Atuagagdliutit - 23.11.1978, Qupperneq 34

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Fagudvalget protesterer
også mod nedskæringerne
ter derfor op om protesterne mod
nedskæringerne på daginstitutio-
nerne i lighed med den kritik,
der er udtrykt fra flere kommu-
ner, fra forældrekredse, fra S. I.
K., BUPL, fra Inuit Ataqatigiit og
fra Socialpædagogernes Lands-
forbund.
Børnenes opvækstvilkår er det
væsentligste socialpolitiske
spørgsmål i Grønland.
De opvoksende generationer er
altid et lands vigtigste råstof - de
skal ikke alene føre kulturen vi-
dere, men også udvikle den. Det
er derfor vigtigt at give dette rå-
stof de bedste udviklingsbetingel-
ser. Men et barns udvikling er
ikke kun bestemt ved fødslen,
men påvirkes gennem omgangen
med kammerater og med voksne
personer.
Livsformen har gennem de sid-
ste tyve år ændret sig meget i
Grønland. I dag bor kun 25 %> af
den hjemmehørende befolkning i
bygder, mens resten er samlet i
byerne. De fleste børn vokser
derfor op i et samfund, hvor ikke
alene faderen, men også moderen
deltager i samfundsproduktionen
som udearbejdende. For mange
børn betyder det, at det gamle
familiemønster, hvor børnene
kunne lære af forældrene, er ved
at forsvinde.
I denne nye situation kunne
daginstitutionerne være en hjælp.
Men de i Landsrådet vedtagne
nedskæringer på daginstitutioner-
ne ødelægger denne mulighed.
Vi lever i et samfund, hvor dag-
institutionerne endnu ikke for-
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01) 13 50 61
GOTHA TÆPPER a/s
N.
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
mår at leve op til de ændrede
livsvilkår. Og det er derfor helt
uacceptabelt at Landsrådet skæ-
rer ned på daginstitutionerne. Det
betyder ikke bare at en pædago-
gisk udvikling stoppes, men at
den sættes tilbage.
PÆDAGOGISK FAGUDVALG
ved Grønlands Seminarium slut-
Ilinniarfissuaq/
Grønlands Seminarium,
Pædagogisk Fagudvalg,
v. Ib Goldbach.
Pædagogisk fagudvalg består
af seminariets lærere i de pæda-
gogiske-psykologiske fag samt tre
studenterrepræsentanter.
Et spørgsmål
om Blå Kors
Spørgsmål til Emanuel Berthel-
sen, Påmiut:
I Grønlandsposten fra 5. okto-
ber 1978 udtaler Emanuel Ber-
thelsen følgende: „Selv om jeg er
afholdsmand, går jeg ikke ind for
totalforbud som en permanent
ordning. Jeg tror, det vil være alt
for brat en overgang. - Erfarin-
ger fra andre steder i verden,
hvor der er indført langvarigt
toatlstop, skræmmer. Der følger
kriminalitet og mange promlemer
i kølvandet(Understregning af
mig).
Når en mand, der har tilhørt
ledelsen i en Blå Kors organisa-
tion i ca. 20 år, udtaler sig på
denne måde, da må det være til-
ladt at blive forbavset. Det han
siger er jo faktisk, at man må
vente en øget kriminalitet om al-
koholen forsvinder. Det vil jo
igen sige, at de tanker og idéer
Blå Kors står for, ikke er gen-
nemførlige på national basis. Jeg
forstår heller ikke, hvorfor Blå
Kors hverver medlemmer til en
organisation, om har totalforbud
fra alkohol på sit program, når
dette kan medføre at „der følger
kriminalitet og mange problemer
i kølvandet".
Til slut et spørgsmål: Hvilket
land er det hr. Berthelsen tæn-
ker på, når han taler om „... kri-
minalitet og mange problemer i
kølvandet?"
Bj. Nordnes.
Jeg er med på Monaco
uvangåtaoK Monaco-
tortunut ilaorusugpunga
Monaco er særlig let
Monaco kimikeKaoK
Monaco er cerutten med de
fine tobakker smukt afstemt så
smagen bliver særlig let.
Derfor er moderne cerutrygere
med på Monaco. Vær selv med.
Monaco sikåvarauvoK
tupartarigdluartoK ingmingnut
nalerKUsagkanik taimaingmat
kimikipoK.
taimaingmat uvdlumikut
sikåvarKeritut Monaco-tortunut
ilaorusugput.
GR/4004
225 tons grønlandske
rejer måtte smides væk
I den anledning stiller en AG-læser grønlandsmini-
steren en række spørgsmål.
En af vore læsere, som ønsker at
være anonym, har i Danmarks
Radios kortbølgeudsendelser til
Det Caribiske Hav og Nordameri-
ka hørt en færing fortællei at han
har måtte smide halvdelen af en
last på 450 tons rejer, fanget ved
Grønland.
Ved et uheld var rejerne i la-
sten frosset sammen til en stor
klump og var ikke til at redde.
Vor læser undrer sig over, hvor-
for man undlod den nyhed i ud-
sendelsen til Grønland og spørger,
om Grønlandsministeriet ikke har
haft finger med i spillet.
Brevsenderen spørger grøn-
landsministeren, om den slags
„uheld" forekommer, om man kan
give færingen en bøde svarende
til værdien af den tabte fangst,
og om vedkommende herefter kan
blive nægtet adgang til rejefiske-
ri ved Grønland.
Deltidsbeskæftiget
laboratorietekniker/laborant
Til GGU’s sektion for malmgeologis urangeologi.ske undersø-
gelser søges en laborant 20 timer ugentlig. Arbejdet omfatter
skæring, knusning og sigtning af prøver indsamlet på Grøn-
land; administration og foreløbig behandling af prøvemate-
riale og kemiske analyser; arkivering samt lettere kemisk la-
boratoriearbejde. Tiltrædelse snarest muligt.
Kvalifikationer: Evne til at arbejde selvstændigt og ordens-
sans. Kendskab til EDB en fordel.
Gage: Efter statens overenskomst med HK.
Skriftlig ansøgning bør indeholde vigtigste persondata, ud-
dannelse og tidligere beskæftigelse. Sendes inden 10. decem-
ber til
Grønlands Geologiske Undersøgelser
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
oin, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør Ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landspostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
Skæv kvotering
De grønlandske fiskere bestræber
sig fortsat på at opretholde og
fremme fiskeriet, selv om de i de-
res land af KGH får meget dår-
lige priser for deres fisk, og selv
om fremmede fiskere fortsat fra-
tager dem deres fisk.
Selvfølgelig er der begrænsnin-
ger for fremmede fiskeres fang-
ster, men denne kvotering har
skævheder. F. eks. kan fremmede
fiskere fiske så og så mange tons
rejer, men til disse tons medreg-
ner man ikke de tons rejer, der
bliver smidt over bord på grund
af for lille størrelse. Det er ellers
mange tons rejer, det drejer sig
om.
Trods alt går det fremad for de
grønlandske fiskere, idet vi kan
se, at der hvert år anskaffes traw-
lere i 5-10 miil. kr. klassen, selv
om de er dyre. På den anden side
kan det være betænkeligt at an-
skaffe trawlere i den prisklasse,
når masser af tons rejer fanges
og føres ud af vore farvande af
fremmede fiskere.
De nuværende store rejefelter
vil måske om en ti års tid blive
benævnt som små rejefelter, hvis
man fortsat driver rovfiskeri ■
disse områder. Det er netop det,
fiskerne bl. a. er mest bange for.
Det er jo ikke sådan, at der ikke
vil være fiskere, når vi nuværen-
de fiskere bliver gamle og svage-
lige og ikke længere kan fiske. -
Selvfølgelig har vi vore efter-
kommere. Hvad skal de leve af,
hvis rovdriften fortsætter. Måske
scocialhjælp?
Hvis politikerne hjælper lidt
til, hvad kan vi så gøre, inden
det når så vidt? F. eks. har Siu-
mutterne fra partiets start altid
snakket om fiskeri, men hvad har
de opnået? Måske vil de sige, at
de bl. a. har opnået 200 sømiles-
grænsen. Men hvad betyder det?
Den bliver ikke overholdt. - Jeg
vil hellere foreslå, at man i ste-
det for 200 sømiles-grænsen sæt-
ter en grænse langs med bredde-
graderne. F. eks. kunne man fore-
slå, at 66. breddegrad fra mun-
dingen af Søndre Strømfjord over
til Canada skulle være en grænse.
Nord for denne grænse skulle
kun grønlandske fiskere kunne
fiske.
I politiske instanser, nu skal I
holde op med at smigre andre na-
tioner og holde op med al den
tomme snak og tage fat, således
at fiskeriet i mange år fremover
fortsat kan være vort erhverv.
Steffen Olsen, Sisimiut.
34