Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 14

Fra
LÆSERNE
Ligeberettigelse til begge sider
Det for forvirrende toner, der i
denne tid lyder fra vore ansvar-
lige politikere. Og man må ofte
spørge sig, om det også virkelig
er vælgernes mening, der frem-
bæres.
De røster, der længe har for-
langt ligeberettigelse med Dan-
mark, har man kunnet forstå og
samstemme med. Selv det, at man
alt for tidligt har forlangt at
komme til at betale skat, for også
derigennem at kunne kræve sin
ret, kan man forstå. Men de se-
neste tiders tale om, at de ind-
vandrede og udsendte danskere
tager brødet ud af munden på
vore egne arbejdsløse, at grøn-
lændere ikke får samme chancer
som danskerne, og at der i er-
hvervspolitikken bør gives grøn-
lænderne eneret heroppe, stem-
mer ikke med kravene om lige-
berettigelse, hvis man med lige-
berettigelse virkelig mener lige-
berettigelse, altså til begge sider?
Og om der virkelig er alvor bag
de mau-mau toner, der i både
åbenlyse og mere tågede vendin-
ger taler om Grønland for grøn-
lændere og Dansker rejs hjem,
så er det virkelig på tide, vi med
VW Folkevogns-
busser
8 personers, fin stand, sælges
for kr. 4.000,00 pr. stk. Fob
København.
Bukkehave Automobiler
Lærkevej 11, boks 140
Svendborg, telefon (09) 21 14 57
åbne øjne gør os vort egenart,
vor nationale og økonomiske stil-
ling klar.
Er vi af naturen umiddelbare,
glade mennesker, der har fået
den gave at kunne nyde øjeblik-
ket og kun ugerne skænker mor-
gendagens besvær en tanke? Har
vi, når det begynder at blive som-
mer, solskin, grønt græs og blåt
hav, en ubetvingelig lyst til at
tage ud til sommerfangstplads og
fange angmagssatter og lave tør-
fisk og koge svingende gryder
sælkød og give pokker i det sure
hverdagsslid? Og foragter vi i
virkeligheden ikke den stakkels
danskers hængen i klokkestren-
gen og hans hæsblæsende jag for
at få det hele til at løbe rundt?
Og vil vi åbent indrømme, at
mange af de civilisationens goder,
vi nu langsomt vænner os til at
leve med, har vi ikke bedt om, og
at meget af det, vore politikere
synes, vi skal mene og kræve,
ikke stemmer med vor egenart?
Og derefter må vi også lære at
skelne mellem difinitionerne på
arbejdsløse og arbejdssøgende.
Det er let nok at opstille en
statistik på så og så mange ar-
bejdsløse, det er straks sværere
at få fat i arbejdskraft, når den
behøves, og dette støder ofte sam-
men, nemlig at den tid, der kan
produceres noget heroppe også er
den bedste tid at ligge i telt!
Kan vi — ca. 40.000 mennesker
— stå ene som nation i dette væl-
dige land? — og stå enige? Er
vi en nation?
Og hvordan vil vi i så fald
klare økonomien? For vi er vel
klar over, at Danmark, som i øje-
blikket kæmper for at få yderli-
gere 3-400 millioner ind i skat, i
tilfælde af en løsrivelse med glæ-
de ville spare de 6-700 millioner,
der sluses ind i Grønland? Har vi
lyst til selv at svinge den pisk
over os, som de fleste i Europa
frivilligt lader sig drive frem
med? Åndeløst give os kampen
for det daglige brød i vold og
frivilligt pålægge os ansvar for
hinanden og for nationens økono-
miske fremgang eller bare nød-
tørftige opretholdelse?
Mon vi ikke kan blivp enige
om, at det er bedre at tage mod
moderlandets selvopofrende hjælp
og se tiden an, lade vore unge få
den uddannelse, der i stigende
grad er mulighed for og samtidig
huske på, at hver eneste indvan-
dret dansker, der arbejder som
håndværker, mester eller hand-
lende heroppe, i kraft af den ud-
dannelse, han fik hjemme, for-
uden den fortjeneste, han sled sig
til, heroppe har oparbejdet noget
af blivende værdi til gavn for
Grønland. Et eksempel, et værk-
sted, en fabrik, en butik eller et
supermarked, noget, der bliver
stående til os at overtage den dag,
han frivilligt eller nødtvungent
rejser hjem. Og lad os håbe, at i
det mindste vore unge, når de er
færdige med sin uddannelse, vil
vise sig i stand til at overtage og
drive det videre i kraft af den
hjælp og erhvervsstøtte, den dan-
ske stat ved skatteborgernes
hjælp har gjort mulig.
den sure agurk.
Er grønlænderne
Der har været meget skriveri om
Grønland i aviserne i den senere
tid. En af disse artikler var et
interview med landsrådsforman-
den, der siger: Grønlænderne er
glade, fordi de har en gud og en
moder, der hedder Danmark.
For en grønlænder føles Erling
Høeghs udtalelse som et stik i
hjertet. Hvorfor siger han, at
Danmark er grønlændernes mo-
der? Hvorfor vil han udrydde
grønlænderheden. Han er jo trods
alt formand for det grønlandske
landsråd.
Når ingen går imod een, bliver
man mere og mere hovmodig.
Det er trist, at lampens ild er
ved at gå ud, grønlænderheden
forsvinder. Hvis vi ikke går imod
den slags udtalelser, bliver det
snart forsent at handle. Om nogle
år sidder Erling Høegh måske
som konge i Grønland.
Elever på Balle Ungdomsskole.
JOLLY likututdle nlgdlertiglssoK — imeruernartoK
iskold

den der slukker
Legestue i hotellet
i Søndre Strømfjord
Med stor tilfredshed læste jeg fru
Benthe Johannesens indlæg i A/G
den 10. marts vedr. indretning af
legestue på hotellet i Sdr. Strøm-
fjord.
Her var endelig én af de virke-
lig mange, som denne sag vedrø-
rer, som fik skrevet det indlæg,
som næsten lige så mange har
spekuleret på at skrive — uden
at få det gjort.
Det ville være kedeligt, hvis en
bedat om sagen skulle fa'de med
hr. Fynbo’s venlige — men defi-
nitive afvisning.
Vi må støtte fru Johannesen —
vi er dog så mange, der har den
samme mening.
Hr. Fynbo’s svar var ikke til-
fredsstillende af flere grunde:
dels fordi hr. Fynbo forklejner
problemet, dels fordi han fejer
for egen dør med henvisning til
løsninger, som jo slet ikke er løs-
ninger — og væsentligst fordi
han herigennem tilsyne'adende
ikke ønsker at gå ind i fru Jo-
hannesens tankegang og dog for-
søge en realistisk vurdering af
behov og muligheder.
Las os forsøge en analyse af
situationen. Ved en skønsmæssig
vurdering af størrelsen af for-
skellige kategorier af gæster på
hotellet vil følgende tal næppe
være helt ved siden af:
1/3 af samtlige rejsende er børn.
1/3 af samtlige rejsende er bør-
nenes forældre!
1/3 af samtlige rejsende er indi-
viduelle rejsende, som altså rej-
ser samtidig med de to første
kategorier.
Disse tal kan naturligvis va-
riere på forskellige tider af året,
men de er nok rigtige i juni, juli
og august. Helt nøjagtige tal
skulle nok være til at skaffe og
kunne være ganske interessante.
Alle, der har været på hotellet
i Sdr. Strømfjord i disse måneder,
vil i hvert fald have fornemmet,
at der var en del børn til stede.
I virkeligheden er således bør-
nenes trivsel af stor betydning
for 2/3 eller derover af alle rej-
sende i sommermånederne.
Og hvordan er forholdene så.
Hotellet er ikke indrettet med
henblik på børns trivsel. Tænk
f. eks. på sådan en lille ting som
forplejning til de små, der vågner
om natten på grund af tidsfor-
skellen; men tænk især på lege-
og beskæftigelsesmulighederne
under et par dages ophold.
Det er behovene i de voksnes
verden, der er tilgodeset — selv
legepladsen er gennem sin place-
ring og udformning ikke børne-
venlig. Den er traditionelt udfor-
met, — kedelig og ikke aktive-
rende for børnene. Det er da også
bemærkelsesværdigt hvor kort
tid, børnene gider lege der. Nu
skal man ikke dadle KGH for
legepladsen — den er etableret i
den bedste mening. Den løser blot
ikke børnenes beskæftigelsespro-
blemer.
Personalet på hotellet synes
heller ikke at være indstillet på
denne børnevrimmel — og da
især ikke på den adfærd, som for-
holdene implicerer hos børnene.
Dette kommer jo — som vi ken-
der det — til udtryk i irettesæt-
telser med det resultat, at bør-
nene, som ingen beskæftigelses-
muligheder har — efter at være
blevet trætte af at spille sorteper
med tømrer Olsen fra Sukertop-
pen — bliver mere og mere umu-
lige, og forældrene bliver samti-
digt mere Qg mere pinligt berørte.
Disse fprhplcj pr ubehagelige for
persopplet, for alm. mennesker,
fop fprældre og fop børn.
Ep eller flere legestuer ville —
indjysende for alle — lette på
disse problemer.
Vi må derfor give hr. Fynbo
vor fulde tilslutning, når han i sit
svar skriver: „Vi beklager, at vi
ikke kan etablere en sådan (lege-
stue) efter de retningslinier, vi af
Deres indlæg fornemmer ønske-
lige".
Nu er det ikke helt klart, hvad
hr. Fynbo fornemmer. Vi formo-
der, det er en slags børneparke-
ring, og jeg finder det da rimeligt
at spørge: „Hvorfor dog ikke"!!
Skyldes afvisningen manglende
midler — eller manglende vilje?
Manglende midler er et vel-
kendt problem; men det er også
velkendt, at når en institution er-
kender et behov eller har ideer
eller initiativ til forbedringer, ja,
så søger man at tilvejebringe de
nødvendige midler — og der er da
netop indført mange forbedringer
på hotellet — til de voksnes be-
kvemmelighed.
En etablering af en eller flere
legestuer på hotellet vil næppe
blive den helt bekostelige affære.
Desuden er jeg sikker på, at en
eller anden af Grønlands mange
dygtige børnehavelærerinder med
glæde ville udarbejde forslag til
indretning og inventar.
Jeg tror, mange vil være enige
med mig i, at det, der er brug
for til at hjælpe på „børneproble-
met", — ikke — er butikker med
puslespil og legoklodser — ikke
— er en henvisning til noget lege-
tøj, som engang har været til rå-
dighed og — heller ikke — en
henvisning til udelegepladsen.
Derimod er der brug for en eller
flere legestuer med ansatte bør-
nehavelærerinder, som i nogle ti-
mer kan aktivire børnene — altså
netop en slags børneparkering,
men dog således, at forældrene
har mulighed for at deltage.
Inddrag et par rum — en barak
— et telt — ja, det er næsten
underordnet, hvad det er, blot
det er indendørs — f. eks. i kæl-
deren,
køb noget gedigent legetøj, som
er • for stort til at putte i lom-
men —
og ansæt et par børnehavelæ-
rerinder i juni, juli og august. (Vil
sikkert af mange blive betragtet
som alle tiders sommerjob)
og lad de herved fremkomne
legestuer stå til publikums dispo-
sition resten af året —
så vil forholdene på Grønlands
førende hotel, som vi alle med
glæde år efter år kommer tilibage
til, blive børnevenligt og dermed
byde på forhold som vil være
acceptable for personale, alm.
•mennesker og forældre — og
KGH vil kunne glæde sig over at
være til for dem alle sammen —
og det tror jeg ikke, der mangler
vilje til.
Deres hengivne
Jean-M. Soulié.
Godhavn.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
•ft it RADIOKUT festblanketit atordlugit
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ★ ★ ★
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
14