Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 14
Fra LÆSERNE Ligeberettigelse til begge sider Det for forvirrende toner, der i denne tid lyder fra vore ansvar- lige politikere. Og man må ofte spørge sig, om det også virkelig er vælgernes mening, der frem- bæres. De røster, der længe har for- langt ligeberettigelse med Dan- mark, har man kunnet forstå og samstemme med. Selv det, at man alt for tidligt har forlangt at komme til at betale skat, for også derigennem at kunne kræve sin ret, kan man forstå. Men de se- neste tiders tale om, at de ind- vandrede og udsendte danskere tager brødet ud af munden på vore egne arbejdsløse, at grøn- lændere ikke får samme chancer som danskerne, og at der i er- hvervspolitikken bør gives grøn- lænderne eneret heroppe, stem- mer ikke med kravene om lige- berettigelse, hvis man med lige- berettigelse virkelig mener lige- berettigelse, altså til begge sider? Og om der virkelig er alvor bag de mau-mau toner, der i både åbenlyse og mere tågede vendin- ger taler om Grønland for grøn- lændere og Dansker rejs hjem, så er det virkelig på tide, vi med VW Folkevogns- busser 8 personers, fin stand, sælges for kr. 4.000,00 pr. stk. Fob København. Bukkehave Automobiler Lærkevej 11, boks 140 Svendborg, telefon (09) 21 14 57 åbne øjne gør os vort egenart, vor nationale og økonomiske stil- ling klar. Er vi af naturen umiddelbare, glade mennesker, der har fået den gave at kunne nyde øjeblik- ket og kun ugerne skænker mor- gendagens besvær en tanke? Har vi, når det begynder at blive som- mer, solskin, grønt græs og blåt hav, en ubetvingelig lyst til at tage ud til sommerfangstplads og fange angmagssatter og lave tør- fisk og koge svingende gryder sælkød og give pokker i det sure hverdagsslid? Og foragter vi i virkeligheden ikke den stakkels danskers hængen i klokkestren- gen og hans hæsblæsende jag for at få det hele til at løbe rundt? Og vil vi åbent indrømme, at mange af de civilisationens goder, vi nu langsomt vænner os til at leve med, har vi ikke bedt om, og at meget af det, vore politikere synes, vi skal mene og kræve, ikke stemmer med vor egenart? Og derefter må vi også lære at skelne mellem difinitionerne på arbejdsløse og arbejdssøgende. Det er let nok at opstille en statistik på så og så mange ar- bejdsløse, det er straks sværere at få fat i arbejdskraft, når den behøves, og dette støder ofte sam- men, nemlig at den tid, der kan produceres noget heroppe også er den bedste tid at ligge i telt! Kan vi — ca. 40.000 mennesker — stå ene som nation i dette væl- dige land? — og stå enige? Er vi en nation? Og hvordan vil vi i så fald klare økonomien? For vi er vel klar over, at Danmark, som i øje- blikket kæmper for at få yderli- gere 3-400 millioner ind i skat, i tilfælde af en løsrivelse med glæ- de ville spare de 6-700 millioner, der sluses ind i Grønland? Har vi lyst til selv at svinge den pisk over os, som de fleste i Europa frivilligt lader sig drive frem med? Åndeløst give os kampen for det daglige brød i vold og frivilligt pålægge os ansvar for hinanden og for nationens økono- miske fremgang eller bare nød- tørftige opretholdelse? Mon vi ikke kan blivp enige om, at det er bedre at tage mod moderlandets selvopofrende hjælp og se tiden an, lade vore unge få den uddannelse, der i stigende grad er mulighed for og samtidig huske på, at hver eneste indvan- dret dansker, der arbejder som håndværker, mester eller hand- lende heroppe, i kraft af den ud- dannelse, han fik hjemme, for- uden den fortjeneste, han sled sig til, heroppe har oparbejdet noget af blivende værdi til gavn for Grønland. Et eksempel, et værk- sted, en fabrik, en butik eller et supermarked, noget, der bliver stående til os at overtage den dag, han frivilligt eller nødtvungent rejser hjem. Og lad os håbe, at i det mindste vore unge, når de er færdige med sin uddannelse, vil vise sig i stand til at overtage og drive det videre i kraft af den hjælp og erhvervsstøtte, den dan- ske stat ved skatteborgernes hjælp har gjort mulig. den sure agurk. Er grønlænderne Der har været meget skriveri om Grønland i aviserne i den senere tid. En af disse artikler var et interview med landsrådsforman- den, der siger: Grønlænderne er glade, fordi de har en gud og en moder, der hedder Danmark. For en grønlænder føles Erling Høeghs udtalelse som et stik i hjertet. Hvorfor siger han, at Danmark er grønlændernes mo- der? Hvorfor vil han udrydde grønlænderheden. Han er jo trods alt formand for det grønlandske landsråd. Når ingen går imod een, bliver man mere og mere hovmodig. Det er trist, at lampens ild er ved at gå ud, grønlænderheden forsvinder. Hvis vi ikke går imod den slags udtalelser, bliver det snart forsent at handle. Om nogle år sidder Erling Høegh måske som konge i Grønland. Elever på Balle Ungdomsskole. JOLLY likututdle nlgdlertiglssoK — imeruernartoK iskold den der slukker Legestue i hotellet i Søndre Strømfjord Med stor tilfredshed læste jeg fru Benthe Johannesens indlæg i A/G den 10. marts vedr. indretning af legestue på hotellet i Sdr. Strøm- fjord. Her var endelig én af de virke- lig mange, som denne sag vedrø- rer, som fik skrevet det indlæg, som næsten lige så mange har spekuleret på at skrive — uden at få det gjort. Det ville være kedeligt, hvis en bedat om sagen skulle fa'de med hr. Fynbo’s venlige — men defi- nitive afvisning. Vi må støtte fru Johannesen — vi er dog så mange, der har den samme mening. Hr. Fynbo’s svar var ikke til- fredsstillende af flere grunde: dels fordi hr. Fynbo forklejner problemet, dels fordi han fejer for egen dør med henvisning til løsninger, som jo slet ikke er løs- ninger — og væsentligst fordi han herigennem tilsyne'adende ikke ønsker at gå ind i fru Jo- hannesens tankegang og dog for- søge en realistisk vurdering af behov og muligheder. Las os forsøge en analyse af situationen. Ved en skønsmæssig vurdering af størrelsen af for- skellige kategorier af gæster på hotellet vil følgende tal næppe være helt ved siden af: 1/3 af samtlige rejsende er børn. 1/3 af samtlige rejsende er bør- nenes forældre! 1/3 af samtlige rejsende er indi- viduelle rejsende, som altså rej- ser samtidig med de to første kategorier. Disse tal kan naturligvis va- riere på forskellige tider af året, men de er nok rigtige i juni, juli og august. Helt nøjagtige tal skulle nok være til at skaffe og kunne være ganske interessante. Alle, der har været på hotellet i Sdr. Strømfjord i disse måneder, vil i hvert fald have fornemmet, at der var en del børn til stede. I virkeligheden er således bør- nenes trivsel af stor betydning for 2/3 eller derover af alle rej- sende i sommermånederne. Og hvordan er forholdene så. Hotellet er ikke indrettet med henblik på børns trivsel. Tænk f. eks. på sådan en lille ting som forplejning til de små, der vågner om natten på grund af tidsfor- skellen; men tænk især på lege- og beskæftigelsesmulighederne under et par dages ophold. Det er behovene i de voksnes verden, der er tilgodeset — selv legepladsen er gennem sin place- ring og udformning ikke børne- venlig. Den er traditionelt udfor- met, — kedelig og ikke aktive- rende for børnene. Det er da også bemærkelsesværdigt hvor kort tid, børnene gider lege der. Nu skal man ikke dadle KGH for legepladsen — den er etableret i den bedste mening. Den løser blot ikke børnenes beskæftigelsespro- blemer. Personalet på hotellet synes heller ikke at være indstillet på denne børnevrimmel — og da især ikke på den adfærd, som for- holdene implicerer hos børnene. Dette kommer jo — som vi ken- der det — til udtryk i irettesæt- telser med det resultat, at bør- nene, som ingen beskæftigelses- muligheder har — efter at være blevet trætte af at spille sorteper med tømrer Olsen fra Sukertop- pen — bliver mere og mere umu- lige, og forældrene bliver samti- digt mere Qg mere pinligt berørte. Disse fprhplcj pr ubehagelige for persopplet, for alm. mennesker, fop fprældre og fop børn. Ep eller flere legestuer ville — indjysende for alle — lette på disse problemer. Vi må derfor give hr. Fynbo vor fulde tilslutning, når han i sit svar skriver: „Vi beklager, at vi ikke kan etablere en sådan (lege- stue) efter de retningslinier, vi af Deres indlæg fornemmer ønske- lige". Nu er det ikke helt klart, hvad hr. Fynbo fornemmer. Vi formo- der, det er en slags børneparke- ring, og jeg finder det da rimeligt at spørge: „Hvorfor dog ikke"!! Skyldes afvisningen manglende midler — eller manglende vilje? Manglende midler er et vel- kendt problem; men det er også velkendt, at når en institution er- kender et behov eller har ideer eller initiativ til forbedringer, ja, så søger man at tilvejebringe de nødvendige midler — og der er da netop indført mange forbedringer på hotellet — til de voksnes be- kvemmelighed. En etablering af en eller flere legestuer på hotellet vil næppe blive den helt bekostelige affære. Desuden er jeg sikker på, at en eller anden af Grønlands mange dygtige børnehavelærerinder med glæde ville udarbejde forslag til indretning og inventar. Jeg tror, mange vil være enige med mig i, at det, der er brug for til at hjælpe på „børneproble- met", — ikke — er butikker med puslespil og legoklodser — ikke — er en henvisning til noget lege- tøj, som engang har været til rå- dighed og — heller ikke — en henvisning til udelegepladsen. Derimod er der brug for en eller flere legestuer med ansatte bør- nehavelærerinder, som i nogle ti- mer kan aktivire børnene — altså netop en slags børneparkering, men dog således, at forældrene har mulighed for at deltage. Inddrag et par rum — en barak — et telt — ja, det er næsten underordnet, hvad det er, blot det er indendørs — f. eks. i kæl- deren, køb noget gedigent legetøj, som er • for stort til at putte i lom- men — og ansæt et par børnehavelæ- rerinder i juni, juli og august. (Vil sikkert af mange blive betragtet som alle tiders sommerjob) og lad de herved fremkomne legestuer stå til publikums dispo- sition resten af året — så vil forholdene på Grønlands førende hotel, som vi alle med glæde år efter år kommer tilibage til, blive børnevenligt og dermed byde på forhold som vil være acceptable for personale, alm. •mennesker og forældre — og KGH vil kunne glæde sig over at være til for dem alle sammen — og det tror jeg ikke, der mangler vilje til. Deres hengivne Jean-M. Soulié. Godhavn. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit •ft it RADIOKUT festblanketit atordlugit BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ★ ★ ★ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.