Atuagagdliutit - 07.12.1978, Blaðsíða 31

atuartartut agdlagart. læserne skriver
Fremtiden lover ikke godt
Jeg vil give redaktør Jørgen Flei-
scher ret i, at vi endnu ikke er
rede til at tage imod hjemmesty-
ret. Jonathan Motzfeldt og Lars
Chemnitz siger, at man efterhån-
den er træt af den megen debat
om hjemmestyre. Sådan er det
måske for medlemmer af hjem-
mestyrekommissionen! Men jeg,
som giver min stemme ved hvert
valg, har endnu likke kendskab til
en række vigtige spørgsmål om
hjemmestyre.
Landsrådets informationskon-
sulent har brugt radioen godt. -
Men sendetiderne har bevirket, at
folk i byer med TV ikke har fået
'så meget ud af oplysningskam-
pagnen. Derfor ved jeg, at man
ude i bygderne ved meget mere
om hjemmestyre end folk i by-
erne.
AG startede i marts en debat
Er det muligt at sende fryselast
til den øvrige landsdel og til Dan-
mark fra bygderne?
Har KGH’s togtskonnerter in-
gen plads til at medbringe fryse-
last?
om hjemmestyre, men den blev
hindret af Landsrådets sekretari-
at.
Eksempel: Læge Niels Broberg
skrev, at han havde henvendt sig
til Landsrådets sekretariat efter
informationer om hjemmestyre. -
Men han fik den besked, at infor-
mationer om hjemmestyre Ikke
var tilgængelige for alle.
Derefter ebbede debatten ud.
Men jeg vil spørge: Hvad er
det for nogle hemmeligheder, I
har?
I sin redegørelse om hjemme-
styrekommissionens arbejde siger
Jonathan Motzfeldt, at alle parti-
er i kommissionen støtter, at der
ikke sker nedskæringer af grøn-
landsbevillingerne. Men nedskæ-
ringerne er allerede begyndt. Det
gælder bl. a. børneinstitutioner. -
Parolen „KGH er til for dem“ -
gælder den ikke for bygderne?
På forhånd tak
En bygdebeboer.
Handelsinspektør Aage Chem-
niitz, KGH, svarer hertil:
Vi er meget utilfredse med denne
landsrådsbeslutning.
Lars Chemnitz finder det mær-
keligt, at afholdsforeninger blan-
der sig. Men jeg kan godt forstå
det.
På grund af boligmangel bor
vore voksne børn stadig hos os. -
Landsrådets beslutning om spiri-
■tusratiionering indebærer, at vi i
vor husstand har ret til at købe
21 kasser øl om måneden!
Nuværende landsrådsmedlem-
mer vil stille op til Landstinget,
medlemmer, som har været med
til at vedtage en beslutning uden
hoved og hale.
Fremtiden lover ikke godt.
Holger Thomassen.
AG har forelagt læserindlæg-
get for fuldmægtig i Landsrådets
sekretariat Jakob Janussen, som
har følgende kommentar:
- Det er ikke korrekt, at informa-
tionerne om ihjemmestyret ikke
er tilgængelige for alle. - I det
nævnte tilfælde drejede det sig
om et referat fra et møde i et
underudvalg under kommissio-
nen, og de almindelige regler er,
at referater fra kommissionens
■møder, herunder også underkom-
missionsmøder, ikke udleveres. -
Men efter hvert møde er der
■sendt pressemeddelelser ud, lige-
som der har været holdt mange
pressemøder. Og langt de fleste
arbejdsdokumenter er blevet
sendt ud til pressen, efterhånden
som de har været behandlet.
Jakob Janussen gør opmærk-
som på, at sekretariatet og med-
lemmer af kommissionen har
rejst land og rige rundt til de-
batter om hjemmestyret, hvor
alle, der var interesserede, kunne
stille spørgsmål - og få svar. -
Via G.O.F. er der udsendt otte
forskellige pjecer om de forskel-
lige områder, som skal overtages
af hjemmestyret. De er kommet i
et meget stort oplag. I bygderne
og i byerne 'ligger de fremme til
gratis udlevering på offentlige
steder.
Om nedskæringerne siger Ja-
kob Janussen, at det beløb, staten
giver til Grønland, bliver det
samme efter hjemmestyrets ind-
førelse. Forandringen ligger i, at
hjemmestyret og kommunerne
■selv skal administrere beløbene,
som det vil blive udbetalt i form
af bloktilskud. Beløbets størrelse
Officielt
Under 1. november 1978 er følgen-
de optaget i Aktiese’skabsregiste-
ret, Afdelingen for Anpartsselska-
ber:
„BERG LARSEN, GODTHÅB
ApS, hvis hjemsted er Godthåb
kommune, Grønland. Postadresse:
Esajasvej 16, Postboks 127. Godt-
håb, Grønland. Selskabets vedtæg-
ter er af 27. december 1977 og 12.
juli 1978. Formålet er at drive
virksomhed med handel og agen-
tur og dermed beslægtet virksom-
hed. Indskudskapitalen er 50.000
kr. fuldt indbetalt, fordelt i anpar-
ter på 500 kr. eller multipla heraf.
Hvert anpartsbeløb på 500 kr. gi-
ver 1 stemme. Der gæ’der ind-
skrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 3.
Bekendtgøre’se til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev. Stiftere
er: Kontorassistent Solmei Trolle,
elektromekaniker Kaj Frederik
Trolle, kontorleder Ralph Berg
Larsen, alle af Postboks 127, Godt-
håb. Grønland. Direktion: Nævnte
Ralph Berg Larsen. Selskabet teg-
nes af en direktør alene. Se’ska-
bets revisor: Revisionsfirmaet
Lars Johnsen, Postboks 83. Suk-
kertoppen, Grønland. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret. Før-
ste regnskabsperiode dog: 27. de-
cember 1977-31. december 1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 23. november 1978.
fastsættes for en tre-årig periode
ved lov, og i den mellemliggende
tid sker der en regulering efter
bruttofaktorindkomsten i Dan-
mark - det er en målestok for
den samlede produktion i Dan-
mark.
Inden for f. eks. skolevæsenet
og socialvæsenet er der visse ho-
vedprincipper, der skal resepek-
teres for at staten vil yde tilskud.
Inden for skolevæsenet er der f.
eks. den betingelse, at der skal
indføres ni års skolepligt i stedet
for den nuværende syv års skole-
pligt. Men inden for andre områ-
der, f. eks. Landstingets admini-
stration, overtager hjemmestyret
hele området, også financierin-
gen.
Det er meget fristende at sige ja
til hjemmestyre. Men jeg vil fo-
reløbig sige nej, fordi jeg ikke
mener tidspunktet er inde. Jeg er
betænkelig ved at sige ja nu på
grund af en række forhold, som
jeg vil skitsere.
Jeg vil sige nej til hjemmestyre
på nuværende tidspunkt fordi det
grønlandske ord for hjemmesty-
re ikke svarer til de faktiske for-
hold, som vil herske under hjem-
mestyre. Vi har på grønlandsk et
ord for hjemmestyre, som bety-
der, at vi skal gøre tingene selv
uden alt for mange kivfakker. -
Det er vi slet ikke modne til end-
nu. Jeg er ikke tilfreds med, at
man er så opsat på at overtage
styringen med tilskudspengene.
Vi skal være taknemmelige for
Danmarks tilskud til Grønland,
men så længe det danske perso-
nale er så stort heroppe, ved vi på
forhånd, at hovedparten af pen-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
gene vil vende tilbage til Dan-
mark.
For det andet vil jeg sige nej,
fordi jeg mener, at man tager for
lidt hensyn til spiritussens øde-
læggende virkning ved overgan-
gen til hjemmestyre. Lars Chem-
nitz siger, at det er beklageligt, at
spiritussen nu drages ind i hjem-
mestyreproblematikken. Men det
er endnu mere beklageligt, at
man er så ivrig for at overtage
styringen med pengene og ikke
tænke på, at borgerne afkræftes
af spiritussens ødelæggelse.
For det tredie vil jeg sige nej,
fordi jeg ikke tror, at forskelsbe-
handlingen af bygderne vil ophø-
re, når hjemmestyre er indført. -
Det er betænkeligt at indføre
hjemmestyre, så længe der er for-
skelsbehandling også blandt lan-
dets egen befolkning.
Anthon Jeremiassen,
Ausiait.
Danmark er fladt
og meget
varmt og der er
ingen is-
og derfra
kommer
vores ny
fiskerikonsnlent
Jeg har fundet ud af, at vi grøn-
landske fiskere har fået os en
konsulent, igen en dansker. - En,
■som aldrig nogensinde i sit liv har
sat en pilk ud i et grønlandsk
farvand og som ikke kan tale
med grønlandske fiskere og som
ikke har noget som helst kend-
skab til grønlandske fiskeripro-
blemer.
Jeg vil gerne spørge, hvordan
■er det man bærer sig ad med at
skaffe konsulenter? Kan I virke-
lig ikke finde et egnet emne til
denne stilling i Grønland?
Det er fuldstændig korrekt, at
fiskerne i Grønland virkelig har
brug for en konsulent. Men det
største problem er, at man ikke
kan tale med ham uden tolk. -
Nøjagtig det samme skete for ti
år siden: Man ansatte én man ik-
ke kunne tale med, og det hjalp
ikke meget. Selv om der var mas-
ser at lave, forlod han stillingen
efter ti års forløb. Nu er det nøj-
agtig samme type, man sætter i
stillingen, selv om behovet for
en fiskerikonsulent er blevet me-
re aktuelt end nogen sinde. Jeg
ved, at den nyansatte konsulent *
har været fisker i Danmark. Men
vi ved hvor stor forskel der er
mellem Grønland og Danmark. -
Vi kan blot kigge på fjeldene i
Grønland. De er af klippe, og når
vi kigger på Danmark er det
sand og marker, og der er meget
varmt og ingen is.
M. Heinrich.
Det er rigtigt, at KGH i tres-
serne antog sloganet „KGH er til
for Dem“. Omend vi, som de fle-
ste vil have bemærket, har hen-
lagt denne efterhånden fortær-
skede .parole, søger vi fremdeles,
at være til for det grønlandske
samfund - herunder for den en-
kelte borger.
Imidlertid er det jo en kendt
sag, at mange goder først kan
skabes, når der findes det fornød-
ne befolkningsgrundlag (økono-
mien). Et forhold, som vi her i
Grønland nok i langt mindre grad
er opmærksomme på end så man-
ge andre, der lever inden for me-
re normale samfundssystemer.
KGH etablerede allerede i tres-
serne en frysekæde, så det i alt
fald i sejlsæsonen blev muligt, at
transportere kød, fisk m. m. ikke
alene til og fra Danmark, men
også byerne imellem samt have
forsendelserne korttidsopbevaret
på fryselager indtil afsendelse el-
ler udlevering.
Denne kæt^e har det desværre
ikke været muligt at udvide til
også at omfatte bygderne, da det
økonomiske grundlag ikke er til
■stede. Jeg kan da i den forbindel-
se oplyse, at det er overordentligt
vanskeligt at udstrække ordnin-
gen til Danmark, hvor modtager-
ne er henvist til afhentning et par
enkelte steder.
I forbindelse med bygningen af
KGH’s nyeste og største distrikts-
fartøjer, der besejler bygderne i
distrikter med mange og dertil
■store bygder, er der blevet ind-
passet mindre frysebokse, så det
af brevskriveren rejste ønske kan
imødekommes omend i begrænset
omfang.
Sluttelig skal jeg ikke undlade
at henlede opmærksomheden på,
at al fryselast, der indleveres til
forsendelse på forhånd skal være
indfresset. Det er et krav fra ve-
terinærmyndighederne, at ikke
indfrosne varer (forsendelser) ik-
ke må indsættes på vore fryse-
lagre, hvad enten disse er på
land eller ombord på skibene (di-
Lriktsfartøjerne).
erxaimajuk!
atuagagssiaK kalåtdlisumaK
OKausertalik
Atuagagdliutinik niorKuteKartar-
fingne tamane pisiarisinauvat
Spørgsmål til
handelsinspektøren
Foreløbig siger jeg
nej til hjemmestyre
31