Atuagagdliutit - 07.12.1978, Blaðsíða 4

150 ansatte undervises
om forholdet til pressen
Medarbejder i Nuuk kommunes administration må
ifølge et cirkulære ikke deltage i en offentlig debat
om kommunale forhold
De 150 ansatte i den kommunale
administration i Nuuk bliver nu
undervist i, hvordan administra-
tionen og den enkelte ansatte skal
forholde sig til pressen. Det er
kommunens advokat, Hans Bose-
rup, der forestår undervisningen.
I forvejen har man i den kom-
munale administration et internt
kontorcirkulære fra 1. juli 1976
om forholdet til pressen. - Heri
står bl. a., at „medarbejdere i
kommunens forskellige afdelinger
bør henvise henvendelser fra
pressens repræsentanter til for-
valtningscheferne". Og senere, at
det ikke vil „være overladt til de
enkelte medarbejdere i den
kommunale administration på
eget initiativ at indgå i offentlig
debat om kommunale forhold".
Dette cirkulære blev i radioa-
visen i forbindelse med en kon-
kret sag betegnet som mundkurv
på de ansatte.
Cirkulæret er udarbejdet af
forvaltningscheferne (kommunal-
direktør, sekretariatschef, regn-
skabschef, bolig- og socialchef og
kommuneingeniør) og underskre-
vet af kommunaldirektøren og
borgmesteren.
CHEFEN SKAL SVARE
Kommunaldirektør P. Lindegaard
Christensen siger om baggrunden
for undervisningen om forholdet
til pressen:
- Vi holder løbende undervis-
ning for vort personale i emnet
forvaltningsret. Det, vi nu laver,
er simpelthen bare en supple-
ments-undervisning.
- De retningslinier, man nu gi-
ver personalet, er det stort set de
retningslinier, der står i cirkulæ-
ret fra 1976?
Lindegaard Christensen: - Ja.
De retningslinier, der står i det
cirkulære, er simpelthen bare rig-
tige.
- I cirkulæret står der, at med-
arbejdere bør henvise henvendel-
ser fra pressen til forvaltnings-
cheferne. Betyder det, at den en-
kelte medarbejder i ingen tilfæl-
de må svare på en direkte hen-
vendelse eller et direkte spørgs-
mål fra pressen? -
Lindegaard Christensen: - Det
betyder sådan set, at hvis en
medarbejder får en henvendelse
fra pressen, bør vedkommende
henvise til forvaltningschefen. -
Det mener vi er rigtigt, fordi
chefen er bedre rustet til at svare
på de ting, der bliver spurgt om.
Medarbejderne på det pågælden-
de kontor har så til opgave at fod-
re ham med de nødvendige op-
lysninger.
I øvrigt var der jo for kort tid
siden en af vore medarbejdere fra
socialkontoret, der udtalte sig i
AG. Det havde han fået tilladelse
til. Han kom, som han skal, og
spurgte, vi snakkede sammen om
det og sagde så: Ja, det må du
godt.
MÅ IKKE DELTAGE I OFFENTLIG
DEBAT
- Hvordan skal man forstå af-
snittet om, at det ikke vil være
overladt til enkelte medarbej-
dere på eget initiativ at indgå i
offentlig debat om kommunale
forhold?
Lindegaard Christensen: - Det
er nok noget, der ligesom skal
fortolkes lidt blidere. Det tager
hovedsageligt sigte på det, der
hedder ens eget tjenesteforhold,
for selvfølgelig kan en ansat i
kommunen ytre sig om ting, der
ikke direkte vedrører vedkom-
mendes eget tjenesteforhold. Tag
f. eks. en vejarbejder. Han er og-
så kommunalt ansat. Han kan da
godt have en mening om sociale
forhold eller kommunens social-
politik. Jeg kan ikke se, at han
kommer i konflikt med ret meget,
Nuuk kommunes advokat Hans
Boserup siger, at det er ren jura,
de 150 ansatte i den kommunale
administration undervises i. - Det
har ikke noget med indskoling i
et cirkulære at gøre. Vi er be-
kendt med det interne cirkulære
om forholdet til pressen, men vi
har ikke taget udgangspunkt i
det, siger han og fortsætter:
- Vi fortæller de ansatte, hvad
reglerne om tavshedspligt går ud
på, hvordan reglerne om ansvars-
fordeling er i den offentlige for-
valtning i forhold til pressen,
hvad offentlighedsloven rummer
af undtagelser, samt hvilken
ytringsfrihed man har som borger
i landet.
- Det er borgmesteren, som i
princippet er de kommunale væl-
geres embedsmand, siger Hans
Boserup videre.
- Uanset hvor mange ansatte,
han agter at stykke den virksom-
hed ud på, forrykkes hans ansvar
ikke. Han fungerer som forret-
ningsfører, og hvorvidt den ene
eller den anden forvaltningschef
må udtale sig om det, der sker i
administrationen, er alene borg-
mesterens afgørelse.
Systemet er, at man aldrig må
sige noget, før man har spurgt
sin nærmeste foresatte, som for at
kunne give den tilladelse skal gå
til sin foresatte o.s.v. Hele syste-
met ender så hos borgmesteren
hvis han begynder at ytre sig om
det nævnte. Det vil være mere u-
heldigt, hvis en ansat på social-
kontoret angriber kommunens so-
ciale politik.
- Man ønsker altså ikke, at en
medarbejder på f. eks. et offent-
ligt møde udtaler sig principielt
om sit eget område?
Lindegaard Christensen:' - Det
er rigtigt forstået.
Kommunaldirektøren oplyser,
at man bruger de samme regler
på danske kommunekontorer. -
Han er imidlertid ikke bekendt
med, at man direkte har skrevet
reglerne ned i Danmark, som
man har gjort i Nuuk. - Men det
er mit indtryk, siger han, at man
i Danmark måske kører endnu
mere stramt, end vi gør.
FORNUFTIGT OG
RIMELIGT
Tillidsmanden for HK-klubben
på den kommunale administrati-
on, Egon Petersen, siger i en kom-
mentar til cirkulæret: - Jeg sy-
nes absolut, det er rimeligt og
fornugtigt, at det er borgmesteren
og kommunaldirektøren, der va-
retager informationen til pressen,
eftersom det er dem, der har det
administrative ansvar i kommu-
nen.
Men, siger Egon Petersen vide-
re, enhver kommunalt ansat kan
gå ind i en offentlig debat og give
eller hos den, borgmesteren har
befuldmægtiget.
- En overordnet, i dette tilfæl-
de en borgmester, har ansvaret
for, hvad hver af hans undersåt-
ter laver, understreger Hans Bo-
serup. - Derfor har han ret til at
instruere meget indgående. Ret-
tighederne og pligterne følges ad.
Bliver en afdeling kritiseret, er
det i princippet ikke den bestemte
afdeling, men borgmesteren, der
bliver kritiseret. Hvis de ansatte
f. eks. styrter ud og ind uden at
stemple på uret, er det borgme-
steren, der skal anklages, fordi
han er ansvarlig. Han hæfter par-
lamentarisk.
YTRINGSFRIHED
Hans Boserup har udarbejdet et
oplæg til brug i undervisningen.
Heri står bl. a.: „Man kan således
ikke forbyde ansatte at udtale sig
f. eks. om samfundsforhold i al-
mindelighed, når han ikke udtaler
sig om forhold, som han har fået
kendskab til gennem sit arbejde. -
Det samme gælder ansattes udta-
lelser om kommunale anliggender,
som i forvejen er almindeligt
kendt....“.
- Kan man så, som der står i
cirkulæret fra 1976, sige, at det
ikke vil „være overladt til de en-
kelte medarbejdere i den kom-
munale administration på eget
initiativ at indgå i offentlig debat
om kommunale forhold?"
Kommunaldirektør P. Lindegaard
Christensen.
sin personlige mening til kende. -
Det kan ingen forbyde ham. Men
man kan forbyde ham at gå og
udsprede ting, som han har fået
kendskab til gennem sit arbejde.
- Har I drøftet cirkulæret
blandt medarbejderne?
Egon Petersen: - Jeg har ikke
været med til at drøfte det, og
mig bekendt har man ikke disku-
teret det særlig meget. Det er min
opfattelse, at man nok betragter
cirkulæret som en fornuftig ting.
bhc.
Hans Boserup: - Hvis man ikke
bruger f. eks. tal eller andre °P"
lysninger, som man kender fra sin
tjeneste, er man ikke bundet. Vi
har jo ytringsfrihed her i landet.
- Det vil sige, at det, der står i
cirkulæret, ikke er korrekt?
Hans Boserup: - Cirkulæret kan
sammenlignes med en lovtekst,
fordi det er en ordre. Sådanne
tekster er meget vanskelige at
formulere. Jeg tror ikke, menin-
gen har været en anden end den,
der står i mit oplæg. Taget direk-
te på ordene, er den ordre lovlig
bred, men den er aldrig fortolket
i overensstemmelse med sin ord-
lyd. I virkeligheden har man jo
givet folk en lang snor.
SKAL ADLYDE TJENSTLIG
ORDRE
I Hans Boserups undervisnings-
oplæg står også, at „Den overord-
nede har altså ret til, uanset hvad
sagen drejer sig om, at nægte sin
underordnede at udtale sig".
- Gælder det også, hvis der i
forretningsgangen på en eller an-
den måde er sket en lovovertræ-
delse?
Hans Boserup: - Ja. Der skal
være tale om en meget, meget
klar ulovlighed, før det ikke gæl-
der. Systemet er, at man skal ad-
lyde enhver lovlig tjenstlig ordre.
Et eksempel kan være, at man
siger til sin fuldmægtig: „Gå ned
og stjæl en pakke cigaretter hos
købmanden!" Den ordre er klart
hverken tjenstlig eller lovlig. Det
skal altså være meget klare til-
fælde af, at lovligheden og tjenst-
ligheden er tilsidesat, før en an-
sat kan tillade sig at disponere
på egen hånd.
Hvis der sker noget, som er
klart ulovligt eller klart utjenst-
ligt, er den ansatte i lidt af en
dobbeltsituation. I et sådant til-
fælde er det jo enhver borgers
pligt at underrette myndigheder-
ne, altså f. eks. politiet. Her er
tale om en konflikt, fordi man
både er i tjeneste og er borger.
Men denne konflikt er der i et-
hvert demokratisk samfund, slut-
ter Hans Boserup.
Annoncér i AG — AG-mut annonceligit
pingussat sordlume uvdlut tamaisa nutat
©taigutit I.HGOama LEiGO DUPLO taigutauput immingnerdlugit nalunaersugkat
© I97KI.HGO SYSTE M A/S
/L
A/s DANSK ILT- & BRINTFABRIK
SCAN Dl AG ADE 29
2450 KØBENHAVN SV
Borgmester har ansvaret
for hvad undersåtter laver
Man kan ikke forbyde ansatte at udtale sig om kom-
munale anliggender, når der ikke bruges oplysninger,
som man har fået gennem sit arbejde, siger advokat
bhc.