Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 20

Nu må vi lære at
forstå grønlænderne
Men det må I grønlændere hjælpe os
Som redaktionel medarbejder ved
Sjællands største dagblad uden
for Københavns-området har jeg
refereret den ledende artikel i
Grønlandsposten nr. 8, „Inden
voldtægten på Grønland er fuld-
byrdet". Det er jeg nok en af de
få bladfolk hernede, der har
gjort. Ikke fordi jeg tror, at vi
hernede ikke har meget til overs
for vore grønlandske landsmænd,
men fordi det er min overbevis-
hernede i det sydlige Danmark til.
ning, at kendskabet til Grønland
og de grønlandske problemer er
alt for lille hos langt den største
del af befolkningen i denne del af
landet.
Vi er, som I, mennesker på godt
og ondt. Vi lever, som I, i hver-
dagen med glæder, sorger og pro-
blemer. Og de nærmeste proble-
mer er altid de største.
— Gør Grønland til et anlig-
gende, som også er grønlænderne
vedkommende, står der bl. a. i
Grønlandspostens artikel. Lad mig
som min personlige mening fore-
slå den sætning ændret til:
— Gør Grønland til et anlig-
gende, som ikke alene er grøn-
lænderne, men hele det danske
folk vedkommende.
INTERESSEN ER STOR NOK
I 1965 var fjernsynsreporteren,
Christian Kryger, i Grønland.
Hans besøg resulterede i fem
fremragende TV-udsendelser, som
vakte enorm opsigt, og som bragte
Grønland og de grønlandske pro-
blemer ind på livet af os her-
nede. Et par år senere blev pro-
grammerne genudsendt, og en
repræsentant fra Grønlandsmini-
steriet redegjorde i fjernsynet
efter hver udsendelse for de
fremskridt, der var sket i den
mellemliggende periode, angående
de problemer, udsendelserne be-
handlede.
Men nye ting sker. Nye ting
optager sindene, og når en sådan
serie ikke bliver fulgt op af vore
grønlandske landsmænd med kon-
krete og objektive oplysninger
om deres problemer, ønsker og
mål, dør debatten ud.
Det er min opgave som blad-
mand at komme med nyheder,
som interesserer bladets læsere
qua læsere. Det er Jeres opgave
at sørge for, at Jeres problemer
har interesse.
— Den store grønlandsdebat i
folketinget står nu for døren,
står der i Grønlandspostens leder.
Jeg vil tro, det er stærkt be-
grænset, hvor mange dep her-
nede ved det. Mange grønlandske
byer har venskabsbyer hernede.
Hold i et fornuftigt omfang de lo-
kale aviser hernede dækket med
nyheder fra Jeres byer — om
Jeres problemer og om alt, som I
formoder må interessere ven-
skabsbyernes beboere qua ven-
skabsbyer.
Der er ingen, der bedre kan
tale Jeres sag end I selv, også
selv om det måske måtte knibe
lidt med at udtrykke sig på
dansk. Noget af det eneste, jeg
kan sige på grønlandsk, er „Glæ-
delig jul". Men hvis man kun
skulle beskæftige sig med de ting,
man er perfekt i, kommer man
ingen vegne.
GRØNLÆNDERNES INITIATIV
Man ser lejlighedsvis, at I grøn-
lændere mener, at vi hernede fra
tager initiativet og udnytter mu-
lighederne på Jeres bekostning,
fordi vi er dygtigere, end I er.
Det er sikkert rigtigt. Men lad
være med at kigge så længe på
den dør, der er lukket, at I ikke
opdager de døre, der er åbne.
For snart fem år siden var jeg
med gode venner på en enkelt
sommerferie i Grønland. Det var
en omend kort, men uforglemme-
lig oplevelse. Dels fordi jeg fik et
indtryk af denne skønne del af
Danmark, og dels — og navnlig
— fordi jeg boede hos og blev
accepteret af mine grønlandske
landsmænd, hvor jeg kom frem.
Det gør ikke, at jeg tror at
kende Jer grønlændere og Jeres
problemer til bunds. Det være
sig langtfra. Men jog fik et ind-
tryk. Og jeg lærte at sætte mine
grønlandske landsmænd uhyre
højt.
Det er rigtigt, at vi hernede
kan lære Jer meget om teknik og
i viden. Og tag imod og dygtig-
gør Jer.
Men jeg er overbevist om, at I
også kap lære os meget. Et par
eksemple)::
Jqg skal aldrig glemme den
venlighed og omsopg, som mødte
os, jjypr vi kom frepi. For os, der
kom herpede fra, hvor livet er
fortravlpt, dageg giver stress, og
hvor enhver sikkert i for høj
grad er sig selv nok, var det ene-
stående.
Jeg skal aldrig glemme den
grønlandske gudstjeneste, jeg
overværede i Julianehåb kirke.
Jeg forstod af gode grunde ikke
ét ord, men Jeres værdighed som
mennesker og Jeres meget smuk-
ke salmesang var en stor op-
levelse.
Jeg tror, at grønlændertruppen
MIK var et skridt i den rigtige
retning. Lær os hernede at kende
Jeres kultur.
I min stue bar jeg fortællingen
om Nåpartuko og hans kone Atsi-
vaK, ét ægtepar, der fik en af de
største efterslægter i Angmag-
ssalik-distriktet. ' Men vi er alt
for få, der kender beretninger
som denne.
Det er blot ideer om, hvor I
muligvis kan sætte ind.
RESPEKT OG JÆVNBYRDIGHED
Når vi under vor grønlandstur
var inviteret til kaffemik, var det
tydeligt at se, at vore grønlandske
værter i første omgang følte sig
underlegne — indtil de opdagede,
at vi var ganske almindelige men-
nesker, som de selv. Og det er vi
jo. Noget lignende var jeg ude for
en dag i København, hvor jeg
mødte en grønlænder, der var
gået vild; indtil jeg fortalte ham,
at jeg kendte grønlændere. Så
var vi på lige fod.
Det kan måske nok lyde bil-
ligt, når jeg mener, at I skal
„glemme" denne følelse af min-
dreværd. Men der findes da hel-
digvis grønlændere hernede, som
til fulde har bevist, at de er lige
så dygtige, som vi — måske endog
dygtigere. Og hvorfor skulle det
kun være grønlændere hernede,
som er det?
Man læser både i aviserne her-
nede og i Grønlandsposten om
Grønland og Danmark. Kan vi
ikke blive fri for den vending?
Folk, der er født i Jylland er jy-
der. Folk, der er født på Fyn er
fynboer. Selv er jeg sjællænder.
I er grønlændere. Men vi er da
allesammen danskere. Det er rig-
tigt, at vi hver har vor kultur
og kulturelle arv. Det gælder også'
til en vis grad for de enkelte
landsdele hernede. Men netop
derfor mener jeg, at vi har brug
for hinanden, så vi kan lære at
forstå anderledes tænkende og
deres bevæggrunde.
. . . lad os i fællesskab løfte
Grønland frem, sluttede Grøn-
landspostens leder.
„Nu må vi lære at forstå grøn-
lænderne", skrev jeg i overskrif-
ten af mit referat til avisen af
denne leder.
Men det må I grønlændere
hjælpe os hernede til. Vi har også
en stor opgave i at lære Jer at
forstå os. Jeg tror, det er en af
vejene frem til gensidig respekt
og jævnbyrdighed.
Kjeld Jan Prytz,
Ericavej 147-1-19,
Gentofte.
LÆKRE MINTS
I POSER
/ «5strup-
JEPPESEN A/s
anernerigsautit mamartut
pQgssianTtut
Nu er det her! Det store farvekatalog over alle slags musikinstrumenter
kan rekvireres GRATIS ved indsendelse af nedenstående kupon til:
måna uvane! nipilerssQtit sOt tamavingmik katalOgiat angisfiK Kalipautilig-
dlo akeKångitsumik agdlagtitarineKarsinauvoK kuponimik matuma atfinTtu-
mik nagsiussinlkut, tåunalo Onga nagsiuneKåsaoK:
MUSIKHUSET
3ac.^ørpenAen
NICOLAUSGADE . 8000 ARHUS C.
Send venligst 1. stk. katalog.
NAVN
ADRESSE
POSTNUMMER
BY
(Udfyldes venligst med blokbogstaver)
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
»Ha
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
20