Atuagagdliutit - 07.12.1978, Qupperneq 21

Inuit Ataqatigiit atautsimérssuarnerat . Inuit Ataqagiit landsmøde . Inuit Ataqatigiit atautsimérssuarnerat. Inuit Ataqagiit landsmøde
erKarsautit takornartat?
Inuit Ataqatigiit AG-ip normume kingugdlerme ag-
dlauserissaisa pingårnerssånut „erKarsautit takornar-
tat“-mut akissutåt
atautsimérssuaKataussut. Landsmøde-deltagere.
Inuit AtaxatigTt
anguniagait tatdlimat
Atuagagdliutit pingårnerutitatut
agdlauserissamingne Inuit Ataqa-
tigiit pissusiviussut malinardlugit
kalåliussutsimik navsuiainerat
såssusimavåt. tåssaunerardlugo
åmip Kalipautågut ingmikortitsi-
neK. Inuit AtaKatigit Kitiussumik
nåkutigdlissoKarfiata (Central ko-
mité) matumuna ersserKigsaruma-
vå, uvdluinarne kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo ingmingnut ingmikorterér-
mata Smålo ingmikoruteKarérma-
ta, agdlåt danskit nålagauvfiata i-
sarKumertåsaoK
Kåumatip
ulivkårnere tamaisa
Inuit Ataqatigiit avisat Aningaaq,
manamut pingasoriardlune sarKU-
mersimassoK, sujunigssame Kåu-
matip ulivkårnere tamaisa sarKu-
mertalisaoK, akigssaKåsagune.
Inuit Ataqatigiit atautsimérssuar-
tut taima aulajanglput, aulaja-
ngerneKarpordlo ama avise suju-
nigssame ilåtigut Kavdlunåtut ag-
dlagsimassåsassoK. tungavigine-
KartOK tåssautineKarpoK, Inuit
Ataqatigiit isumaKarnerat, Kav-
dlunåt månitut Danmarkimltutdlo
kåtuvfiup sulineranik malingnau-
sinaunigssånik.
AG
Grønlandsposten har i sin leder i
sidste uge (nr. 47) angrebet Inuit
Ataqatigiits konstatering af de
faktiske forhold ved vores for-
mulering af, hvem der er grøn-
lænder, og beskylder os for at
være racister.
Inuit Ataqatigiits centralkomi-
té skal blot gøre opmærksom på,
at grønlændere og danskere i
dagligdagen er sig deres forskel-
lighed bevidst, hvilket de vitter-
lig også er.
Ikke desto mindre baserer den
danske stat sin magt på denne
faktiske adskillelse og forskels-
behandling gennem lovgivning og
sin førte politik. Eksempelvis fø-
Samarbejde
nødvendigt
— Vi er meget glade for at høre
Inuit Ataqatigiits opfordring til
sine medlemmer om at melde sig
ind i S.I.K., siger formanden for
S.I.K. OdåK Olsen i en kommen-
tar til landsmøde-beslutningen
herom, — Det er første gang, vi
har fået præsenteret en så ufor-
beholden og realistisk samar-
bejdsvilje fra et af de politiske
partier i vort land, siger han og
fortsætter:
— Det er i dag meget nødven-
digt at samarbejde på baggrund
af negle synspunkter eller poli-
tikker om man vil. Hvis vi skal
bestå som et selvstændigt folk,
er det naturligt og nødvendigt at
stå sammen.
Til opfordringen fra Inuit Ata-
qatigiits landsmøde om at benytte
strejkevåbnet siger OdåK Olsen, at
det er S.I.K., der selvstændigt vil
afgøre, hvilke kampmidler man
vil benytte i de givne situationer,
uanset hvad man bliver opfordret
til.
natsisitigut nålagkersunikutdlo i-
ngerdlatsinermigul tungavigisi-
mavdlugo tungaviginiartuardlu-
gulo. åssersutigalugo kalålerpag-
ssuit timimikut tarnimikutdlo mi-
sigissartagåt akigssautitigut inig-
ssaKarniarnikutdlo åssigingisitau-
neK, tåssaussoK sume inungorsi-
maneK tungavigalugo ingmikor-
titsineK, imalunit åmip Kalipautå
tungavigalugo ingmikortitsineK.
Inuit Ataicatigit danskit ingmikut
inuiåussusiat nangmingnerdlo nu-
naKarnerat atarKivdluinarpåt ig-
dluatungåtigutdle piumassaralugo
taimatutaoK danskit atandsagåt
uvagut kalåtdlit inuiaugavta
nangminerissamik nunaKartut i-
nuiaitdlo avdlat åssigalugit inui-
angnit avdlanit Kulangersimane-
Karusungitsut. Inuit AtaKatigiit i-
nuiangnut kalåtdlinut inugtauneK
pivdlugo aulajangersagait imåi-
Pok:
— kinalunit kalåtdlimik anåna-
KartOK atåtaKardlunilo imalunit
ardlåinånit kinguårineKartOK tå-
ssauvoK kalåleK. avdlat tamarmik
nunasissuput ingmikut kalåtdlit
pisinautitauvfé sanerKutdlugit pi-
neKåsångitsut.
ima påsissariaKarpoK:
— Inuit Ataqatigiit Kavdlunåic
kinalunit nunavtinik pigingneKa-
ler mange grønlændere på krop
og sjæl den daglige diskrimina-
tion ved lønforskels-behandling
og diskriminering indenfor bolig-
politikken. Dette kaldes normalt
fødestedsikriterium, men er i bund
og grund en racemæssig adskil-
lelse.
Inuit Ataqatigiit respekterer
fuldt ud danskerne som en nation
med ret til eget land, men må til
gengæld kræve, at også dansker-
ne respekerer os som en nation
med eget land. Ligesom andre na-
tioner ønsker vi ikke at være un-
derlagt en anden nations magt.
Inuit Ataqatigiits resolution om
tilhørsforholdet til det grønland-
ske folk kalåtdlit lyder således:
„Enhver person, hvis mor og far
eller blot en af dem er kalåleK
er kalåleK. Alle andre er immi-
granter, som ikke kan opnå ret-
tigheder udenom den oprindelige
befolkning."
Den resolution skal forstås der-
hen, at Inuit Ataqatigiit på ingen
måde anerkender danskerne som
medejere af vort land og tager
afstand fra at den danske stat
praktiserer magtudøvelse som en
kolonimagt.
Grønlandspostens chefredaktør
postulerer, at „ingen totalitær
stat har den slags bestemmelser".
Hvis redaktøren havde ulejliget
sig med at undersøge forholdene
i andre stater, ville han have op-
daget, at samtlige stater har be-
stemmelser, der vedrører indføds-
ret og statsborgerskab. Således
har den danske stat i sin grund-
lov, nærmere præciseret i § 44
stk. 1, følgende bestemmelse: „In-
gen udlænding kan få indfødsret
uden ved lov." Danmark skulle så
efter redaktørens fremstilling
være en totalitær stat.
Inuit Ataqatigiits centralkomite,
30. november 1978.
taussutut akuerssårsinåungikåt å-
målaoK danskit nålagauvfiånik
KulangersimaneKarnerput nuna-
siauteKarnermik tungaveKartoK
akuerssårsinåungitdluinaråt.
Atuagagdliutit årKigssuissuata
agdlautigissamine OKautigå: „nu-
nat kisermåussissunik sukangasu-
nik nålagkersuissoKångitsut ar-
dlånilunit taimatut aulajangersa-
gaKartoKångilaK". ånrigssuissoK
påsiniailårsimagaluarune nalusa-
ngikaluarpå nålagauvfit sutdlunit
inugtåussuseK pivdlugo aulaja-
ngersagaKartut, åssersutiginar-
dlugo Danmarkip nålagauvfiata i-
natsisaine tungaviussune § 44-me
ingm. sujugdlerme agdlagsima-
vok: „takornartaK inugtaussu-
ngortineKarsinåungilaK inatsisi-
liutigineKarsimångigpat". inatsit
tåuna tungavigalugo årKigssuissup
OKausé nåpertordlugit Danmarke
tåssausimåsaoK kisermåussissunik
sukangasunik nålagkersuissoKar-
tOK.
Inuit AtaKatigit Kitiussumik nå-
kutigdlissue.
OKauseitaut novemberip uvdlui-
sa naggatåne, ukioK 1978.
suleKatigtngneK
pissariaKarpoK
SIK-imut ilaussortångornigssa-
mik Inuit AtaKatigit ilaussorta-
mingnik kajumigsårinerat nuånå-
rutigeKårput, SIK-ip sujuligtai-
ssua OdåK Olsen OKarpoK, nangig-
dlunilo: — aitsåt politikikut suli-
niaKatigigfingmit nunavtinitumit
taima erssarigtigissumik piviu-
sscrpalugtigissumigdlo suleKatig-
sserineKarpugut,
— uvdlumikut nunavtine pissa-
riaKardluinarpoK politikikut isu-
mat tungavigissat pivdlugit sule-
KatigingnigssaK. inuiagtut napa-
juåsaguvta tungavigissavutdlo pi-
ginåsaguvtigik atautsimoKatiging-
neK pissusigssamisordlunilo pi-
ssariaKardluinartuvoK.
suliumajungnaertarnerit sékug-
ssatut atorneKarnigssånik Inuit
AtaKatigit kåmagtutånut OdåK
Olsen OKarpoK: SIK-ip nangmi-
nérdluinardlune aulajangertarni-
arpå akiunermine sut såkugisså-
sanerdlugit, Kanordlunit kajumig-
sårneKaraluarune.
Aussivik
Deltagerne i sommerstævnet
Aussivik 79, der finder sted i den
nedlagte kulmineby Qutdligssat
næste sommer, vil få forelagt et
forslag til målsætning for Au-
ssivik.
Forslaget er udarbejdet på Inuit
Ataqatigiits landsmøde og lyder:
Aussivik er et kulturelt, poli-
tisk og videnskabeligt forum for
det grønlandske folk, kalatdlit, til
forsvar for de oprindelige og hi-
storiske rettigheder. Aussiviks
fundamentale Virke er at forsvare
det grønlandske folks, kalatdlits,
ejendomsret til Kalåtdlit Nunåt
og skal på alle måder støtte initi-
ativer til gavn fer sagen.
Landsmødet foreslår også, at
Inuit Ataqatigiit som hidtil tager
sig af den praktiske del af Au-
ssivik-arrangementerne. I øvrigt
vil man undersøge mulighederne
for at gøre Aussivik selvfinancie-
rende, eventuelt ved oprettelse af
et fond.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Inuit AtaKatigit sorssugfiginiarpåt
nunasiauneK månåkutdlo ineriartor-
nea nunasiaunermik erssersitsissoK.
tamåna atautsimérssuarnerme
akuerineKarpoK Inuit AtaKatigit a-
nguniagåinut avdlångåtitut imalunit
ilåssutitut.
anguniagaussut måna imailerput:
1. nunasiaunermut akerdliuneK tu-
ngavigalugo nunasiauneK månåkut-
dlo ineriartorneK nunasiaunermik er-
ssersitsissoK sorssugfigisavdlugit,
Kanordlunit itumik samumersarånga-
ta.
tamåna tungavigalugo akuerine-
Kartiniåsavdlugo inuiagtut ingmikor-
tutut ingmikut nunaKarnerput, suli-
ssutigiumavdlugulo Kalåtdlit-nunåt i-
nuisa kisimik OKartugssauvdlutik a-
tautsimut pigigåt.
2. sujunigssame inuiaKatigit ima-
tut årKigssuneKarKUvdlugit: inussu-
tigssarsiutit, atortugssiutit niomu-
tigssiåtitdlo sutdlunit, nålagauvfing-
nit aningaussautiligssuarnit piging-
neKatigigfingnitdlo iluanårniartunit
pigineaartut, nunavta nålagauvfia-
nut nunamatigingnutdlo pigissagsså-
ngortisavdlugit. iluanårutit sulissar-
tut pilersitait tamanut åssigingmik i-
luaKatigssångortisavdlugit, sulivfe-
Karfingnilo pilerssårusiornea, inger-
dlatsineK, aKutsineK oKartugssauner-
dlo akissugssauvfeKatigingnikut tåu-
ko sulissuinut isumagineKartugsså-
ngortisavdlugit.
3. tamåna autdlåvigalugo sumilu-
nit inuiait naKisimaneKartut anigui-
niarneråne silarssuarmilo sumilunit
nunat inuvisa atautsimårtumut ig-
dlersorniarneråne tapersersusavdlu-
git.
4. kåtuvfiup pisinaussane nåpertor-
dlugo suleKavufigisavå nagguveKati-
git Inuit kåtuniarnerat.
5. Inuit AtaKatigit partinguving-
nigssartik sulissutigisavå.
nunasissut åma
in ug tå
ngorsmåuput
AG-imit aperårput Jens Geisler, Inuit
AtaKatigit, nunasissut måtusimane-
Kartuåsanersut nunavtinut inugtå-
ngornigssamut.
Jens Geisler akivoK:
— oKartOKångilaK nunasissut Ka-
Kugumutdlunit måtusimaneKartuåsa-
ssut nuna inuvisut pineKalersinaunig-
ssamut. ilimanauteKardluarpoK nuna-
sissoK sårdlo ukiut arfineK mardluk
nunavtinisimagune ingmikut inatsisi-
liuneKarnikut akuerineKarsinaussoK
nunap inuvisut pisinautitauvfeKaler-
nigssamut.
Christianshåb kommune søger
1 overassistent
som leder i bolig- og erhvervsstøttekontoret
Til bolig- og erhvervsstøttekontoret på kommunekontoret i
Chrisianshåb søges en velkvalificeret overassistent til oven-
nævnte afdeling.
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem SIK/HK
og Ministeriet for Grønland.
For udsendt personale vil der blive stillet bolig til rådighed,
for hvilken der betales boligbidrag efter de for statens tjene-
stemænd i Grønland gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved hen-
vendelse til kommunalbestyrelsen med eventuelt telefonnum-
mer, hvorefter man telefonisk vil orientere om de ønskede
oplysninger.
Ansættelsestidspunkt snarest muligt.
Ansøgningsfrist 15. december 1978.
Christianshåb kommunalbestyrelse
Boks 64 . 3951 Christianshåb
Christianshåb er beliggende nerd for polarcirkelen i Disko-
bugten. Skolevæsenet samt daginstitutioner er fuldt udbyg-
gede. Christianshåb omegn byder på gode forhold for jagt, fi-
skeri, skisport samt hundeslædekørsel, ligesom byen byder
på traditionelle fritidsbeskæftigelse.
Fremmede tanker?
Inuit Ataqatigiit svar på lederen i sidste nummer af
21