Atuagagdliutit - 30.08.1973, Blaðsíða 2

I
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleiscner
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Arsabonnement + porto, Godthåb ................................. kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland .................................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Danmark, fly ............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ............................kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NGngme ....................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiiinera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
peKatigigfit
suliagssåt
EF-imut ilaussortauneK
kinguneKarpoK niorKutig-
ssat akitsornerånik
Kalåtdlit-nunåne akitsoriartorneK ukiumut 4,5 procentiusså-
sassoK ukiune pingasune
J. F. nunavta oKalugtuaris'saune-
rane suliumajungnaerneK imåinåu-
nglnerpåK autdlarnertugssauvoK
augustip 31-åne, tåssa tamåna su-
jorKutdlugo nunavtinut ministere
KanoK iliQseKåsångigpat. radiote-
legrafistit peKatigfgfiata 1917-imér-
sup suliumajungnaerniarnera KanoK
piumårnersoK påsinarsisimångilaK
uko agdlangneKarmata.
nunavtine angatdlåneK tamarme
unigtugss'auvoK suliumajungnaer-
neK ardlaleriaKalune kinguartfne-
KartarérsimassoK piviussungusag-
pat. sårdlo naluneKångitsoK tama-
tumane pissutåuput kalåtdlit ilau-
ssortat mardluk, radiotelegrafisti-
me peKatigtgfiata aulajangiusimav-
dlufnarpå ilaussortat tåuko mardluk
Kavdlunåtut suleKatimigsut akig-
ssauteKåsassut.
ilungersuanartorsiornermut sume
inungorsimaneK pissutauvoK. tai-
matutaoK pissoKarpoK ukiut Kuli -
ngajait Kångiutut, taimane avisi-
spørgsmål
J. F. Den alvorligste strejke i
Grønlands historie træder i kraft
den 31. august, medmindre grøn-
landsministeren griber ind forin-
den. Situationen omkring Radio-
telegrafistforeningen af 1917’s var-
slede strejke er uopklaret, mens
disse linier skrives.
Kommunikationen i hele Grøn-
land bliver lammet, hvis den varsle-
de og efterhånden mange gange
udsatte strejke bryder ud. Uenig-
hedens genstand er som bekendt
bl. a. to grønlandske medlemmer.
Radiotelegrafistforeningen holder
stejlt fast ved, at de to medlem-
mer skal have samme løn som de-
res danske kolleger.
Det er fødestedskriteriet, som er
årsag til den alvorlige situation.
Tilsvarende situation indtraf for
liortut peKatigigfiat sujorasåring-
mat ilaussortame nunavtinTtut su-
liumajungnaernigssånik. taimane
suliumajungnaertoKångilaK, avis:-
liortutdle peKatigigfiata avdlanit
peKatigigfingnit sujugdlersauvdlu-
ne sume inungorsimaneK ilaussor-
taminut atortugssaujungnaersfpå.
radiotelegrafistit peKatigigfiata
iliQseKarniarnera erKornersoK åssi-
gfngitsunik isumaKarfigineKarsi-
nauvoK. nunavtinutdle ministere-
Karfik politikeritdlo måna tikitdlugo
oKartarsimåput sume inungorsima-
nerup atorungnaersitaunigsså po-
litikerit pinatik peKatigigfitdle su-
liagssarigåt. peKatigigfit amerdla-
nerit nukigssaKaratigdlo såkugssa-
Karsimångitdlat sume inungorsima-
nermik maligtarissaK akerartugau-
ssok atorungnaersisavdlugo. radio-
telegrafistitdle peKatigigfiat pisi-
nauvoK. taimaingmat pissugssauvoK
sOt tamaisa såkugalugit sume inu-
ngorsimaneK sorssugfigisavdlugo.
snart 10 år siden, da Journalistfor-
bundet truede med strejke for sine
medlemmer i Grønland. Der kom
ingen strejke dengang. Det lykke-
des' nemlig for Journalistforbundet
som den første organisation at
gennemhulle fødestedskriteriet.
Der kan være delte meninger
om rigtigheden af Radiotelegrafist-
foreningens aktion. Men grønlands-
ministeriet og politikerne har hid-
til hævdet, at afskaffelse af føde-
stedskriteriet ikke er et politisk,
men et organisationsmæssigt mål.
De fleste organisationer har hver-
ken styrke eller midler til at gen-
nemhulle det forhadte kriterium.
Men det har Radiotelegrafistfor-
eningen. Derfor har den pligt til
at tage alle midler i brug i kampen
mod fødestedskriteriet.
ukiumut Kalåtdlit-nunåta nau-
ssorigsainermit niorKutigssiat pi-
siarissarpai 45 mili. kr. migssi-
liordlugit naligdlit, Danmarkivdlo
EF-imut ilångunera pissutigalugo
akitscrsautit tåukununga 2 mili.
kr. migss. angissuseKåsåput. tåssa
akitsoriautit 4,5 pct-iuput, taima
KGH nalunaerpoK forbrugerrådi-
mit aperineKardlune, nerissagssat
sut akitsutait EF-imut ilaussor-
taulemermit pissuteKarnersut av-
dlamigdlunit pissuteKarnersut på-
siniarneKarmat.
KGH-ip OKautigå, 4,5 procenti-
mik akitsutit Kalåtdlit-nunanut
atutileriartusåput ukiut pingasut
ingerdlaneråne, tåssa Kalåtdlit-
nunanut ministeriaKarfiup aula-
jangersimangmago EF-imut tapi-
ssutitut niorKutigssat ilait tapt-
ssuteKarnikut akikitdlisarneKåsa-
ssut. taplssutit 1,84 mili. kruniu-
put 1973-ime — ukioK måna EF
pissutigalugo akitsuineKåsanane.
Den årlige import af landbrugs-
produkter til Grønland andrager
ca. 45 miil. kr., og prisstigninger-
ne som følge af Danmarks med-
lemsskab af EF vil for denne im-
port udgøre ca. 2 miil. kr. Det er
en stigning på ca. 4,5 pct., oplyser
KGH på forespørgsel fra Grøn-
lands Forbrugerråd om, hvilke fø-
devareprisstigninger, der skyldes
EF-medlemsskabet og hvilke, der
er almindelige prisstigninger.
KGH oplyser, at prisstigningen
på 4,5 pct. først slår igennem i
Grønland over en treårig periode,
fordi Ministeriet for Grønland har
besluttet at yde Grønland et EF-
tilskud for visse varers vedkom-
mende på ialt ca. 3,6 mili. kr. Til-
skuddet er på 1,84 miil. kr. i 1973
— det udelukker EF-prisstignin-
ger i år. I 1974 er det på 1,2 miil.
kr. og i 1975 på 600.000 kr.
canadamiut augtitagssarsioKati-
git „Greenex" nålagauvfiup nåku-
tiginerat ingerdlåpå, tåuko Kalåt-
dlit-nunåne augtitagssanik ujar-
dlernerat nåkutigineKarpoK Ka-
låtdlit-nunane geologiske under-
søgelser åma GTO-p direktørinik
mardlungnit, taima onarpoK de-
partementschef Erik Hesselbjerg
OKauseKarfigigamiuk atuagagssiax
„Grønland“-ip normuane kingug-
dlerme nålagauvfiup Kalåtdlit-
nunanut politikia issornartorsior-
neKarmat.
civilingeniør Aksel Mikkelsen,
Mestersvig sujornagut Nordisk Mi-
neselskabime atorfeKarsimassoK.
agdlauserissaKardlune nålagker-
1974-ime 1,2 mili. kr. 1975-imilo
600.000 kr. tapIssutigineKåsåput.
Forbrugerrådip KGH-imut a-
perKuteKarnera pissutenarpoK Si-
simiune forbrugerudvalgip aper-
KuteKarneragut.
KGH akissutimine niorKutigssat
ilait navsuiauteKarfigai: 1972-ime
aprilime igfiaK sigte 500 gr. ake-
Kai-poK Kalåtdlit-nunåne 1,50 kr.
aprilime 1973 1,65 kr-nik akit-
soriautit pissuteKarput nalingi-
naussumik akitsoriartomermik
tåssunga ilångutdlugit agssartor-
neK, EF-mik pissuteKartumik tau-
valo tapissutinit migdliligauvdlu-
tik.
KaKortuliaK imatut akitsoriar-
torsimavoK 1,25-mit 1,50-mut
wienerbrød 0,70-mit 0,80-imut.
Kajussat kilumut 1,55-mit 1,78-
mut, kiksit 225 gr. aulariaratik
1,25 kr. ivsingigagssat 1 kg 3,47-
mit 3,61-imut imugssuaK Danbo
8,35-mit 8,60-mut sioraussatdlo 1
kg 3,40-mit 4,15-mut.
Forespørgslen fra forbrugerrå-
det til KGH var foranlediget af
en henvendelse fra Holsteinsborg
Forbrugerudvalg.
KGH giver oplysning om pris-
udviklingen på nogle enkelte va-
rer: I april 1972 kostede et sigte-
brød på 500 gr. i Grønland 1,50 kr.
I april 1973 var prisen 1,65. Pris-
stigningen skyldes almindelige
omkostningsstigninger, herunder
fragt, EF-stigninger minus det
nævnte tilskud.
For franskbrød var priserne
henholdsvis 1,25 og 1,50 kr. For
wienerbrød 0,70 kr. til 0,80 kr.,
hvedemel pr. 1 kg steg fra 1,55 kr.
til 1,78 kr., hvedekiks — 225 gr.
— holdt prisen på 1,25 kr., 1 kg
havregryn steg fra 3,47 til 3,61 kr.
Danbo-ost steg fra 8,35 kr. til 8,60
kr. og 1 kg stødt melis steg fra
3,40 kr. til 4,15 kr.
suissut Greenex-imut isumaKati-
glssutigisimassåt issornartorsior-
på, — departementchef Hessel-
bjergip takusinåunginerarpå su-
kut issornartoKarnera akileråru-
tigssaK piaeKatigit akiliutigssåt —
sivneKartorutinit nunavdlo piaiv-
figssap angnertussusianut akile-
rårutit — mikigissagssaunersoK,
akilerårutigssardlo Mikkelsen-iP
piarneKartut angnertussusiånit
aulajangerneKartugssaugaluame-
rarpå.
— nålagkersuissut kalåtdlitdl0
nangmingneK piaisinaunermut
akuerssissutinik tunississamigssaK
mianerssortumik ingerdlåniarpåt,
Hesselbjerg nangipoK. iluaKutau- ,
sinåungilax aningaussat kisisa
nautsorssutiginigssait, sordlo Mik-
kelsen-ip tamåna isumaginguat-
siarå. sordlo åssersutigalugo kig'
sautigingilarput oliamik ujardler-
nerit Kalåtdlit-nunåne sineriai-
nilo atautsikut ingerdlåneKarnig'
ssåt nuna tamåkerdlugo. tåssa
inuit inoicatigigtut ingerdlåne-
neKarnerat nunavdlo aserorteme'
Kånginigsså nautsorssutigissaria-
icarpavut åmalo kigsautigalug0
nunap iluanit sut aineKarsinau-
nersut ilisimanerujumavarput,
departementschef naggasivoK.
Korrespondenter
til A/G
Indtil for 11 år siden havde A/G
og Radioavisen samme redaktion,
og vi havde korrespondenter i 22 *
byer langs kysten. Den ordning
ophørte, da A/G fik egen redak-
tion. Begrundelsen var, at bladet
var ude af stand til at beskæftige
sig med nyheder.
Fra nytår går A/G over til uge'
bladsdrift, og bladet får derved
mulighed for at bringe mere ak-
tuelle ting.
I den anledning vil vi opfordre
eventuelle interesserede langs ky'
sten til at melde sig som korre-
spondenter for bladet. Vedkom-
mende vil fra redaktionen få be-
sked om honorarordning, hvad
slags stof, vi ønsker at få tilsendt
og hvordan det sker. Vi er især
interesseret i fotograferende kor-
respondenter, da vore læsere sæt-
ter megen pris på friske billeder
fra kysten. Redaktionen
A/G-mut
tusagagssiortut
A/G radioavisilo atautsimut år'
KigssuissoKarfeKarsimåput ukW1 1
arKanigdlit matuma sujorna tikit-
dlugo, tusagagssiortcKarsimavU-
gutdlo sinerissame igdlcKarfingn®
nunaKarfingnilo 22-nc. taimatu
åndgssussineK atciungnaerp015
A/G nangminerisssminik årxig'
ssuissoKarfeKalermat, pissutigaW'
go avisip nutårsiagssonik sang'
missaKarsinåunginera.
ukiortåmit A/G sapåtip akuni'
kutålersugssauvoK, periarfigssa-
Kamerulisaugutdlc nutarpasing'
nerussut ilånguneKartalemigssa'
nut.
tamatumunga atatitdlugo sine'
rissame soKutigingnigsinauss^
kajumigsårniarpavut A/G-mut >'
långutagssiortugssatut nalunae)'
Kuvdlugit. kajumigtut årKigssui'
sscKarfingmit tusardlemeKåsåput
akigssarsiat pivdlugit årKigssusS1'
nigssamik, ilångutagssatut SLl
kigsautigineKarnerånik tamåku10
KanoK nagsiuneKartarnigssånik-
pingårtumik tusagagssiortut åss1
lissartut kigsautigåvut, åssit
tåt sinerissamérsut atuartuvta P1'
umassaKingmatigik.
FORSIDEN: Egedesminde er Grønlands næststørste og den mest
trafikerede by i Grønland. Billedet viser idyl i havnen i den
livlige by.
sarKå: Ausiait nunavtine igdloKarfit angnerit åiparåt, nunavtine
angatdlatinit tikerarfiunerpåK. åssiliaK takutitsivoK igdloKarfiup
umiarssualiviata ulapårfiussaKissup alianåissusianik.
Et organisations
EF-medlemsskabet
betyder højere priser
I Grønland bliver stigningen 4,5 pct. over tre år.
nålagauvfiup sukanga-
ssumik Greenex nåkutigå
nålagauvfiup Kalåtdlit-nunanut politikiata issornartorsior-
neKarnera departementchefip erKunginerarå
2