Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 7
Gensyn med Thule Egentlig ville Bent Jensen, tid- ligere redaktør af Radioavisen i Grønland, blot sende sine kammerater på TV-avisen i Danmark en lille stemnings- beretning til hilsen fra det nordlige Grønland; men det blev lidt mere end bare en hil- sen. Og så har Bent Jensen kammerater mange andre ste- der end i København, blandt andet gode venner på Atuagag- dliutit/Grønlandsposten. — De skulle læse, hvad han skrev. Og her på redaktionen synes vi, at også mange andre burde have glæde af Bents brev. Her er det med billeder, som han har lånt os fra sit besøg i Thule for 20 år siden. I begyndelsen af brevet spørger han, om der nu også er så forandret, som han synes eller føler. — Og hvad kan man egentlig dømme efter et part timers ophold med 20 års mellemrum fjernt fra Rådhuspladsen og Radiohuset i København? spørger han: Det nye Thule, K’anan, august 1973. For 20 år siden havde jeg det ustyrlige held at komme til K’å- nåK ganske kort efter, at Thule- eskimoerne var flyttet hertil. Man sagde, at jagten blev forstyrret af den store, nye flyvebase — nu er den ikke så stor mere, for også heroppe bliver personnel afløst af EDB-apparatur — men i virke- ligheden drejede det sig vel nær- mest om at få bevaret Thule- eskimoemes kultur. I hvert fald ville en blanding af udsendte dan- ske og amerikanere i Thule ikke have haft nogen gunstig indflydel- se på disse enestående mennesker. Ved et træf kom jeg netop den- gang med den allerførste helikop- ter op på disse kanter. Jeg var sammen med nogle danske og amerikanske journalister, og de rare amerikanere på basen væk- kede os danske midt om natten og spurgte, om der var noget, vi særlig gerne ville se. Det var sommersolskin, og de danske journalister skreg naturligvis, at de gerne ville til K’ånåK. Og der- til kom vi så, en tre-fire mand. Vejret var pragtfuldt — jeg fik lokket Chefredaktør Børge Outze til at tage billeder for mig — og jeg fik en samtale, gennem en tolk naturligvis, med den stoute, gamle Thule-eskimo, OdaK, som havde været med admiral Peary på Nordpolen. Hvis de da nogen- sinde kom så vidt. Jeg har mine stærke tvivl, ligesom det ameri- kanske senat, der foretog en ræk- ke høringer. Afhøringer hed det vist dengang. Det var nok et pre- stige-spørgsmål. Peary havde for- søgt så mange gange før, uden at det var lykkedes at nå Nord- polen. Så denne gang skulle det altså lykkes. Om det gjorde det, bliver vist aldrig opklaret. Der var blandt andet noget om, at deres hjemtur til udgangsbasen skulle være foregået i et tempo så stærkt, at Knud Rasmussen og Peter Freuchen end ikke i det fi- neste slæde vejr havde holdt det blot et par timer. Det bad jeg OdaK om en kommentar til. Han så tænksomt ud i horisonten og svarede: „Djævelens mor må have sovet tungt i de dage“. En be- mærkning, der må vendes i ho- vedet. Jeg spurgte ham selvføl- gelig også om, hvad ha nsyntes om at have forladt Thule og være kommet til K’ånåK. Dertil sva- rede han: „Man kom som gæst på sin søns slæde". Det forekom- mer mig at være en smuk af- standstagen for den gamle stor- fanger, som måtte forlade sit gamle hjem. „Livet er forander- ligt", sagde OdaK, „man elsker det". Nu er han forlængst død, OdaK, den mand, som hvis jeg hu- sker rigtigt, engang havde skudt en anden mand for at tage hans kone — foruden den kone, han havde i forvejen. Et par tilfældige timer langt borte med en mand, hvis ord man aldrig har glemt, selvom man som journalist har hørt mange, mange tusinde. — At jeg så havde det urimelige held at få interviewet hjem med billeder til søndags- aviser, der hungrede efter stof, og hvis redaktører eftertænksomt fingererede med aldrende artikler om søndagen i Loch Ness, gør na- turligvis episoden endnu smuk- kere i erindringen. Og så i dag, 20 år efter: Hæsligt vejr med lav tåge. — Mange timers møde med kommunalbe- styrelsen sammen med en dele- gation fra det grønlandske lands- råd. Vigtige sager uden al tvivl, men time efter time om sager, som meget vanskeligt lader sig referere for et dansk publikum — i avis eller TV. Og naturligvis intet film apparat eller lyssætning etc. Man hygger sig indendørs med et par grønlandske venner, indtil der langt om længe, efter midnat skal være dansemik. Et balsamisk ord for mange, som har prøvet det. Dansemik i forsam- lingshuset! Hurra, hurra! Freu- Chen har engang berettet om dan- semikker, og hans beretninger skal jeg ikke forsøge at gøre bedre. Der er sket meget siden hans tid, men såmænd også bare i min egen tid. Jeg havde glædet mig til at prøve, om jeg endnu kunne klare en rigtig grønlandsk reel, da der der endelig blev be- gyndt et godt stykke over mid- nat. Men oh ve! Selv heroppe, i det skønneste og solrigeste af alle lande var forsamlingshuset blevet omdannet til et discoteque, eller hvordan det nu staves. Rullegar- dinerne trukket ned, så der var fuldstændig mørke, 30 mennesker på gulvet, der dansede til disse amerikanske sange, som alle sam- men hedder noget i retning af: „I love you, baby. Do you love me, baby?" Og ligesom teksterne for mig lyder ganske ens, er det mig heller ikke muligt at skelne melo- dierne fra hverandre. Uden tvivl min fejl. Men jeg tog beskæmmet min båndoptager over den ene skulder og fotografiapparatet og alle blitzene over den anden. Jeg kunne ligeså godt have lavet no- get i Sankt Peder Stræde. Tempora mutantur, som sagt. Peter Freuchen og Knud Rasmus- sen har engang sagt til hinanden, at de forhåbentlig aldrig blev så gamle, at de ikke gad gå til dan- semik en hel nat. Det blev de faktisk. Og også jeg må altså mel- de mig ind i oldingeklubben. Ingen billeder. Ingen lyd. Ud- styret slæbes ned til stranden, og der venter vi så, nogle gaster og jeg, på gummibåden, der skal sej- le os ud til inspektionsskibet, Hvidbjørnen. Jeg havde inspice- ret nok for i nat. Tågen er lav — højst en halv snes meters sigt. Sørgmodige trut ude fra fjorden trøster os med, at vi ikke er glemt, men der kan naturligvis ikke sejles i det vejr. Vi banker næver et par timer eller tre. En kop morgenkaffe på skibet klok- ken fem om morgenen og så til køjs. Det er vist mig, der ikke er så dejlig mere, for så var jeg nok gået ind for discotequer. Bent Jensen. PS: Retfærdigvis må det tilfø- jes, at når man bliver purret næ- ste dags morgen klokken tre og — iført flere frostgrader og pyja- mas ude på dækket får opvisning af en isbjørns ballet på isflagerne lige ved skibet — ja, så er man altså ved Nordgrønland og langt fra Strøget i København — og fra Zoologisk Have, for den sags skyld. OdåK (i midten) var med admiral Peary på Nordpolen, hvis de da nåede så vidt. Her er han sammen med Bent Jensen i Thule — for 20 år siden. OdåK (KiterdleK) admiral Pearyp Nordpoliliarnerane inugtaussut ilåt. måne takugssauvoK Bent Jensen åiparalugo åssilineKarsimassoK Thuleme ukiut 20 matuma sujornagut. VIL DE HENTES I LUFTHAVNEN? Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted. Skriv elier ring om tilbud og priser. Vi kan tilbyde følgende: VOLVO 142 — FORD 17 M — TAUNUS 1600 — ESCORD KADETT — VW G rønlands-specialisten Meget billige betingelser. Forudbestilling: Irwing Jensen Ole Siewartz Nielsen Backersvej 15 Postboks 9 2300 Kobenhavn S 3940 Frederikshåb Tlf.: 55 10 60 Tlf.: Frh. 72 85 .. . I lufttætte folieposer. Denne fikse emballage sikrer gærens holdbarhed i mange måneder. Indholdet I posen svarer til 50 g almindelig gær. Med DANISCO TØRGÆR har De altid frisk tør- gær i huset. ...folienik uvslgdluinartunik pQg- dlit. - pOt taimåitut takujumi- nardluinartut Kapuit xåumater- pagssuarne avdlångujåinigssåt isumangnaerpåt. Imai nalexarput xapungnik panefsigåungitSunik 50 gr.-nik. DANISCO-p xapuisa panertut tamatigut xapungnik panertQtexartisavatit. AKTIESELSKABET DANISCO 8. KRISTIANIAG. ■ 2100 KBH. 0 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.