Atuagagdliutit - 07.12.1978, Blaðsíða 19

sulexatigmgneK 1979
pivdlugo LO SIK-lo
atautsi mérssuåsassut
nutåmik pingårnertut isumaKatigissutigssaK SIK DA-
vdlo akornåne imaKa decemberime autdlartisaoK.
Københavnime atautsiminerme
SIK LO-vdlo akornåne isumaKa-
tiglssutigineKarpoK suleKatiging-
neK pivdlugo atautsimérssuar-
nigssaK Sulissartut Højskoliåne
K’aKortume aussame 1979. tamå-
na inerneruvoK septemberime
SIK-p atautsimérssuarnerane au-
lajangerneKarsimangmat SIK-p
LO-vdlo suleKatigingnerat ang-
nertusarneKåsassoK.
kåtuvfingme sujuligtaissoK 0-
dåK Olsen:
— pitsaussorujugssuarmik isu-
maKatigingniarpugut LO-p sivni-
ssuilo, ilåtigut sujuligtaissup tug-
dlia, Knud Christensen, ilagalugo.
— Marmorilingme isumaKatigi-
nglneK sujorna pissoK pivdlugo i-
sumaKatiglnglssutaussut tamar-
mik pérneKarput. isumaKatigi-
ssutigårput, suleKatigingnerput
angnertusarneKåsassoK åssigingit-
sutigut, månåkutdlo igdlugigdlu-
ta pivfigssaKardluarpugut piarér-
såsavdlugit tamatumane sujuner-
sutigssat atautsimérssuarnigssa-
mik pilerssårumut.
Marmorilingme isumaKatiginginerup
kinguneranik
sujorna Marmorilingme isumaita-
tiglngineK ilåtigut naggateKarpoK
protokollatimik imalingmik aker-
— Hvis EF’s ministerråd godken-
der det forhandlingsoplæg, som vi
nu har fremlagt for EF-kommis-
sionen, så betyder det større pro-
duktion i det grønlandske fiske-
rierhverv i 1979, siger landsråds-
formand Lars Chemnitz til AG.
Lars Chemnitz var ordfører for
den dansk-grønlandske delegati-
on, som i sidste uge fremlagde
forslag til 1979-kvoterne over for
EF-kcmmissionens afdeling for
fiskerianliggender i Bruxelles.
Lars Chemnitz siger, at det grøn-
landsk-danske oplæg blev positivt
modtaget og er foreløbig akcep-
Folkeafstemning —
måske 17. januar
Den 17. januar bliver sikkert af-
stemningsdato for hjemmestyret.
Landshøvding Hans Lassen siger
til radioavisen, at han agter at
udskrive folkeafstemning til den
dato. Men den rigtige dato fore-
ligger først, når hjemmestyrelo-
ven og dens følgelove er stadfæ-
stet.
dierit mardluk, Kavdlunåt sulisit-
sissut penatigigfiat (DA) SIK-lo
1978 nåtinago isumaKatigingniu-
texalisassut isumaKatiglssutigssa-
mik pingårnermik nutåmik.
tamåna pingigpat nævnimik
pilersitsissoKåsaoK akerdleringnit
tamanit mardlungnik sivnisso-
KarfigineKartumik åmalo agtumå-
ssuteKångitsumik atautsimik isu-
maKatigigsaissugssamik, Kavdlu-
nåt isumaKatigigsaissartuata tor-
xagånik. isumaKatigigsaissugssaK
tåssåusaoK inuk Kalåtdlit-nunåne
sulivfeKarnermik påsisimassaKar-
dluartoK.
isumaKatigingniarneK kalåtdlisut
tamåna pivdlugo OdåK Olsen o-
KarpoK:
— aulajangiusimavavut piuma-
ssarissavut mardluk isumaKati-
gingniarnigssane tåukunane, su-
jugdleK tåssa atautsiminigssat Ka-
låtdlit-nunåne ingerdlåneKåsassut,
isumaKatigissutigssap pingårne-
rup nutåp atuvfigssåne.
åipagssånik isumaKatigingniar-
nerit kalåtdlisut ingerdlåneKåsa-
ssut, perKutigalugo isumaKatigi-
ssutigssaK pingårneK kalåtdlisut
ilusilersorneKåsangmat, imailiv-
dlugo, kalåtdlisut oKausertaKå-
savdlune inatsisitigut najorKuta-
rineKartugssamik.
teret på alle væsentlige punkter.
— Naturligvis er der områder,
hver vi kunne have tænkt os lidt
bedre resultater, men det vil der
altid være efter en forhandling
mellem to parter, siger Lars
Chemnitz.
Det er EF’s ministerråd, som
skal foretage den endelige god-
kendelse, og det ventes at ske i
december.
TORSKEKVOTEN ØGES MED
MINDST 10.000 TONS
M.h.t. torskekvoten er havbiolo-
gernes fortsatte råd „intet fiske-
ri". Men fra grønlandsk side er
foreslået en forhøjelse af kvoten
fra i år på 25.000 tons til i alt
35.000 tens plus ekstra 3.000 tons
ved østkysten. Hele kvoten øn-
skes forbeholdt grønlandske fiske-
re.
En afgørende ændring kan ven-
tes m.h.t. rejekvoten. Den er for
indeværende år fastsat til i alt
40.000 tons, hvoraf grønlandske
fiskere måtte ’iske 18.000 tons.
Det ligger i dag klart, at man
ikke når dette tal. Totalkvoten
OdåK Olsen nangigpox: — må-
nåkut ukiune 250-ine Kavdlunåt
CKausé atugagssariuarsimavavut,
isumaKatigissutit pingårtut kalåt-
dline inuiaKatigingne pigångata.
sulivfingnut tungassunik peKati-
gigfingne kinguneKarsimavoK u-
— isumaKatigingniarnerme OKat-
dlisigssiat EF-kommisionimut
sarKumiussavut EF-ip ministerrå-
dianut akuerineKarpata 1979-ime
Kalåtdlit-nunåne aulisarnermik
inutigssarsiornermme niorKutig-
ssiornermik angnerusumik naga-
taxåsåput, taima OKarpoK lands-
rådip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz Atuagagdliutinut.
fer rejer for 1979 er foreslået ned-
sat fra 40.000 tons til 29.500 tons,
hvoraf 16.500 tons skal forbehol-
des grønlandske fiskere. — Og vi
knytter een betingelse til de 29.500
tens, nemlig at 68. nordlige bred-
degrad skal være grænsen for
fremmede fiskeres rejefiskeri, si-
ger Lars Chemnitz. — Hvis det-
te ikke kan accepteres, kan vi
kun gå ind for en totalkvote på
27.000 tons.
KVOTEN FOR RØDFISK MERE
END FORDOBLES
Kvoten for skolæst er uændret
sat til 8000 tons, hvoraf 2000 tons
forbeholdes grønlandske fiskere.
På samme måde er kvoten for
hellefisk foreslået uændret til i
alt 25.000 tons med 8.500 tons for-
beholdt grønlandske fiskere.
Kvoten af rødfisk foreslås øget
fra 13.000 tons til 28.000 tons i
1979. — Men her betinger vi os,
at al fangst af rødfisk forbydes i
visse områder, hvor torskefiske-
riet finder sted. Det er for at for-
hindre nye problemer med altfor
store „bifangster" af rødfisk, si-
ger Lars Chemnitz.
-h.
vagut nugtertariaxartardlutigik
isumaKatigissutit akigssarsianut
tungassut isumaKatiglssutitdlo av-
dlat Kavdlunåtumit kalåtdlisumut.
paitsuinerpagssuarnik pissoKar-
tarsimavoK erKordluinångitsunig-
dlo, uvagutdlo pivfigssarujugssu-
aK atortarsimavarput ilaussorta-
vut navsuiåuniardlugit isumaKa-
tigissutit imåinik. taima inger-
dlåinarsinåungilaK.
— Kaxugo isumaKatigingniarne-
rit autdlartisåpat?
— tamatumuna Kavdlunåt suli-
sitsissut peKatigigfiat autdlarte-
riartugssauvoK. Nungme atautsi-
minigssamut uvagut aggersaisi-
mavugut, kisiåne akornutigssa-
KarsimavoK. sule nautsorssutigår-
put tåukua suliniutigisagåt ukiup
nånginerane nåpeKatigingnigssar-
put, tåssa decemberip ingerdlane-
rane.
Lars Chemnitz OKalugtuvoK
danskit-kalåtdlit autdlartitåinut,
tåuko sapåtip akunere kingug-
dlerme 1979-ime pissagssat kig-
dlilerutigssåinut sujunersumik
saricumiussiput suliagssat aulisar-
nermut tungassut pivdlugit Bru-
xellesime EF-kommisionip ingmi-
kortortaKarfianut. Lars Chemnitz
OKarpoK, kalåtdlit-danskit OKatdli-
sigssiait ilagsivdluarneKarsimassut
ingmikortunilo pingårnerne tama-
ne akuerineKaratdlarsimavdlutik.
— soruname suliagssaKarfit i-
låine pitsaunerulårtunik angu-
ssaKarnigssaK kigsautiginarsinau-
sinaugaluarpoK, kisiåne igdluatu-
ngerit mardluk isumaKatigingni-
arérneratigut taimåituåinartarpoK,
Lars Chemnitz taima OKarpoK.
inissutaussumik akuersisuteKar-
tugsax tåsauvoK EF-ip minister-
rådia, ilimagineKarpordlo decem-
berime tamåna piumårtOK.
sårugdligtagssat amerdlisassut
m'ngnerpåmik
10.000 tonsinik
sårugdligtagssat pivdlugit imap
umassuinik ilisimatut sujunersu-
tåt unaujuarpoK „sårugdlingniar-
toKåsångilaK". kisiåne kalåtdlit
tungånit ukioK måna sårugdlig-
tagssat 25.000 tonsiussut Kagfarne-
Karnigsåt sujunersutigineKarsima-
vok katitdlugit 35.000 tonsinut å-
malo ingmikut 3.000 tons Tunume.
kigsautigineKarpoK pissagssat ta-
maia Kalåtdlit-nunåne aulisartu-
nit pissagsarineKåsassut.
rejertagssat pivdlugit avdlångu-
teKardluinarnigssaK ilimagineKar-
sinauvoK. ukioK måna rejertagssat
aulajangerneKarsimåput katitdlu-
Marmorilingme isumaKatiglssut
nutåK
isumaKatigissutip pingårnerup sa-
niatigut SIK isumaKatigingniar-
tugssauvoK aningaussarsianut i-
sumaKatigissutigssamik nutåmik
kalåtdlit Marmorilingme sulissut
pivdlugit Kavdlunåt sulisitsissut
Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsissut
peKatigigfiånik (FADVIG), isu-
maKatigingniarnerit tåukua SIK
ingerdlåniarpai LO-p FADVIG-
imik isumaKatigingningniarnig-
ssamut pilerssårusiå LO-p Mar-
morilingme ilaussortainut tunga-
ssok peKatigalugo. LO-p SIK-vdlo
sujunersutitik Marmorilingme i-
sumaKatiglssutigssamut nutåmut
tungassut tuniutugssauvait 1. de-
cember ukioK måna sujorxutdlu-
go. månåkutdlo atutussoK isuma-
Katigissut atorungnaertugssauvoK
28. februar 1979. -h.
git 40.000 tonsinut, tåukunånga
Kalåtdlit-nunåne aulisartut pissa-
risinauvdlugit 18.000 tons. uvdlu-
mikut nalunarungnaersimavoK
kisitsisit tåuko anguneKarsinåu-
ngitsut. 1979 pivdlugo rejertag-
ssat sujunersutigineKarsimåput i-
kilisineKåsassut 40.000 tonsinit
29.500 tonsinut, tåukunånga 16.500
tons Kalåtdlit-nunåne aulisartu-
nut pissagssaritineKåsavdlutik. —
åmalo 29.5000 tonsinut tåukunu-
nga atautsimik pissutigssaKartit-
sivugut, tåssa avdlorniussat a-
vangmukartut 68-iat nunat ardla-
miut anliartuisa rejerniarnerånut
kigdleKarfiusaoK, Lars Chemnitz
taima OKarpoK. — tamåna akueri-
nexarsinåungigpat pissagssat ta-
marmiuvigut 27.000 tons taimåg-
dlåt akuerssissutigisinauvarput.
sulugpågartagssat mardloriaut
sivnerdlugo amerdlisut
ingminguit imalunit tupissutit piv-
dlugit avdlångortitsinane 8.000
tons aulajangerneKarpoK, tåuku-
nånga 2.000 tons Kalåtdlit-nunåne
aulisartunit pissagsarititagssauv-
dlutik. taimåtaoK iliordlune Kale-
raligtagssat avdlångortinagit suju-
nersutigineKarput katitdlugit
25.000 tonsinut, tåukunånga
8.500 tons Kalåtdlit-nunåne auli-
sartunit pissagssarineKåavdlutik.
sujunersutigineKarpoK 1979-ime
sulugpaugartagssat amerdlineKå-
sassut 13.000 tonsinit 28.000 tonsi-
nut.
- kisiåne pissutigssarititarput
imap ilaine sårugdlingniarfiussu-
ne sulugpaugarniarneK inerterKu-
tåusassoK. tamatumuna ajornar-
toriutit nutåt akornuserniarneKar-
put sårugdlingnik amerdlavatdlår-
tunik,, tapussivdlune" pissaKar-
nigssaK pivdlugo, Lars Chemnitz
OKarpoK.
h.
WALTER J E55EN s&Øs
Hårdttræ — Trælast — Krydsfiner — Isole-
ringsplader — Plasticplader — Branddøre m.v.
mångertumernit — Kissuit åssigingitsut —
krydsfinerit — pladerssuit plastikiussut —
ikuatdlalernigssamut matut avdlatdlo.
son RINGVEJ 27. 2600 GLOSTRUP TELEX 33224
Udsigt til en større
produktion i 1979
i fiskerierhvervet
Torskekvoten for grønlandske fiskere kan forventes
øget 25.000 tons i 1978 til 35.000-38.000 tons i 1979.
aulisarnfkut 1979
tunissagssiorfiuv-
dluarnerusagunartOK
kalåtdlit aulisartuisa pissagssait ilimagineKarput
amerdlineKasassut 1978-ime 25.000 tons-init 35.000-
38.000 tonsinut 1979-ime
19