdyr jagt. Der er mange forskellige
former for salonrifler, og der er mange
forskellige former for projektiler. Jeg
vil forsvare jagt med salonriffel, f°lC~
øvede fangere har stor glæde og stoi
udbytte af denne form for jagt.
Peter Heilmann advarede mod at
lægge for stor vægt på udtalelserne ti
den iværksatte undersøgelse bland
jægerne. Det ligger jo i sagens natur,
at en sådan serie udtalelser vil give e
usagligt indtryk af situationen. Enhvei
jæger må jo være interesseret i, a
jagten udvides.
GRØNLANDSKE ULVE
Det blev endvidere under forhand-
lingerne nævnt, at man har observe-
ret mange omstrejfende vilde hunde
i området mellem Holsteinsborg og
Sdr. Strømfjord. Alibak Josefsen op-
lyste, at hundene formere sig så hur-
tigt, at de snart dækker området helt
ind til Sdr. Strømfjord. Man var bange
for, at hundene var en fare for rens-
dyrbestanden.
Jørgen Olsen mente, at dette for-
hold snarest måtte undersøges. — Je^
har aldrig hørt disse oplysninger før>
sagde han.
Jørgen Olsen mente imidlertid ikke,
at hundene — som det havde været
antydet — er efterladt i ødemarken.
For det er ingen fornøjelse at ga Pa
jagt med hundeslæde. Det er koldt,
ofte dårligt vejr, sagde Jørgen Olsen,
— og ingen fanger vil efterlade sine
hunde frivilligt. Dertil har de for stol
værdi for ham. Hundene må have
revet sig løs.
Lars Chemnitz gik ind for, at salon-
riflen forbydes som jagtvåben til rens-
dyr. — Men man må i stedet sørge for,
at der forhandles våben af større ka-
libre.
Forslagene gik derefter til udvalgs-
behandling til senere behandling 1
landsrådet.
—den.
HDH HL-e&-ma&c
MED INDBYGGET RUMTERMOSTAT sikrer Dem nem og behagelig
opvarmning. De indstiller blot på den temperatur. De ønsker, og den
indbyggede termostat regulerer automatisk radiatoren - også når De ikke
er hjemme - og sparer derved brug af unødvendig strøm.
De kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk fra døre
og vinduer.
a/s aage havemanns eftf.
mosedalsvej 11 . 2500 københavn valby
8