Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 20
Nu må vi lære at forstå grønlænderne Men det må I grønlændere hjælpe os Som redaktionel medarbejder ved Sjællands største dagblad uden for Københavns-området har jeg refereret den ledende artikel i Grønlandsposten nr. 8, „Inden voldtægten på Grønland er fuld- byrdet". Det er jeg nok en af de få bladfolk hernede, der har gjort. Ikke fordi jeg tror, at vi hernede ikke har meget til overs for vore grønlandske landsmænd, men fordi det er min overbevis- hernede i det sydlige Danmark til. ning, at kendskabet til Grønland og de grønlandske problemer er alt for lille hos langt den største del af befolkningen i denne del af landet. Vi er, som I, mennesker på godt og ondt. Vi lever, som I, i hver- dagen med glæder, sorger og pro- blemer. Og de nærmeste proble- mer er altid de største. — Gør Grønland til et anlig- gende, som også er grønlænderne vedkommende, står der bl. a. i Grønlandspostens artikel. Lad mig som min personlige mening fore- slå den sætning ændret til: — Gør Grønland til et anlig- gende, som ikke alene er grøn- lænderne, men hele det danske folk vedkommende. INTERESSEN ER STOR NOK I 1965 var fjernsynsreporteren, Christian Kryger, i Grønland. Hans besøg resulterede i fem fremragende TV-udsendelser, som vakte enorm opsigt, og som bragte Grønland og de grønlandske pro- blemer ind på livet af os her- nede. Et par år senere blev pro- grammerne genudsendt, og en repræsentant fra Grønlandsmini- steriet redegjorde i fjernsynet efter hver udsendelse for de fremskridt, der var sket i den mellemliggende periode, angående de problemer, udsendelserne be- handlede. Men nye ting sker. Nye ting optager sindene, og når en sådan serie ikke bliver fulgt op af vore grønlandske landsmænd med kon- krete og objektive oplysninger om deres problemer, ønsker og mål, dør debatten ud. Det er min opgave som blad- mand at komme med nyheder, som interesserer bladets læsere qua læsere. Det er Jeres opgave at sørge for, at Jeres problemer har interesse. — Den store grønlandsdebat i folketinget står nu for døren, står der i Grønlandspostens leder. Jeg vil tro, det er stærkt be- grænset, hvor mange dep her- nede ved det. Mange grønlandske byer har venskabsbyer hernede. Hold i et fornuftigt omfang de lo- kale aviser hernede dækket med nyheder fra Jeres byer — om Jeres problemer og om alt, som I formoder må interessere ven- skabsbyernes beboere qua ven- skabsbyer. Der er ingen, der bedre kan tale Jeres sag end I selv, også selv om det måske måtte knibe lidt med at udtrykke sig på dansk. Noget af det eneste, jeg kan sige på grønlandsk, er „Glæ- delig jul". Men hvis man kun skulle beskæftige sig med de ting, man er perfekt i, kommer man ingen vegne. GRØNLÆNDERNES INITIATIV Man ser lejlighedsvis, at I grøn- lændere mener, at vi hernede fra tager initiativet og udnytter mu- lighederne på Jeres bekostning, fordi vi er dygtigere, end I er. Det er sikkert rigtigt. Men lad være med at kigge så længe på den dør, der er lukket, at I ikke opdager de døre, der er åbne. For snart fem år siden var jeg med gode venner på en enkelt sommerferie i Grønland. Det var en omend kort, men uforglemme- lig oplevelse. Dels fordi jeg fik et indtryk af denne skønne del af Danmark, og dels — og navnlig — fordi jeg boede hos og blev accepteret af mine grønlandske landsmænd, hvor jeg kom frem. Det gør ikke, at jeg tror at kende Jer grønlændere og Jeres problemer til bunds. Det være sig langtfra. Men jog fik et ind- tryk. Og jeg lærte at sætte mine grønlandske landsmænd uhyre højt. Det er rigtigt, at vi hernede kan lære Jer meget om teknik og i viden. Og tag imod og dygtig- gør Jer. Men jeg er overbevist om, at I også kap lære os meget. Et par eksemple):: Jqg skal aldrig glemme den venlighed og omsopg, som mødte os, jjypr vi kom frepi. For os, der kom herpede fra, hvor livet er fortravlpt, dageg giver stress, og hvor enhver sikkert i for høj grad er sig selv nok, var det ene- stående. Jeg skal aldrig glemme den grønlandske gudstjeneste, jeg overværede i Julianehåb kirke. Jeg forstod af gode grunde ikke ét ord, men Jeres værdighed som mennesker og Jeres meget smuk- ke salmesang var en stor op- levelse. Jeg tror, at grønlændertruppen MIK var et skridt i den rigtige retning. Lær os hernede at kende Jeres kultur. I min stue bar jeg fortællingen om Nåpartuko og hans kone Atsi- vaK, ét ægtepar, der fik en af de største efterslægter i Angmag- ssalik-distriktet. ' Men vi er alt for få, der kender beretninger som denne. Det er blot ideer om, hvor I muligvis kan sætte ind. RESPEKT OG JÆVNBYRDIGHED Når vi under vor grønlandstur var inviteret til kaffemik, var det tydeligt at se, at vore grønlandske værter i første omgang følte sig underlegne — indtil de opdagede, at vi var ganske almindelige men- nesker, som de selv. Og det er vi jo. Noget lignende var jeg ude for en dag i København, hvor jeg mødte en grønlænder, der var gået vild; indtil jeg fortalte ham, at jeg kendte grønlændere. Så var vi på lige fod. Det kan måske nok lyde bil- ligt, når jeg mener, at I skal „glemme" denne følelse af min- dreværd. Men der findes da hel- digvis grønlændere hernede, som til fulde har bevist, at de er lige så dygtige, som vi — måske endog dygtigere. Og hvorfor skulle det kun være grønlændere hernede, som er det? Man læser både i aviserne her- nede og i Grønlandsposten om Grønland og Danmark. Kan vi ikke blive fri for den vending? Folk, der er født i Jylland er jy- der. Folk, der er født på Fyn er fynboer. Selv er jeg sjællænder. I er grønlændere. Men vi er da allesammen danskere. Det er rig- tigt, at vi hver har vor kultur og kulturelle arv. Det gælder også' til en vis grad for de enkelte landsdele hernede. Men netop derfor mener jeg, at vi har brug for hinanden, så vi kan lære at forstå anderledes tænkende og deres bevæggrunde. . . . lad os i fællesskab løfte Grønland frem, sluttede Grøn- landspostens leder. „Nu må vi lære at forstå grøn- lænderne", skrev jeg i overskrif- ten af mit referat til avisen af denne leder. Men det må I grønlændere hjælpe os hernede til. Vi har også en stor opgave i at lære Jer at forstå os. Jeg tror, det er en af vejene frem til gensidig respekt og jævnbyrdighed. Kjeld Jan Prytz, Ericavej 147-1-19, Gentofte. LÆKRE MINTS I POSER / «5strup- JEPPESEN A/s anernerigsautit mamartut pQgssianTtut Nu er det her! Det store farvekatalog over alle slags musikinstrumenter kan rekvireres GRATIS ved indsendelse af nedenstående kupon til: måna uvane! nipilerssQtit sOt tamavingmik katalOgiat angisfiK Kalipautilig- dlo akeKångitsumik agdlagtitarineKarsinauvoK kuponimik matuma atfinTtu- mik nagsiussinlkut, tåunalo Onga nagsiuneKåsaoK: MUSIKHUSET 3ac.^ørpenAen NICOLAUSGADE . 8000 ARHUS C. Send venligst 1. stk. katalog. NAVN ADRESSE POSTNUMMER BY (Udfyldes venligst med blokbogstaver) lej en bil nu ni ferien derhjemme »Ha jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN:. STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem , når De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.