Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 17
SPGBXES Redaktion: ARNE JAKOBSEN TfMKBSSOW^ ix. MMMniMia Grønlandiaden 1970 All-round reportage fra grønlandiadeugen i Godthåb. Enestående publi- kumsucces for de fleste idrætsgrene. Store præstationer og flere uoffi- cielle danmarksrekorder. Grønlandiaden blev som præsentation af danske idrætsgrene en af- gjort succes — udelukkende vurderet som idrætsbegivenhed. Hvad udover dette iagttagelsesgrundlag kan siges om arrangementet, lader vi i denne omtale ude. Toppen af dansk idræt fra ledelse til udøvere var repræsenteret. Og alle disse menneskers præstationer tog sig over- ordentlig godt ud i grønlandske omgivelser. Aldrig før har man set cykelløb i grønlandske gader, og aldrig har der været præsenteret redskabsgymnastik af dette format. Bueskytter skød så sikkert og godt, at de ville være effektive rypejægere i terrænet. Stærke mænd løftede tunge vægte, langbenede sprang lang og højt, og store, senede, hurtige „brød" spillede alt for godt håndbold. „Gamle" mænd spar- kede fodbold, og unge piger viste smuk gymnastik. Og meget, meget mere. Jørgen Emil Hansen vinder gadeløbet. Jørgen Emil Hansen ajugaussoK sukåniunerme. Grønlandiaden blev indledt allerede før den officielle åbning. De fire landskendte cykkelryttere Niels Fredborg, Werner Blaudt- zun, Benny Petersen og Jørgen Emil Hansen kunne naturligvis ikke vente, til det blev mørkt tirsdag 22. september. I øsende regnvejr startede de et byløb over 10 omgange. Efter de fem første lagde Jørgen Emil Hansen sig klart i spidsen og holdt forsprin- get løbet ud. Han vandt med flere hundrede meter. Løbet fortsattes næste aften, hvor man imidlertid i dårligt vejr måtte standse efter 6 omgange. Her var det Werner Blaudtzun, der vandt, men alli- gevel blev den endelige vinder Jørgen Emil Hansen. Sejren blev udregnet på points. Nogle aftener senere meddeltes det i hallen, at de fire rytteres cykler var købt af en lokal cykel- interesseret, der ønskede at støtte en fremtidig cykelsport i Godt- håb. ÅBNING Tirsdag aften var Godthåbhallen stedet for Grønlandiadens offi- cielle åbning. Alle publikumplad- ser var fyldt. Den festlige ind- march blev ledet af Erik Velin, der for en del år siden har været fire gange danmarksmester i gymnastik. En anden mestergym- nast, Else Trangbæk, tidligere kendt som Else Thorsager, gik i spidsen for idrætsfolkene med Dansk Idrætsforbunds fane. De lokale idrætsforeningers faner blev også præsenteret under ind- marchen. Her blev 43 danske mestre hyl- det af publikum. Bortset fra olympiaderne har vel aldrig tidli- gere så mange danmarksmestre, nordiske mestre og verdensme- stre været samlet på ét sted. Landshøvding N. O. Christen- sen, formanden for GIF, lærer Daniel Skifte og formanden for DIF, advokat Kurt Møller, talte ved åbningen. GYMNASTIK OG BUESKYDNING Aftenens første disciplin blev fremragende udført af den hen- rivende danmarksmester Jytte Ulbrandt og den ligeså henriven- de (bedste dansker ved VM 1970) Vivian Persson. Det er vanske- ligt for en almindelig klodrian at forstå, hvordan man kaster et langt sjippetov roterende, højt op i luften, og gribe det i den rigtige ende, alt mens man laver vidun- derlige gratiøse legemsøvelser. De to pigers idræt kaldes „gymnastik moderne". Den 24-årige sekretær og dan- marksmester Else Trangbæk og nr. 2 ved DM 1970 skoleelev Han- ne Nielsen viste i løbet af Grøn- landiaden en lang række varia- tioner af mere traditionel karak- ter. Det var fra øvelser på gulv, over hest og barre til behændig- hedsøvelser — eller som vi andre kalder det: spring på rullemåtte. Med deres kvindelige skikkelse og gratiøse bevægelser fik de med deres akrobatik alligevel enhver lokal supermand til at græmmes. Gymnastikken blev i øvrigt på mandlig side præsenteret af kø- benhavnsmesteren og nr. 3 ved DM, Kurt Trangbæk, nordisk ju- niormester og nr. 2 ved DM, Ole Benediktson, samt tvillingerne Jesper og Jannik Thomsen, 13 år. Naturligvis vakte især drengene jubel blandt publikum. Jesper er danmarksmester, og Jannik blev nr. 4 ved DM 1970. Jesper var også den dygtigste af de to, men om deres videre udvikling er det me- get vanskeligt at udtale sig. Fremtiden lover i hvert fald godt, om interessen holder, og fysik- ken følger med. Også Ole Benediktson udmær- kede sig ved sin strålende tek- niske kunnen, og Kurt Trangbæk var en ren fornøjelse at se på. Gymnasterne, både kvindelige og mandlige, var en stor publi- kumsucces, og den demonstration, fremvisningen var, får uden tvivl betydning for gymnastikken i Grønland. Gymnastikken er jo endnu en ung idrætsgren, og den værdsætter denne reklame. Med bueskydning fik det grøn- landske publikum en helt ny idrætsgren at se. Her var det den 44-årige husmoder, Erna Rabech Petersen, der var genstand for størst publikumhyldest. Med fem år bag sig som bueskytte er hun allerede danmarksmester og var den bedste af de fire skytter. Foruden Erna Rabech Petersen så man nr. 2 ved DM 1969/70, An- ders Andersen, 18-årige dan- marksmester og nr. 1 på junior- verdensranglisten, Stig Jensen, og en lille populær herre, danmarks- mesteren Lars Kragelund, 12 år. Bueskydning blev præsenteret som idrætten for hele familien. Knud Hammer, der ledede holdet af bueskytter, fortalte under op- visningen, at man ved konkur- rence afskyder ca. 70 pile over tre forskellige distancer. En så- dan skydning varer en hel dag, og skytterne giver sig god tid til hver pil. VÆGTLØFTNING På åbningsaftenen og flere føl- gende aftener vistes en af Grøn- landiadens populæreste idræts- grene, vægtløftning. Rigstræner Tage Johansen, der er 31 år, del- tog selv i vægtløftningen en af aftenerne. I øvrigt deltog tre dan- marksmestre, nemlig juniordan- marksmesteren og fluevægteren Jacob Hansen, 24 årige letvægter Warny Bærentsen og sværvæg- teren, 25 årige Bent Harsmann. Vægtløftning var den idræts- gren, der udmærkede sig ved flere uofficielle danmarksrekor- der under opvisningen i Godthåb- hallen. Allerede første aften satte Jacob Hansen uofficiel dansk ju- niorrekord i stem ved at løfte 95 kg. Han forbedrede dermed sin egen rekord med fem kilo. Det kan i øvrigt nævnes, at Warny Bærentsen (67 kilo) også satte personlig rekord med 142,5 kg. Disse særlig gode præstationer skyldes for en stor del det alle dage særdeles veloplagte publi- kum, og den interesse vægtløft- ningen blev fulgt med, tydede i den grad på, at vægtløftning har en fremtid i Grønland. Om det var resultatet af nævnte publi- kumsucces, at vægtløfterne lod vægtstang og underlag blive i Godthåb ved vi ikke. I hvert fald er det en kendsgerning, at en vægtløftningsafdeling allerede er startet, og at man kan forvente resultater i den retning. Inden Grønlandiadens afslutning havde de danske vægtløftere nemlig al- lerede fundet et absolut talent, nemlig den 19-årige seminarie- elev Daniel Uitsatikitse k, som under instruktionstimerne i idrætshallen flere af ugens efter- middage havde vist meget fine resultater. Også de øvrige repræsenterede idrætsgrene holdt instruktion på grønlandiadeugens eftermiddage, og en mængde unge viste sig interesserede. Også i indendørs atletik gav det strålende publikum anledning til rekordpræstationer. Dansk me- ster i længdespring, Jesper Tør- ring, har aldrig før sprunget så højt inden døre. 1,98 meter var en usædvanlig præstation. Den kvindelige danmarksmester i høj- despring Solveig Langkilde Ras- mussen, nåede første aften, hun viste sin kunnen, op på 1,73 me- ter. Bordtennis blev præsenteret af danmarksmestrene Niels Ram- berg og Claus Petersen, Britta Christensen og Kirsten Lyng- holm. Der blev i ugens løb vist både singelkampe og mixed- double, og især tiltrak herresing- lerne sig publikums opmærksom- hed. GRØNLANDSK FODBOLD- SUCCES Indendørs fodbold var nok den idrætsgren, der trak de kraftigste hyl fra tilskuerne. Første gang, Grønlandiaden viste indefodbold, var tirsdag aften. Her mødtes i første kamp det navnkundige „Stjerneholdet" med B 67. Det helt uventede skete, da stjernehol- det måtte se sig slået for anden gang i hele sin karriere. Ingen havde ventet det, heller ikke B 67. På stjerneholdet så man inde- fodboldkongen Henry Salomon- sen, der har været danmarksme- ster for B 93, og indefodboldspil- lets ophavsmand, den tidligere fodboldhelt Knud Lundberg. Han har været seks gange danmarks- mester for A.B. og har spillet 39 fodboldlandskampe, 23 håndbold- landskampe og 17 basketball- landskampe. Foruden disse to „gamle" helte, som for øvrigt sta- dig spiller glimrende fodbold, så man Leif Mortensen, der har spil- let som professionel i Italien, og Fritz Hansen, danmarksmester for Hvidovre. Disse stjerner måtte deres be- rømthed og dygtighed til trods æde et nederlag i Godthåbhallen, så fjernt fra landets eksperter på området. Stjerneholdet fik dog revanche ved Grønlandiadeugens slutning, hvor de ret overlegent slog B 67. Men samme aften, de fik klø af B 67, var de ved at tabe deres livs tredje kamp, da GSS trængte dem så hårdt, at de unge Godt- håb-spillere nær havde scoret et afgørende mål i kampens sidste sekunder. Kun et desperat for- svarsspil sikrede Stjerneholdet uafgjort. At Stjerneholdet måske kunne have gjort noget mere ud af det kampen igennem, er en an- den sag. De gjorde det i hvert fald ikke, og det skal ikke lades GSS til last. GSS spillede i øvrigt en meget fornuftig kamp. Der var ro, men alligevel veloplagthed over spil- let, og de enkelte spillede glim- rende — ligesom Nuks spillere tidligere på aftenen — med en overlegen boldbehandling, der, hvis samspillet var ligeså godt, kunne føre dem vidt. HÅNDBOLD Anderledes dystert så det ud med styrken for de godthåbske hånd- boldspillere, der i den grad fik klø, at „hatten passede." Hen- imod kampens slutning så det ud, som slutcifrene ville lyde så klangfuldt som 47—11. Det blev imidlertid endnu værre, da HGs danmarksmestre efter et meget overlegent spil sluttede med det næsten „runde" 49—11. Men HG slækkede heller ikke på indsatsen på noget tidspunkt. De kørte hårdt på kampen igen- nem og var mere end „varme", da den var forbi. Det samme skal understreges for de lokale spillere, til hvis ros det skal næv- nes, at heller ikke de slækkede af. Det må have været frygteligt fristende at opgive initiativet og tabe modet overfor så energiske modstandere. Tillykke med det Godthåb! At score 11 gange hos Bent Morten- sen i een kamp er ikke enhver forundt. Foruden Bent Mortensen og formanden for HG, Poul Askilde, skal alle disse fremragende hånd- boldfolk nævnes, nemlig Egon Gundahl, træner, Finn Jespersen, holdleder, (Bent Mortensen har forresten et barometer på 107 landskampe), Arno Norske (4 landskampe), Verner Gård (46 landskampe), Carsten Lund (55 landskampe), Gert Andersen (90 landskampe), Palle Nielsen (27 landskampe og absolut yndling ved Grønlandiaden) Gunnar Jiir- gens (25 landskampe og populær målmand for Stjerneholdet ved Grønlandiaden), m. fl., der ikke er plads til her. Sikkert ikke alle er nævnt, men alle idrætsgrene, der ved Grøn- landiaden blev præsenteret for publikum, er med her. Vi kunne fremhæve en lang række idræts- grene, som ville egne sig for for- holdene her. Men det kan man dårligt gøre fuldgyldigt, hvis man udelukkende vælger Grønlandia- desport. For både skisport og badminton f. eks., er idrætsgrene, som ligger godt for grønlandske udøvere, og som grønlandske idrætsfolk har talent for. Skal man alligevel hente eksempler fra Grønlandiadeugen, må det først og fremmest være redskabsgym- nastik. Her har grønlandske unge, eller måske især børn, en stor chance for med tiden at drive det vidt. Men også for denne idrætsgren — som for så mange andre — er det afgørende at råde over virkelig kvalificerede leder- kræfter. Sluttelig skal Grønlandspostens sportsredaktion rette en tak til Bikuben og Dansk Idræts-For- bund for det prisværdige stykke arbejde, der her er lagt for dagen for at vise god idræt i Grønland. Og vi skal på det stærkeste anbe- fale, at Grønlandiaden bliver gjort til en realitet i andre byer i Grønland foruden Godthåb. Velkommen igen, så ofte, man fra initiativtagernes side kunne ønske det. 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.