Atuagagdliutit - 07.12.1978, Blaðsíða 32

atuartarturt agdlagait. læserne skriver
Nu må vi ikke drikke
så meget - og hvad så?
Overskriften vil uden tvivl undre
de fleste, men jeg skal forsøge at
forklare, hvorfor jeg har valgt
den.
Spiritus og problemerne i dens
kølvand er blevet diskuteret til
bevidstløshed i mange, mange år,
som samfundsproblemer der skal
løses.
Selv om de er blevet diskuteret,
har man ikke kunnet finde nogen
løsning - af mange umiddelbart
uløselige årsager.
Vi mener, at hele samfundet
skal være med til at finde en løs-
ning. Landsrådet har efter fler-
tallets ønske truffet en beslut-
ning i form af en rationering. -
Men vi må sandelig ikke tro, at
problemet derved løses.
En masse tid bliver spildt på
grund af spiritusnydelse.
Ved at vedtage en spiritusfor-
brugsbegrænsende foranstaltning
vil man redde folk fra den så-
kaldte „spiritussens forbandelse".
Efter min mening kan vi ikke
reddes fra den forbandelse bare
ved at begrænse vor adgang til
at skaffe os spiritus. Hvis man
begrænser eller fratager folk de-
res adgang til at skaffe sig spiri-
tus, må man til gengæld give dem
noget de kan tage sig til, til gavn
for den enkelte eller for samfun-
det som helhed på længere sigt. -
Ved at sige give dem noget mener
jeg i'kke, at det er det offentlige,
der skal give dem noget. Efter
min mening er vi blevet for af-
hængige af det offentlige (de an-
dre). Vi er blevet så forvænte, at
vi er blevet mere eller mindre
passive og initiaivløse og opfører
os som om vi er blevet ude af
stand til at foretage os noget som
helst selv. På den anden side er
det ikke mærkeligt, at vi er ble-
vet sådan.
I gamle dage måtte man sande-
lig selv arbejde for at opnå for-
skellige goder, f. eks. måtte man
selv bygge hus, båd m. v. Efter
ændringen af samfundsstruktu-
ren ændrede forholdene også, så-
ledes at man f. eks. ikke længere
behøvede at bygge hus m. v. selv.
I kraft af den omtalte sam-
fundsstrukturændring indførtes
en masse cs fremmede forhold. -
Der indførtes regler på alle om-
råder, uden at spørge først, om
alle disse regler nu passer til vor
livsform - om de kan bruges i
vort land. Reglerne var stort set
udformet efter forhold i andre
samfund, de er så forskellige fra
det samfund vi lever i, i lande
med helt andre normer. Vi blev
fremmedgjorte i vort eget land
ved indførelse af en hel masse
fremmede ordninger. De blev ind-
ført uden at vi først fik forkla-
ring på, hvad de betød, hvilke
konsekvenser de fik for vor livs-
form. Vi fik dem serveret næsten
uden videre, og vi havde værsgo
at rette os efter dem.
På -alle måder er vi blevet et
folk, der blev hjulpet og plejet og
styret uden at behøve at gøre no-
POSTBOX 69
3900 GODTHÅB
TLF. 2 12 80
DER ER
RÆS PÅ
MAND
Medgavesæt nr. 2 til
198,- kr. kan du bygge
en nøjagtig model
(2,50 x 1,10 m) af den
kendteste motorbane
i Danmark,
iJyllands-Ringen,
y Hvis du starter med
at købe sæt no. 1 til 98,-
kan du sidenhen købe suppte-
mentsdele, og på denne måde
udbygge din bane til det store format.
Denne model af Jyllønds-Ringen
kan bygges af sættet, der koster
Transformator

Frakørsel sspor Uge-spor
IMS for 2 stk.
15§S
w portal
Vinket-krydsspor 1 4— Yardley Ford 15~
.Stejlkurvespor
Chikanespor
Benz-raeer
Håndspeeder
Omgangsteeller-spor
□ Jeg ønsker julebrochure tilsendt □ Jeg bestiller her
get selv. Vi fik ikke tilbud om n,
get konstruktivt vi kunne be-
skæftige os med i vor fritid i
stedet for de ting vi førhen har
beskæftiget os med. Vi behøvede
faktisk ikke engang at tænke selv
- andre tænkte for os, samtidig
med, at vi fik alting leveret fær-
digsyet.
Hvad skal vi så bruge den me-
gen fritid til vi derved havde få-
et?
Jeg ved, at der findes mange
forskellige foreninger. Med fare
fer at fernærme nogen vil jeg si-
ge, at de mange foreninger efter
min mening ikke har udrettet no-
get videre samfundsgavnligt, idet
de køres mere eller mindre som
lukkede foreninger, -der stort set
kun varetager medlemmernes in-
teresser.
Der findes f. eks. flere afholds-
foreninger med samme grundidé,
men som arbejder hver for sig. F.
eks. er der 4-5 forskellige, så vidt
jeg ved. Jeg har -altid forestillet
mig, at de, såfremt de etablerer
et samarbejde i stedet for at ar-
bejde hver for sig, så får deres ar-
bejde meget mere indhold til
gavn for en større kreds i sam-
fundet. For jeg går ud fra, at de
kæmper for samme sag? - Når
man er flere om én ting, har man
naturligvis også større kræfter.
Som sagt har man i årevis
snakket om at bekæmpe spiritus-
problemet uden at finde nogen
løsninger. Måske finder man hel-
ler ingen løsning. - Men, hvis vi
nøjes med at snakke om det uden
at finde udveje, løser vi heller al-
drig problemet. Derfor synes jeg,
at det er på tide, at man i det
mindste begynder at snakke om,
hvad der skal til for at afhjæpe
problemet.
Vi har bedt politikerne om at
træffe en eller anden begrænsen-
de ordning. De har foreslået en
ordning, de mener, man kunne
bruge, men som de fleste af os er
utilfredse med.
Så kommer jeg tilbage til min
overskrift: Hvad skal vi så tage
cs til, når vi nu ikke må drikke
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposlcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
så meget mere? Jeg er ganske
klar over, at nogen vil spørge, og
jeg vil også selv spørge: Hvad
£kal vi så gøre?
Vi kan i-kke blive ved med at
vente på, at andre, myndigheder-
ne, skal gøre noget for os. Vi kan
ikke forvente, at de skal løse vort
spiritusproblem. Det er os, der
skal og bør gøre noget. Vi må vi-
se, at vi endnu er i stand til at
gøre noget selv.
Nogen vil uden tvivl forvente,
at jeg i kraft’ af dette indlæg bør
eller vil stille forslag og frem-
komme med idéer om, -hvad man
kan gøre. Det vil jeg imidlertid
ikke gøre ud -fra den betragt-
ning, at vi i fællesskab skal prøve
at finde en udvej. Lad os i fæl-
lesskab lægge hovederne i blød
for at finde ud af, hvordan vi på
en konstruktiv måde kan udnytte
fritiden til gavn for den enkelte
og for samfundet som helhed.
Med hvilke midler, ad hvilke
veje og hvordan skal vi i fælles-
skab finde ud af, uden at vente
-på, at nogen skal hjælpe os.
Hvad mener andre mon?
Mariane Petersen,
Nuuk.
Spørgsmål til KGH
og til landsrådet
Jeg har et par spørgsmål til
Landsrådet »g de ansvarlige in-
den for KGH.
Først spiritus-restriktionerne på
restaurationerne, -så konkurrence
fra K-GH’s kantiner. Dis-se to ting
har gjort, at jeg som flere andre
ansatte inden for restaurations-
branchen har fået nedsat arbejds-
tid og dermed naturligvis også
mindre i lønningsposen.
Derfor er det jeg vil spørge
Landsrådet: Hvor henter jeg min
løn, når eventuelle yderligere re-
striktioner træder i kraft? For når
folk ikke kan få et par glas vin
til deres mad, når de en sjælden
gang -kan få råd til at gå ud at
spise, så bliver det minimalt med
gæster, og som følge deraf heller
Officielt
Under 23. november 1978 er der i
Aktiese'skabs-registeret, Afdelin-
gen for Anpartsselskaber optaget
følgende ændringer vedrørende
„GODTHÅB REVISIONSKONTOR
ApS" af Godthåb:
Ole Aagaard Bentsen er udtrådt
af, og Ole Arenho'dt Pedersen,
box 349, Godthåb, Grøn'and, er
Indtrådt i direktionen. Erik Jensen
er fratrådt som, og revisor Ole
Aagaard Bentsen, box 349. Godt-
håb. Grøn'and, er valgt til selska-
bets revisor.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 27. november 1978.
ikke brug for mere end halvdelen
af personalet.
Så til KGH-spørgsmålet.
Kan det passe, at statssstøttede
kantiner må konkurrere med be-
spisningen af håndværkere - til
lavere priser, end vi -kan køre
med på restaurant - -som det er
tilfældet her i byen?
Kok Leif K. F. Jensen,
Sukkertoppen.
Handelsinspektør Aage Chem-
nitz svarer hertil:
Brevskriveren har ganske ret. -
Det er ikke en firmastøttet kan-
tines opgave at tage konkurren-
cen op med restaurationsbran-
chen ved at bespise håndværkere.
Men brevskriveren synes at have
glemt eller måske fortier han be-
vidst baggrunden for, at kantinen
måtte træde til.
I en periode, -hvor restauranten
lukkede for middagsbespisning,
da der ikke længere kunne serve-
res spirituøse drikke til maden,
henvendte de pågældende hånd-
værkere sig til vor kantine, og i
fuld forståelse med de kommuna-
le myndigheder blev der etableret
en tidsbegrænset bespisningsord-
ning for dem.
Det er da muligt, at man kan
kalde det konkurrence; men jeg
vil dog nærmest betegne det som,
at kokken selv har bragt sig i den
uønskede situation.
32