Atuagagdliutit - 06.07.1970, Síða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 56,90
Årsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarinexarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerlssap kujatdliup naxiteriviane off-set-imik naxitat
_______________________________________________________________________
En uforskammethed
J. F. Grønland er rekordernes
land. Til de mange rekorders
rækker er en ny og kedelig re-
kord indføjet. Intet sted i verden
betaler man 8 kr. i porto for at
få søndagsavisen sendt med luft-
post inden for samme riges græn-
ser. Men fra 1. juli vil den nævn-
te takst gælde for tryksager,
sendt som luftpost mellem Dan-
mark og Grønland.
Fra jetalderen er vi pludselig
rykket 30 år tilbage, da man i
Grønland fik et helt års aviser
og tidsskrifter med årets første
skib. Det er en underlig fornem-
melse. Vor eneste mulighed for
en hurtig kontakt med Danmark
og omverdenen er nu klippet
over. 200 kr. om måneden i porto
for at holde en avis er temmelig
mange penge, selv i det skatte-
frie Grønland.
Kun folk, der har boet i Grøn-
land gennem adskillige år, ved,
hvor meget en hurtig kontakt
med Danmark og omverdenen
betyder. Og nu skal vi straffes,
fordi vi bor 4000 km. fra hoved-
landet. Dat er i strid mod nor-
maliseringsbestræbelserne. Chok-
stigningen i luftposttaksterne er
en direkte uforskammethed mod
Grønland.
Et vigtigt møde
J. F. Der skete mange glædelige
ting på grønlandsrådets møde i
Godthåb. På mødet blev der op-
lyst, at GTO inden for sine virk-
somheder er i gang med at ud-
arbejde en afviklingsplan, der
sigter mod, at grønlandsk ar-
bejdskraft skal afløse de ud-
sendte. Der er i grønlandsrådet
enighed om, at statens vedligehol-
delsesarbejder skal udføres om
vinteren for at mindske vinterar-
bejdsløsheden. Det vil blive mu-
ligt at udbetale feriegodtgørelser
fra 1. januar, og der vil blive
åbnet mulighed for beskæftigelse
af flere kvinder.
Grønlandsrådet foreslog endvi-
dere, at perspektivplanen 1971-
85 skal offentliggøres, og at kom-
munalbestyrelser som første led
i planlægningen får lejlighed til
at udtale sig om de lokale behov.
Disseforslag er af den største
betydning for løsningen af mange
problemer og må derfor føres ud
i livet hurtigst muligt. Det er
glædeligt, at Grønlands vigtigste
planlægningsorgan hair fundet ud
af, hvor skoen trykker. Gennem-
førelsen af grønlandsrådets for-
slag vil betyde, at der åbnes mu-
lighed for, at Grønland bliver
grønlændernes arbejdsplads, og
at planlægningen kan foregå ef-
ter befolkningens ønsker og be-
hov. Og det må man hilse med
glæde.
kangugtaitsuliorneK
J. F. nunarput pisimassut nag-
dlerneKångitsut nunagåt. tamå-
korpagssuarnut måna pisimassoK
avångunartoK ilånguneKarpoK. si-
larssup ilaine sumilunit sapåme
avisip tingmissartukut nagsiune-
ra, nålagauvfiup atautsip iluane,
8 kr-mik akilerneKartångilaK. tai-
nexartututdle julip 1-iånit ake-
Kalisåput naxitat Danmarkip nu-
navtalo akornåne nagsiussat ting-
missartukortut.
tingmissartut sukasuliat nalå-
ningånit ukiut 30 kinguariasår-
pugut, taimane nunavtine umiar-
ssuit sujugdlit avKutigalugit
ukioK kaujatdlagdlugo avisit tiki-
taratdlarmata. tamåna eraarsau-
tigalugo enuiméKaoK. Danmark-
imik silarssuarmigdlo avativtinl-
tumik sukasumik atåssutituarput
måna kipineKarpox. avisimik pi-
ssartagaKåsagåine nagsiuneranut
Kåumåmut 200 kr-nik akilissar-
nigssax akisukulugpox, agdlåt
nunavtine akilerårtarfiungitsu-
S
C AI V/J oo ET1 DC LU
I KÆMPEUDVALG
Stort katalog over mængder
af musikindspilninger på Com-
pact-Cassette tilsendes mod
indsendelse af kr. 2.50 der
også dækker porto og eks-
pedition til:
F.H.C. KUNDESERVICE
Landgreven 7 1301 Kbh. K
inuit ukiut ardlagdlit nunavti-
nlsimassut kisimik nalungilåt
Danmarkimut silarssuvdlo ilainut
avdlanut sukasumik atåssutexar-
nigssax Kanos pingårtigissoK. må-
nalo pitdlarneKartugssångorpu-
gut, Danmarkimit 4000 km-inik
ungasigtigigavta. tamåna aker-
dliuvoK pissutsit pissusigssamisu-
lernigssånik norKainiarnermut.
tingmissartukortitat Kuarsårnåi-
nartumik akitsornerat nunavtinut
kångugtaitsuliorneruvoK.
Fra venstre: landsrådets sekretariatschef J. Karup Pedersen, folketings-
mand Nikolaj Rosing, folketingsmand Knud Hertling og fhv. grønlands-
minister Carl P. Jensen.
såmerdlernit: landsrådip agdlagtoxarfiane pissortax J. Karup Pedersen,
folketingimut ilaussortax Nikolaj Rosing, folketingimut ilaussortax Knud
Hertling åma nunavtinut ministeriusimassoK Carl P. Jensen.
Grønlandsrådets møde...
(Fortsat jra forsiden)
5) at statens nødvendige vedlige-
holdelsesarbejder udføres i
vintermånederne for at mind-
ske vinterbeskæftigelsespro-
blemerne,
6) at man finder frem til stats-
anlægsarbejder, der kan ud-
føres som vinterarbejder, for
så vidt meromkostningerne
ikke overstiger 25 pct.
7) at GTO arbejder videre med
tanken om at starte en fabri-
kation af bygningskomponen-
ter, og at resultatet af ana-
lysearbejdet forelægges Grøn-
landsrådet,
8) at det undersøges, om ar-
bejdstiden kan nedsættes om
vinteren for derved at imøde-
gå ledighed,
9) at man ved de næste overens-
komstforhandlinger søger at
få terminerne for udbetaling
af feriegodtgørelse ændret,
således at den kan udbetales
fra 1. januar,
10) at man ved investeringsplan-
lægningen bør overveje, at
gøre visse arbejders udførelse
afhængig af, at de kan udfø-
res af lokal arbejdskraft, og
11) at man finder frem til en ord-
ning, der åbner større mulig-
hed for beskæftigelse af flere
kvinder i arbejdet.
SCORESBYSUNDS FREMTID
Onsdag formiddag drøftede Grøn-
Jøndsrådet Scoresbysund kommu-
nes fremtid. Trods tilsyneladende
rigelige vildtresourcer er fangst-
erhvervet i Scoresbysund distrikt
i tilbagegang, og navnlig synes
de unge at vise svigtende inte-
resse for fangsterhvervet. Da der
imidlertid er meget få andre be-
skæftigelsesmuligheder, karakte-
riseres situationen i selve Scores-
bysund af de unges lediggang, og
man så i rådet med dyb bekym-
ring på kommunens fremtid.
Der var enighed om, at en dele-
gation fra rådet skulle besøge
Scoresbysund og drøfte situatio-
nen med de lokale myndigheder
på grundlag af et handlingspro-
gram, der går ud på, at en del
af ungdommen, der ikke ønsker at
gå ind i fangererhvervet, må af-
vandre.
Delegationen vil komme til at
bestå af folketingsmand Knud
Hertling, landsrådsmedlem Ma-
rius Abeisen og ekspeditionsse-
kretær Anker Knudsen fra Grøn-
landsrådets sekretariat. Delega-
tionen vil udrejse til Scoresby-
sund den 11. august med „Thaia
Dan“ fra København.
Endvidere blev der i rådet givet
udtryk for, at den egentlige fan-
gerbefolkning i Scoresbysund må
spredes mere inden for kommu-
nens område, og der bør opmun-
tres itil længere fangstrejser. End-
videre bør der sættes kraftigere
ind med familieplanlægning i
kommunen, ligesom skolens be-
tydning for fangererhvervet skal
drøftes. Det forelagte forhand-
lingsmateriale, der har dannet
grundlag for denne diskussion om
Scoresbysunds fremtid, blev man
enige om at oversætte til grøn-
landsk og forelægge det for kom-
munalbestyrelsen i Scoresbysund
med henblik på senere drøftelser.
Man har i Grønlandsrådet ikke
haft nogen lokale vurderinger af,
hvor stor en befolkning Scores-
atautsimineK pingårtOK
J. F. — nuånåjatdlangnartunik
xavsinik pissoKarpoK grønlands-
rådip Nungme atautsimlnerane.
atautsiminerme oKautigineKar-
poK GTO nangmineK sulivfenar-
fingme iluane taimaititsiartornig-
ssamik sulissuteKartoK sujuner-
taralugo kalåtdlit sulissorineKa-
lernigssåt aggersitat taorserdlu-
git. grønlandsrådime isumaitati-
gingneKarpoK nålagauvfingmi-
ngånit aserfatdlatsailiuinerit uki-
unerane suliarineKartåsassut, u-
kiunerane sulivfigssaerutarneK
pingitsortiniardlugo. ajornarung-
nåisaoK feriasiagssat tuniuneicar-
talernigssåt januarip autdlarxau-
tånit, avKutigssiuneKåsaordlo ar-
nat amerdlanerussut sulissorine-
Kartalernigssåt.
åmåtaordle grønlandsråde su-
junersuteKarpoK sanaortugagssa-
nik pilerssårutit 1971 — 85-imut
tungassut atuagångordlugit sar-
KumersineKåsassut kommunalbe-
styrelsitdlo pilerssårusiornerme
sagdliuvdlutik oKauseicarsinauti-
tåusassut nunaKarfingne atausiå-
kåne pissariaKartinenartut piv-
dlugit.
sujunersutit tåuko pingårute-
Kardluinarput ajornartorsiuter-
pagssuit iluarsineKarnigssånut,
taimaingmatdlo piårnerpåmik pi-
viussungortineKartariaKardlutik.
nuånerpoK nunavtinut tungatit-
dlugo pilerssårusiortarfit pingår-
nerssåta påsisimangmago suna
angnermik igpingnautaussoK. —
grønlandsrådip sujunersutaisa pi-
viussungortineKarnigssåt kingu-
neKåsaoK kalåtdlit nunamingne
sulivfigssaKåsavdlutik periarfig-
ssineKarnigssanik pilerssårusior-
tarneruvdlo ingerdlåneicarsinau-
lernigssånik kalåtdlit kigsautigi-
ssait pissariaKartitaitdlo nåper-
tordlugit. tamånalo nuånårutig-
ssauvoK.
bysund kommune kan bære, men
har især støttet sig til en fransk
afhandling udarbejdet af Mile
Joélle Robert. Denne rapport er
offentliggjort i april i år.
Problemerne i Scoresbysund
skyldes ifølge Mile Robert, at den
gamle kultur er forsvundet på
grund af kontakten med den vest-
lige civilisation, og at befolknin-
gen derved i stigende grad mister
evnen til at leve som fangere.
Navnlig synes skolen øt bære et
ansvar herfor, hedder det i af-
handlingen, idet dens undervis-
ningsplaner ikke i tilstrækkelig ,
grad er tilrettelagt med henblik
på fangererhvervet (hvilket for-
mentlig også er temmelig van-
skeligt, om ikke umuligt), hvortil
kommer, at skolen beholder de
ældre elever i de år, hvor de
skulle have været oplært i fan-
gererhvervet ved at følge faderen
på fangstrejserne. På denne måde
er der opstået et ungdomsarbejds-
løshedsproblem i Scoresbysund
by, der antagelig kun kan løses
ved en afvandring af den største
del af de unge, der ikke søger til
fangsterhvervet.
Rådet vedtog endvidere, at in-
vesteringsprogrammet for Sco-
resbysund skulle tages op til en
kritisk vurdering.
PERSPEKTIVPLANEN 1971-85
SOM HVIDBOG
Man gik herefter over til en kort
forelæggelse af perspektivplanen k,
1971-85. Der var i Grønlandsrådet
enighed om, at man ikke kunne
komme ind på en dybtgående
drøftelse af planen på indevæ-
rende tidspunkt, idet medlem-
merne kun havde haft kort tid til
at sætte sig ind i dat omfangsrige
materiale. Den egentlige drøftelse
af planen vil derfor først finde
sted på rådets vintermøde. Det
blev oplyst, at det var ministe-
riets hensigt at offentliggøre pla-
nen i form af en hvidbog, når
den var blevet behandlet af rege-
ringens planlægningsudvalg. Her-
ved skulle det blive muligt at
skabe en bred offentlig debat om
oplægget.
I planen, som indledes med en
omtale af udviklingen i 1960’arne,
siges det bl. a.:
— Denne periode har været
præget af en kraftig vækst i leve-
standarden — især muliggjort
ved stærk forøgelse af kapital-
tilførslen fra staten — hastig sam- ,,
fundsomdannelse, en stærk til-
vækst i den grønlandske befolk-
ning og en endnu stærkere vækst
i antallet af udsendte, som har
været en nødvendig forudsætning
for at realisere udviklingspro-
grammerne.
Det nævnes i planen at kapital-
tilførslen fra staten er forøget fra
140 miil. kr. i 1960 til ca. 650 mili.
kr. i 1970.
Udgangspunktet ved opstilling
af målsætninger for den forelig-
gende perspektivplan har været
G-60 og senere politiske tilkende-
givelser, som ikke har ændret
afgørende ved G-60s udviklings-
politiske linie.
Konsekvensen af at arbejde vi-
dere ud fra de hidtil godkendte
■målsætninger vil være fortsat
stigende kapitaltilførsel fra Dan-
mark, men i afdæmpet takt. Un- *
der henvisning til den betydelige
usikkerhed med hensyn til fiske-
riets udviklingsmuligheder rejses
imidlertid i planen spørgsmålet,
om ikke tiden er inde til at over-
veje en alternativ politik sig-
tende mod en stabilisering af fol-
ketallet gennem en intensiveret
familieplanlægning og tilvejebrin-
gelse af bedre muligheder for en
begrænset afvandring.
Udover en forøgelse af leve-
standarden har en central mål-
sætning været at forstærke den
grønlandske befolknings medle-
(Fortsættes næste side)
2