Atuagagdliutit - 23.11.1978, Blaðsíða 10

Hjemmestyreloven er
vedtaget i folketinget
Folketingets medlemmer rejste sig spontant i det
historiske øjeblik, da det grønlandske hjemmestyre
blev vedtaget — 124 stemte ja, 24 stemte nej, 3
undlod at stemme, og 28 folketingsmedlemmer var
fraværende
Fredag den 17. november ved
middagstid vedtog Det danske
Folketing med 124 stemmer for
og 24 imod loven om Grønlands
hjemmestyre. - 3 folketingsmed-
lemmer undlod at stemme, og 28
af tingets i alt 179 medlemmer
var ikke til stede. Ved afslutnin-
gen på den historiske debat rej-
ste hele Folketinget sig spontant
og markerede hermed det store
vendepunkt i forholdet mellem
Grønland og Danmark. Fra Fol-
ketingets ambassadørloge fulgte
Landsrådets forretningsudvalg
mødet.
Folketingets fungerende for-
mand, Erik Ninn-Hansen, sagde,
henvendt til Landsrådets forret-
ningsudvalg: - Vi byder udvalget
velkommen nu og til senere sam-
arbejde med Folketinget. Uanset
meningsforskelle, som også er
kommet til udtryk i Folketingets
debat, er jeg overbevist om, at vi
alle nærer det håb, at vi også i
fremtiden kan se båndene mel-
lem Grønland og Danmark styr-
ket. Folketinget nærer fuld tillid
til, at grønlandske politikere kan
virke på den rigtige måde med
den store opgave, som hjemmesty-
ret bliver for Grønlands Lands-
ting.
PARTIERNE BAG LOVEN
Hjemmestyreloven og de såkaldte
følgelove - elleve i alt - blev bak-
ket op af følgende partier. Social-
demokratiet, Det radikale Ven-
stre, Det konservative Folkeparti,
Danmarks Retsforbund, Sociali-
stisk Folkeparti, Danmarks kom-
munistiske Parti, Centrum-Demo-
kraterne (minus tre), Kristeligt
Folkeparti og Venstre samt de to
grønlandske folketingsmedlem-
mer.
PARTIERNE IMOD LOVEN
Som ventet stemte Venstresociali-
sterne og Fremskridtspartiet
imod. - Steen Folke begrundede
VS’ nej i, at hjemmestyreordnin-
gen ikke sikrer grønlænderne den
fulde råderet over undergrunden.
Helge Dohrmann begrundede
Fremskridtspartiets modstand i,
at ordningen giver grønlænderne
større beføjelser m. h. t. under-
grunden, end partiet finder rime-
ligt. Arne Melchior oplyste, at de
tre centrumsdemokrater undlod
at stemme, fordi de helst så hjem-
mestyret udskudt nogen tid.
Med afgørelsen i Folketinget står
nu tilbage folkeafstemningen i
Grønland i januar. Hvis den en-
der med et ja, så vil Folketinget
Rejsebåd til salg
M/B Nagtoralik. Tidligere kontrollør/politikutter fra GI. Fæ-
ringehavn. Bygget 1938, Korsør for KGH.
DIM.: 11,1X3,8X2 m. Depl. ca. 18 Ts. 2”-2'h” eg på eg. Usæd-
vanlig kraftig konstr. i køil, stævn og bjørn.
FORM: Motorsejler, rundgattet m. lodret haj-stævn. Fordæk
og ruftage i højde m. lønning. Lille styrehus midtskibs. Stå-
højde overalt. Agterlukaf nu anvendt til maskinrum. Midt-
skibs to køjer, 2 kistebænke og bord, gaskogeplade.
Reflex-ovn m. 2 radiatorer, små skabe. Forskib: 74 W. Disa
radiostation, kortbord, stikkøje, skabe, separat toilet m. spand
og håndvask, vandtank. Stævn: 60 m. ankerkæde og to stok-
ankre.
MOTOR: Nyoverhalef Dan Normo 2 cyl., 80 HK, 1962. 24 V.
anlæg, hydraulisk kobling og omstyring af skrueblade. Udført
rep. sommeren 78: Skruehoved, stævnrør, aksel m.v. kontrolle-
ret. Startlufttanke og olietanke trykprøvet, nye plejllejer,
stempelringe, cylindre honet, søventil m.v. kontrolleret iflg.
skibstilsynet. Skrog under vandlinie kaltret, renskrabet malet
m. primer. Skrog renset indv. rensekæder indlagt. Rensepuns
v. køl.
RIG: Bermuda m. rullebom, dråbeformet mast, defekt stor-
sejl, ny rød fok.
ØVRIGT: 4 HK påhængsmotor, div. grej, motorreservedele
for indskrænket fart iflg. Norsk Veritas.
Veteranskib, eneste ændringer siden 1938: 1962 ny maskine
flyttet fra midtskibs til agterlukaf, ændret aptering, bov-
spryd mangler. Nyt ankerspil.
Fartøjet (gul presenning) kan beses GTO bådeværft, Godthåb.
Sælges for højeste acceptable kontante bud inden uge 49.
Henv. F. Christensen,
Absalonsvej 28,
Karsemose,
3300 Frederiksværk.
Tlf. (03) 34 62 17.
Henv. vedr. syn:
Hans Christensen,
Box 249,
3900 Godthåb.
Tlf.: 2 24 03 efter kl. 18.
vedtage en ikrafttrædelseslov,
som sætter hjemmestyret i gang
fra 1. maj 1979.
- BEGYND AT TRO PÅ
EVNENS MORGENRØDE....
Der blev i øvrigt talt grønlandsk
i Folketinget på denne skelsæt-
tende dag. Lars Emil Johansen,
Siumut, citerede i sit indlæg de
sidste strofer af grønlændernes
nationalsang „- som fribårne
mennesker herefter vil vi gro, be-
gynd at tro på evnens morgenrø-
de”.
- Når tinget har vedtaget loven
om hjemmestyre, vil hele grund-
laget for mit lands nye æra være
sikret, sagde Lars Emil Johansen
bl. a. Han takkede på Siumuts
vegne både regeringen og Folke-
tinget, fordi man trods forhin-
dringer er nået frem til en hjem-
mestyreordning. - I Siumut glæ-
der vi os. Det er en stor udfor-
dring at skulle være med til at
omforme det grønlandske sam-
fund på eget initiativ og ansvar. -
Jeg appellerer til regering og Fol-
keing. Giv det grønlandske hjem-
mestyre en chance og rimelig tid.
- I kan være sikre på, at vores
ansvarsfølelse over for vort land
og dets fremtid er af et sådant
omfang, at vi efter bedste evner
vil søge at løse opgaverne, tilføje-
de han.
- DENNE DAG ER HISTORISK...
Otto Steenholdt, Atåssut: - Denne
dag er historisk. I tider, hvor man
mange steder i verden bruger
vold og magt for at opnå sine
mål, er det glædeligt, at Danmark
kan vise andre lande, at der kan
bruges fredelige midler. Resten af
verden har brug for et sådant ek-
sempel.
- Jeg vil takke den danske re-
gering og Folketinget herfor. Vi
tager hjemmestyret som en op-
fordring til det grønlandske folk
om at cpbygge vores samfund ef-
ter vores bedste overbevisning. -
Vi håber på den bedste udvikling
for Grønland - og ikke mindst for,
at samhørigheden mellem Grøn-
land og Danmark bevares i frem-
tiden, sluttede Otto Steenholdt.
- INGEN GRUND TIL FRYGT....
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen noterede, at seks års ar-
bejde for et ændret forhold mel-
lem Grønland og Danmark er af-
sluttet. Han lagde vægt på, at
dette arbejde bygger på hjemme-
styreudvalget og hjemmestyre-
kommissionens ønske om en ord-
ning indenfor rigsenhedens ram-
mer.
- I dag er der særlig grund til
at sige grønlandske politikere, der
står bag det kompromis, som lov-
forslaget udtrykker, en tak, fordi
man har overvundet sig selv.
M. h. t. den frygt for hjemmesty-
ret, som bl. a. nogle grønlandske
kommuner har givet udtryk for,
sagde Jørgen Peder Hansen: -
Der er intet grundlag for frygt. -
Man får nu øgede muligheder for
på rent grønlandsk grundlag at
træffe beslutninger om egen frem-
tid.
2. BEHANDLINGEN
Mens debatten ved 3. og afslut-
tende behandling i fredags mest
drejede sig om kortfattede tilken-
degivelser fra partierne om til-
slutning til - og lykønskning med
- hjemmestyret, så var debatten
ved lovforslagets 2. behandling
ukiunerane
atuamigssat
K’aKortume Sulisartut Højskoliåne
januarip 6-iånit majip 20-at 1979 tikitdlugo Sulisartut Høj-
skoliåne Ka’Kortumitume ukiunerane højskolime atuartoxar-
sinauvoK sapåtit akuperinik 20-nik sivisussuseKartumik. kur-
suseKamerup ingerdlanerane aperxutit inuiaKatigingnermut
tungåssutexartut sangmineKåsåput, matumanilo anguniarne-
KarpcK højskolime atuartut inuiaKatigit akornåne pissutsi-
nik påsissaKardluarnigssåt.
landsråde iliniartitaunermutdlo ministereKarfik avxutigalugit
angalanermut ilåtigutdlo ineKarnermut nerissaxamermutdlo
tapissutigssat pigssarsiariniarneKarsimåput. atuarusugtut
atautsimut katitdlugit korunit 600-nik ineKarnermingnut aki-
liuteKåsåput.
kaussarfingmiugssaKarnigssaK kommunime najurissangne a-
tuarnigssamut akueritinerup kingornatigut påsiniarneKåsaoK.
kursusip autdlartinerane 17 1 i-inik ukioKalerérsimanigssaK
piumassarineKarpoK.
ukiunerane kursusernigssax pivdlugo påsissaxarusugtut unga'
nalunaersinåuput:
Sulisartut Højskoliat, postboks 132, 3920 K’aKortcK, tlf. 3 84 66.
tåssunga nalunaernikut atuartitsinigssane pilerssårutit åssigi-
ssaitdlo pigssarsiarineKarsinåuput. najugarissame sulissartut
pexatigigfé sulivfigssarsiussissarfitdlo sågfigingnissutinik aki-
ssutexarsinåuputaox.
ikingutingnersumik inuvdluarxussivdluta
Sulisartut Højskoliat
Otto Steenholdt, Atåssut: — Denne
dag er historisk . . .
Otto Steenholdt, Atåssut: uvdloK
måna erKaimaneKartugssauvoK.
nogle dage før især koncentreret
om Grønlands forhold til EF. Der
forelå ved 2. behandlingen en
række ændringsforslag fra VS og
Kristeligt Folkeparti, som alle
blev forkastet.
Om Grønlands forhold til EF
blev det oplyst, at en eventuel
ændring skal godkendes af Folke-
tinget.
Otto Steenholdt, Atåssut, be-
mærkede ved 2. behandlingen, at
Grønland under alle omstændig-
heder skal have en ordning med
EF. - Vi har igen fået regeringens
bekræftelse på, at den grønland-
ske befolkning efter hjemmesty-
ret kan afgøre sagen. Det lykke-
ligste ville nok være en ordning,
som indebærer, at kun de EF-reg-
ler, der godkendes af Grønlands
Landsting, kan gælde for Grøn-
land. Jeg tror, det vil være uhyre
vanskeligt at få den grønlandske
befolkning til at godtage et fort-
sat medlemsskab, hvis ikke en så-
dan ordning kan opnås, sagde
Otto Steenholdt.
-h.
Karl Fleischer
tOKUVOK
sanassoK Karl Fleischer, Ausiait,
tcKuvcK 66-inik ukioxardlune si-
visumik nåparsimasimavdlune.
Danmarkime iliniarsimavox, tai-
mane kalåtdlit ikigtuinait avalag-
taratdlarmata iliniariartordlutik.
1930-kune sårugdlingnut tarajor-
terivit niuvertoruseKarfingnit sa-
naortcrneKarmata ulapårtarsima-
xaoK sanåvisalo ilagåt Ilimaname
xuerssuax.
Karl Fleischer ukiune xavsine
K’asigiånguane sulivox, tåssanilo
nåpipå nulé, kommunalbetyrelsi-
mut ilaussortax Jakobine Flei-
scher, Olsivigikut ilagissåt.
Karl Fleischer
er død
Tømrer Karl Fleischer) Ausiait,
er død 66 år gammel, efter lang
tids sygeleje. Han var Danmarks-
uddannet håndværker, dengang
kun få grønlændere rejste på ud-
dannelse til Danmark. I 30-erne
havde han en travl periode, da
salterier for torsk opførtes på ud-
steder. Han byggede bl. a. pakhu-
set i IlimanaK.
Karl Fleischer arbejdede i en
årrække i K’asigiånguit, hvor han
mødte sin kone, kommunalbesty-
relsesmedlem Jakobine Fleischer,
l'ødt Olsvig.
10