Atuagagdliutit - 30.08.1973, Blaðsíða 15

foregå, men nu har jeg vænnet
mig til det, for det er en del af
livsformen her.
indkomstskatten
— Hvordan betaler I skat?
— Vi betaler almindelig ind-
komstskat til kommune og lands-
kasse. Kommuneskatten her i
Skuvoy kommune er dog ikke så
stor som på de større steder for
ikke at tale om Thorshavn. Ud-
gifterne er jo ikke så store her.
Skattens størrelse er naturlig-
vis også afhængig af, hvor meget
rnan tjener, og af hvor mange børn
man har. I år har vi ikke tjent
ret mange penge, så skatten er
ikke så stor — og vi klarer os
faktisk udmærket, da vore penge-
udgifter, ud over hvad der går
til reparation og vedligeholdelse
af huset, er små. Vi har været
heldige at købe et ældre, godt
hus, som vi har betalt, men som
vi har brugt en del penge på at
modernisere med moderne facili-
teter.
nar havet viser tænder
— Hvad synes du om klimaet?
— Det regner meget her, og det
stormer tit, særligt om vinteren.
Jeg kan tydelig huske en storm
sidste år. Den varede et par uge.r
Det lille landingssted neden for
hygden blev delvis ødelagt af den
Passagererne sprang i land og
løb over molen for at komme i
sikkerhed på trappen, mens van-
det fra den sidste bølge strømme-
de tilbage mod havet. En ældre
mand blev imidlertid grebet af
den næste bølge, og hans ene ben
kom i klemme ved slidsken. Bøl-
gen førte ham videre op, men
uden det ene ben, som simpelthen
blev revet over. Han var lige ved
at dø af blodtab, men heldigvis
kom en helicopter igennem i tide
og fløj ham til sygehuset i Thors-
havn.
Måske er den hårde natur en
af grundene til, at færingerne er
meget religiøse og gudsfrygtige.
BYGD OG BY
— Hvordan ser man på storbyen
Thorshavn her fra Skuvoy?
— Her på øen snakker vi om
den store by, som skaber forvir-
ring, når man er der. Vi snakker
om alle de indtryk, vi får, når vi
kommer derind — og om den
usikkerhed, der behersker os der-
inde.
Vi har jo kun en lille butik her
på øen, og når vi skal købe noget
ud over livsnødvendige varer, ta-
ger vi enten til Sandur eller helt
ind til Thorshavn. Men der er
stor forskel på livet her i bygden
og i de store byer.
— Blander du dig i politik?
Ægteparret Valdemårssons børn ved hjemmemarkerne.
ilaKutarit Valdemårssonikut mérait narssautit erKåine.
voldsomme brænding. De største
bølger nåede helt op til husene,
der ligger oven for stejl væggen
mere end 20 meter over daglig
vande. Det så meget faretruende
ud, men heldigvis var der ingen,
der kom til skade.
Sidste år var min mand ude at
fiske sammen med nogle andre i
sm lille båd. De blev overrasket
a£ stormen, og på vejen hjem fik
de motorstop. De måtte ro ind
hiod Mykines for at redde sig.
Da stormen var ovre, kom de til-
bage. De havde forbindinger på
deres hænder, som var blevet næ-
sten hudløse af at ro i det hårde
Vejr. Det tog en måned, før hæn-
derne var lægt. Men de havde
dog reddet livet.
Jeg husker også en anden gang.
^et blev stormvejr, og der var
bøje dønninger ved vores lan-
dingssted. Da så vi pludselig en
bad, som var på vej hjem fra en
*-Ur til Sandur. Vi var meget ner-
vøse her inde på land og fulgte
begivenhederne med ængstelse.
Dvordan skulle det dog gå i det
Veir. — Båden kom til landings-
stedet, og det lykkedes at få den
boldt ind ved ophalerslidsken.
— Nej, det gør jeg ikke, men
min mand er medlem af kommu-
nalbestyrelsen, og i det hele taget
oplever vi en livlig politisk debat
nu i forbindelse med spørgsmålet
om indtræden i EEC. De fleste
er imod. Ligesom i Grønland.
GRØNLAND OG FÆRØERNE
— Tænker du på Grønland en
gang imellem?
— Det kan du lige tro. Det gør
jeg tit. Særlig når min mand er
på langfart, og jeg er alene. Så
går tankerne tilbage. Men lad mig
straks sige, at jeg har enestående
hjælp og støtte fra de andre men-
nesker her i bygden, og jeg klarer
mig da også uden at forfalde til
hjemve. Vi har et enestående
sammenhold her i bygden.
Nu hvor jeg har overtaget tele-
foncentralen, er jeg simpelthen
også så optaget, at jeg ikke har
tid til at hjemfalde til overdreven
hjemve.
— Men der er vel forskel på
Grønland og Færøerne.
— Ja, det er sandelig rigtigt.
Færingerne har en helt anden
tankegang og mentalitet end grøn-
lænderne . . og der er naturligvis
også stor forskel på vejret, kli-
maet og på landskabet. Vejret
kan f. eks. være så hårdt, al vi
ikke kan komme her fra øen i
lange perioder, fordi det er umu-
ligt for en båd al lande. Vi er un-
dertiden afskåret fra forbindelse
med omverdenen i ugevis.
DE TO SPROG
— Tænker du grønlandsk, når du
taler færøsk?
— Jeg forsøger ved enhver lej-
lighed at være grønlænder, men
til daglig tænker jeg efterhånden
færøsk. Dog har jeg lagt mærke
til, at jeg i pressede situationer
blander de to sprog sammen. Når
jeg i drømme er hjemme i Grøn-
land, hænder det, at jeg taler
grønlandsk i søvne. Så vækker
min mand mig og spørger om,
hvad det er jeg siger. Jeg kan
nævne et andet eksempel. Jeg
blev opereret på sygehuset i
Thorshavn for 3 år siden. Da jeg
vågnede op efter narkosen, sagde
overlægen til mig: Ih, hvor er
du god til at snakke grønlandsk.
Under hele operationen havde jeg
ustandselig talt grønlandsk. Så
dybest set vil jeg nok altid være
grønlænder.
— Snakker dine børn udeluk-
kende færøsk?
— Jeg snakker færøsk med dem
til daglig, men engang imellem
taler jeg også grønlandsk med
dem. De tre største børn på 13,
11 og 9 år forstår godt grønlandsk,
men er generte og tilbageholden-
de med selv at udtrykke sig på
grønlandsk. Jeg prøver at holde
sproget vedlige, fordi mine for-
ældre kun taler grønlandsk, —
og fordi det er dejligt at tale
grønlandsk en gang imellem.
FÆRØSK SELVBEVIDSTHED
— Jeg har på fornemmelsen, at
færingerne stiller store krav til
sig selv?
— Ja, det er rigtigt. De er me-
get flittige, og de stoler meget
på sig selv.
Når jeg tænker på forholdene i
Grønland, slår det mig altid, at
færingerne i modsætning til grøn-
lænderne aldrig føler sig under-
legne i forhold til danskerne.
— Hvorfor er det mon sådan?
— Jeg tror, det ligger i, at
færingerne prøver at klare sig
selv på næsten alle områder ud
fra deres egne forudsætninger.
De værdsætter virkelig også deres
sprog og dyrker det i skolens un-
dervisning lige fra 1. klasse. Her
i bygden undervises der udeluk-
kende på færøsk, og først i de
ældste klasser har de nogle timer
i dansk.
BØRNENES FÆDRELAND
— Agter du at komme tilbage til
Grønland engang?
— Nu har jeg jo været meget
længe på Færøerne, men særlig i
begyndelsen tænkte jeg tit på den
mulighed. Nu har jeg imidlertid
vænnet mig til forholdene, har
etableret mig og fået mit faste
arbejde med telefoncentralen, så
tanken om at vende tilbage er
skudt i baggrunden.
Jeg tænker også på børnene.
De anser jo Færøerne for deres
fædreland. Det forhindrer dem
dog ikke i at være meget glade for
Grønland, når vi har været på
besøg der.
Vi regner med, at vore tre
drenge begynder at hjælpe deres
far med at fiske her ved Færøer-
ne, så snart deres skolegang er af-
sluttet. Ikke mindst deres far ser
forventningsfuldt frem til den
dag, da de fire skal drive fiskeri
sammen fra egen kutter.
— Har den tanke strejfet jer,
at en eller flere af drengene må-
ske hellere vil have en boglig ud-
dannelse?
— Selvfølgelig har den tanke
strejfet os, og hvis en af dem
vælger den mulighed, kan vi da
ikke modsætte os det. Men deres
far er jo fisker, og det ligger i
sagens natur, at de bliver opdra-
get til at være fiskere. I den for-
bindelse kan jeg også nævne, at
så godt som alle, der senere væl-
ger en boglig uddannelse, på et
eller andet tidspunkt arbejder
som fiskere. Alle færinger er for-
trolige med havet og fiskeriet, og
det er normal fremgangsmåde, at
de unge tjener til deres uddan-
nelse ved at arbejde på havet.
Færingernes selvrespekt er så
stor, at de selv vil være med og
selv betale for det, de deltager i.
— Dette viser sig også i deres
selvstændighedstrang, rent poli-
tisk.

Lys Faxe-den rigtige ølsmag
-l krone billigere
Lys Faxe-erKortumik imiarsungnilik
~l kronimik akikinerussoK
HVIDTØL
15