Atuagagdliutit - 28.12.1976, Blaðsíða 28

Kulångitsut uloriasårutigai
— tusarnårniartigit erxortut, kinåussusersiungitsut
ilisimatut naliitnere soKutigissaxartut ingminigssar-
siordlutik erxarsauterssutåt pingikatdlardlugit, han-
delsinspektør Åge Chemnitz, KGH, ilåtigut AG-me
agdlauserissamut akissumine agdlagpox
Atuagagdliutine nr. 45-me ku-
pernerme 10-me avisiliortup Jør-
gen Holst Jørgensenip nunavtine
aulisarnerup ingerdlåneKarnera
isscrnartorsiorpå.
aussardlo norgemiut aulisarner-
mik ilisimassaKardluartut månl-
kamik tapersersuinigssamik neKe-
roruteKarsimanerat akuerssårne-
KarsimångitsoK ilångutdlugo tai-
simavå.
norgemiut suna sujunertarisi-
maneråt taimatut neKeroruteKar-
nermingne ilisimasinåungilara
pivfigssardle taimailiorfigissåt er-
KarsalersitsingitsorsinåungilaK.
Jørgen Holst Jørgensen oicar-
mat: „norgemiut tapivfigineicar-
tumik aulisartarnerånik OKarsi-
manera ilumuvigsunginerarmago"
akerdlilersuinarniångilara, ericai-
sitsissutigiumavarale tapissute-
KartarneK åssigingitsorpagssuar-
nik periauseKardlune ingerdléne-
Karsinaussarmat, taimailivdlunilc
nalunardluinarsinaussardlune ta-
pissutaunersut erssingitsumigdlu-
nit ikiutaunersut. sunale avdlåu-
ssutauva? — kalåtdlit aulisartut
ama ukiortåmit 1976 tunissagssi-
orfingnut privatinut tapissutit a-
tortulersineKartut nunavtine au-
lisarnermut tapissutaussutut issi-
giumavatdlårtångilait.
uvavtinut periarfigssaussut kig-
dleKardluinartut pingitsorsinåu-
ngisavut Kilerutigitinagit Kalåt-
dlit-nunåta imartaine ingminut
akilersinaussumik aulisartoirarsi-
naunera KGH-mut påsiuminait-
sungitdluinarpoK. kinalunitdle i-
sumaKalersitsissariaKångilaK nor-
skit avdlatdlunit aulisartut uvav-
titut itumik aulisarnermik inger-
dlatitsisagunik ingminut akilersi-
naussutut ingerdlåsinåusagåt.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnerup
ukiut ingerdlaneråne nunane av-
dlane angusimassat iluaKutigiv-
dluartarsimavai, aulisartuvdlo ka-
låtdlip avdlat periausé, aulisautait
atortuilo avdlat amerdlasutigut
nunavtine pissusiussunut tugdlu-
arsarsinardlugit atortorivdluar-
tarsimavai.
ukiut tredivet ingerdlaneråne
iluanårdlunga Kanigdluinardlugo
maligtarisimavara kalåtdlip auli-
sartup Kåinamik umiaussårångua-
migdlo piniuteKarnermit pujortu-
lérnat ningitagarssutit, rejerniu-
titdlo agdligalugtuinartut avKuti-
galugit uvdluvtine imarpingme
aulisarnerme kilisåussuarne i-
mavta pisussutaisa sujugdliuvfi-
giniarneråne avdlamiut atortori-
ssåinit nikanarnerungitsune ator-
torigsårutilunginerussunilo peKa-
tausinaulersimanerat.
ineriartornerme tåssane atanci-
ssarialik tåssauvoK aulisartoK ka-
léleK, ineriartornerme taimak a-
ngitigissume malingnausinausi-
massoir. ilame ukiumininguit na-
nga inup inuneratut taineKartar-
Officielt
Under 26. november 1976 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„Godthåb Tømrerentreprise A/S"
af Godthåb:
På generalforsamling den 28.
september 1976 er det vedtaget at
likvidere selskabet i henhold til
aktieselskabslovens regler om lik-
vidation af solvente selskaber. Be-
styrelsen og direktionen er fra-
trådt. Til likvidator er valgt: Ad-
vokat Gunnar Munk-Bryde, box
238. Godthåb. Selskabet tegnes af
likvidator alene.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. december 1976
J. R. Karlsson
tut ingerdlanerinåne angusima-
ssat Kiviaråine tupigutsångitsor-
nek ajcrnaitaoK.
ineriartornerme tåssane KGH-
me nuånårutigisinausimavarput
kalåtdlip aulisartup silarssuarmut
avativtinitumut åtaveirautigisi-
mangrnatigut, silarssuarme ukiu-
ne untritiligpagssuarne aulisarne-
rup sungitdluinartumingånit uv-
dluvtine åssigingisitårtorpagssu-
arnut teknikikutdlo sujuardlui-
narsimassunut ingerdlåneicarner-
minut ineriartorfigisimassånut.
KGH-p umiatsialiortunut auli-
sarnermilo atortugssanik åssigi-
ngitsorpagssuarnik sanassartunut
kisalo aulisarnermik påsisimassa-
Kardluartunut atåssuteKarneK i-
sumagissarsimavå aulisartut pi-
ssariaKartitsissarnerat najorKuta-
ralugo. taimailivdlunilo Kavdlu-
nåt bundgarnerssortut rejerniat-
dlo, savalingmiormiut imarpigsiu-
tine nålagaussut aulisartussutdlo,
nunamilo tissassartussut, kisalo
norskit aulisarnerme ilisimassa-
Karnerujugssuat nunavtine auli-
sarnermut avKusiniorneKarput,
tamarmigdlo ingmikut måne auli-
sarnerup ineriartortineKarneranut
pingåruteKardluartarsimavdlu-
tik.
nunavtine silarssuarmilo ava-
tivtine aulisarnermik soKutigissa-
Kartut akornåne KGH akunermi-
liutarnermigut ilisimassagssat å-
ssigingitsorpagssuit katerssorsi-
mavai, mikingitsumigdlo påsisi-
massaKarfigilersimavdlugit, tamå-
kulo akornåne l'poK taleK neKero-
rutekardlune isåuneKarsimassoic
ussiniartumit ingmikortisinauler-
simavdlugo.
KGH-me avdlanilo nunavtine
aulisarnermik ingerdlåssinerme
suliaKartune asule agssatik pår-
dlåinardlugit igsiassoKéngilaK, i-
nuitdle agdlagfingne igsiassut pi-
ngitsorneKarsinåungitdlat, kalåt-
dlip aulisartup avativtine silar-
ssuaK atåssuteKarfiginarniåsag-
pago. inuit tamåko atausiåkåt nu-
navtine aulisarnerup KanoK inger-
dlånekarnigsså kisermåussivdlu-
tik nålagkersungilåt, tamarmigdle
sulivfigissamingne nåmagsissa-
Kartarput nunavtine manamut i-
nussutigssarsiutit pingårnerssa-
riuarsimassåta silatusårtumik år-
kigssordluagaussumigdlo pissaria-
KartitsineK nåpertordlugo ineriar-
tortinekarsinaunigssånut, ukiune
måkunane sårugdlit akugtortika-
lugtuinarneråne nutånik periar-
figssausinaussunik angmaneKar-
tuartarkuvdlugo.
nikatdlorsårtnarniångikaluar-
dlunga naggasiutdlugo norskit i-
mavta pisussuterpagssue pivdlu-
git OKauserisimassait mianerssor-
tumik tigorKusavåka. (ilame ima-
Ka pisungåramik agdlåt norskit
aulisartuinut pissagssaKartitsisi-
naussut sujunigssame sujuner-
suivdluarnigssånut iliniartitsiu-
mårnigssånutdlo akiliutigssanik).
nåmik, ilisimatut tungavigssa-
Kardluardlutik åtavitsuvdlutigdlo
nautsorssutigissait nålauginarti-
gik ingmikut soKutigissairartussut
nangminerssorsiordlutik isumag-
ssarsiarisinaussait pinagit.
Aage Chemnitz.
m
Handelsinspektør Åge Chemnitz.
Advarsel mod den
norske optimisme
— Lad os lytte til nøgterne, neutrale biologers vur-
dering fremfor interessehaveres subjektive betragt-
ninger, skriver handelschef Åge Chemnitz, KGH,
bl. a. i kommentar til en artikel i AG
AG nr. 45 bringer på side 10 en
kommentar af journalist Jørgen
Holst Jørgensen, hvori der rejses
tvivl om den i Grønland første
fiskeripolitik.
Der henvises bl. a. til den fra
en norsk fiskeridelegation i som-
mer udstrakte hånd med løfte om,
at norsk fiskeri står parat til at
støtte og rådgive det grønlandske
fiskeri.
Jeg skal ikke her sætte mig til
dommer over nordmændenes mo-
tiver; men tidspunktet for initia-
tivet kan ikke andet end vække
til eftertanke.
Når J. Holst Jørgensen siger,
at oplysningen om statsstøtten til
norsk fiskeri i højeste grad er
en sandhed om modifikationer,
da den norske stat ikke yder en
krone til rejefiskeri ved Grøn-
land, skal jeg ikke benægte dette;
men støtte kan som bekendt ydes
på mange forskellige måder, så
det endog kan blive overordentlig
vanskeligt at klarlægge, hvad der
er støtte, og hvad der er indirekte
subsidier. Men går det i grunden
ikke ud på et? Grønlandske fi-
skere har også vanskeligt ved at
acceptere, at det fra 1. januar 1976
til private producenter ydede til-
skud er en støtte til det grøn-
landske fiskeri.
Det er ikke ufatteligt for KGH,
at der kan fiskes mere rentabelt
ved Grønland, end vi formår med
de bånd, der er lagt på os, og de
rammer, indenfor hvilke vi skal
drive vort fiskeri. Men ingen bør
forlede nogen til at tro, at nord-
mænd og andre fiskere kan drive
vor form for fiskeri rentabelt.
Det grønlandske fiskeri har
gennem årené nydt fordelen af
andre nationers erfaringer. Den
grønlandske fisker har taget de-
res metoder, redskaber, udstyr
m.m. til sig og udnytter dem i rigt
mål i dagens fiskeri ved Grøn-
land, ofte tilpasset de lokale krav,
der stilles grundet de særlige for-
hold heroppe.
I løbet af tredive år har jeg
haft den lykke på nært hold at
følge den grønlandske fiskers ud-
vikling fra kajak og dorry via
nummerbåden, den mindre line-
kutter, den i størrelsen hastigt
voksende rejekutter til vore dages
deltagelse i det havgående fiskeri
på store trawlere fuldt så gode og
veludstyrede som de, de andre
nationer stiller med i kapløbet
om vort havs rigdomme.
Æren for denne udvikling er
først og fremmest den grøn-
landske fiskers. Han har formået
at gennemføre en omstilling så
stor, at det kan undre, at man er
nået så langt i løbet af det korte
Kalåtdlit-nunåta imartaine sitdl/matit ima amerdlatiglpat, Norge agdlåt pissagssaKartisinauvdlugo?
Er ressourcerne i de grønlandske farvande så rige, at der også kan blive en kvota til Norge?
spand af år, der forhen kaldtes
en menneskealder, idag vel kun
et halvt.
I denne udvikling har vi i KGH
haft den glæde at kunne være
den grønlandske fiskers kontakt-
led til den øvrige verden, hvor
fiskeri gennem århundreder har
udviklet sig fra et primitivt stade
til nutidens rigt differentierede
og teknisk højt udviklede stan-
dard.
KGH har formidlet kontakten
til bådebyggere, redskabsprodu-
center og fiskerieksperter, hvor
den var at finde i netop den form,
der var behov for i det aktuelle
tilfælde. Danske bundgarnsfiskere
og rejefiskere, færøske skippere
og fiskere på havgående skibe,
og flækkere på landstationerne
såvel som norsk ekspertise på
mange områder, er blevet kana-
liseret ind i det grønlandske fi-
skeri og har hver for sig ydet en
værdifuld indsats i opbygningen
af det nuværende fiskeri her-
oppe.
Gennem denne formidling af
kontakten mellem Grønland og
fiskeriverdenen i Danmark og
i andre lande er der hos KGH
samlet et væld af data og en ikke
ringe erfaring, også omfattende
evnen til at skulle skelne mellem
udstrakt hånd og limpind.
Ingen hos KGH eller hos andre
instanser, der beskæftiger sig med
fiskeriet ved Grønland, triller
fingre; men det er nødvendigt,
at der sidder folk ved skriveborde
og svinger pen og hamrer på kon-
tormaskiner, såfremt den grøn-
landske fisker skal bevare kon-
takten til verden udenfor Grøn-
land. Ingen af disse mennesker
er enerådende for udviklingen,
endsige politikken for det grøn-
landske fiskeri; men de yder hver
på sit område deres til, at Grøn-
lands fremdeles vigtigste erhverv
fortsat må kunne gennemgå en
løbende fornuftigt gennemtænkt
omlægning, der åbner nye mulig-
heder for vore fiskere i disse år,
hvor torsken er blevet sjælden.
Uden at ville øge den håbløse
sorte stemning, kan jeg til slut
ikke lade være med at advare
mod nordmændenes udtalelser
om, at de grønlandske farvande
er rige på ressourcer. (Måske så
rige, at der også i rigt mål kan
uddeles kvoter til norsk fiskeri,
som modydelse for fremtidig råd-
givning og uddannelse).
Nej, lad og lytte til nøgterne,
neutrale biologers vurdering,
fremfor på interessehaveres sub-
jektive betragtninger.
Aage Chemnitz
28