Atuagagdliutit - 20.12.1973, Side 31

på jorden. Ikke for intet havde
besætningerne på disse maskiner
ord for at være Luftwaffes bedste
„altvejrsflyvere" og blev derfor
ofte udtaget til andre særlige op-
gaver på grund af deres store er-
faring, bl. a. til rekognoscering og
fotografering af Grønlands øst-
kyst med henblik på nødlandings-
muligheder, skygning af allierede
konvojer med mere. Men jobbet
var hårdt og farligt; af tretten pi-
loter, som i længere tid var ind-
sat i vejrtjenesten overlevede eks-
empelvis kun de fire femårsdagen
for disse flyvningers begyndelse.
De tyske vejrflyvninger udgik i
reglen fra Værnes flyveplads ved
Trondheim. Efter at Tyskland og
Finland havde angrebet Sovjet-
unionen i juni 1941 blev Nord-
norge og hav- og landsområderne
deromkring af større strategisk
betydning, og man placerede en
vejreskadrille på den nyanlagte
Banak flyveplads, ca. 100 km syd
for Nordkap, indtil de tyske hære
rømmede Nordnorge efteråret
1944.
Den egentlige årsag til at de
allierede i september 1940 nedlag-
de stationen på Jan Mayen var
den meget anstrengte situation,
hvori England befandt sig i slut-
ningen af 1940. Den engelske flå-
de var et af de få effektive værn
mod en tysk besættelse af De Bri-
tiske øer og man mente derfor
ikke at kunne afse skibe til at for-
syne og beskytte en fjendtliggen-
de vejrstation, og i øvrigt var sel-
ve det at skaffe tonnage egnet til
issejlads et problem. Imidlertid
blev der i november 1940 i hem-
melighed udrustet en ekspedition
i en havn i Skotland. Ekspediti-
onsfartøjet var en hidtil ukendt
enhed i den kongelige engelske
flåde og fik betegnelsen HMS
(His Majesty’s Ship) „Veslekari".
Skibet var identisk med den nor-
ske sælfangerskude af samme
navn; den og gamle „Polarbjøm",
som brændte ved New Found-
land i 1949, var to af de kendteste
norske ishavsskuder i allieret
krigstjeneste på Nordishavet. Eks-
peditionens mål var „Øen X“,
hvortil „Vestlekari" og et eskorte-
fartøj endelig nåede i marts 1941
efter en særdeles hård og drama-
tisk rejse. Dette var altså Jan
Mayen igen. Allerede to måneder
efter at den oprindelige station
var blevet nedlagt, havde man er-
faret, at meldingerne herfra var
uundværlige, bl. a. fordi minefel-
ter og tyske u-bådsangreb tvang
de allierede konvojer længere
mod nord i Atlanterhavet.
Via Island blev der nu otte
gange i døgnet sendt vejrrappor-
ter til det meteorologiske hoved-
kvarter i Storbritannien. Men
„Veslekari" havde ikke bare haft
meteorologisk udstyr med til Jan
Mayen. Ganske vist havde man
ikke fundet regulære tegn på at
fjenden ville sætte sig fast ud-
over det mislykkede landingsfor-
søg i november 1940, men at ty-
skerne på ingen måde havde tabt
interessen bevistes af de hyppige
overflyvninger og nysgerrige u-
bådsperiskoper, som af og til duk-
kede op og udspejdede øen. Eng-
land havde selv hårdt brug for
alt det krigsmateriel, det kunne
skrabe sammen og havde derfor
overladt garnisonen på Jan Mayen
et par noget antikverede skibska-
noner, hvoraf den ene havde fået
monteret flysigte og således var
forvandlet til brugbar luftværns-
kanon. Der var talrige problemer
med at få kanonerne bragt i land
og få dem opstillet; er landings-
forholdene på øen overordentligt
svære, er transportforholdene næ-
sten håbløse idet grunden så at
sige overalt består af løse slagger
og lava. Da luftværnskanonen en-
delig var placeret og tilsyneladen-
de solidt „jordforbundet" med
kraftige bjælker og armeret be-
ton, kom det store øjeblik, da
våbnet skulle prøveskydes, noget
garnisonschefen som første mand
blev betroet til. Skuddet bragede,
men rekylen var så kraftig, at
kanonen formeligt gav et hop i
vejret og dioptret på sigtet ramte
skytten i ansigtet, så hans briller
knustes og et par tænder blev
slået løs! Fundamentet måtte alt-
så gøres bedre.
Allerede i løbet af sommeren
kom der forstærkninger til øen,
©PIB
CWfMMIN
— Vi skal jo også tænke på juletræet til næste år!
— åmame åipågo orpiliagssarput erKarsautigissariaKarparput!
såvel mandskab som våben,
blandt andet to „rigtige" 20 mm
luftværnskanoner, hvilket nok
kunne behøves, for den tyske luft-
aktivitet tiltog ud på sommeren
efterhånden som det blev lysere.
Og skønt flyene ikke altid kom
direkte over øen og det langtfra
altid kom til egentlig ildkamp,
medførte det en krævende og in-
tensiv vagttjeneste for den rela-
tivt fåtallige garnison. Men statio-
nens hundespand var til stor
hjælp: længe før det menneske-
lige øre kunne opfatte flymoto-
rernes duren, begyndte hundene
at hyle på en ganske karakteri-
stisk måde, således at man havde
god tid til at gå i dækning og be-
mande luftværnsskytset. Det let-
tede også vagtholdet, at flyene
gennem lange perioder i reglen
kom på samme tid af døgnet, for-
mentlig fordi der var tale om
vejrobservationsfly. Det fortælles,
at kl. 11,15 gik nordmændene på
Jan Mayen i stillingerne, og kl.
11,30 kom flyet. Selvfølgelig be-
skød man hinanden som regle-
mentet kræver at fjender gør,
men det var en uskreven lov, at
ingen måtte ramme! Det siges
endda, at det tyske fly af og til
nedkastede friske aviser og hils-
ner fra slægt og venner hjemme
i det besatte Norge! Desværre
blev dette fly ved en fejltagelse
skudt ned af en ny ung mand,
der var kommet til øen, og et
andet fly som tyskerne indsatte
opnåede man aldrig samme kon-
takt med------------. Krigsanekdo-
terne er mange; sikkert er det i
hvert fald, at krigen på „Ishavets
Malta" sjældent nåede samme
grad af vildskab og nådesløshed,
som prægede luftkampene om det
rigtige Malta, eller de konvojslag,
der blev udkæmpet i øens nær-
hed; Atlanterhavet var hele kri-
gen en af de allervigtigste fron-
ter og den uundværlige allierede
forsyningsrute til Nordrusland
gik i øst-vestlig retning mellem
Island og Jan Mayen.
Oktober 1944 fik den amerikan-
ske regering norsk tilladelse til
at oprette en radiopejlestation på
øen, og 7. november 1943 ankom
US Coast Guard kutteren „North-
land" med 41 mand og 30 tons
udrustning — fulgt af mange vel-
begrundede advarsler mod de
svære landingsforhold og den
sene årstid. Men i løbet af et
par uger var udrustningen i land
og stationen, der skulle have en
amerikansk besætning på en halv
snes mand, blev opført på rekord-
tid, til trods for at en del vigtige
materialer var gået tabt under
losningen. Man klarede sig med at
pille passende dele ud af „North-
land" til erstatning! Allerede 1.
december var stationen færdig-
monteret og klar til brug; dens
chef var en tid den danskfødte
løjtnant i US Coast Guard Arnold
Petersen.
Sommeren 1942 var den store
norske digter, Nordahl Grieg,
dengang officer i de frie norske
styrker med rang af kaptajn, på
øen i mere end en måned. Under
sit ophold boede han ikke i selve
forlægningen, men indrettede sig
i den gamle meteorologiske sta-
tion, som var blevet ødelagt i
1940. Her var han som regel alene,
optaget af sin digtning, men fri-
tiden tilbragte han gerne sam-
men med garnisonsmandskabet
og blev meget afholdt af dem.
På Jan Mayen skrev han bl. a.
sit berømte digt „Kongen". Nor-
dahl Grieg, der var en ledende
skikkelse i Norges frihedskamp,
blev kun 41 år gammel. I 1943
forsvandt han, da han som kor-
respondent deltog i et allieret
luftbombardement af Berlin.
Mørk står en ø af hav
ensom o g kold og bar.
Dette er Norges land
dette er alt vi har.
Vinterens sorte stormer
sommerens tågesus
stryger det øde land
isfjeld, sten og grus.
Her er vor jord, vort hjem
men vore sind blev skapt
langsomt i hildet af
landet som vi har tapt.
Blomster og skov og græs
gav os sin vækst og fred
så vi må bløde med alt
liv som bliver trampet ned.
Dypt er vort hjemlands muld
hemmelig er vi et
med hver sorg som gror
men det er ikke ret.
For vi har tapt vort land
tapt det fra hav til hav,
og skal vi vinde det
sker det ikke ved ånd.
Her er vort land „En ø“.
Blæsten går strid og kold
drømmer kan ikke gro.
Dræpe er alt vi skal .
Sådan at en anden slækt
åpen og varm og fri
kan, mellem løv og korn
slippe at blive som vi.
Nordahl Grieg,
Ishavet, juli 1942.
FOTO
og
KINO
De køber med største økono-
miske fordel Deres fotoudstyr
hos os! Vi giver fra 20—50%
rabat på fotoudstyr. — Rekvirer
i egen interesse vort store illu-
strerede katalog og prisliste,
— eller lad os give Dem et
konkret tilbud. Fotoarbejde:
farve og sort/hvid -5- 20%. —
Gratis forsendelsesmateriale!
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FORENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
hjælpeaggregater
Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Li-
ster Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har
årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer,
hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende
service. Hjælpeaggregater leveres med luft- som vand-
kølet dieselmotor. De kan leveres sammenbygget med
jævnstrømsdynamo - vekselstrømsgenerator - ballast-
pumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger.

31