Atuagagdliutit - 06.07.1970, Side 29

Fiskeriforeningens bestyrelsesmedlemmer i Fiskenæsset, K’eKertarssuatsiaine aulisartut peKatigit sujulerssui-
s'sue (fra v. — såmerdlernit): Themothius Henriksen, Jens Heinrich, Monrad Klemensen, Martin Noahsen og
—åma Daniel Noahsen.
get langsomt med udbygnin-
gen af Fiskenæsset. Indtil 1975
skal der opføres ni boligstøtte-
huse. Det ville nok være bedre,
om der bliver opført boliger
for tilflyttere i stedet for at
lade dem flytte ind i ældre
huse i første omgang. Man ved
som regel, hvor mange fami-
lier, der ønsker at flytte, siger
fiskeriforeningens bestyrelse.
Themothius Henriksen peger
på, at det bliver vanskeligere og
vanskeligere at skaffe mandskab
til større fartøjer. Joller med på-
hængsmotor forrenter sig så
godt, at de fleste af bygdens fi-
skere ønsker at være selvstæn-
dige. Fiskeriforeningen har knap
50 medlemmer. Der findes ca. 35
joller med påhængsmotorer. Nogle
af fiskerne har tre joller.' En del
af dem benyttes fra mindre sta-
tioner, der er spredt rundt i di-
striktet. GFI har anskaffet sig to
motorbåde, der skal transportere
fangsterne fra disse stationer til
Fiskenæsset. Der findes kun fire
større motorbåde (privatejede), én
på 36 fod, to på 30 fod og én på
28 fod. Påhængsmotorerne blev
taget i brug i 1964. Bygdens fi-
skere er blevet fortrolige med
dem. Hidtil er der ikke sket en
ulykke under brug af dem.
REJER I DISTRIKTET?
Et af de yngste medlemmer af
fiskeriforeningens bestyrelse er
flyttet til Fiskenæsset i 1967. Han
var meget overrasket over de
gode indtjeningsmuligheder og
peger på nødvendigheden af at
anskaffe rejekuttere. Hvis be-
boerne skal have en større glæde
af det moderniserede produk-
tionsanlæg, er det nødvendigt
med rejekuttere, mener han og
ærgrer sig over, at tre fiskere sid-
ste år fik afslag på deres ansøg-
ning om erhvervsstøttelån for at
købe større kuttere.
Formanden oplyser, at Fiske-
næssets distrikt endnu ikke er
blevet undersøgt for at finde ud
af, om der findes egnede rejefel-
ter. Fiskerne tror, at der er rejer,
fordi fiskenes maver som regel er
sprængfyldt med dem. Kun om-
rådet ved Kangigdlermiut er ble-
vet undersøgt indtil nu. Fiskerne
håber, at „Adolf Jensen" kan afse
tid til at undersøge eventuelle
rejefelter også i nærheden af
større bygder, og at man under-
retter fiskerne om undersøgelser-
nes resultater.
ER IMOD INDFØRELSE
AF DIREKTE SKATTER
Et af bestyrelsesmedlemmerne
siger, at de er imod indførelse af
direkte skatter. Når man benytter
joller med påhængsmotorer til
erhvervsformål og kun har dem
at ty til, bør de ikke beskattes
som lystfartøjer, mener han. Ikke
mindst under jagt bruges der
mange penge til benzin. Han si-
ger: — Vi nåede ikke at prote-
stere imod indførelse af direkte
skatter, fordi vi ikke fik besøg af
vort landsrådsmediem under skat-
tedebatten. De fleste af bygdens
beboere har fra gammel tid ikke
kunnet lide at skylde nogen no-
get. Der findes fiskere, der ellers
har penge nok til at betale ind-
skud til en kutter, men de søger
ikke lån, fordi de ikke ønsker at
skylde penge. De vil hellere have
noget, de kan betragte som deres
eget helt og holdent.
Fiskerne i Fiskenæsset har store
udgifter bl. a. til fiskeredskaber.
Når de benytter en påhængsmotor
også om vinteren, er motorens
levetid kun ca. et år. Sidste år
mistede bygdens fiskere mellem
400 og 500 garn i løbet af en dag.
Da storisen blokerede hele områ-
det, kunne de ikke komme ud og
redde garnene på grund af storm-
vejr. Et af bestyrelsesmedlem-
merne, der startede som selv-
stændig fisker sidste år, havde
tjent ca. 70.000 kr., men havde
haft etableringsudgifter på mel-
lem 20.000 og 30.000 kr. Benzinen
til påhængsmotoren er ikke in-
kluderet i hans regnskaber. —
Når vi i forvejen har så store ud-
gifter, bliver nogle af os nok nødt
til at opgive vort erhverv, når vi
skal til at betale skat, siger de
og fortsætter: — Folk tror, at vi
er meget rige, men vi skal passe
godt på pengene, fordi vi ikke
tjener penge i flere måneder om
vinteren og kun har sælfangst og
fuglejagt at ty til.
STØTTER LANDSRADET
I LAKSE-SAGEN
Bygdens fiskere mener i øvrigt,
at de kan støtte landsrådets stand-
punkt i iaksesagen. Laksefiskeriet
bør foregå indenfor 12 sømils fi-
skerigrænse. I stedet for en ra-
tionering af fangsterne om bord
på hver en båd, foretrækker de en
begrænsning af deltagende både
— hvis der skal fiskes med driv-
garn på internationalt farvand.
Hvalerne er snart en saga blott,
og torskebestanden er gået stærkt
tilbage. Hvis myndighederne ikke
gør et eller andet for at begrænse
laksefiskeriet, sker det samme
med skællaksen, siger de.
Formanden peger på, at man
fra gammel tid har krævet af den
grønlandske befolkning, at de
aldrig må fange mere, end de
kan udnytte. Sålænge drivgarns-
fiskerne fanger f. eks. en stor
mængde alke, er der tale om for-
skelsbehandling, Før denne form
for fiskeri blev indført, blev der
fanget bl. a. mange marsvin i
Fiskenæsset. Nu er der næsten
ikke flere tilbage.
I laksesæsonen kommer der en
hel del fiskere fra andre pladser.
— Vi er ikke imod, at de fisker
i vort distrikt, men forlanger, at
de også overholder de gældende
vedtægter, siger Themothius Hen-
riksen.
Fiskeriforeningens bestyrelse er
utilfreds med, at geologerne har
fået en midlertidig station ved
Kugssuan. Fra gammel tid har
bygdens befolkning fanget fjeld-
ørreder i elven — også om vinte-
ren. Nu er det slut med denne
fangst, ligeledes med sæler og
rensdyr i dette område, påstår de
og siger, at GGU burde have
spurgt den stedlige befolkning,
inden stationen blev oprettet. De
mener, at stationen lige så godt
kunne have ligget i selve Fiske-
næsset. Hertil siger kommunal-
bestyrelsesmedlem Jonathan Jo-
sefsen, at GGU arrangerede et of-
fentligt møde i Fiskenæsset, før
stationen blev oprettet. Deltager-
ne på mødet var ikke imod op-
rettensen af stationen ved Kug-
ssuaK. Han mener, at man ikke
behøver at kritisere GGU, da der
findes mange elve med fjeldørre-
der i nærheden af Fiskenæsset.
Den pågældende station er heller
ikke permanent.
SAMARBEJDET MED GFI
Fiskeriforeningens bestyrelse er
ellers mest stemt for, at KGH
driver produktionsvirksomheden i
Fiskenæsset. GFI har lovet kom-
munen at følge KGHs priser, da
selskabet forpagtede produktions-
anlægget. Flere gange har fiskeri-
foreningen protesteret over ind-
handlingspriserne og fået dem
rettet. — Vi sendte et telegram til
selskabets generalforsamling i år
og understregede, at vi er frit
stillet med hensyn til, hvor vi vil
sælge vore fangster, siger de. De
mener også, at GFI bør reducere
antallet af udsendte formænd og
erstatte dem med grønlændere. —
I Fiskenæsset foregår produk-
tionen udmærket, selv om ar-
bejdskraften og formændene ude-
lukkende er grønlændere, siger
de.
Et bedre samarbejde mellem
fiskeriforeningen og GFI er ble-
vet etableret. Under et møde med
fiskeriforeningens bestyrelse for-
nylig har GFIs repræsentanter
lovet, at GFI skal ligge inde med
de mest gængse fiskeredskaber f.
eks. garn i Fiskenæsset. Fiskeri-
foreningen skal også i god tid
gøre opmærksom på, hvilke ting,
og nogenlunde hvor mange af
dem. de ønsker at købe. Drifts-
leder Martin Nedergaard siger,
at han havde et møde med han-
delschefen om forhandling af fi-
skeredskaber i Godthåb, da GFI
overtog skibsprovianteringshan-
delen. — Jeg fik ikke opfattelse
af, at vi også skal overtage for-
syningspligten af fiskeredskaber
i Fiskenæsset. Som bygdens fi-
skere siger, har vi endnu ikke en
butik på stedet.
Med hensyn til et eventuelt
samarbejde mellem GFI og byg-
dens befolkning i el-forsyningen
siger driftsleder Nedergaard: —
Hvis der kommer et oplæg fra
myndighederne, er vi villige til
samarbejde. Men som vort anlæg
er projekteret, kan vi ikke le-
vere strøm til bygden. Oplæg-
get om forsyning af elektricitet
til alle husstande i bygden må
komme fra befolkningen og de
kommunale myndigheder.
Angående fiskernes kritik af
fiskepriser siger Nedergaard, at
Fiskenæsset fik de såkaldte A-
priser allerede sidste år. I år får
bygdens fiskere nøjagtig samme
priser som Godthåb-fiskerne får.
Nogle af GFIs bestyrelsesmedlem-
mer kommer i år til Grønland, og
da de også besøger Fiskenæsset,
er der en chance for at snakke sig
til rette om eventuelle uoverens-
stemmelser.
GFI gør ellers store anstrengel-
ser for at skaffe fiskerne i Fiske-
næsset fiskeredskaber. I år har
det været næsten umuligt at
skaffe ringe til garn. Ringene, der
holder garnvæggene lodret, skulle
have en bestemt diameter, og de
skal være lavet af en tråd af be-
stemt tykkelse. Da det var umu-
ligt at få fat på både ringe
og tråd i Godthåb, undersøgte
man, om de kunne købes andre
steder på kysten. Det var også
umuligt. Langt om længe fik
driftsleder Nedergaard fat på
tråd i Danmark. Nedergaard ud-
trykker i øvrigt et håb om, at
GFIs samarbejde med fiskerne
bliver udbygget, for at man kan
prøve på at løse så mange proble-
mer som muligt.
Annonceagent til Telefonbog Grønland
Til tegning af annoncer i TELEFONBOG GRØNLAND søger
Grønlands Televæsen en i Grønland fastboende annonceagent.
Der gives agenten kontraktlig eneret på annoncetegningen. Tele-
fonbogen udgives en gang årligt.
Eventuelle interesserede bedes skriftligt og inden 15. juni d. å.
henvende sig til:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Teleaf deling en
Hauser Plads 20, 1127 København K.
Oldfrue til skolen Egedesminde
Ved skolen i Egedesminde søges en stilling som oldfrue besat
snarest. En fra Danmark udsendt fuldt uddannet oldfrue vil
blive aflønnet med et honorar svarende til den for tjenestemænd
i Grønland i 8. lønningsklasse til enhver tid gældende bruttoløn,
som for tiden udgør fra kr. 2.578,21 til kr. 2.864,15. Til en fra
Danmark udsendt oldfrue ydes fri rejse til og fra Grønland efter
de ifølge regulativet gældende regler, og der udbetales inden
første udrejse en udrustningshjælp på kr. 400,00, ligesom der
stilles en Vh værelses møbleret lejlighed til rådighed, for hvilken
der svares boligbidrag efter de for tjenestemænd i Grønland til
enhver tid gældende regler.
Ansøgning bedes tilsendt Ministeriet for Grønland, Hauser-
gade 3, 1128 København K.
Ausiait atuarfiåne oldfruetut atorfik piårnerpåmik inugtagssar-
siuneKarpoK. atorfinigtugssaK oldfruetut inerdlune iliniarsima-
ssusagune Danmarkimitdlo aggersitåusagune akigssarsiaicartine-
KåsaoK Kalåtdlit-nunane tjenestemanditut akigssautit klassiåne
8-mitut akigssarsiaisa nalingånik, tåssa måna atortussut malig-
dlugit kr. 2.578,21-nit kr. 2.864,15-nut. oldfrue Danmarkimit
aggersitåusagune Kalåtdlit-nunånukarnermine uterumårnigssa-
minilo akiliuneKåsaoK tamatumane pernussutit maligdlugit, Ka-
låtdlit-nunånukånginerminilo atortugssarsiutigssat kr. 400,00
pissagssarisavdlugit. ine inérardlo peieuteKarérsut inigisavai,
ineKarnermilo akilissåsavdlune Kalåtdlit-nunane tjenestemandit
ineKarnermut akiliutait pivdlugit maleruancussat nåpertordlugit.
atorfiningniartut ninutait unga nagsiuneicåsåput Ministeriet for
Grønland, Hausergade 3, 1128 København K.
29