Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 06.07.1970, Blaðsíða 3
Fra venstre: Ekspeditionssekretær Anker Knudsen, grønlandsrådets sekretariatschef Claus Bornemann, de- partementschef Erik Hesselbjerg og ekspeditionssekretær Viggo Svendsen. såmerdlernit: ekspeditionssekretær Anker Knudsen, grønlandsrådip agdlagtoKarfiane pissorta« Claus Borne- mann. departementschef Erik Hesselbjerg, åma ekspeditionssekretær Viggo Svendsen. Grønlandsrådets møde Videnskabelige undersøgelser (Fortsat fra foregående side) ven i og medansvar for udvik- lingen: Denne målsætning har vist sig vanskeligere at realisere end den økonomiske. Deit frem- hæves derfor, at den grønlandske befolknings medleven på alle niveauer må være det vigtigste niål for det arbejde, der skal ud- føres i den kommende periode. Der peges i planen på en række Punkter, hvor man må arbejde vi- dere med dette problem: ændring af opgave- og byrdefordelingen mellem stat, landsråd og kommu- ner og indførelse af indkomstskat, som kan fremme aktiviteten i kommunerne, større lokal delta- gelse i investeringsplanlægningen, fortsat intensivering af erhvervs- uddannelsen, oprettelse af et fol- keoplysningsforbund m. v. Des- uden nævnes øget kooperation som en mulighed for erhvervs- mæssig aktivisering af den grøn- landske befolkning. Alt i alt er hovedsigtet i per- spektivplanen som i G-60 en vis udbygning af Grønland, men så- dan at befolkningstallet søges stabilisere på et lavere niveau end tidligere antaget. landshospitalets fremtid Der forelå til Grønlandsrådet en teknisk rapport, der viser, at de nuværende afdelinger, bortset fea køkken og vaskeri, kan anvendes indtil 1980, og en beslutning om opførelse af et nyt hospital synes derfor ikke så presserende som 'tidligere antaget. Grønland9rådet indledte be- handlingen af Dr. Ingrids Hospital torsdag, men efter en drøftelse udsattes punktet til endelig be- slutning fredag, idet de forskel- lige grupper ønskede at overveje et stillet resolutionsforslag. Tid- ligere på ugen havde .rådet be- sigtiget Dr. Ingrids Hospital. På fredagens møde færdigbe- handlede man spørgsmålet og gav følgende udtalelse: — Efter at rådet har besigtiget Dr. Ingrids Hospital og modtaget nærmere oplysninger om bygnin- gernes tilstand, er det rådets op- fattelse, at der må ske en sane- ring af det nuværende køkken og vaskeri, og rådet anbefaler, at der som foreslået af ministeriet, snarest nedsættes et byggeudvalg, der som sin første opgave skal tage sig af en løsning af køkken- °g vaskerifunktionerne. Udvalget skal så vidt muligt til rådets som- mermøde i 1971 udarbejde for- slag til en gradvis fornyelse af Dronning Ingrids Hospital, såle- des at arbejdet søges gennemført etapevis i overensstemmelse med de sundhedsmæssige og bygnings- mæssige krav. Samtidig gentog rådet sit ønske om, at der i Grønland skiabes mu- lighed for psykiatrisk behandling. INVESTERINGSPLANERNE I forbindelse med mødet i januar i år blev der fremsat nogen kritik iaf den måde, planerne tidligere er blevet forelagt på, idet det blev hævdet, at der var for ringe mu- lighed for kommunalbestyrelserne og for Grønlandsrådets medlem- mer til at øve indflydelse på pla- nerne. Rådet behandlede derfor spørgs- målet om fremgangsmåden ved udarbejdelsen af de femårige in- vesteringsplaner. Et nyt forslag går ud på, at kommunalbestyrelserne som før- ste led i planlægningen får lej- lighed til at udtale sig om de lo- kale behov, og at Grønlandsrådet på et tidligt tidspunkt får fore- lagt materialet med henblik på en prioritering af de foreslåede opgaver. Forslaget blev med min- dre ændringer tiltrådt af rådet. UDVIKLINGEN I FISKERBYGDERNE Som et foreløbigt udgangspunkt for fiskerbygdernes fremtid ved- tog rådet at opdele fiskerbygderne i tre grupper efter, som det hed- der i arbejdsgrundlaget, „forven- tet" levetid. De fortsatte undersø- gelser skal herefter give grundlag for en bedømmelse af, om den foreløbige gruppering er rigtig. De tre grupper er følgende: a) Bygder der må antages at blive affolket i løbet af en halv snes år. b) Bygder, der må antages at be- stå i en længere årrække, f. eks. 10-20 år. c) Bygder, der vil være beboet endnu længere, med omtrent samme folketal, evt. enkelte med voksende folketal. Ad a) I disse bygder bør yder- ligere investeringer normalt ikke gennemføres. Det vil som hoved- regel dreje sig om bygder, hvis folketal er blevet stærkt reduce- ret, hvorved boligforholdene indi- rekte kan forbedres for den til- bageblevne befolkning ved ind- flytning i den bedste del af bo- ligmassen. Ad b) I disse bygder bør be- grænsede investeringer gennem- føres, f. eks. for at holde erhvervs- anlæg og butikker samt skolen i gang, ligesom boligreparations- lån bør ydes i et vi9t omfang. Ad c) Investeringer kan gen- nemføres i overensstemmelse med en målsætning for, hvilke offent- lige anlæg disse steder bør for- synes med og for standarden i øvrigt. Denne klassificering skal nu forelægges kommunalbestyrelser- ne, som skal tage stilling til, om de mener den er rigtig. Ligeledes var der i rådet enighed om at forelægge dokumentet til udta- lelse hos de videnskabsmænd, der foretager samfundsmæssige un- dersøgelser i fiskerbygderne. Der- efter vil Grønlandsrådet så kom- me tilbage til sagen, man regner dog ikke med, at denne behand- ling vil kunne finde sted til vin- ter, men derimod på sommermø- det til næste år. KURSER FOR UDSENDT PERSONALE Grønlandsrådet drøftede også spørgsmålet om en udvidelse af grønlandsminis'teriets kurser for udsendt personale. Der var enig- hed om at anbefale, at man fore- tog forsøg med udvidelse af det nuværende kursus, der hidtil har varet 1 uge, til at vare 2 uger, og endvidere et par gange om året at ■arrangere mere langvarige kurser for folk i nøglestillinger såvel for førstegangsudrejsende som fo.r ansatte, der har været nogen tid i Grønland. Med folk i nøglepo- sitioner menes byggelédere, byg- gelederassistenter, oversygeple- jersker, politiassistenter og an- dre, der har mange grønlændere inden for deres arbejdsområde. Rådet ønskede endvidere under- søgt, om det var muligt at få ind- talt et kursus i grønlandsk på bånd, ligesom det skal undersø- ges, om der kan etableres kort- varige kurser for de sæsonansatte håndværkere. GODTHÅB BYCENTER Efter at rådet havde indhentet en række oplysninger vedrørende Godthåb Bycenter, ønskede rådet forskellige punkter undersøgt nærmere, og sagen vil derfor først blive taget op til afsluttende debat på rådets vintermøde. RECEPTION OG TUR TIL K’ORNOK’ Ved rådets afsluttende møde fre- dag oplyste formanden, at han havde modtaget meddelelse om, at ministeren for Grønland nu ville nedsætte en arbejdsgruppe, der skal behandle spørgsmålet om opgave- og byrdefordelingen mel- lem staten, landsrådet og kommu- nerne. Fredag eftermiddag var Grøn- landsrådet vært ved en reception, der afholdtes i seminariets fest- sal. Lørdag morgen besøgte man Godthåb Fiskeindustri og beså trawleren „NUK“. Lørdag efter- middag besøgte man K’ornoK i fiskeriinspektionsskibet „Hvid- bjørnen", og søndag forlod stør- steparten af rådets medlemmer Godthåb. -rg. Ministeriet for Grønland har mod- taget en række ansøgninger om frirejser til Grønland i viden- skabeligt øjemed. Ansøgningerne beløber sig til 95.000 kr., men ministeriet har kun 40.000 kr. til rådighed til den slags frirejser, og derfor har det været nødven- digt at foretage en forholdsmæs- sig reduktion af samtlige tilskuds- beløb. Og følgende beløb er be- vilget. Mag. scient Hans Berg, Køben- havn, har fået bevilget 2.465,— kr. til afholdelse af billetudgifter Kø- benhavn/NarssaK og retur i for- bindelse med socialorganisatori- ske undersøgelser i NarssaK-di- strikt. Københavns Universitets Geo- grafiske Institut har fået bevilget 4.200,— kr. til gennemførelse af institutionens planlagte undersø- gelser i sommeren 1970. Der var søgt om frirejse for afdelingsle- Eksport af fisk fra Grønland ad luftvejen Lederen for SAS’ salgsafdeling i Sdr. Strømfjord, Peter Helligsøe, har fra 1. august sidste år udført markedsundersøgelser i hele Grønland. Han har berejst det meste af kysten og har nu skrevet en beretning. Arbejdet er resul- teret i nye priser, bl. a. lave fragt- rater, som vi har omtalt før. Efter indførelsen af de lave fragtrater er der blevet 'transpor- teret en del rejer via Sdr. Strøm- fjord til Danmark. — Forhåbent- lig drejer det sig om en begyn- delse til en meget stort fragt- ekspansion. Til efteråret har vi også mulighed for at fragte skæl- laks, siger Peter Helligsøe, der rejser hjem i begyndelsen af au- gust. Der kommer en anden mand for at tage sig af bl. a. det daglige salg i Sdr. Strømfjord. Afdelingsleder Jens Otto Ru- ding i det østlige distrikt af region Danmark har i øvrigt besøgt Grønland. Han skal drive et kon- taktarbejde fra København. Hans indsats på længere sigt bliver in- formation om Grønland så at sige for hele verden bl. a. om hoteller. der, universitetslektor Børge Fri- strup og 4 hovedfagsstuderende i geografi med speciale inden for glaciologien. Instituttet ansøgte samtidig om dækning af udgifter i forbindelse med opsendelse af ca. 5 tons udstyr til brug under ekspeditionens arbejde ved Mit- dluagkat-Gletcheren i Angmag- ssalik-området. Amanuensis, dr. phil. Chr. Vibe, Universititets Zoologiske Museum, har fået bevilget 2.700.— kr. efter indgivet ansøgning om 2 frirejser til Vestgrønland i forbindelse med gennemførelse af vildrenundersø- gelser og enthomologiske under- søgelser i UmånaK distrikt. Ionosfærelaboratoriet, Dan- marks tekniske Højskole, har fået tildelt 5.000,— kr. efter indgivet ansøgning om frirejse fra Køben- havn til Thule/K’anaK og retur for civilingeniørerne J. K. Olesen, Stig Jægerlund, Peter Stauning, Poul Anker Jensen og V. Neble Jensen. Rejserne ønskes foretaget i forbindelse med færdiggørelse af de tekniske opgaver ved flyt- ning af videnskabeligt måleudstyr fra Camp Tuto til K’anaK og op- sendelse af raketsonde med nord- lysmåleinstrumenter samt opsen- delse af en serie raketter som led i studiet af solpletaktiviteten. A/S Nordisk Brown Boveri Vester Farimagsga.de 7, Kbhn. V Tlg.-adr. NORDBO VERI Leverandør af radiofonisendere, kortbølgetelefonanlæg samt elek- triske apparater til elektricitets- værker. autdlakåtitsissautinik. nalunaera- suartautinik ingnåtdlaglssiorfing- nilo atortugssanik niorKutilik. REJSEGRAMMOFONER brugte — med 10 grammofonplader oKalugtartut angatdlatagkat atornikut — oKalugtartuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut- dlugo tigunerane akiligagssångordlugit nagsiuneKåsåput. Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København. sluk tørsten i kildefrisk koral Koråle imeruernaKaoK -der er 10 slags koral-vand _ral ppelsin 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.