Atuagagdliutit - 07.12.1978, Side 30

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Noget om rensdyr igen
Flere vil stadig nok huske lands-
rådets beslutning om at standse
vinterjagten af rensdyr. Jeg kom
med en kritik gennem radioavisen.
Nogle syntes, at dennne kritik var
for stærk — men jeg synes, at
den ikke var for stærk, efter som
jeg havde beviser. Og gennem ra-
dioavisens velorganiserede arbej-
de blev der skabt debat, hvor bl.
a. formanden for landsrådets
fredningsudvalg og formanden
for KNAPP gjorde indvendinger.
Selv om jeg egentlig ikke har
lyst, vil jeg alligevel kommentere
deres udtalelser. Først vil jeg
komme med en rettelse: Forman-
den for KNAPP sagde, at lokal-
foreningen i Nuuk bakkede op
bag beslutningen om at standse
vinterjagten af rensdyr. Det er
ikke korrekt, idet det ikke blev
nævnt en eneste gang i mødet.
Og hvis denne tanke havde været
fremme, må det kun bero på én
mand og kan altså ikke tages som
foreningens synspunkt.
Endelig vil jeg nævne følgende
udtalelse fra formanden for
KNAPP: at han ikke kan tro på
jægerne, når de siger, at der er
mange rensdyr. Han vil hellere
tro på videnskabsmænd, som me-
ner, at rensdyrantallet er på re-
tur.
Disse udtalelser vækker efter-
tanke, efter som de kommer fra
formanden for vores organisation.
Det tyder på, at samarbejdet med
de menige medlemmer ikke er
hans sag. Vi ved jo ellers udmær-
ket, at vi må have tillid til dem
og handle ud fra deres ønsker.
Hvis ikke vi gør det, hvor er
samarbejdet som er så nødven-
dig for os, så henne? Det er imod
organisationens ideer. Det er fan-
gerne og fiskerne, vi må have til-
lid til, efter som de har indhø-
stet mange erfaringer gennem
mange år. Det er det, jeg har
gjort ved de samtaler, jeg har
haft med jægerne, om rensdyr.
Disse erfarne jægere ved, at rens-
dyrbestanden er så stor, at be-
standen trues. Jeg har mindre til-
lid til videnskabsmænd, der næ-
sten aldrig kommer her til
Grønland og deres resultater har
en mindre kvalitet p.g.a., at de-
res viden om vort land er be-
grænset.
Jeg understregede d radioavi-
sen, at landsrådsmedlemmerne i
Den grønlandske
genfødsel
Ferie i
Europa
Køb en vogn på grænseplader
fra kr. 13.360,-.
rent a car
lej en vogn hos aut. forhandler.
Forespørgsler besvares omg.
FIAT CENTRET - Ringkøbingvej
99-101, DK 7400 Herning
Tlf. 07-12 63 33 aften 07-26 82 33
jeg er ked af at skulle kritisere
redaktør Jørgen Fleischer for at
have fulgt for lidt med i forhol-
dene. Det gælder hans artikel i
AG nr. 43, hvor han som sædvan-
lig tvivlende forsøgte at rive sine
læsere med sig over på sin side. -
Jeg beder om, at det største blad
i vort land, bladet som får tilskud
fra Landskassen, må bestræbe sig
på at være objektiv, især når det
gælder artikler fra bladets med-
arbejdere.
Julut, du kan nok næppe fore-
stille dig, at samtlige franskmænd
efter revolutionen var med til at
forfatte landets nye grundlov, og
at de allesammen var med til at
få landet op at stå igen. Jeg har
ingen grund til at tro det. Det er
nu 100 år siden, danskerne ind-
førte demokrati. Jeg tvivler også
meget på, at hver eneste dansker
var med til at bygge landet op.
Demokratiets smidigste værktøj
er, at de folkevalgte bygger lan-
det op i vælgernes sted.
Smidighed skal der til, hvis et
foretagende skal hvile på et sundt
grundlag. Alle skal kende deres
plads i samfundet og arbejde for
landets vel.
Afdelingssygeplejerske
Følgende tjenestemandsstilling under sundhedsvæsenet er le-
dig og ønskes besat 1. februar 1979.
Afdelingssygeplejerske med foreløbig placering ved røntgen-
afdelingen, Dronning Ingrids Hospital, Godthåb.
Stillingen som afdelingssygeplejerske er klassificeret i den
grønlandske 'lønramme 17. Til ikke-hjemmehørende tjeneste-
mænd og tjenestemandslignende ansatte ydes grønlandsbo-
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan und-
tagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning svarende
til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse ikke
ønskes, bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbevis
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til Landslæ-
gen, Box 76, 3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 18. januar 1979.
atorfik xulåne pineKartox pivdlugo ersserKingnerussumik på-
siniaissoKarsinauvoK ■kommunekontorimut sagfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
Vi har endelig mulighed for at
rodfæste grønlandiseringen.
Vi får pligt til for alvor at ska-
be Kalåtdlit-nunåt, grønlænder-
nes eget iland og værne om den
nationale bevidsthed.
Jeg hilser hjemmestyret vel-
kommen med disse ord:
Selv om jeg vågner med kæm-
petømmermænd dagen derpå, vil
jeg betragte det som den grøn-
landske genfødsel, som enden på
vor mangel på selvtillid og rod-
løshed. Ved samme lejlighed vil
jeg mindes mine stærke forfædre.
Jeg vil ære dem, når vi langt om
længe skal genoptage deres rolle i
deres land, og jeg vil love mig
selv, at jeg vil følge de kloge
menneskers eksempel.
Lad os værne om det land, som
er vort, og lad os ære befolknin-
gen og indbyde den til samarbej-
de. Vort mål må være: Et folk,
som tror på sig selv, et sundt og
et muntert samfund.
Hjemmestyrets indførelse skal
ikke blive skuffelsens dag, men
nedlæggelse af grundstenen til
det nye Grønland.
Anda Adolfsen.
Det kan godt være, jeg har fulgt
for lidt med i forholdene i Grøn-
land. Men fra min barndom i fan-
gerdiistrikterne ved jeg én ting: -
En hundekusk, hvor ivrig han end
er, er ikke ret meget værd, med-
mindre han har hunde til sin rå-
dighed.
Vi er fuldstændig enige om, at
vi skal have hjemmestyre. Vi har
bare en divergerende opfattelse
af, hvornår det skal være.
Men venlig hilsen.
Julut.
alt for ringe grad samarbejder
med deres vælgere og med orga-
nisationerne. Lad mig komme
med et eksempel.
Jeg blev valgt ind til KNAPP’s
hovedbestyrelse på generalfor-
samlingen i juni 1977, og derefter
blev jeg valgt til forretningsud-
valget. Derefter blev der i for-
retningsudvalget enighed om, at
alle sager, der vedrører fiskeriet
cg fangererhvervet, skulle drøftes
mellem KNAPP’s forretningsud-
valg og interesserede landsråds-
medlemmer, før de bliver taget
op i landsrådet. Jeg gik varmt ind
for det forslag, det var jo kun en
selvfølgelighed. Men dette er al-
drig blevet realiseret, selv om
landsrådet i mellemtiden har
holdt tre samlinger, hvor rådet
har taget mange sager op, der
vedrører fiskeriet og fangerer-
hvervet.
Jeg vil også nævne, at jeg mod-
sætter mig enhver form for rov-
drift på levende ressourcer i vort
land, dei gælder også rovdrift på
fangstdyr, der har betydning for
vore levevilkår. Men jeg mener
ikke, at jagten på rensdyr er så
stor, at deres eksistens trues. Jeg
bygger mine udtalelser på sam-
taler med erfarne rensdyr jægere,
som jeg har tillid til; det skyldes
også at jeg selv hvert år tager til
jagtområderne, hvorfra jeg hen-
ter mange informationer om
rensdyrbestanden.
Derfor er landsrådets beslut-
ning forkert. Beslutningen må
ændres. Lad sommerjagten blive
forkortet med en halv måneds tid
og med samme regler som i vin-
terjagten. De nugældende be-
stemmelser om vinterjagten skal
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
forblive uændret. Hvis landsrå-
det havde besluttet det, havde
det været mere tilfredsstillende
for alle parter.
Jeg vil til slut bemærke, at
landsrådet som regel ikke ønsker
at ændre bestemmelserne om
sommer jagten af rensdyr, selv om
mange andre aktiviteter finder
sted netop på dette tidspunkt.
Men i vinterhalvåret er beskæf-
tigelsen minimal og derved får
dette dyrs betydning for økono-
mien, beskæftigelsen og forsynin-
gen af kød.
Ved nærmere analyse af be-
slutningen, kommer man frem til
at landsrådet kun ønsker at fa-
vorisere lystjægere.
Jeg ville ønske, at formanden
for KNAPP på sine medlemmers
vegne vil dette med glæde.
Nikolaj Heinrich.
Den tredie mulighed
Der er naturligvis 3 muligheder
for stemmeafgivning ved den vej-
ledende afstemning om hjemme-
styret i januar. Logikken må ha-
ve svigtet for AG’s medarbejder
i nr. 45, hvor det blev fremhævet
at det var enten ja eller nej på
stemmesedlen. Hvorfor var mu-
ligheden for at stemme blank
udeladt? Sådan er det da ellers
ved alle andre afstemninger.
Jamen betyder det da så me-
get kunne man spørge. Ja det gør
det da i høj grad, idet man kan
tænke sig flere grunde til at folk
vil stemme blank.
F. eks. den kendsgerning, at der
ikke er oplyst om alternativet
til hjemmestyre.
F. eks. at man ikke vil sige ja,
men frygter at et nej skulle be-
tyde at forholdene fortsætter
deres skæve gang.
F. eks. bevidstheden om, at det
alligevel er det danske Folke-
ting der har afgjort sagerne, u-
anset hvad den grønlandske be-
folkning siger.
F. eks. for at vise at afstemningen
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste
Grammofonplader - kassettebånd - guitarer - harmonikaer -
orgler - forstærkere - violiner - blæseinstrumenter og alle
andre musikinstrumenter samt noder.
Kort sagt ALT I MUSIK
ekspederer hurtigt og momsfrit. Telegramadr.: CHRISMUSIC
Algade 44
4760
Vordingborg
er totalt overflødig, når de an-
svarlige politikere alligevel ta-
ler om hjemmestyret som om
det allerede er vedtaget. Det
drejer sig altså kun om en be-
kræftende afstemning.
F. eks. at man er imod, men fryg-
ter at et nej skulle føre til løs-
rivelsestendenser.
F. eks. at man viille demonstrere,
at der 'ikke har været oplysning
nok.
Eller man kunne på valgdagen
simpelt hen være d tvivl og så
stemme blankt.
Der kunne opregnes endnu flere
grunde, men lad det være til-
strækkeligt for at understrege, at
der rent faktisk er 3 muligheder
ved den vejledende afstemning
om hjemmestyre.
F. H. Christensen,
Nuuk, den 19. november 1978.
Det korte af
det lange
Hr. redaktør.
I forbindelse med, at jeg har
besvaret et konkret spørgsmål,
har jeg været så uforsigtig at ud-
tale mig om klager i almindelig-
hed, hvilket din journalist har
udbredt over et urimeligt stort
stykke tålmodigt papir.
Det er nu ikke indholdet, jeg
vil gøre vrøvl over.
Men jeg vil ikke finde mig i, at
din journalist hævder, at jeg har
brugt udtrykket „det korte og det
lange". Jeg er — bortset fra lidt
sønderjydsk dialekt — i enhver
henseende i stand til at tale or-
dentlig dansk. Det hedder selv-
følgelig: „det korte af det lange".
Det er jo også det, udtrykket be-
tyder.
E. S. Henningsen, fm.
30