Atuagagdliutit - 23.11.1978, Blaðsíða 14

Der er stor forskel på
institutioner og hjem
— og det ville være godt med nogle alternative in-
stitutioner i Grønland, siger studerende fra Social-
Diana, Simon, Karen, Jensigne Frederikkelo ukioK nålerpat inertugssat
socialpædagogingordlutik. såmigdlersauvdlune iliniartitsissoK Flemming
Hovgaard erssipoK. (åss.: LIL).
Diana, Simon, Karen, Jensigne og Frederikke, som bliver færdige som
socialpædagoger sidst på året. Yderst til venstre ses Flemming Hov-
pædagogisk Skole
Daginstitutionerne i Grønland er
alt for danskprægede. Og det
gælder både indretning, mål-
sætning, personale, sprog, lege-
tøj og bøger. Der er alt for stor
forskel på de hjem, de grønland-
ske børn kommer fra, og institu-
tionerne, hvor de skal tilbringe
en stor del af deres tid.
Det mener Jensigne, Karen, Si-
mon, Frederikke og Diane, sidste-
årsstudernde på Socialpædago-
gisk skole i Nuuk. De fortæller:
- De grønlandske daginstitutio-
ner er en tro kopi af de danske. -
Det så vi også tydeligt under vort
studieophold i Danmark. Sådan
neget som legetøjet, det er fær-
diglavede, danske ting. Børnebø-
gerne er danske bøger, der bare
er oversat o. s. v. Derfor har vi
i studietiden lavet puslespil med
grønlandske motiver og selv skre-
vet grønlandske børnebøger.
KIVFAK-KURSER
Vi har snakket meget om alter-
native institutioner, f. eks. en bør-
nehave, der helt kører på grøn-
landske principper og hvor der
kun tales grønlandsk. Sprogpro-
blemet er stort i institutionerne,
hvor dansk meget ofte dominerer.
Vi kunne også godt tænke os en
lidt anden struktur, så hver en-
kelt medarbejder fik mere ansvar
cg medindflydelse. Kivfakkerne
burde også have meget større mu-
lighed for at komme på kursus
her på skolen - selvfølgelig med
løn - så de også kunne få lidt me-
re at vide om teorien. Det ville
nok også kunne medvirke til, at
der ikke blev så stor udskiftning
inden for personalet.
BYGGELEGEPLADS
Noget de studerende savner, er
en form for byggelegepladser. -
Et sted, hvor børnene kan komme
og selv være med til at bygge det
hele op. Der findes meget mate-
riale, som ellers bare bliver smidt
på Dumpen, som kunne bruges til
noget konstruktivt. Børnene får
et helt andet forhold til tingene,
og føler et ansvar, når de selv er
med til at opbygge det. Der skal
være knyttet pædagoger til en så-
dan legeplads, men der skal være
en lidt anden struktur.
Børnene skal f.eks. have mulig-
hed for at være sammen med
familie og venner i week-enden,
hvis de har lyst til det.
De første 21 socialpædagoger fra
Socialpædagogisk skole i Nuuk
bliver færdiguddannet i decem-
ber måned. Uddannelsen blev lagt
i Grønland bl. a. for at undgå det
store frafald af studerende, som
der har været ved uddannelsen i
Danmark.
Målet er „at reducere frafalds-
ET FÆLLESHUS
- Vi leger også med tanken om et
hus, som kunne være samlings-
sted for både unge arbejdsløse,
ældre folk og børn, hvis forældre
ikke har råd til at betale for in-
stitutionsophold. Her kunne der
laves en masse samfundsrelevan-
te ting. Her kunne der bygges
joller, laves skindarbejde og an-
den husflid. Der kunne laves en
form for klunservirksomhed, hvor
man indsamler gamle ting og
gammelt tøj og gør det i stand,
så det kan bruges igen.
Der er også idéer fremme om
alternative døgninstitutioner, som
kunne oprettes i nogle af de ned-
lagte bygder i nærheden af byer-
ne.
PROFESSIONEL FAMILIEPLEJE
En ansøgning om at starte en
„professionel familiepleje" ligger
procenten og øge antallet af ud-
dannede væsentligt ved at eta-
blere en uddannelse, der har de
studerendes kulturelle og sprog-
lige forudsætninger som udgangs-
punkt og deres virke i det grøn-
landske samfund som endemål".
Men hvordan er det gået med
frafaldsprocenten?
Ikke for godt. En opgørelse fra
skolen viser, at 35 °/o - 60 stude-
rende - har afbrudt uddannelsen
undervejs.
I januar 1976, da uddannelsen
begyndte startede 41 studerende i
den første blok. Uddannelsen er
bygget op af seks blokke, som
man skal igennem for at få den
endelige uddannelse som social-
pædagog. Man kan „hoppe af"
undervejs som barnehjælper eller
socialhjælper.
Men i dag, hvor man er nået til
blok seks, er der kun syv tilbage
af de oprindelige. Holdet er dog
undervejs blevet suppleret med
studerende, som på grund af tid-
ligere erhvervserfaring som f.
har kunnet koble sig på.
De 21 studerende har netop af-
leveret deres speciale, en 50 si-
ders håndskrevet afhandling om
et selvvalgt emne. AG har talt
med fem af de studerende, Jen-
signe, Karen, Simon, Frederikke
og Diane om uddannelsen:
FORSØGSKANINER
- Da vi er det første hold har vi
været en slags forsøgskaniner. -
Der er en del ting, vi mener bør
være anderledes, og som måske
er grunden til det store frafald
undervejs.
For det første er der sproget. -
For at kunne uddanne sig til so-
cialpædagog her er det nødven-
digt, at man er meget god til det
danske sprog. Hvis man taler et
dårligt dansk, kan man ikke
komme længere end som barne-
medhjælper. Alle lærebøgerne er
på dansk, der er dansk censor og
gaard, lærer. (Foto: LIL).
allerede hos kommunen i Nuuk.
Det er Karen, der vil forsøge at
starte en sådan. Ordet „professio-
nel" dækker, at en i familien er
uddannet pædagog, der går hjem-
me og har tid og uddannelse til
at tage sig af de børn, der har
dansksprogede lærere. Det er
først inden for det sidste halve
år, >at vi har fået dobbeltsprogede
lærere. Vi har fire nu, og det er
fint. Men der har været alt for
megen udskiftning inden for læ-
rerstaben.
- Vi er godt klar over, at det
både er vanskeligt og dyrt at få
oversat f. eks. lærebøger i psyko-
logi. Men vi kunne i stedet for
bøgerne bruge andre metoder, f.
eks. lade folk komme og fortælle
os om de ting på grønlandsk, i
stedet for at vi skal læse det på
dansk.
BEDRE PRAKTIKORDNING
Praktikordningen er heller ikke
for god, mener de studerende. -
Praktiktiden varer et år, hvor de
er et halvt år på to forskellige in-
stitutioner. I den tid var der ikke
kontakt med skolen, og især de
studerende, der var praktikanter i
yderdistrikterne, følte sig noget
fortabte. Der var ingen mulighed
for at snakke de daglige proble-
mer igennem og få teori og prak-
sis til at hænge sammen. De stu-
derende kunne tænke sig, at
praktiktiden f. eks. blev delt op i
tre-måneders perioder, hvor man
så ind imellem var tilbage på sko-
len og fik snakket tingene igen-
nem.
Boligforholdene for de stude-
rende er heller ikke gode. De bor
på Egmontgården, hvor værelser-
ne er små og dårligt isolerede. -
Det er ikke gunstige forhold, når
man skal læse, og slet ikke, hvis
man også har ægtefælle og børn,
som en del af de studerende har.
STUDIEOPHOLD
Med til uddannelsen hører også
en tre-måneders studierejse til
Danmark. Her deltog de stude-
rende i undervisningen på danske
seminarier og var i orienterings-
praktik på dag- og døgninstituti-
oner. - Og som noget væsentligt
fik de inubhk i specialpædagogik,
særforsorgen, som ikke findes på
Grønland. De var i praktik på
Åndssvageforsorgens centralinsti-
tution Andersvænge, Skolen for
Døve cg Tunghøre i Fredericia,
Skolen for Blinde og Svagtseende
„Refsnæsskolen" og Samfundet og
behov for at bo i en sådan fami-
lie. Antallet af børn afhænger af,
hvor svært belastede børnene er.
Om en sådan familiepleje kan
komme i gang, er endnu ikke af-
gjort.
Hjemmet for Vanføres kostskole
„Geelsgården". Alle sammen in-
stitutioner, der også har grønland-
ske børn.
- Nogle af os mener, at vi i ste-
det for Danmarksophcldet skulle
have besøgt Island eller Canada,
hvor forholdene meget mere lig-
ner vores. Og nogle mener, at
man helt skulle have koncentre-
ret sig om særforsorgen, som vi
mangler her.
MANGLENDE FORSTÅELSE
- Der er også en manglende for-
ståelse for socialpædagogisk ar-
bejde fra politisk side, og fra en
del af befolkningen. Vi er priori-
teret allerlavest i uddannelsessy-
stemet. Den manglende politiske
forståelse har vi lige set med hen-
syn til nedskæringerne. Men hvis
man ikke skal ofre penge på bør-
nene, som jo er fremtiden, hvad
så? Vi har mange gange forsøgt
at få politikerne til at snakke
børnepolitik, men det er ikke
lykkedes at få en målsætning. Vi
har inviteret Landsrådet her op
på skolen, cg medlemmerne gav
udtryk for, at når (ikke hvis) -vi
får hjemmestyre, ville instituti-
onsområdet blive lagt ind under
kommunerne. Og så beslutter de
sig til a>t skære ned.
Nedskæringerne kommer også
til at ramme pædagogerne på de-
res 'fremtidige levebrød, men de
mener ikke, at det skal forhindre
unge i at tage uddannelsen. Det
er bedre at have en uddannelse
og blive arbejdsløs end at være
arbejdsløs uden en uddannelse.
- Hensigten med at lægge ud-
dannelsen herop var jo også, at
grønlænderne skal overtage stil-
lingerne efter de danske pædago-
ger. I langt de fleste tilfælde er
det danskere, der sidder som le-
dere og assistenter, i hvert fald
på daginstitutionerne i Nuuk.
Onsdag i sidste uge holdt de
studerende arbejdsdag. De skulle
forberede en demonstration mod
nedskæringerne. En helt selvføl-
gelig reaktion for alle, der har
med børn at gøre.
- Det er ikke for politikerne, vi
demonstrerer - men for foræl-
drene, slutter de pædagogstude-
rende.
mh.
KivdlertussaKangisoK 1800 g 400 g
imungmut 14 literimut nåmagtoK 3 literimut nåmagtoK
sukutdlumt ilivsine imutigigkumaguvse
Nespray-init imuliaK mamåinångilaK. åmame
aungnertusåruminartuvoK, tåssame atugagssat
nåmagtinardlugo imuliorsinauvutit. nauk Kiv-
dlertussaK angmaréraluardlugo nigdlatårtumi-
tikåine imå sapåtip akunerine mardlungne av-
dlångorane piusinauvoK.
Nespray-inik pitsangmik muiliornerup KanoK
pissaritsiginera nangmineK misiliguk.
mh.
Mange studerende faldt fra
under socialpædagoguddannelsen
21 nye socialpædagoger fra Socialpædagogisk Skole
i Nuuk er klar til at gå i arbejde i det nye år — men
mange faldt fra undervejs. AG har talt med fem af
de studerende om uddannelsen
14