Atuagagdliutit - 28.12.1976, Page 12

Nycårsudtalelser — ukiortåme oKauseKautit — Nytårsudtalelser — ukiortåme oKauseKautit — Nytårsudtalelser — ukiortåme o«au
GTO-p suliagsså
nåmagsilerpoK
— Kalåtdlit-nunåne teknikikut ineriartortitsinerme
suliagssaK kingugdleK isumangnaingajalerparput,
GTO-p direktøria Gunnar P. Rosendahl nalunaerpoK
nik, taimalo GTO-p sånaviutine
matuvai. måna kommunit inge-
niørisa tigulerpait igdloKarfingne
teknikikut suliagssanik inger-
GTO-p tungånit issigalugo uvdlu-
mikut pingårnerussutut taissaria-
KarpoK teknikikut ineriartortitsi-
nikut suliamik mana nåmagsing-
ningajalernerput.
uvdlumikut igdloKarfingne ta-
mane — nunaKarfitdlo ilåine tek-
nikikut atortorissanik månamut
nåpertutunik pilersitsissoKarsima-
vok. nutånik igdluliortOKarsima-
vok sutdliviliortOKarsimavdlunilo,
kalåtdlinik agssagssornikut suli-
ssoKalersimavoK, sulisitsissoKaler-
simavdlune, igdlugssanik titartai-
ssartunik ingeniørinigdlo pexaler-
simavdlune il. il. tåssa naitsumik
OKautigalugo imåipoK: peKalersi-
mavoK inåKatigit nutåliaussut
nangmineK ingerdlanigssånut ine-
riartornigssånutdlo pissariaKartu-
nik.
GTO ineriartortitsinerujugssup
nalåne Kulangisimaniartutut mi-
sigineKartarsimassoK, mana ang-
nikitdliartorpoK — kisiånile sule
taimaitiniarneKalerane. GTO-p i-
ngerdlatsinera erssentarigdluar-
pøK. sujugdlermik mestereKaler-
poK suliagssat ilåinik tigusissu-
dlatsineK. ukiut mardlugsuit Kå-
ngiugpata hjemmestyreKalerpat
sule suliagssat angnertunerussut
akissugssauvfigineKalersugssåu-
put.
ineriartorneK tamåna GTO-p
tungånit nåpertutumik pissuse-
Karfiginiarparput. ukiut tatdlimat
ingerdlaneråne sulissorissavut iki-
lisimåput 2.600-nit 1.900-nut.
åssigingitsunik perKuteKardlu-
tik tunuartariaKalernerit avKuti-
galugit sulissuvut månamut ikili-
sineKariartorsimagaluarput, tai-
mailiorsinaujungnaersimavugut-
dle. 1977-ime avdlatut ajornartu-
mik sulissut ilait soraersitariaKå-
savavut. aulajangersimavugut
GTO-p KutdlersaKarfiane Køben-
havnime sulissut soraersitsinig-
ssane autdlancautigiumavdlugit,
tamatumunåkutaoK GTO-p Ka-
låtdlit-nunåne sulinera Dan-
markimingarnit angnertuneruler-
Kuvdlugo.
tamatigut sujunigssaK erKoriaru-
minåitarpoK. misilingneKåsångi-
lardlume åma, kisiåne pivfigssa-
me aggersume kigsautigissaKar-
neK ajornångilaK.
kigsautit ilagåt KGH-p suju-
nigssame sulinera erKigsisimakå-
nerKuvdlugo, taimailivdlutik su-
leKataussut påsissaKarsinauniå-
sangmata sujunigssame nunap
ilåne summigssamingnik sujunig-
ssamilo Kalåtdlit-nunåne KGH-p
sunigssånik.
aperKutip tamatuma erninaK
akineKarnigsså ilimagineKarsi-
nåungilaK, utarKencårtariaKarpa-
vut udvalgit kommission-itdlo,
suliaKartut misigssuivdlutik pi-
lerssårusiordlutigdlo Kalåtdlit-
nunåta aKagugssame KanoK pi-
nigssånik, tamatumungalo ilau-
ssutut nautsorssutigårput, KGH-p
sujunigsså ilånguneKarumårtoK.
ukiut 200 sivnerdlugit KGH
inutigssarsiutigalugo sulivfigtut
politikikut aKuneKartutut inger-
dlasimavoK. tamåna perKutigalu-
go ingerdlatineKarnera periause-
KarsimavoK, pingårnerpåkut tu-
ngavigalugit inuiaKatigit encar-
sautiginigssåt taimåitumigdlo ilu-
anårnartuinait najugkat ingerdla-
tatdlo sangmissarisimanagit.
KGH suliagssaKartarsimavoK na-
jugkane angisune mikissunilo, su-
lianigdlo suliaKartarsimavdlune
ingminut akilersinaussunik, su-
liaKartarsimavdlunilo, ajunåru-
taussunik.
Den kongelige grønlandske
Handel pivdlugo inatsit 1950-imi-
le atulermat malungnarsimavoK
sulivfeKarfik tåuna suliniuteKå-
sassoK ingminut pissariaeruniar-
ssaralune. kalåtdlitdle atugari-
ssait ajortinavérsårdlugit.
KGH pissariaerusimångingmat
patsisausimåsaoK KGH avKuti-
gerpiardlugo inuiaKatigit naut-
sorssutigerpiarneKarsimassut, u-
Kalåtdlit-nunåne nangminerme
teknikikut ineriartortitsiniamer-
me suliagssat tamåkiussavigdlu-
tik måna isumangnaerneKarsimå-
put. tungavigssaK pilersineKarsi-
massoK autdlakåvigalugo måna
suliat nangmineK ingerdlatendng-
neKarsinångorpoK.
peKatigalugule teknikikut suli-
agssat avdlauvdluinartut pileriar-
tulerput. månamut ineriartortitsi-
simanermit tåuko avdlauvdlui-
nartumik pissariaKartitsiput tå-
ssauvdlutik uliasiorneK, augtitag-
ssarsiorneK ervnguvdlo nukinga-
nik iluaKuteKarneK.
Gunnar P. Rosendahl.
GTO-p direktøria Gunnar P. Rosendahl åssilineKarsimassoK NQngme
ingnåtdlagialiorfigtåK angmarneKarmat 1976-ime upernåkut.
GTO's direktør Gunnar P. Rosendahl, da han overværede åbningen af
det nye elværk i NGk i foråret 1976.
GTO's opgave er
næsten fuldført
KGH-p ingerdlatsinera
erKigsisimarKunartfkå
vagutdlo, KGH-me sulissussugut
ima navsuiarusugsinauvarput,
KGH-p pissortai sulissuilo ajor-
nartorsiuteKaraluardlutik sulia-
mingnik ima ingerdlatsisimassut,
kalåtdlit inuiaKatigit soKUtigissait
nåpertordlugit.
ukiumut nutåmut ajornartor-
siuteKångivigdluta isilingilagut.
kalåtdlit inutigssarsiutait ukiune
kingugdlerpåne takutitsisimåput
KanoK avdlångorarnernit suner-
neKajatigalutik silarssuarme tu-
nissiviussartune akiussunit na-
jugkanilo isumaKatigissutinit, a-
kigssarsianut tungassugpata, tu-
nissat akigigpatigik imalunit av-
dlaugaluarpata aningaussartag-
dlit. pissutsit tamåkua avdlångu-
sångitdlat, ukiumut nutåmut iser-
nerput pinardlugo, neriugtaria-
Karpugutdle periarfiusinaussutdlo
atorniardlugit, aningaussaKarniv-
tigut pitsångoriautausinaussut.
uliasiornermut atatitdlugo nu-
tåmik suliniuteKalersugssauvoK.
isumavdluarpatdlårtariaKarunå-
ngilagutdle tamatuma tungågut
suliniarnivtine. silarssup ilåne
avdlane påsinarsisimavoK misig-
ssuerKårnernut tungassunik suli-
aKåinaratdlartitdlugit nuname
suliniutit angnertuneK ajortut.
suliagssat 1977-ime KGH-p
suliarissagssai angnertutigut Ka-
låtdlit-nunåta inuinik tamaging-
nik suleKateKarnigssamik pissa-
riaKartitsiput, neriutigåralo uki-
ortåmilo kigsautigalugo, tatiging-
ningneK, Kalåtdlit-nunåta tungå-
nit KGH-mut erssersineKartartoK
tugdluarfigisagigput. tamåna
KGH-p sulissuinit angisumik piu-
massaKautauvoK, neriugpugutdlo,
neriugdluarnerit pakatsisinagit,
taimailivdlungalo kigsautigiuma-
vara:
ukiortårsiordluarise.
Jens Fynbo.
Set med GTO’s øjne er det mest
markante i dagens situation, at
vi er ved at kunne lægge sidste
hånd på det tekniske udviklings-
arbejde.
I dag er der i alle byer — og
i nogen grad på bygderne —
skabt et tidssvarende miljø. Der
findes nye bygninger, anlæg og
servicemuligheder, og der er lo-
kale håndværkere, entreprenører,
arkitekt- og ingeniørfirmaer o.s.v.
kort sagt, der findes, hvad der er
fornødent for, at et moderne sam-
fund selv kan fungere og udvikle
sig videre.
GTO, der under en voldsom op-
bygningsperiode måtte føles do-
minerende, er under reduktion
— men endnu ikke under afvik-
lingen. Linjen er klar nok. Først
overtog mestrene deres del af ar-
bejdet, og GTO lukkede sine
værksteder. Nu er kommunein-
geniørerne i færd med at over-
tage den lokale tekniske forvalt-
ning. Hjemmestyret vil om et par
år tage ansvaret for yderligere
opgaver.
I GTO stræber vi efter at til-
passe os denne udvikling. I løbet
af de sidste 5 år er antallet af
ansatte faldet fra 2.600 til 1.900.
Vi har kunnet klare denne ned-
tælling ved naturlig afgang — det
kan vi ikke længere. I 1977 er vi
nødt til at begynde at afskedige
en del medarbejdere. Vi har valgt
alene at tage denne reduktion
blandt medarbejderne i direkto-
ratet i København, for også på
denne måde at forskyde tyngde-
punktet i GTO’s aktivitet fra
Danmark til Grønland.
De interne tekniske udviklings-
problemer i Grønland er prak-
tisk taget løst. Nu kan man selv
arbejde videre på det grundlag,
der er skabt.
Men samtidig er en helt anden
teknisk udfordring ved at tone
frem udefra. En udfordring, der
hviler på ganske andre forudsæt-
ninger, end det hidtidige udvik-
lingsarbejde. — Nemlig etable-
ringen af olieudvindingen, bjerg-
værker og vandkraftanlæg.
Gunnar P. Rosendahl.
Ønsker at få skabt ro
om KGHs virksomhed
KGH’s nye direktør, tidligere vicedirektør Jens Fyn-
bo siger, at KGH næppe skal stille alt for store for-
ventninger til nye aktiviteter i forbindelse med olie-
efterforskning
Det er altid vanskeligt at spå om
fremtiden. Det skal heller ikke
forsøges, men man har jo lov til
at have sine ønsker for den kom-
mende tid.
Et af ønskerne er at få skabt
en vis ro om KGH’s virksomhed
fremover, således at medarbej-
derne kan få en afklaring af
spørgsmålet om den fremtidige
geografiske placering og retnings-
linier for KGH’s rolle i fremti-
dens Grønland.
En hurtig besvarelse af dette
spørgsmål kan ikke forventes. Vi
må afvente de udvalg og kommis-
sioner, som er igang med at gen-
nemgå og planlægge morgenda-
gens Grønland, og som en del
deraf regner vi med, at der bliver
taget stilling til KGH’s fremtid.
I mere end 200 år har KGH
fungeret som en politisk styret
erhvervsvirksomhed. I kraft her-
af har den været drevet efter
principper, der først og frem-
mest er bestemt af samfunds-
mæssige hensyn og har derfor
ikke koncentreret sig om de ind-
tægtsgivende pladser og branche-
områder. KGH har virket såvel
på små som på store pladser, og
såvel med opgaver, der kunne
betale sig, som opgaver, der gav
tab.
Siden loven om Den kongelige
grønlandske Handel blev vedta-
get i 1950, har det ligget i luften,
at denne institution skulle arbej-
de på overflødiggørelse af sig
selv. Dog skulle den grønlandske
befolknings tarv tilgodeses.
Når KGH ikke er blevet over-
flødig, må det vel skyldes, at man
netop gennem KGH har kunnet
tage de nødvendige samfunds-
mæssige hensyn, og vi, der ar-
bejder i KGH, kunne have lyst
til at forklare det derhen, at
KGH’s ledelse og medarbejdere
trods vanskeligheder har udført
deres job på en måde, der har
været i harmoni med den grøn-
landske samfunds interesser.
Vi står langt fra problemfrit
ved indgangen til det nyt år. Det
grønlandske erhverv har gennem
de seneste år vist sin sårbarhed
for svingninger såvel på verdens-
markedets priser som lokale af-
taler, hvad enten disse vedrører
arbejdsløn, råvarepriser eller an-
det med et økonomisk indhold.
Dette forhold ændres ikke, når vi
går ind i det nye år, men vi må
alle håbe og arbejde for at ud-
nytte de muligheder, der måtte
vise sig for at forbedre økono-
mien.
Vi ser frem til nye aktiviteter
i forbindelse med olieefterforsk-
ning. Dog skal vi næppe stille alt
for store forventninger til denne
del af vor virksomhed. Andre ste-
der i verden har det vist sig, at
landaktiviteter i en efterforsk-
ningsperiode er af stærkt begræn-
set omfang.
De opgaver, som KGH skal ud-
føre også i 1977, kræver på man-
ge måder nært samarbejde med
hele befolkningen i Grønland, og
det er mit håb og mit ønske foi
det nye år, at den tillid, som på
mange måder er kommet til ud-
tryk fra Grønlands side overfor
KGH, må vi visej os værdige til.
Det stiller store Krav til KGH’s
medarbejdere, og vi håber, at vi
kan indfri forventningerne, og
dermed vil jeg ønske:
Godt Nytår
Jens Fynbo.
12