Atuagagdliutit - 30.08.1973, Blaðsíða 14

Færingerne føler
sig ikke underlegne
I modsætning til grønlænderne føler færingerne sig ikke underlegne i
forhold til danskerne, fortæller Bolethe Valdemårsson i denne samtale.
Hun mener, at det afgørende grundlag for denne følelse af selvrespekt
er færingernes uafbrudte indsats for at klare sig selv på næsten alle
områder ud fra deres egne forudsætninger.
Af Axigssiax Møller og Leif Aidt.
Fisker Gretter Valdemårsson og Axigssiax Møller ved fuglefjeldene på
Skuvoy.
aulisartox Gretter Valdemårsson Axigssiardlo Skåvoyme tingmis'sat er-
niorfisa erxåine.
Bolethe Valdemårsson, 32 år, født
Møller, er fra Sukkertoppen. Hun
er gift med en færøsk fisker. De
har 5 børn, 2 piger og 3 drenge.
I de sidste 14 år har Bolethe boet
på Fæøerne, nærmere betegnet på
Skuvoy.
Skuvoy hører til de mindste af
de beboede øer. Man kan gå rundt
om hele øen på 2 timer. Den lig-
ger mellem de to store sydøstlige
øer Sandoy og Suduroy.
Øens 116 indbyggere bor alle i
Skuoy bygd, som ligger oven for
landingsstedet på øens østside.
Landingsstedet består af en lille
cementmole og et ophalersted. En
lang trappe fører op til bygden.
I hårdt vejr må bådene hales ca.
20 meter op ad denne trappe for
at ligge i sikkerhed for bølger og
brænding. Hele vejen rundt om
øen er der høje stejlvægge, som
flere steder er beboet af tusind-
vis af fugle, hovedsagelig lunder,
lomvier, alke, mallemukker og
ederfugle. Oven for stejlvæggene
er skråningerne og den flade top
fuldstændig græsklædt.
5 familier lever af landbrug.
Der er 30-40 køer og godt 1300
får. Resten af befolkningen lever
af fiskeri. De fleste af mændene
er fjernfiskere, således også Bo-
lethes mand, Gretter. Han er nor-
malt borte 3-4 mdr. ad gangen.
Bygden har en lille butik med
nødvendighedsvarer, en skole
hvor de 20 elever i år er blevet
undervist af en vikar, et missions-
hus og en kirke, hvor en af fisker-
ne hver søndag oplæser dagens
tekst. Præsten fra Sandur kom-
mer kun en sjælden gang på be-
søg.
Øen har elektricitet og egen
telefoncentral. Den er opstillet i
Bolethes hus og bestyres af hen-
de.
LÆRTE SPROGET
MED DET SAMME
— Hvordan er det at være grøn-
lænder på Færøerne?
— Jeg vænnede mig ret hur-
tigt til forholdene, ikke mindst
fordi jeg lærte sproget næsten
med det samme. Jeg mener selv,
at jeg efterhånden taler det næ-
sten som en færing. Et af beviser-
ne herfor er, at jeg kunne få det
hverv at bestyre bygdens tele-
foncentral.
Selvfølgelig var det svært i be-
gyndelsen for 14 år siden. Jeg
var helt desorienteret og vidste
ikke, hvordan jeg skulle forholde
mig. Færøsk lød for mig som vild-
ændernes rappen i fjeldet, men
allerede efter et par måneders
forløb følte jeg mig hjemme i
sproget, som jo er beslægtet med
dansk.
Det var heller ikke vanskeligt
at vænne sig til den færøske hver-
dag. F. eks. er der ikke stor for-
skel på maden her og i Grøn-
land, og det at leve i en lille bygd
var noget, jeg i forvejen var for-
trolig med.
— Hvordan befinder du dig i
bygden?
— Som jeg sagde før, var det
lidt vanskeligt i starten, men
overgangen var ikke så lang, og
nu føler jeg mig helt hjemme her.
— Har du besøgt Grønland i
løbet af de 14 år?
— Ja, 2 gange. Første gang i
1962 og anden gang i 1968. Vi
rejste derop på fiskeskibe, der
skulle til Vestgrønland.
HVERDAGEN PÅ UVOY
— Hvordan former dagen sig for
dig?
— Jeg passer børnene. De er i
alderen fra P/2 til 13 år, så der
er nok at se til, selv om de store
er flinke til at hjælpe. I min spar-
somme fritid læser jeg, grøn-
landsk, færøsk og dansk, mest avi-
ser og ugeblade, og jeg strikker.
Indtil for 3 mdr. siden strikkede
jeg færø-trøjer til fabrikken, men
efter at jeg har overtaget tele-
foncentralen, som skal passes fra
tidlig morgen, kniber det med tid
til den slags.
— Hvor sælger I strikvarerne?
— Vi sælger trøjerne til butik-
ken her på Skuvoy og modtager
varer som betaling. Det er den
almindelige praksis. Butikken er
mellemled for fabrikken, som le-
verer os garnet.
— Din mand er fisker. Hvor
fisker han?
— Alle mulige steder. Han er jo
fjernfisker og tager på langvarige
togter til Island, New Foundland
og forskellige andre steder. Når
han er på fjernfiskeri, plejer han
at være væk 4 mdr. ad gangen.
Når han en gang imellem del-
tager i hjemmefiskeriet her ved
Færøerne, er han højst borte 14
dage ad gangen.
Som fjernfisker har han status
som alle de øvrige fiskere, der
arbejder på dækket, men når han
er hjemme, fisker han fra sin egen
båd, en åben 22 fod færø-jolle
med indenbordsmotor.
Når mændene tager ud på fjern-
fiskeri, er der næsten kun kvin-
der og børn tilbage her på øen.
De fleste kvinder er midaldrende
eller gamle. Med mine 32 år hører
jeg til de yngste. Vi må så klare
os med hninadens hjælp. Når vi
trænger til frisk fisk, så fisker
jeg selv engang imellem, og bør-
nene hjælper mig.
— Hvordan forløber din dag, ,
når din mand er på fjernfiskeri?
— Der sker ikke noget revolu-
tionerende af den grund. Vi mang-
ler aldrig noget at beskæftige os
med. Huset skal jo passes, der
skal laves mad, der skal sørges i
for børnene og i det hele taget
sørges for, at de daglige gøremål
bliver passet. Hertil kommer så
telefoncentralen, som faktisk bin- I
der mig meget til huset her.
NATURALIEINDTÆGTER
— Hvordan er indtægtsmulighe-
derne her på Skuvoy?
— Bortset fra hjemmestrikning
har kvinder ikke nogen mulig-
heder for at skaffe ekstra ind-
tægter til husholdningen, rent
pengemæssigt. Men vi dyrker jo
vores egne kartofler på hjemme-
marken, og når mændene er
hjemme, fanger de fisk, fugle og
fugleæg, og på den måde har vi ;
naturligvis en naturalieindtægt.
— Hvilke fugle fanger din
mand?
— Når min mand er hjemme, (
fanger han især mange lomvier i
snarer, der flyder på vandet. Som
I nok har set, er der mange fugle
her omkring Skuvov. En del af
lomvierne gemmer vi til eget
brug, resten bliver solgt. Lomvie- ■
æggene fra fuglefjeldene spiller
også en stor rolle for os. Lunder
og mallemukker er ligeledes e*
vigtigt tilskud til husholdningen'
Deres æg bliver også indsamle*
på bestemte tidspunkter.
I maj måned tog min mand af'
sted sammen med vores ældste
dreng for at samle mallemuk-æS-
Da de kom hjem om aftenen,
spurgte min mand mig, hvorfo1
jeg ikke sagde tillykke til min
søn. Hvorfor? spurgte jeg. Det vi' 1
ste sig, at han havde været nede
i livlinen og taget æg på selve
stejlvæggen med havet dybt un'
der sig. Han er dog kun 11 år,
men han havde klaret sig stolt;
Han havde samlet omkring l°*j
æg. Jeg blev så forskrækket veo i
tanken om det, der var foregået
at jeg helt glemte at smide nogle
ting! (An.: Det er en almindelig
grønlandsk skik at smide ting °& i
sager rundt i jubel, f. eks. over
en søns første fangst).
Om efteråret, i slutningen a
august måned, fanger man malle'
muk-unger ved hjælp af en lom'
melygte om aftenen. Det er e[1
farefuld færd, for da skal mal1
virkelig kende terræn’et på fjel1d
siderne. I begyndelsen var je®
meget nervøs, når den slags skul1
Vi kender folk,
som sjældent
tænker på service—
- og aldrig på
reparationer!
Hvorfor skulle de også det,
når de har valgt
HANOMAG
HENSCHEL
Det er jo netop et af plusserne ved disse vogne:
Den høje konstruktionskvalitet, som holder, hvad den lover
- år efter år. Selvfølgelig skal en Hanomag-Henschel
af og til ha’ et serviceeftersyn. Og den kører ikke
reparationsfri til evig tid. Men der bli’r langt imellem
værkstedsbesøgene. Med garanti. Der er mere end 90 aut.
Hanomag-Henschel værksteder over hele Danmark.
Kom ind og lad os vise Dem vort...
Aut. Hanomag-Henschel forhandler:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HAARLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HAARLEV
TornT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårxit tésséuput Toms Guld Karameller
14