Atuagagdliutit - 07.12.1978, Blaðsíða 34

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Hvad vil de bruge
hj emmestyret til?
Lad os få noget konkret fra Atåssut, Inuit AtaKatigTt
og Siumut om det spørgsmål, så vi ved, hvilket red-
skab vi giver dem i hænderne, hvis vi stemmer ja.
Hvis vi stemmer nej til hjemme-
styret ved folkeafstemningen i
januar/februar 1979 betyder det,
at hele den dyre ekstra admini-
stration såvel vedrørende lands-
styreadministrationen, som udvi-
delser af de kommunale admini-
strationer er overflødig, og der-
med bortfalder grundlaget for
udskrivningen af landsskatten og
en del af afgiftsforhøjelserne,
måske dem alle, idet man udfra
de hidtidige meningstilkendegi-
velser må være af den antagelse,
at de 72 point pr. person pr. må-
ned i forbindelse med rationerin-
gen af spiritus m.v. ikke vil ned-
bunge omsætningen væsentligt,
I disse år er kvindernes ligebe-
rettigelse på mode - i ord. Øko-
nomaer og formænd skal være
m/k, og lærerinder findes ikke
mere. Man har også foreslået et
kønsneutralt pronomen hyn ved
siden af hun og han. Men hvis
man gerne vil have en udtale-
mæssig mellemting mellem han
cg hun, så er hon (som første sta-
velse i: Honning) en meget nær-
mere kandidat. Det klinger også
mindre af plastic end hyn.
Det næste spørgsmål der mel-
der sig er om hon skal bøjes som
hun (hende, hendes) eller som
måske endda kun medføre, at
fci bruget kommer tilbage til 1976-
mveauet, der jo gav overskud til
landskassen udover det beregnede
niveau.
Det står således helt klart, at et
nej til hjemmestyre vil medføre
et stort kasseoverkud i landskas-
sen.
Det vil også betyde, at ind-
skrænkninger på daginstitutions-
området, der ganske vist kun er
af øKonomi.sk art for landskassen,
ikke ville have været nødvendig.
Hvis vi siger nej til det med
kasseoverskuddene i landskassen
fra 1977, 19/8 og 1979 betyde, at
han (ham, hans) - i første tilfæl-
de måske endda med omlyd (høn-
de, høndes). Mon ikke hon, hom,
hons vil være den mindst frastø-
dende blanding af de to køn. Be-
høver vi forresten sådan en blan-
ding, og hvordan har man tænkt
sig at få os til at bruge den?
I grønlandsk har man ikke alle
de problemer. Dér udtrykkes han,
hun, den, det alle med den samme
endelse. Men dansk er et overor-
dentligt vanskeligt sprog, og me-
get få grønlændere lærer at tale
det perfekt.
Henrik Aagesen.
landsradet ikke med nogen be-
grundelse kunne fastholde ud-
skrivning af landsskat i 1980) og
maske endda ville få råd til man-
ge af de ønsker fra kommuner-
nes side, som der i dag siges nej
til.
Man kunne jo forøge landskas-
sens andel af de sociale udgifter,
hvilket ville lette skatteudskriv-
ningen i kommunerne, så den alle
steder kunne komme ned på bund-
gi ænsen på 15 pct.
Men nar politikerne nu mener
vi i de kommende år skal igen-
nem alle disse prøvelser af såvel
økonomisk som social art, så
kunne det være rart at få opstil-
let en liste over hvilke fordele,
der er ved hjemmestyre i forhold
til den nuværende ordning, eller
er det således, at det kun er
landspolitikerne, der ønsker
hjemmestyre for at få mere magt
for sig selv til at styre det grøn-
landske samfund uden indblan-
ding fra f. eks. folketinget?
Vi mangler som anført i AG
ikke kun en debat, men også de
politiske grupperingers vurdering
al fordele og ulemper ved hjem-
mestyret.
Man vil måske så henvise til
Jakob Janussens mange fore-
drag rundt i Grønland og i radio-
en, men dette er jo kun embeds-
mandens forsøg på en objektiv
vurdering, ikke politikernes sub-
jektive mening om, hvad de vil
bruge dette hjemmestyre til.
Lad os få noget konkret fra
Atassut, Inuit Ataqatigit og Siu-
mut om, hvorledes de vil bruge
hjemmestyret, så vi ved, hvilket
redskab vi giver dem i hænderne,
hvis vi stemmer ja. Jeg tillader
mig at undlade at trække enkelt-
ting frem fra kommissionsbetænk-
ningen, idet man jo kender poli-
tikernes evne til at dyrke petis-
sen fremfor helheden.
Flemming Schandorff.
Robert Petersen kan ikke lide, at
man på grønlandsk siger „jeg ta-
ger bussen" (bussit tigussavak-
ka). Men når man kigger nænme-
re efter hans argumenter er det
svært at finde andet end: Fordi
det er en dansk udtryksmåde. Ro-
bert Storm Petersen fandt også
vendingen pudsig. En af hans va-
gabonder fortæller et sted: „Så
tog vi en sporvogn. Men vi stille-
de den igen".
Vendingen er vist lige så mær-
kelig på dansk som på grøn-
landsk. Alligevel har danskerne
fundet det hensigtsmæssigt, og
grønlænderne er ved at følge ef-
ter. Hans A. Lynges roman „Se-
qajuk" (som Robert citerer) bru-
• A
%
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
ger den bevidst for at gengive
unge grønlænderes sprog. Hvis
man af en eller anden grund ger-
ne vil bekæmpe den, så må man
også foreslå en bedre. Det gør
Robert Petersen ikke, og man
kan derfor ikke lade være med
at spørge sig om det er busser og
taxaer - og andet nymodens
pjank - som han er modstander
af?
Telefonen er også kommet til
Grønland, og vi ringer til (sianer-
figaa) hinanden. Hvad skulle vi
ellers gøre - give besked over
hurtigsnakkeapparatet (oqarasu-
artaatikkut kalerrippaa)?
Henrik Aagesen.
I mister friheden
under hj emmestyre
Det vanskelige køn
Nymodens pjank
■■'A/MÆZtzasgfc
NESPBffl
—
NESPR/ff
fer
Nestle

KivdlertussaKangisox 1800 g
imungmut 14 literimut nåmagtoK
400 g
3 literimut nåmagtoK
sukutdlumt ilivsine imutigigkumaguvse
Nespray-init imuliaK mamåinångilax. åmame
aungnertusåruminartuvoK, tåssame atugagssat
nåmagtmardlugo imuliorsmauvutit. nauk Kiv-
dlertussax angmaréraluardlugo nigdlatårtumi-
tikåine imå sapåtip akunerine mardlungne av-
dlångorane piusmauvox.
Nespray-inik pitsangmik fmuliornerup KanoK
pissaritsiginera nangminex misiliguk.
Der skal stemmes om hjemme-
styre i midten af januar. Men
desværre er de fleste af jer ikke
rede til at tage imod det. I ved
ikke, om I skal sige ja eller nej
til hjemmestyre. I har ikke fået
tilstrækkelig at vide om følgerne.
Der har nok været information i
ladioen, men intet i pressen.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz har allerede bebudet, at man
skal ikke vente for meget af
hjemmestyre. Det bliver ingen
dans på roser. I ved, at lands-
kassen altid er sulten efter penge.
Formanden, næstformanden og
medlemmerne ved, hvad de skal
gøre. De vil plukke jer. Hvis man
skal have hjemmestyre, skal man
selv betale hovedparten af udgif-
terne. Ellers kan man ikke kalde
det hjemmestyre. I kan ikke bede
cm alting. Landskassen har ikke
penge nok til at finansiere hjem-
mestyre.
I skal nok fejre 1. majdagen,
men ak og ve de følgende dage.
Skatterne vil blive forhøjet. Bund-
grænsen vil blive sat ned. Mom-
sen vil blive indført. Der kommer
afgift på radioer, TV, tæpper, sky-
devåben og patroner. Der kommer
afgift på de småbåde, som I har
glæde af i den korte sommer. Ja,
I bliver nødt til at købe jagttegn.
Og det skulle ikke undre mig om
landsråd eller kommune ansætter
en kontrollør ved brættet.
Med andre ord: I er ved at mi-
ste jeres frihed.
I 1951 var Libyen en af de fat-
tigste nationer i verden. I dag er
landet rigere end England og Ja-
pan, takket være oliefund. En dag
standsede politiet i Libyen en bi-
list, som havde for meget fart på.
Da han vægrede sig ved at betale
bøden, sagde politimanden: Vi er
ikke interesseret i dine penge. VI
gør det for at spare dit og andres
liv.
Men landsstyrets politi vil sige:
Det er jeres penge, vi har brug for.
Læs igen Jørgen Fleischers
kommentar i AG nr. 43. Jeres le-
dere vil ikke fortælle jer, hvad I
går ind til. Pas på herskesygen og
storhedsvanviddet. Hvem ved,
cm regeringen i Danmark en dag
siger: Nu må I selv betale hele
gildet. I kan ikke ligesom Libyen
ty til olien. Og hvem siger, at der
er olie i Grønland? Og hvad har vi
til at betale hjemmestyret med?
Vi har kun, hvad folk har mellem
hænderne.
Landsrådsformanden, næstfor-
manden, medlemmerne og vi al-
mindelige borgere ved, at vi end-
nu i meget, meget lang tid ikke
kan klare os uden Danmark.
Anda Holm.
34