Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 33

TEKNIK IMS? m
DO MM mm-
VIDENSKAB mmm

Rumforskningens gevinster
belyst af UNESCO COURIER
Chefingeniør ved det britiske postvæsen, Sir William Preece, blev en
gang af et parlamentsudvalg spurgt om hans mening om den nyeste
amerikanske opfindelse, telefonen. Sir William svarede, at „amerika-
nerne behøver telefonen, men det gør vi ikke, vi har nok af bude".
Historien gengives i marts-num-
ret af UNESCO COURIER, der
er FNs Organisation for Under-
visning, Videnskab og Kultur,
månedstidsskrift. Den giver et
eksempel på den skepsis som fra
selv højt kvalificerede ofte kom-
mer til udtryk, når det gælder ny
teknologi. Kritik og skepsis har
det heller ikke skortet på med
hensyn til rumforskningen.
De forenede Stater har anvendt
ca. 44 milliarder dollars på rum-
forskning — heraf er der alene til
Apollp-projektet, som to gange
har ført mennesker til månen
brugt 24 milliarder. Den frem-
trædende britiske historiker Ar-
nold J. Toynbee taler for mange
seriøse skeptikere, for hvem må-
nelandingen symboliserer kløften
mellem teknologi og moralske
principper, når han siger:
„På en måde kan månerejserne
sammenlignes med opførelsen af
pyramiderne eller Ludvig XIVs
palads i Versailles. Det er noget
af en skandale at gøre dette sam-
tidig med, at mennesker lider
nød. Når vi er dygtige nok til at
nå til månen, føler vi os da ikke
temmelig tåbelige over vor dår-
lige forvaltning af de menneske-
lige forhold"?
Men hvor meget man end kan
tvivle på månerejsernes beretti-
gelse, er det ubestrideligt, at rum-
forskningen som helhed har ført
store fordele med sig. Disse „spin-
offs" belyses i Unesco Courier.
KOMMUNIKATIONS-
SATELLITTER
Allerede nu har man et net af
kommunikations-satellitter place-
ret rundt om jorden. Deres be-
tydning for udviklingslandene
kan illustreres med Indien som
eksempel:
En ekspertgruppe fra UNESCO
har i en rapport søgt at bevise, at
et satellitsystem ikke bare er den
mest økonomiske måde at imøde-
komme Indiens enorme behov for
landsomfattende kommunikatio-
ner og undervisningsmuligheder;
faktum er, at sådan et satellit-
system er den eneste udvej for at
nå de nationale mål med hensyn
til undervisning i og uden for sko-
len, levnedsmiddelproduktion,
samfundsudvikling, sundhedspleje
og familieplanlægning inden for
det næste tiår.
Med et konventionelt telekom-
munikationssystem kan Indisk
Radio ikke gøre sig håb om at få
mere end seks store TV-sendere
og 50 mindre relæstationer i brug
inden 1981. Disse ville kun dække
19 procen't af landet og 25 procent
af befolkningen.
Et satellitsystem med en i før-
ste omgang sammenlagt omkost-
ning på knap 50 millioner dollars
ville dække hele landet med TV.
Dette ville få en umiddelbar virk-
ning på landets store landbrugs-
og socialproblem og desuden bry-
de isoleringen både for de enkelte
familier og landsbysamfund og
give dem en følelse af samhørig-
hed med en større national og
global helhed.
Lignende fordele vil blive føl-
gen for Afrika og Centralamerika
efter opsendelse i 1971-72 af den
fransk-tyske telekommunika-
tions-satellit „Symphony". I Bra-
silien, hvor 5 millioner børn ikke
har mulighed for skolegang, kan
TV-undervisning baseret på sa-
tellitter måske blive den eneste
løsning på dette lands vældige
behov for større undervisnings-
muligheder på alle niveauer.
VEJR-SATELLITTERNE
Satellitter er ideelle til vejrobser-
vationsformål. De er placeret højt
over atmosfæren med jorden ro-
terende under sig og kan derfor
granske hvert eneste område på
jordkloden — selv de, der er util-
gængelige for mennesket, og hvor
vejrstationer af praktiske grunde
ikke kan oprettes.
To vejrsatellitsystemer, USAs
Tiros-system (TOS) og Sovjet-
unionens Meteorsystem, er samlet
i et globalt meteologisk net med
navnet „World Weather Watch"
(WWW) under Den meteorologi-
ske Verdensorganisation, WMO.
Dette mærke betyder
skjortekvalitet i topklasse...!
csngli Q
mærke tåuna isumaKarpoK
ilugdleK pitsåussutsimigut nuimanerpåK...!
Informationer, der bliver indsam-
let af vejrsatellitter og jordstatio-
ner bliver hurtigt transmitteret
til tre verdensmeteorologiske cen-
re i Moskva, Melbourne og Wa-
shington, hvor oplysningerne ana-
lyseres af datamaskiner, inden
vejrudsigterne sendes videre fil
regionale meteorologiske centre.
Langsigtede og pålidelige vejr-
meldingers betydning for menne-
sker og økonomi kan også illu-
streres med Indien som eksempel.
Man har beregnet, at pålidelige
vejrudsigter to uger frem, der
bliver videregivet til de indiske
landbrugere via et landsomfatten-
de TV-net baseret på satellitter,
ville indebære besparelser på op
imod 1,6 millioner dollars om året
ved formindskede tab i land-
brugsproduktionen.
Hertil kommer andre fordele
som f. eks. bedre beskyttelse mod
oversvømmelser, forbedret kon-
trol af skovbruget samt sikrere
transporter og kommunikationer.
For Indien som for andre ud-
viklingslande indebærer vejrsa-
tellitter i forbindelse med tele-
kommunikationssatellitter en mu-
lighed for inden for det næste
tiår at få sulten under kontrol og
i høj grad forbedre ernæringen
ved en bedre ledelse af land-
brugsproduktion og levnedsmid-
deldistribution.
MEDICINSKE LANDVINDINGER
Man har .allerede nu opnået en
lang række praktiske medicinske
landvindinger som en følge af
rumforskningen og i særdeleshed
på det nye område: bioastronau-
tik.
Mange hospitaler benytter nu
automatiserede systemer, som
først blev anvendt for at kontrol-
lere puls, blodtryk og andre
kropsfunktioner på astronauter
under rumflyvning.
Endvidere bliver mange kon-
struktioner, oprindeligt beregnet
til træning af rumpiloter, nu be-
nyttet til optræning af handicap-
pede, f. eks. en NASA-konstruk-
tion, der blev fremstillet for at
vænne astronauterne til de pro-
blemer, der opstår i forbindelse
med at bevæge sig på månens
overflade, hvor vægten kun er en
sjettedel i forhold til den, man
har på jorden. Et system af spi-
raler gør det muligt for et men-
neske at springe eller hoppe un-
der forhold, der ligner gravita-
tionen på måneoverfladen. Sam-
me konstruktion bliver nu be-
nyttet for at rehabilitere perso-
ner, der har svært ved at lære
sig at gå med krykker eller t. o.
m. at sidde op i en rullestol.
Laserteknologien, der oprinde-
lig blev udviklet til brug for rum-
forskningen, er man begyndt at
anvende inden for kirurgien både
ved „knivløse operationer" og som
hjælpemiddel ved diagnosticering.
Laserkirurgien har to store for-
dele, som taler for, at den snarest
muligt bør udvikles i stor skala:
den er smertefri og i mange til-
fælde praktisk taget uden blød-
ninger.
I det hele taget forventes bio-
astronautikken at få stor indfly-
delse på den præventive og diag-
nosticerende medicin, fordi den
først og fremmest beskæftiger sig
med undersøgelser af sunde men-
nesker i deres bedste alder. Dette
medfører, at man får en mængde
grundlæggende data frem om,
hvilke fysiske og mentale præsta-
tioner der kan forventes under
visse givne forhold.
Furuno Radar
ISR’ip akilersuisitsinera pissariungeKissox pisiarisavdlugo sipårdluarnarneruvoK.
FR-151-TR, MK II
24 V DS, imåitunik pisatalik:
indikatoria linsilik, ikussorfigssamik
tungavilik, scanneria nåparutilik, aut-
dlakåtitsissutilik, 10 kw, sarfalersO-
tilik, standardinik pisatalik standard-
inigdlo taorsersutigssalik.
Københavnime usiliuneKarnermine
akia .................. kr. 17.500,—
FRA-10
12/24 V DC, imåitunik pisatalik:
indikatoria linsilik, scannerilik, stan-
dardinik pisatalik standardinigdlo
taorsersutigssalik.
Københavnime usiliuneKarnermine
akia .................. kr. 13.950,—
FR-151-TR, MK II
FRA-10
nunaKarfingne niorKuteKartup ersserKingnerussunik navsuiåusinauvåtit.
INTERNATIONAL SKIBS RADIO A/S
Mitchellsgade 9. 1568 København V. Tlf. (01) 12 51 40
■s*
M
t(/ ( °
tir
ISR’ip atortugssanik pi-
lersuisitsinera patsisau-
vortaoK RADAR ISR'imér-
sut Kinfsavdlugit.
33