Atuagagdliutit - 23.11.1978, Blaðsíða 26

landsrådip ikililerinera
avdlångortftariaKarpoK
m s
x
H • I - A
p ■: ' j i >r
■ r- < ' ■ a A M r 'i-
. ’J- Pi1,- - i P ,
Nar; •. a r •
landsrådip uvdlutitdlugo mérKanut inigsstssarfingnut
ikililerivdlune aulajangerneranut akerdliussutsimik
takutitsinermut peKataussut Nungme arfinmgormat
300 migssåimput.
nauk KianaraluaKissoK naggatågut-
dlo nivtailartalingmik anordleralua-
KissoK uvdlutitdlugo mérKanut inig-
sslssarfit ikililerivfigineKarnerånut a-
kerdliuniarnermik takutitsineK tai-
måitOK 300 migss. pen atauvfigine-
narpoK. akerdliussutsimik takutitsi-
neK NOngme arfinlngornerme uvdlup
Keraane pivon, Egtmondgårdenimit
autdlartitdlune igdlonarfik kaujat-
dlagdlugo ingerdlariardlune Brug-
senip såvanut unigdlune, téssane ona-
lugiartoKardlune.
peKataussut méréuput, angajor-
Kåt, pædagohit, illniartut isumana-
taussutdlo avdlat, agdlagertalissår-
putdlo erssemigsumik agdlagsima-
ssunik inuit KanoK isumaKarfigigait i-
kililerinerit tåukualo kingunigssait.
Jensine Nielsen, socialpædagogig-
ssatut iliniartOK, onalugiardlune ilåti-
gut OKarpOK, landsrådip ingmikut itu-
mik atautsimlnigsså piumassariuma-
neKartOK aulajangernera avdlångorti-
kumavdlugo. inungnik atsiortiterisit-
sineK autdlartineKarérsimavoK — ar-
finingornerup ingerdlanerane 300-t
atsiorsiméput kajumigsårutigalugo
aulajangernen avdléngortemuvdlu-
go.
— ikililerinerit akuerisinéungila-
gut. NOlnarme méraat 400 sivneKar-
tut uvdlOtitdlugo inigsstssarfingnut
pinigssamingnut utarnissut agdlagti-
simåput, OKarpoK. klkutdlQnit kaju-
migsårpai apemume tamatumane pe-
KatigérKUvdlugit.
Kalåtdlit-nunåt
inuit KitornSnut
— Kalåtdlit-nunåt inungnut — Kalåt-
dlit-nunåt inuit KitornSnut, Flemming
Hovgaard laererrédimérsoK ilåtigut o-
KarpoK naitsumik imartOmigdle okb-
lugiardlune. kajumigsårutigå politike-
rit ikililerinigssanut isumaKataussut
taineKarKerKunagit. — inoKarpoK
hjemmestyremik paitsOisimassunik.
isumaKarput isumaKartOK, mémat a-
ngerdlarsimavfingnit aKungneKåsa-
ssut, OKarpoK. åma isumaKarpoK, a-
jorpatdlårtoK, Arnat PeKatigit su-
nguamigdlOnit ikililerinemut Kisua-
riarsimångingmata. tauvalo angajor-
Kåt kajumigsårpai kåtutemuvdlugit
akerdlilissutdlo tapersersordlugit.
NOngme borgmestere, Peter Th.
Høegh OKarpoK, Nuuk kommune så-
kortOmik ikililerinemut nåmagigtait-
dliorsimassoK Smalo nuånarigine a-
merdlasOt nSmagigtaitdliorneK taper-
sermåssuk.
ikililerinemit emorneKartarsima-
vugut kinguneKarsimavordlo, ukiume
atautsime børnehave ingerdlåsima-
gavtigo tapivfigineKåsanata, ikilileri-
nertigut nutåtigut sule akisuneruler-
sugssauvoK. mérKat-ukua, inuiaKati-
gingne ingerdlatsemigtugssat, kig-
sautigingilarputdlo atugarissait ajor-
nerulersineKåsassut, borgmestere
naggaslvoK.
éssigfngisitsinerussoK
Sma Lene Aggerholm, BUPL, Smalo
Inuit Ataqatigiit sivnissuat såkortO-
mik ikililerinemut akerdlilivoK, Smalo
SIK-ime sujuligtaissoK, landsrådime
ilaussortaK OdåK Olsen — kisivingme
landsrådime ikililerinemut akerdlilisi-
massoK OKauseKarpoK — SIK sivner-
dlugo ilåtigut OKardlune, åssigingisit-
sinemvoK landsrådip 30 procentlnaK
vuggestuenut akilemiarmago kisiåni-
le børnehavenut 40 procente. Sma å-
ssigingisitsinemvoK kommuneKarfit
åssiglngitsumik pisavdlugit, aningau-
ssatigut, uvdlulnarne atugarissati-
gut, inungnut tungassutigut, nunap i-
nigssisimaneragut, atuarfeKarnikut i-
nOtigssarsiomikutdlo pissutsit taima
éssigingiårtigingmata kommunimit
kommunimut.
— isumaKarpunga, inigssissarflt
tåukua ingerdlatineKarnerat inuiaKa-
tigit suliagssarigåt, isumaKarpunga-
lo, landsrådip forretningsudvalgiata
kommunit ingerdlatsinermingne ani-
ngaussartOtaisa uvdlukOtitdlugo i-
ningssissarfingnut 50 procentiat aki-
lertariaKaråt peKatigititdlugulo kom-
muneKarfit landsråditdlo peKatigig-
dlutik akilersortariaKardlugit ani-
ngaussartOtit tamaisa tåukua inger-
dlatineKarnerånut tungassut.
Sma tikipai inuiaKatigingne ajor-
nartorsiutit tamaisa ikililerinerit uv-
dlOtitdlugo inigssissarfingne kingu-
nerissagssait.
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
GULDBARRE
- sin vægt værd
oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
ajoKutåusångitsOK pitsaussumik
mérKanut politikeKarneK
— ajoKUtåusångilaK, kalåtdline OKar-
tugssaussut tapersersuivdlutik politi-
keKarnermik takutitsisagpata mér-
Kat ukiuåne 1979. inuiaKatigit mérar-
tamingnut iliornerat tungavigssau-
vok sujunigssaminik tungavilersOtig-
sså, OdåK Olsen OKarpoK.
akerdliussutsimik takutitsiniar-
dlune ingerdlaoKatigingneK nal. 12,30
autdlartipoK någamilo OKalugtunik
kingugdlemik nal. 14,30 migss. peKa-
taussue ikilisimangåtsiardlutik. per-
KUtåungitdlulnarpoK sok utigineKar-
piånginera, kisiånile issingnerssua a-
pissorssflneralo.
kingugdlerdle landsrådip pissOssu-
tigisångilå.
mh.
AG normumine tugdlerme ilångutisa-
vai NOngme atautsimlnerit atausi-
uvdlutitdlugo inigssissarflt ikililerivfigineKarnerånut akerdliussutsimik ta-
kutitsiniardlune ingerdlaoKatigingnerme NOngme peKataussut 300 mig-
ssåinlput. (åss.: Steen Kristiansen).
Omkring 300 deltog i demonstrationen i Nuuk mod nedskæringerne på
daginstitutionerne. (Foto: Steen Kristiansen).
ngormat mardlungormatdlo pissut i-
mait KuleautaKartut: mérKanut poli-
tik. atautsimlnigssat årKigssOneKar-
put semineriame iliniartunit socialpæ-
dagogitdlo peKatigigfinit.
åmigss.
Landsrådet må ændre sin
beslutning om nedskæring
En demonstration mod landsrådets beslutning om
nedskæringer på daginstitutionerne samlede omkring
300 deltagere i Nuuk lørdag middag.
"Tcrmr
Selv om det var hundekoldt og
det til sidst endte i forrygende
snestorm, samlede en demonstra-
tion mod nedskæringerne på dag-
institutionerne alligevel omkring
300 deltagere. Demonstrationen
foregik i Nuuk lørdag middag, og
startede ved Egtmondgården, der-
efter gik den byen rundt og end-
te foran Brugsen, hvor der blev
holdt taler.
Deltagerne var børn, forældre,
pædagoger, studerende og sympa-
tisører iøvrigt, og de medbragte
skilte gav tydeligt udtryk for fol-
kets mening om nedskæringerne
og følgerne heraf.
Jensigne Nielsen, socialpæda-
gogstuderende, sagde i sin tale
bl. a., at man ville kræve et eks-
traordinært møde i landsrådet
med henblik på at få ændret be-
slutningen. Der er allerede en un-
derskriftsindsamling i gang — i
løDet af lørdagen havde 300 skre-
vet under på opfordringen om at
få beslutningen ændret.
— Vi kan ikke acceptere de
nedskæringer. Alene i Nuuk er
der over 4U0 børn på venteliste
til daginstitutionerne, sagde hun.
Hun opfordrede alle til at stå
sammen i dette spørgsmål.
GRØNLAND FOR FOLKETS
bثN
- Grønland for folket - Grønland
for folkets børn, sagde Flemming
Hovgaard fra lærerrådet bl. a. i
en kort og fyndig tale. Han op-
fordrede til at lade være med at
stemme på de politikere, der har
stemt for nedskæringerne. — Der
er nogle, der har misforstået
hjemmestyret. De tror, det bety-
der, at børnene skal styres der-
hjemme, sagde han. Han mente
også, at det var for dårligt, at
Kvindeforeningerne overhovedet
ikke havde reageret på nedskæ-
ringerne. Og så opfordrede han
foiæidrene til at organisere sig
og bakke op bag protesterne.
Nuuks borgmester, Peter Th.
Høegn sagde, at Nuuk kommune
havde protesteret kraftigt mod
nedskæringerne og at han var
glad for, at så mange havde bak-
ket klagen op.
— Vi har før været ramt af ned-
skæringer, cg det har betydet, at
vi i et år har drevet en børne-
have uden tilskud. Med de nye
nedskæringer bliver det endnu
dyrere for kommunen. Det er bør-
nene, der skal arbejde videre i
vort samfund, og vi ønsker ikke,
at deres forhold skal forringes,
sluttede borgmesteren.
DISKRIMINERING
Også Lene Aggerholm, BUPL, og
en repræsentant for Inuit Ataqa-
tigiit tog kraftigt afstand fra ned-
skæringerne, og formanden for
SIK, landsrådsmedlem Odåk Ol-
sen — som var den eneste, der i
landsrådet gik imod nedskærin-
gerne — sagde på SIK’s vegne
bl. a., at det var diskriminerende,
at landsrådet kun vil give 30 pro-
cent til vuggestuer men 40 pro-
cent til børnehaver. Det er også
diskriminerende, at kommunerne
skal behandles uens, da de økono-
miske, sociale, befolkningsmæssi-
ge, geografiske, skolemæssige, er-
hvervmæssige forhold er så for-
skellige fra kommune til kommu-
ne.
— Jeg mener, at driften af dis-
se institutioner er en samfunds-
opgave, og jeg mener, at lands-
rådets forretningsudvalg bør be-
vilge 50 procent af de samlede
kommunale driftsudgifter for
daginstitutionerne samtidig med,
at kommunerne og landsrådet i
fællesskab bekoster alle udgifter
forbundet med driften af disse.
Han kom også ind på alle de
samfundsmæssige problemer, som
nedskæringerne ipå institutions-
området vil medføre.
INGEN SKADE MED POSITIV
BØRNEPOLITIK
— Det vil ikke være til nogen
skade, hvis de grønlandske myn-
digheder viser en positiv børne-
politik i børneåret 1979. Et sam-
funds indsats for sine børn er jo
det grundlag, det skal opbygge
sin fremtid på, sagde OdåK Olsen.
Demonstrationen startede klok-
ken 12.30, og da den sluttede med
de sidste talere omkring klokken
14.30 var det tyndet noget ud i
deltagerantallet. Det skyldtes be-
stemt ikke manglende interesse,
men bidende kulde og nestorm.
Det sidste skal landsrådet dog
ikke have skyld for.
mh
AG bringer i næste nummer refe-
rat fra møderne i Nuuk mandag
og tirsdag over emnet: børnepoli-
tik. Møderne er arrangeret af hen-
holdsvis de seminariestuderende
og de socialpædagogiske organi-
sationer.
red.
tUfc’ H y'Æk ■■■■> //
peKataussut nukardlit ilåt taimåikaluartoK uvdloKerKane åungailårpoK.
(åss.: Steen Kristiansen).
En af de yngste deltagere fik alligevel sin middagslur. (Foto: Steen Kri-
stiansen).
26