Atuagagdliutit - 23.11.1978, Blaðsíða 4

rejenik pissagssat
angnertunågauput
kigsautigårput kigdlilersuineKasassoK kalåtdlit kisi-
mik pissarisinaussait nåpertordlugit, aulisagkanik ni-
orKutigssiortut tunioraissutdlo kåtuvfiåne agdlagte,
nakorsax Ove Rosing Olsen oxarpoK.
— isumaKardluinarpugut rejenik
pissagssaKartitsineK angnertunå-
gaussoK. aulisartut påsisimavåt
rejet sukasumik ikiliartortut. tai-
maingmat kigsautigårput kigdli-
lersuineKåsassoK kalåtdlit kisimik
pissarisinaussait nåpertordlugit.
rejenik igdlersuissariaxarpugut
KanoK peKartigissusianik ersser-
Kigsumik misigssuerérnigssap tu-
ngånut, taima oKarpoK Kalåtdlit-
nunåne aulisagkanik niorKutigssi-
crtut tunioraissutdlo kåtuvfiåne
agdlagte, nakorsaK Ove Rosing
Olsen.
nunavtine aulisagkanik misig-
ssuineK angnikipatdlårtutut kå-
tuvfiup tungånit issigineKarpoK
tamatumungalo Ove Rosing Olsen
OKarpoK:
tnisigssuinerit amigarput
— 1978-ime aulisagkanik misig-
ssuinigssamut ingmikortineKarsi-
måput 5,3 mili. kr. ujaragsiutdle
misigssuinigssåinut 23 mili. kr. å-
ssigingissut angivatdlåKaox, uv-
dlumikut inutigssarsiutigerpiagka-
vut erKarsautigalugit.
uvdlumikut erKoriaKåtårinikut
aulisartoKarpoK, taimaingmatdlo
aulisartut ajornartorsiuteKardlu-
tik ingerdlåput. sordlo Nup ka-
ngerdluane KaleraleKarfeKardlu-
nilo uiloKarfeKarpoK atorneKångit-
sunik. igdloKarfingne nunaxar-
fingnilo tamane iluamik misig-
ssuineKartugpat aulisarfigssat nu-
tåt navssårineKåsagaluarput.
ugpiavatdlårpugut
rejenik misigssuineK uvdlumikut
nålagkersuinikut aKuneKarpoK vi-
denskabelig kommissionimit, tå-
kulo aulajangertarpåt misigssui-
nerit KanoK ingerdlåneKåsassut
Kanordlo inerneKåsassut. téuku-
nunga nalilériauserput ugpering-
ningnermik erssersitsineruvatdlå-
KaoK. oKauseK ilisimatoK taine-
Kåinarångat agssavut pårdlagtar-
pavut. taimåitariaKångilardle. på-
sissariaKarparput 40.000 tonsinik
pissagssaKartitauneK erKoriaineri-
naungmat piviussunik tungaveKå-
ngitsoK. taimaingmat rejerniarneK
ajortumik ingerdlavoK.
tainenarérsutut rejet malung-
nartumik ikiliartorput. taimaing-
mat nuåningilaK avdlamiunut a-
keKångitsumik avguaiginarneK.
sordlo Labradorip Irlandivdlo er-
Kåine akuerssissumik akilérKår-
dlune aitsåt rejerniartoKarsinau-
vck. måne åma taimåitariaKar-
poK. månåkutdle nalugaluarpara
niorKutigssaKarsinaunersugut.
rejenik iliniusiaK
pingårdluinarpoK rejet pissusiå-
nik aulisartut ilisimassaKarnig-
ssåt. Natårname aulisartugssat er-
Karsautigalugit rejenut tungassu-
mik atuagkiortitsisimavugut. tåu-
na HF-ime atuartitsinerme atu-
gagssatut neKerorutigisimavarput,
månalo tamåna misigssorneKar-
pOK.
neriugpugut aulisartut rejet piv-
dlugit ilisimassaKarnerulerunik
perKigsåruneKarnerulernigssånut
peKataunerulisassut. .ilane rejet
niaKue Kernertitarput ilanilo så-
tunik Kitugtunigdlo Kalexalersar-
put kisalo ilait angisuput ilaitdlo
mikissuvdlutik. tamåko tamarmik
pissuteKarput umassut ingerdlau-
siånut tungassunik. tamåko påsi-
simagåine aulisarnerup pitsaune-
russumik årKigssorneKarnigsså a-
nguneKarsinauvoK.
aulisarnerup periarfigssai
nunavtine aulisarnikut periarfig-
ssat angnertorujugssuput. aulisar-
neK ineriartortisinauvarput år-
Kigssutamik suj unertaKartumigdlo
suliniarnivtigut, ingmivtinut nag-
dligerussåginarnata.
uvdlumikut aulisagkanik avå-
mut niorKutigssiarissartagkavut
300 mili. kr.-nik naleKarput av-
dlamiutdlo pissarissartagait ilå-
ngutisagåine nalinge ukiumut
ukiumut 1300 miil. kr.-uput, åle
aulisagkat inivigdlugit niorKutig-
ssiarineKarsimångitsut sulivfig-
ssanik pilersitsisinaussut. uvanga
isumanarpunga aulisarnerup ilua-
mik ineriartortineKarune silatu-
migdlo årKigssuneKarune nunav-
tine aningaussarsiorneK pugtagsi-
naugå, Ove Rosing Olsen naggasi-
VOK.
Julut
K1NGUPMK
ÅAQQ1SSUISUT:
Susni Raden
Birgitte Clerameoen
Johan Fleiechcr
Hana Friborg
NATAABNACj •• mn
nunavtine rejet pivdlugit iliniusiame sujugdlerpåjussume påsinartumik
soKutiginartumigdlo erKartorneKarput rejet oKalugtuagssartåt, siaruarsi-
manerat, inQnerat, piniapilungneK, igdlersorneKarnigssåt Oliamigdlo mi-
ngugtitsinigssamik ulorianauteKarneK. tåssa rejenik atuagkap sarKå.
Den første lærebog om den grønlandske reje behandler på en letfattelig
og interessant måde emner som historie, udbredelse, rejernes liv, over-
fiskning, beskyttelse og faren for olieforurening. Her ses omslaget af
rejebogen.
Rejekvotaen er alt for stor
Ove Rosing Olsen.
Vi ønsker en kvotaordning, der er afpasset efter
hvad grønlandske fiskere alene kan fange, siger se-
kretær i sammenslutningen af fiskeriproducenter og
-eksportører, læge Ove Rosing Olsen
fremmede fiskere ikke fange rej-
er uden en betalt tilladelse. Det
må også være tilfældet her. Men
i øjeblikket er jeg ikke sikker på,
om vi overhovedet har rejer til
salg.
de forenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SAMUEL KLEINSCHMIDTSVEJ 11 . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 21511
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
£
Internationalt
revisionssamarbejde
med Touche Ross & Co.
Proklama
vedr. Holsteinsborg Bygge Consortium ApS
i likvidation
Enhver der mener at have noget tilgode i ovennævnte likvi-
dationsbo opfordres herved til at anmelde deres krav overfor
likvidatorerne Hans Boserup og Nick Rodsten.
Anmeldelse skal ske til advokat fm. Niels Rode-Jepsen, Box
215, 3952 Jakobshavn, senest den 28. februar 1979. Med an-
meldelse skal følge dokumentation for den påståede fordring
f. eks. i form af fakturakopi eller lignende.
Godthåb, den 9.11.1978.
Som likvidatorer:
NICK RODSTEN HANS BOSERUP
adv. adv.
- Vi mener, at rejekvoten i Grøn-
land er alt for stor. Fangsterne er
gået drastisk ned i de seneste år,
hvilket tyder på decimering af be-
standen. Vi ønsker en kvotaord-
ning, der er afpasset efter, hvad
grønlandske fiskere alene kan
fan-ge. Vi må beskytte rejen, ind-
til vi får klar besked med be-
standens størrelse, siger sekre-
tæren i Sammenslutningen af Fi-
skeriproducenter og Eksportører i
Grønland, læge Ove Rosing Ol-
sen, til AG.
Sammenslutningen mener, at
der gøres for lidt med hensyn til
fiskeriundersøgelser. Herom siger
Ove Rosing Olsen:
MANGELFULDE
UNDERSØGELSER
- Til fiskeriundersøgelser i 1978
var der afsat 5,3 miil. kr. mod 23
KGH blandt de
»store tabere«
I et særnummer om „Danmarks
200 største virksomheder", som
dagbladet Børsen har udgivet, fi-
gurerer KGH som nr. 2 på listen
over „de store tabere" med et un-
derskud på 124,5 mili. kr. i 1977.
Største „taber" var DSB med et
underskud på 925,7 mili. kr.
Greenex A/S er nr. to på listen
over de ti firmaer, som har note-
ret det største fald i salget.
mili. kr. til geologiske undersø-
gelser. Forskellen er for stor i
betragtning af, at fiskeriet er det
bærende erhverv i dag.
I dag foregår fiskeriet for en
stor del ved gætteri. Derfor har
fiskerne mange vanskeligheder. -
Gode fiskepladser er endnu ikke
opdaget, grundet mangelfulde un-
dersøgelser. Bedre undersøgelser
ved byer og bygder vil uden tvivl
resultere i mange nye og gode fi-
skepladser. Men der er også kend-
te forekomster, som ikke er ud-
nyttet. Det gælder f. eks. helle-
fisk og muslinger i Nuuk-fjorden.
VI ER FOR UKRITISKE
Den videnskabelige Kommission
står i dag for rejeundersøgelser-
ne. Kommissionen bestemmer,
hvordan undersøgelserne skal dri-
ves, og hvad resultatet skal blive.
Vi er alt for ukritiske over for
kommissionens resultater. Vi er
så autoritetstro, at vi folder hæn-
derne sammen, bare vi hører or-
det videnskabsmand. Men sådan
skal det ikke være. Vi må forstå,
at kvotedelingen på 40.000 tons
beror på gætteri, der ikke har
bund i virkeligheden. Derfor går
det skævt med rejefiskeriet.
Som nævnt går det rask tilbage
med fangsterne. Derfor er det ik-
ke tilrådeligt, at vi fortsat kan
tildele de fremmede fiskere en
gratis rejekvote. Ud for Labrador
og ved Irlands kyster kan de
LÆREBOG OM REJER
Det er meget vigtigt, at fiskerne
har kendskab til rejens biologi. -
Med henblik på fiskere hos Na-
tårnax har vi udgivet en lærebog
om rejer. Vi har tilbudt den til
brug ved HF-uddannelsen, og nu
undersøger man mulighederne
herfor.
Vi håber, at fiskerne vil blive
mere omhyggelige med rejen, når
de får kendskab til dens biologi. -
Der er rejer med grønne og sorte
hoveder, med tynde skaller og der
er små og store rejer. Det har alt-
sammen med rejens livsløb at gø-
re. Hvis man har begreb om det,
kan man tilrettelægge fiskeriet
bedre.
FISKERIETS MULIGHEDER
Mulighederne for fiskeri er me-
get store i Grønland. Vi kan ud-
vikle fiskeriet ved en organiseret
og systematisk indsats.
Vor eksport af fiskeprodukter
har en værdi af 300 mili. kr. på
årsbasis. Hvis vi tager de frem-
medes fangster ved Grønland med
præsenterer produktionen 1300
miil. kr. i værdi. Det drejer sig
om produkter, som ikke er egent-
lig forædlet. Jeg mener, at fiske-
riet kan bære Grønlands økono-
mi, hvis den bliver udviklet med
omtanke, slutter Ove Rosing Ol-
sen.
Julut.
4