Atuagagdliutit - 23.11.1978, Blaðsíða 24

Ingen sæl-art ved
Grønland er truet
Dr. phil. Chr. Vibe finder kampagnen mod sælunge-
fangsten ved New Foundland usaglig, denne fangst
truer ikke sælbestanden. Det er klimaet og ikke jag-
ten, der er afgørende for sælernes eksistens ...
White Coat - åtåvarax - amine piumaneKaKissoK sule katagti'nago. takuk,
åtåvarax sermumigut plasticimik nalunaerKutserneKarsimassoK. (åss.: Per
Høst).
White Coat - unge af grønlandssæl - mens den endnu har den eftertrag-
tede ungedragt. Bemærk, at ungen er mærket gennem halen med et
plastic-nummer. (Foto: Per Høst).
- Den hovedløse propaganda mod
sælfangst føres af folk, som ikke
ved, hvad de taler om. Det gæl-
der både Europarådet, Brigitte
Bardot og de øvrige protestaktio-
ner, siger dr. phi.. Chr. Vibe. Det
antydes, at propagandaen beta-
les af fabrikanter, som fremstiller
„skind" af kunststoffer og derfor
er interesseret i at få de natur-
lige skind fjernet fra markedet. -
Det lyder ikke usandsynligt, men
sikre oplysninger savnes. Ulykke-
ligvis har denne helt usaglige
kampagne allerede ramt livsner-
ven i det grønlandske nærings-
liv: Sælfangsten.
- Kendsgerningerne er, fort-
sætter dr. Vibe, at hverken grøn-
landssælen eller nogen anden
sælart ved 'Grønland er truet
som dyreart. Kendsgerningerne
er jo også, at fangsterne af sæl-
unger, der har været hyppigst
brugt i kampagnen, kun finder
sted ved New Foundland, Jan
Mayen og i Hvidehavet, men al-
drig i Grønland.
GRØNLANDSSÆLERNE VED
NEW FOUNDLAND
Grønlandssælerne samles i febru-
ar-marts hvert år på de store
ynglepladser på drivisen ud for
New Foundland. Her føder sæler-
ne ungerne på isen. Moderen for-
lader ungen ca. 10 dage efter
fødslen og parrer sig igen. Sæl-
ungen bliver liggende alene på i-
sen en fjorten dages tid, mens den
skifter fra den hvide pels til den
normale voksne sælpels (blåside).
Først når det er sket, svømmer
sælungerne nordpå mod Baffin
Bugt og over mod Grønland. -
Sent på efteråret drager de fleste
tilbage til New Foundslands fi-
skebanker.
NEW FOUNDLAND-FANGERNE
ER IKKE FORBRYDERE
- Hvad er din egen mening om
fangsten af sælunger ved New
Foundland?
- Af flere grunde vil jeg ikke
angribe sælungefangsten. For det
første har denne fangst fundet
sted i over halvandet hundrede
år. Også de gamle nordboere fan-
gede sæler her for næsten 1000
år siden. De familier, som bor
langs kysten, er stærkt økono-
misk afhængige af fangsten. Det
forekommer mig helt forkert, at
man gør de fangerne, som dræ-
ber sælungerne, til rene forbry-
dere ved at afbilde dem med køl-
len, der svinges mod sælungens
hoved. I Europa dræbes jo millio-
ner af dyr årligt til glæde for
mennesker - også for, at Brigitte
Bardot kan få sin aftensmad, si-
ger Ohr. Vibe.
- En anden grund til, at jeg
ikke vil kritisere fangsten ved
New Foundland er, at en sådan
kritik i særlig grad rammer de
grønlandske fangere og deres mu-
ligheder for at sælge sælskind,
idet skind fra Grønland sælges
som ægte sælskind i deres natur-
lige farvemønster, der overalt
gør dem let kendelige som sæl-
skind, mens ungeskindene farves.
- En tredie årsag til, at New
Foundland-fangsten ikke kan
fordømmes, ligger i, at fangst-
metoden nu er under streng kon-
trol, og at kvoten er sat således,
at fangsten ikke på nogen måde
er truende for artens fortsatte
eksistens. Selv om der fra grøn-
landsk side ofte er fremsat ønske
om et ophør af ungefangsten, så
er den langt mindre skadelig for
os end den fortløbende hetz-pro-
paganda mod alt sælskind, til-
føjer Chr. Vibe.
- Det er dog en kendsgerning, at
bestanden af grønlandssæler lige-
som andre dyrearter ved Grøn-
land, i perioder øges og i andre'
perioder formindskes. Det skyl-
des kun i ringe grad jagten, men
klimatiske forhold. Grønlandssæ-
len er en atlantisk sæl. Den vil
derfor i perioder komme til Grøn-
land i meget stort antal, afhæn-
gig af drivisen fra Baffin Bugt og
Polhavet og havstrømmene fra
Atlanten, Af den grund har der
været meget karakteristiske æn-
dringer i grønlandssælernes træk
gennem Davis Strædet nordpå. -
Før 1930 kom grønlandssælen
ikke op i Thuledistriktet, og i
Upernavikdistriktet fangedes
højst 500 sæler årligt. Men efter
1930 viste den sig både i Uperna-
vik og Thule i stort tal, og fang-
sten steg til op mod 3000 dyr år-
ligt. Og disse fangsttal holder
stadigvæk, men selvfølgelig med
naturlige op- og nedgangsperio-
der, der minder om torskefiske-
riet.
Der var store fangster i første
halvdel af 1800-tallet og igen i
midten af 1900-tallet. Nu er den
naturlige kurve som helhed ned-
adgående. Men grønlandssælen er
trods alt forblevet i Thuledistrik-
tet, hvortil den kommer sent på
sommeren.
- Desværre må jeg tilføje her,
at de naturlige svingninger i
Vestgrønlands klima, der er af-
gørende for grønlandssælernes
tilstedeværelse i Thule-distriktet
- og tildels også i Upernavik-di-
strlktet - vil vise nedadgående
tendens i de kommende årtier. -
Det kan medføre, at grønlands-
sælen efter ca. 1990 igen bliver
sjælden i Thule-distriktet for en
længere tid.
Som helhed kan siges, at grøn-
landssælen kun udgør en beske-
den procentdel af den samlede
grønlandske sælfangst. I 1974
blev f. eks. fanget 7170 grønlands-
sæler, 4000 klapmyds, 603 remme-
sæler og 68 spraglede sæler. Tal-
lene omfatter ikke Thule-distrik-
tet, hvorfra det aldrig er lykke-
des at få opført en statistik.
RINGSÆLENS ENORME
BETYDNING
Chr. Vibe fortsætter:
- Ringsælen er helt afgjort den
vigtigste for grønlandske fange-
re. Ja, ringsælen er skyld i, at
Grønland overhovedet er blevet
beboet. Den findes i stort antal
overalt langs polarhavets kyster.
Bestandens antal har man ingen
beregninger over. Ringsælens be-
tydning for eskimoerne tilbage i
tiden kan ikke overvurderes. Den
fandtes i de nordligste egne, over-
alt var den tilstede, og man kun-
ne benytte dens skind til beklæd-
ning, kajakker, konebåde, telte,
dens spæk til varme og lys, og
kødet er det bedste og mest næ-
ringsrige, man kan tænke sig.
- Ringsælen er stadig den sæl,
der har størst betydning for det
grønlandske fangererhverv. - I
1974 blev f. eks. fanget i alt
72.415 ringsæler.
DAVIS STRÆDET
TØMT FOR SÆLER
- Men også ringsælen er under-
kastet de skiftende klimaperioder
i Grønland. Vi har haft perioder,
hvor næsten hele Davis Strædet
var tømt for sæler. Omkring
1800-tallet var fangsttallene for
ringsæl meget små langs hele
Vestgrønland. Upernavik er i åre-
ne omkring 1800 blevet opgivet
som koloni to gange fordi ringsæ-
lerne forsvandt, og man har ikke
kunnet ernære sig på stedet. Her
er i øvrigt et problem, som sta-
dig optager mig. Mens ringsælen
i begyndelsen af 1800-tallet var
meget fåtallig i hele Vestgrøn-
land, især ved Upernavik, tiltog
den ved Upernavik i 1900-tallet,
mens den gik tilbage sydpå.
Forklaringen på dette forhold
må søges i det vestlige Polhav,
hvis afløb ned til Baffinbugt på-
virker strøm- og drivisforholdene
her. Vi står her midt i en lang-
tidsændring af klimaet, hvis ten-
dens det endnu er for tidligt at
sige noget om.
SÆLER FRA SIBIRIEN
TIL ØSTGRØNLAND
- Der er store ynglemuligheder
for ringsælen i de nordligste om-
råder i Canada, hvis kulden ikke
er for streng. Fryser farvandene
til, så trækker ringsælen over
mod det åbne vand ved grøn-
landskysten, hvor der altid er
åbent vand i det område, hvor
østisen nærmer sig vestisen. I så-
danne perioder er Grønland
stærkt begunstiget med ringsæ-
ler, fortæller Ohr. Vibe, f. eks.
mellem 1830 og 1910, altså i tids-
rummet mellem de sidste to store
torskeperioder i Vestgrønland.
- På samme måde søger ring-
sælen mod åbentvandsområderne
ved Østgrønland, hvis kulden
lukker de nordlige havområder
med is. De seneste undersøgelser
af isbjørnens vandringer og fær-
den på drivisen bekræfter også,
at mange ringsæler fra Sibirien
følger med drivisen til Østgrøn-
land - samme vej som bjørnene.
Det er muligvis denne tilførsel af
sæler og andre havdyr, der over-
hovedet har gjort Østgrønland
beboelig for Thule-kulturens
folk.
HUNGERSNØD I
ØSTGRØNLAND
- I slutningen af 1800-tallet trak
sælerne ved Angmakssalik sig på
'grund af forstærket drivis og kul-
de sydpå og søgte op langs vest-
kysten, hvor der oplevedes store
sælfangster f. eks. ved Qaqortoq
(Julianehåb)), som holdt sig helt
op til 1920’erne. I netop denne
periode var den østgrønlandske
befolkning ved at sulte ihjel, for-
di sælerne var væk. Så ændredes
klimaet. Torsken søgte ind i de
grønlandske farvande, ringsæler-
ne forlod Qaqortoq og vestkysten
og vendte i store mængder tilba-
ge til Angmagssalik og Scoresby-
sund, hvor man oplevede en rela-
tiv velstandsperiode.
- Desværre frygter jeg for de
kommende årtier omkring århun-
dredeskiftet for Østgrønland, idet
vi nu nærmer os den periode,
hvor sælerne igen vil vandre
mod Julianehåb-bugten - bort
fra Østgrønland. Jeg vil gerne
gøre rede for dette i en senere
artikel, hvor linierne i selve po-
larhavområdet trækkes, siger
Chr. Vibe.
FOR MANGE MENNESKER
I GRØNLAND
Han fortsætter:
- Før den tekniske udvikling
satte ind i Grønland, afpassede

Thuleme puissiniarneK - natsex sikup sinånit pissarinexartox (åss.: Chr.
Vibe).
Sælfangst ved Thule - en ringsæl er fanget fra iskanten (Foto: Chr. Vibe)
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
malugiuk Issaisangnerane 1800-kut autdlartlneråne åmalo 1900-kut xiter-
xuneråne sårugdlexalernerane åpariarnex.
Bemærk nedgangen i milde perioder i begyndelsen af 1800-tallet og i
1900-tallet, hvor torsken kom ind.
24