Atuagagdliutit - 30.08.1973, Blaðsíða 25

■--------------~-—'—---——
Fugle i Grønland
--—------------------
Søkongen
^enne tykke lille fætter kaldes
’fteget passende „Søkongen". En
^mindeligt kendt fugl heroppe.
Overalt i grønlandske farvande
Ser man den lille alkefugl — ca.
“tø cm. med sort hoved og bred,
s°rt ryg. Bugen er hvid. Fødder-
ne sorte. Fuglen er overordentlig
Populær, fordi det er let at fange
Pen. Det er også let at samle
Pens æg i de kolossale kolonier,
Per hovedsagelig findes i det
nordlige Grønland. Dog er der
Onkelte andre yngleområder —
Pi' a. på „Kitsigsutterne“ i Na-
nortalik samt omkring „Liverpool
Land“ på østkysten.
Man kan næsten ikke undgå
at se denne lille sort-hvide „prik"
Poppe lystigt op og ned i bølger-
ne. Grønlands egen store bestand
søkonger bliver nemlig hele
Pden forøget med store mængder
søkonger fra det nordlige Skan-
dinavien. Mærkeligt nok trækker
■søer de norske søkonger østpå
nvod Grønland, mens vore træk-
or mod vest.
Søkonge-hunnen indretter rede-
Pladsen i maj, men lægger først
— eet eneste — i slutningen
af juni. Ægget lægges direkte ind
På klippehylden. Det er ikke uden
grund, at søkongen foretrækker
stejle klipper til yngleplads. Den
har nemlig utallige fjender: Men-
nesker, ræve, falke, måger og
mange andre.
Der drives intens jagt på sø-
kongen. I Grønland sker det især
ved Angmagssalik og Julianehåb,
hvortil de trækker om efteråret.
Den klimatiske ændring, der
giver sig tydeligt udslag for fiske-
riet, rammer også søkongen. Der
er tegn på vigende mængder af
fuglene, men endnu er tilbagegan-
gen lille.
En anden fugl, der engang var
almindelig, men som ingen mere
får chance for at se i levende live,
er „Gejrfuglen". Den fandtes i
det nordlige atlanterhav. Man har
set den ruge ved Angmagssalik
og ved Kap Farvel. Vingerne var
luffeagtige og ubrugelige til flyv-
ning. Den var et nemt bytte for
jægere. Allerede i 1700-tallet be-
gyndte det at gå stærkt tilbage
for arten. Fra Grønland meldes
om den sidste, sikre iagttagelse
fra Godthåb i 1921. Det sidste par
blev skudt på Island i 1844 og
sendt til udstopning på zoologisk
museum i København.
Snemanden.
nunavtine tingmissat
agpåraK
‘Pingutinguarput pualakutdlåraK.
^itna taivdluarsinaugunarpar-
”agpaliarssuk“ SØKONGEN, må-
Kalåtdlit-nunåne nalinginao-
^•ssok. Kalåtdlit-nunåta imartai-
tamane takugssauvoK 20 cm-
'Pik angissusilik agpat ilagissåt,
PPrnertumik niaKua Kalipautilik
P*hualo siligtumik åma Kernertu-
PPk KalipauteKardlune. såva Ka-
PortuvoK isigailo tærnertuvdlu-
tåuna KaKortuvdlunilo Ker-
nertOK „Black and White" ting-
miauvoK nuånarineKaKissoic, pi-
ssarinigsså ajomångitsungmat i-
malunit ingassavingmik amer-
dlavdlutik månigpagssue kater-
ssugausinaussarmata, Avangnåne
najugaKarneruvdlune emiortar-
dlune. taimåitordle atausiåkånik
avdlanik erniortarfeKarpoK ilåti-
gut, Nanortagdlip erttåne „Kitsig-
sune“, åmalo Tunume „Liver-
pool Land“-ime. tåssa imamut a-
»Ministeriet for Grønland«
Til uddannelsesafdelingen søges en medarbejder pr. 1. oktober
1973 eller snarest derefter.
Arbejdet består af administration og vejledning af grøn-
landske uddannelsessøgende i Danmark. Der vil blive lagt
vægt på interesse for vejledning af unge mennesker, lige-
som kendskab til grønlandske forhold vil være en fordel.
Aflønning i henhold til overenskomst mellem Handels- og
kontorfunktionærernes forbund og Økonomi- og budgetmini-
steriets lønnings- og pensionsdepartement, hvorefter lønnen
for assistenter, der har gennemgået en egentlig lærlingeud-
dannelse, andrager kr. 3.717,43 til kr. 4.549,40 pr. måned, og
for kontorassistenter fra kr. 2.919,24 til kr. 4.020,95 pr. måned,
afhængig af den pågældendes anciennitet inden for kontor-
faget.
Ansøgning bedes rettet til Ministeriet for Grønland, Hauser-
gade 3, 1128 København K., mærket „Uddannelsesafdelin-
gen".
valåinaråine sinerissame taku-
ngitsugagssåungingajagpoK ma-
liarssungne KernertuarånguaK u-
kamarussårtoK. måne Kalåtdlit-
nunåne arpaliarssutivut ilaortor-
neKartuarmata Europap avangnå-
miunik tåssa Skandinaviamiunik
amerdlaKissunik. erKumikaluamik
Norgeme emiortartut maunga nu-
navtinut autdlartarput nunavtini-
lo erniortut kimut autdlartardlu-
tik. emiorfingmingnut majime ti-
kitarput aitsåtdle måniliortardlu-
tik junip nålernerane. månitik
Kaersuinarmut sagdliamartat sio-
ramerninut ilissarpait. tupingnå-
ngilaK agpaliarssup måniliorfigi-
ssarmagit ivnarssuit portoKissut
ivnårKeKissutdlo. inuit — teriang-
niat — kigssaviarssuit — naujat
— ilame piniarterpagssuaKaramik.
umassunut avdlanut peKatigigdlu-
iik amerdlanertik igdlersutigine-
ruvåt, tåssa ivname atautsime tu-
sintiligpagssussaramik. Kanga,
pingårtumik ukiumut pemumau-
tigssatut måne piarKatdlo kater-
ssugaussarsimåput, månale pissa-
riaKavigkungnaerdlutik. taimåi-
tordle piniameKartaKaut, pingår-
tumik Angmagssalingme K’aitor-
tumilo ukiåkut ingerdlaortitdlu-
git. sikulik nuånarissaKåt imar-
nerssamininguitdlo Kiipartånguit-
dlunit najugangnårait. silåinaup
avdlångornera aulisagkanut su-
niusimassoK agdlåt tingmissamut
tåssunga issigtuvingme najuga-
lingmut suniusimavoK. ikiliartu-
lersimåput sulile malungnarpat-
dlångitsumik. måssalo autdlai-
niameKardlutik umassoKatiming-
nitdlo piniameKaraluaKalutik su-
milunit taimåitOK ikiliartornavér-
sårpoK.
tingmiaK nalinginaussoK, kisiå-
nile uvagut takusinausimångisar-
put nungusimangmat ilisimane-
KardluarungnaertoK tåssa „Gejr-
fugl“-imik taineKartartOK. tåuna
åma Atlantikup avangnåne ting-
miausimagaluarpoK, Angmagssa-
lingme Kap Farvel-ivdlo erttåne
emiortartoK ilisimaneKarpoK. ajo-
raluartumik sulue anguvfatåinau-
simåput taimåitumigdlc nerdler-
tut angitigissumut tåssunga ting-
missutausinausimanatik. taimåi-
tumik pissarinigsså ajcrnångit-
suararssusimavoK. tåssa tåuna
agpamut erKainartOK Gejrfugl,
kujatåta sikuiuitsuane isarukit-
sumut atsiunetcarsimassoit, tåssa
tåuko åssingånik uvagut åma
isarukitsoKarsimagaluarpugut. ki-
siånile 1700-KåinalersoK ikiliartu-
lersimavoK. måne Kalåtdlit-nu-
nåne takunettarsimassoK kingug-
dleK Nup erKåne 1821-me takune-
KarsimavoK. nungutait nuliarit
Københavnime umassusivingmut
pissarineKarsimåput Islandime
1844-me. måsralo uvdlume tingmi-
ssat tåuko maKaissingikaluarivut
nuånerKajaraluarpoK takusinau-
galuaruvtigik.
%
BOLEX
of Geneva
Selvoptrækkende, med kronometergang og
automatisk dato. Garanteret vandtæt til 50
meters dybde, kr.l .870,-(best. nr. 1603)
Rolex Oyster Perpetual
Selvoptrækkende herreur med kronome-
tergang. Garanteret vandtæt til 50 meters
dybde. Kr. 1.340,-(best. nr. 1002)
Rolex Day-Date
Selvoptrækkende, med kronometer certi-
fikat, automatisk dato og ugedag skrevet
helt ud. Fås kun i guld eller platin. Garan-
teret vandtæt til 50 meters dybde. 18. kt.
guld kr. 9.090,-(best. nr. 1803)
Rolex Submariner
Selvoptrækkende, garanteret vandtæt til
200 meters dybde. Den kalibrede yderrand
måler dykke- og dekompressionstiden. Fin-
des kun i stål. Med dato og kronometer-
værk: kr. 1.800,-(best. nr. 1680). Uden
dato: kr. 1.300,-(best. nr. 5513)
Vi sender dem gerne vort katalog.
assistentit
mardluk børnehavime „NajårKame" blok 8-me pigssarsiari-
niarneKarput. pædagogitut iliniarsimanigssait piumassarine-
ttarpoK.
nalunaerfigssaK: Bestyrelsen, blok 8, 3900 Godthåb.
bestyrelsit sivnerdlugit
Naja Lund
2 assistenter
søges til børnehaven „Najåratt" i blok 8. Der kræves pædago-
gisk uddannelse.
Henvendelse: Bestyrelsen, blok 8, 3900 Godthåb.
P. b. v.
Naja Lund
Fast ejendom i Danmark?
Jeg har et stort udvalg i villaer og grunde i Aalborg-området.
Køb en villa og lad mig sørge for udlejning, mens De op-
holder Dem på Grønland — det er en god investering.
GULDBÆK EJENDOMSKONTOR
Kjeld Gramkow Nielsen
(medlem af D.E.H.)
Guldbækparken, Guldbæk
9230 Svenstrup J.
tlf. (08) 38 53 87
KLARLUND
Vesterbrogade 6, 1620 København V

O

& m/'
.'O

9 -.cfr 'O'-'
\<* <■#
\P
&
c*> . . V

«&6'
** y ■
m5> -fp

*• ,9
25