Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 23

Selvom det nu er direktør Helge Krogh, der til dagligt arbejder i TV-
studiet i Godthåb, giver Ole Winstedt stadig en hjælpende hånd. Her er
Winstedt ved kontrolbordet — omgivet af kostbart apparatur.
måssa direktør Helge Krogh uvdlufnarne NQngme TV-kut autdlakåtitsi-
nerme isumagingnigtQgaluartoK sule Ole Winstedt ikiQtimissårtarpoK.
auna Winstedt nåkutigdltvfingmltoK — atortut akisoKissut akornåne.
det uforståelige telegram blive
oplæst. Hun døjede meget med
at falde i søvn igen, men vi har
grint over det mange gange siden.
Efterhånden var vi så klar til
den rigtige transmission. Den
fandt — som tidligere fortalt —
sted for fire år siden. Helt nøjag-
tig den 1. januar 1970 om aftenen.
Startvanskelighederne var vel
overstået, men nye problemer
pressede straks på. Hvis fjernsy-
net overhovedet skulle få nogen
betydning i Grønland, så skulle
vi gøre det økonomisk overkom-
meligt for folk at blive fjernsyns-
seere. Vi skulle have flere med-
lemmer i vores nystartede for-
ening. De første var kommet fra
blok P, hvortil vi havde lagt et
kabel i starten af året. En dag
kom en mand fra Grønlandsfly
og spurgte mig, hvor mange med-
lemmer, han skulle hverve, før
det kunne betale sig at lægge
et kabel til Grønlandsfly’s tjene-
steboliger. Tyve, svarede jeg uden
at blinke.
Han kom allerede et par dage
senere med listen. Og så gik det
slag i slag. I starten kiggede folk
fjernsyn hos hinanden. Så be-
gyndte de selv at skaffe sig appa-
rater og pressede på for at få
kabler. Det første år fik vi 115
medlemmer. Nu er vi mere end
1200. Vi når muligvis op på ca.
1500 d Godthåb. Så må markedet
være mættet.
Foruden de tekniske problemer
og arbejdet med at skaffe kon-
cession til kabelnet tumlede vi
også i starten med ophavsretslige
problemer. Vi måtte skrive til
samtlige ophavsretindehavere, der
leverede til tv, om de havde noget
imod, at vi eventuelt genudsendte
deres produkter i Grønland. De
fleste sagde, at det var i orden.
Enkelte forlangte beskedne ho-
norarer.
Den eneste gruppe, der virke-
lig skreg op, var journalisterne.
Jeg tog det ikke så tungt, må
jeg indrømme. Men det endte dog
på højeste plan med et møde mel-
lem ministeren og journalistfor-
bundet. Jeg har aldrig fået et
nøjagtigt referat af det møde, men
Normann sagde bagefter til mig,
at ministeriet var gået med til,
at der skulle føres kontrol med
vore udsendelser for at forhindre,
at vi foretog beskæringer i tv-
journalisternes produktion. No-
get, vi aldrig havde drømt om
at gøre! Kontrollen med, at der
ingen beskæringer finder sted,
burde foretages af Landsrådet
eller Landshøvdingeembedet. Det
sker ikke i øjeblikket — og det
ville heller ingen betydning have.
OPGAVERNE VOKSEDE MIG
OVER HOVEDET
Fjernsynsudviklingen i Godthåb
skete nu med sådan en fart, at
opgaverne begyndte at vokse mig
over hovedet. Det kunne ikke
længere køres som et one-man’s-
show. I efteråret 1972 tog vi kon-
sekvensen af de voksende ar-
bejdsbyrder. Vi ansatte Helge
Krogh som direktør, og i dag har
vi foruden ham en kontordame
og to montører — plus familien
Andersen i København.
I dag er problemet for grøn-
landsk fjernsyn ikke teknik, men
økonomi, siger Winstedt. I star-
ten investerede jeg selv en del
penge i foretagendet — jeg har
senere fået dem tilbage — men
nu ejes Godthåb lukkede Telenet
helt og holdent af foreningens
medlemmer. Vi har nok aktiver
for op mod 700.000 kr. Det er
kostbart at holde et tv-studie
igang, selvom vores er i mini-
format. Driftsudgifterne stiger og
stiger. Løsningen er et statsligt
initiativ. Jeg tror, det kommer
om nogle år. Den nye radiospred-
ningslov giver danske amter og
kommuner lov til selv at oprette
lokale senderstationer. Den lov
bør udnyttes også i Grønland —
mange af de eksisterende kabel-
net kan overtages af grønlandske
kommuner. Muligvis bliver det
også nødvendigt at bruge kabel-
nettet i forbindelse med et lands-
dækkende tv, fordi atmosfæriske
forstyrrelser, ekkovirkninger fra
fjeldvæggene, m.v. kan gøre det
umuligt at sende gennem den blå
luft. Kommunalbestyrelserne skal
være opmærksomme på den væl-
dige mulighed, der ligger i de
lukkede, lokale telenet — bl. a.
muligheden for en direkte for-
bindelse og vekselvirkning mel-
lem beboerne i en kommune og
kommunens styrelse.
HAN VILLE HA' PORNO
— Har du fået utak som manden,
der indførte fjernsynet i Grøn-
land?
— Mon ikke folk gennemgåen-
de er ganske godt tilfredse? Vi
har jo ikke i forvejen alt for
mange forlystelser eller adspre-
delser. På den anden side har jeg
ikke oplevet, at nogen er faldet
mig om halsen af taknemmelig-
hed. Jeg har derimod fået en del
skældud på grund af program-
merne fra Danmark, som jeg jo
hverken må eller kan pille ved!
Nogle ringer og forlanger meget
mere sport, andre synes, at vi er
ved at kvæles i sport. En sen
aften blev jeg ringet op af en
larmende mand, der forlangte, at
vi kørte nogle pornofilm. Det er
svært at gøre alle tilpas!
— Hvem bestemmer program-
merne?
— Det er vi flere om. Der er
nedsat et programudvalg, som
jævnligt diskuterer muligheder-
ne. Fra Danmark får vi sendt en
foreløbig programoversigt, og ud
fra den vælger vi, hvilke udsen-
delser, der skal optages i Køben-
havn og sendes til Grønland. De
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fru 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . Kobenhavn V.
Stenværktaj — Økier — Hamre — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
INDREG VAREM
ujarxerlaaut sAkOtalt — ullmautlt — kéutat — lkugtautit — ujarnanut
Ugårsautlt, ajaguautauuaruult — nlvåutat — nlviutat lvaaorsiutlt
Et prima fabrikat — Leverandør [ti Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI */, af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle
lokale indslag er vi jo selv herrer
over. Dem prøver vi at lave så
aktuelle og så godt som muligt
med de begrænsede mandskabs-
mæssige og tekniske midler.
INGEN „LINIE"
I PROGRAMVALGET
— Er der lagt en bestemt linie
for udvælgelsen af danske pro-
grammer?
— Nej, og efter min egen op-
fattelse bør der netop ikke være
nogen „linie". Det skal være så
alsidigt som overhovedet muligt
— alle mulige udsendelser med
alle mulige og vidt forskellige
tendenser. Det er ikke program-
merne, som optager os mest, og
der har aldrig i foreningen eller
programudvalget været en hård
debat om programmerne. Engang
imellem laver vi en seerunder-
søgelse. Her finder jeg det på-
faldende, at så få interesserer sig
for pædagogiske udsendelser,
voksenundervisning — oplysende
programmer i det hele taget. De
fleste vil have underholdning. På
en måde synes jeg, det er en
skam. Fjernsynet kunne nemlig
betyde en mindre revolution i
Grønland, hvis man brugte TV
i det folkeoplysende arbejde. Jeg
har kontakt med Grønlands Op-
lysnings Forbund bl. a. for at un-
dersøge, om der kunne skabes et
samarbejde mellem de lukkede
telenet og G.O.F. Udsendelser,
som var egnet til det, kunne vises
i forsamlingshuse eller skoler i
mindre byer og bygderne.
— Hvad med dig selv — ser
du helst fjernsyn, når der er be-
lærende udsendelser på skærmen?
— Jeg sluger det hele råt —
næsten fra en ende af. Jeg er
langt ude i tv-narkomanien, selv-
om det var endnu værre i starten!
H
Lej Deres feriebil i Danmark hos
DUBOS RENT A CAR
skriv efter tilbud og få omgående air-mail svar.
DUBOS RENT A CAR
Amagerlandevej 146, 2770 Kastrup.
Telf. (01) 50 64 27
Vi kender folk,
som sjældent
tænker på service •••
- og aldrig på
reparationer!
Hvorfor skulle de også det,
når de har valgt
HANOMAG
HENSCHEL
Det er jo netop et af plusserne ved disse vogne:
Den høje konstruktionskvalitet, som holder, hvad den lover
- år efter år. Selvfølgelig skal en Hanomag-Henschel
af og til ha’ et serviceeftersyn. Og den kører ikke
reparationsfri til evig tid. Men der bli'r langt imellem
værkstedsbesøgene. Med garanti. Der er mere end 90 aut.
Hanomag-Henschel værksteder over hele Danmark.
Kom ind og lad os vise Dem vort...
Aut. Hanomag-Henschel forhandler:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HAARLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HAARLEV
23