Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 3

AG
ATUAGACtDIIUXIT ©
grønlandsposten
^rK*gssuiss°Karfik annoncelTssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NGk. Tlf.
■^ 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångorner-
nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
d eK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
d|ugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
•302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Borge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
pkilissarane
ineKartarneK
igdloKarnerup tungåtigut ularu-
SsinerssuaKalerpoK nunavtfne igdlo-
*arfit angnerssSne Nungme. inuit
°00 sivneKartut inigssarsiordlutik u-
?arKiput. kisiånile 900 migssåinTtut
'9dlunik inigssianigdlo åtartortut ine-
Kamermut akiligagssaKarput katit-
dlutik 6 miil. kr. patdligdlugit! akilT-
n9itsortarneK ima ingassagtigilersi-
mavoK kommune aulajangersimav-
diune akftsugaKarnerpåt anisiniar-
d'ugitdlo Kangatsivfigisinaussåinig-
inigssiuniardlugit.
kommunip agdlagfiane agsut tu-
P'QusutigineKarpoK ineKarnermut a-
kilinigssamut »inuit taima soKutigig-
ta'tsigingmata«. isumakuluteKarani-
1116 akilmgitsorneK ajornångilaK, tai-
H^ailioraluaråine KanoK iliortoKångi-
s^inarmat.
akifTngitsortut akilisfniarnerat på-
^åtuneKartaKaoK. akilfngitsorsima-
Ss°k 1977-ime politinut kalerriune-
KarPOK aniserKUvdlugo. politTtdle
*ar|OK iliuseKéngitdluinarput, ukiut-
d'° pingasut ingerdlaneråne ineKar-
nermut akTtsugai 5000 kr-init 26.000
kr-inut Kagfagsimåput.
uvdlumikut Nungme inigssaKar-
niarneK erdloKinardluinarpoK, ine-
Kartut ingmikut pineKartutut agdlåt
issigissariaKardlutik. taimaingmat i-
nigssaKångitsunut mitagdlerneru-
vok inoKutigit Kåumåmut 15.000 kr-
sissartut inigissamingniginarsi-
naungmata, måssa ineKarnermut
20.000 kr-inik akrtsugaKardlutik.
pissutsit taimåitut ingerdlåinarsi-
naujungnaerput. igdloKarniarnikut
pissortat itertariaKarput ineKarnikut-
dlo akilersuinerme ilangnerssuaKa-
lerneK iluarsiniardlugo.
uvagut ineKartussugut påsissaria-
Karparput erKortungmat ineKarner-
mut akilinigssaK nerissagssatutdle
autdlutisavdlugo. nangminerssorne-
rulersimavugut kigsautigigavtigo i-
nersimassutut pineKarnigssaK nang-
minérsinaunigsardlo. taimaingmat
kångunaKaoK mérKatut pissugssåu-
ssuseKångitdluinartutut tåkordliuti-
savdlune.
At bo gratis
Nærmest kaotiske forhold gør
Sl9 i dag gældende på boligområdet
1 'andets største by Nuuk. Over 600
[Pennesker er på ventelisten over
boligsøgende. Men omkring 900 lej-
ere skylder tilsammen godt og vel 6
rn'll- kr. i husleje! Uvæsenet med re-
stancer er nu så alvorlig, at kommu-
nen har besluttet at udsætte de vær-
fte restanter og bygge husvildbarak-
kertil dem.
. kommunekontoret undrer man
®'9 °ver »den fantastiske ligegyldig-
bod«, folk udviser ved betalingen af
bosleje. Man kan trygt undlade at
betale husleje, for der sker intet, når
efalingen udebliver.
Det går meget langsomt med ind-
t nvr|ingen af restancer. I 1977 send-
®s en sag om en restant til politiet
, 6d anmodning om at udsætte ved-
ommende af lejligheden. Men poli-
let foretog sig intet, og i løbet af de
tre år var restancen vokset fra 5000
kr. til 26.000 kr.
Der hersker i dag en fortvivlet bo-
ligsituation i Nuuk. At have en lejlig-
hed er nærmest et privilegium. Det
er et hån mod de boligløse, at en
husstand med en månedsindkomst
på 15.000 kr. kan blive siddende i lej-
ligheden og skylde 20.000 kr. i hus-
leje.
Disse forhold kan simpelthen ikke
længere fortsætte. Boligmyndighe-
derne må tage sig sammen og brin-
ge orden i det forfærdelige rod, er
der opstået omkring huslejebetalin-
gen.
For os huslejere må det gå op, at
det er rigtigt at prioritere husleje så
som højt som mad. Vi har fået hjem-
mestyre, fordi vi ønsker at være
voksne og klare os selv. Derfor er
det ganske uanstændigt at vise sig
som børn uden den mindste pligtfø-
lelse.
naitsumemit
® ^elik0pterit nutåt
V"rut ~ tingmissar
i *V,0fep helikopterit L
L®JJt P.',nSasut tigusin
sordin1? ,nåkuti6inSni
KartugsSrtatdi,iL'nunån
tinp-m- at' såkutut in
Sk nSSart0Karfiakatit
tUgdlitSaSUnik piSSUJ
ranp Samat julip ir
dl^r , lnik sbkasuli:
fiut alerneK, tingmi
, pissortåt, orlogsk
Iik r®aar<^ Andersen or
bkoptent franskit san
ette«t stla pitsaussui
dluneranilo taimågdlåt atortarpa-
vut. Lynx’itdle uvdloK unuardlo
silalo KanoK ikaluarpatdlunit
atorneKarsinåuput, tingmisinåu-
ssusenardlutigdlo 200 sømilit Kå-
ngerdlugit, tåssa aulisarnikut
kigdlenarfik tamåt nåkutigisi-
nauvdlugo. Kalåtdlit-nunåtale
imartainik kingunigssaKardluar-
tumik nåkutigingningneK aitsåt
anguneKarsinaulisaoK såkutut
imarsiortut 1981-ime »Gulf-
stream III«-t pingasut pigpagit
— tingmissartut sarpeitångitsut,
aulisarnermik nåkutigingningnig-
ssamut inginikut sanåjussut kilo-
meterinigdlo tfisintinik amerdla-
sunik tingmisinauvfigdlit.
Ameralingme savat nujuitsut nujugsimassut 1983-p tungånut erKigsisimatineKåsåput. tamåne KorKut ilåne savat Kavsit umassuner-
sut ilisimaneKångilaK, 100-tdle migss3ne amerdlåssuseKartitsinigssaK erKoria'inerdlungnerusångilaK. tamåne pingortitap inuvfigiu-
minåissusianik pissuteKartumik tamånTtut tåssåuput umassut perKigsuinait maigtuinaitdlo, kinguågssiortitsinerme atorneKarsinau-
gunartut.
De vilde tamfår i Ameralik-landet er blevet fredet frem til 1983. Hvor mange får der går i Austmannadalen er ikke klarlagt, men en
bestand på omkring 100 dyr er et rimeligt gæt. På grund af de barske naturforhold består bestanden kun af stærke og sunde dyr,
som eventuelt kan bruges i et avlsarbejde.
De vilde får i
Ameralik fredet i 3 år
Den første fredning i Grønland af vilde tamfår.
For første gang i Grønland er en
bestand af vilde tamfår blevet
fredet. På det seneste møde i
Nuuk kommunalbestyrelse blev
det vedtaget, at bestanden af vil-
de tamfår i Ameralikfjorden syd
for Nuuk skal fredes — forelø-
bigt i tre år. Der er også vilde
tamfår ved Arsuk og ved Narsar-
suaq, men disse får er ikke fre-
dede.
Det skønnes, at der i Austman-
nadalen og de omkringliggende
fjelde går en bestand på omkring
100 vilde tamfår. Der er en vis
usikkerhed omkring fårenes op-
rindelse. Men teorier om, at fåre-
ne stammer fra nordboernes land-
brug i Vesterbygd for 600-900 år
siden holder ikke stik. Derimod
mener zoologen Christian Vibe, at
fårene stammer fra fåreavlerstati-
onen i Qoorqut eller fra private få-
reholdere ved Kapisillit. Efter
Chr. Vibes opfattelse har fårene
været forvildet i omkring 30 år.
Sund bestand
Bestanden af de vilde tamfår må
nok være den sundeste i Grøn-
land, siger Chr. Vibe. Fårene i
Austmannadalen har i de 30 år
været underkastet en streng na-
turlig udvælgelse. Kun de sunde-
ste dyr har overlevet.
Man vil således have Grøn-
lands sundeste fårebestand at av-
le på, hvis hjemmestyret på et se-
nere tidspunkt ønkser at genopta-
ge fåreavlen i Nuuk-distriktet.
Men de vilde tamfår har andre
fjender end naturen. De vilde får
er genstand for en ukontrolleret
jagt — dels af søndagsjægere fra
Nuuk og dels af rensdyrjægere.
Jagten skyldes dels fårenes vel-
smagende kød og dels væddernes
flotte horn, der gør dem til efter-
tragtede jagttrofæer.
Udrydelse
Imidlertid er denne jagt uheldig
af flere årsager, siger afdelingsbe-
styrer fra zoologisk Museum i Kø-
benhavn, Tove Hatting. Først om
fremmest er vi usikre over bestan-
dens præcise størrelse. Men da
det ganske givet er tale om en
meget begrænset bestand, risike-
rer man at udrydde de vilde tam-
får helt i løbet af få år, hvis en
ukontrolleret jagt fortsat bliver
tilladt. Da bestanden i øvrigt er
ret sårbar, idet fårene er stærkt
afhængigt af klimaet, vil en ek-
stra streng vinter kunne udtynde
bestanden yderligere eller eventu-
elt helt udrydde den.
Af rent forskningsmæssige
grunde vil det være vigtigt at ha-
ve mulighed for at følge fårenes
udvikling i Austmannadalen —
dels antallet og dels hvordan dy-
rene individuelt reagerer blandt
andet med hensyn til størrelsen
og uldbeklædningen i forhold til
tamdyrene, der holdes på stald
om vinteren, siger Tove Hatting.
— Disse vilde tamfår i Ameralik-
fjorden er særlig følsomme over-
for jagt, idet de er påfaldende lidt
sky sammenlignet med for eksem-
pel rensdyr, siger lektor, dyrlæge
Peter Nansen fra Veterinær- og
Landbohøjskolen. Peter Nansen
har besøgt Austmannadalen for
at konstatere, at bestanden af vil-
de tamfår består af kraftige, vel-
skabte dyr. Peter Nansen er leder
af et nordisk forskningsprojekt
vedrørende græssende husdyr og
besøgte bestanden af vilde tamfår
i 1977.
— Det er få steder i hele verden,
at vi har lejlighed til at iagttage
forvildede tamdyr, der har mistet
enhver afhængighed af menne-
sket. Derfor er de vilde tamfår i
Ameralik så værdifulde. Men de
vil også kunne indgå i et avlsar-
bejde for at finde frem til de får,
der er bedst egnende til det grøn-
landske klima.
Ejendomsretten
Men hvem ejer egentlig de vilde
tamfår i Austmannadalen?
Bygderådet i Kapisillit er ikke i
tvivl. På et bygderådsmøde den
28. oktober 1977 blev der i Kapi-
sillit snakket andelsforening, og
rådet vedtog, at fårene i
Ameralik-landet ikke længere må
jages som vilde får. Bygderådet
betragter vildfårene som bygde-
befolkningens ejendom, og fårene
skal udnyttes af andelsforenin-
gen.
Men denne vurdering holder ik-
ke, siger Nuuk kommunes advo-
kat, Hans Boserup: — Det karak-
teristiske for vilde dyr er netop,
at ingen har ejendomsretten til
dem, med mindre dyrene holdes i
fangenskab. Og i Grønland er der
ingen, der ejer de vilde dyr. Høj-
hedsretten over fårene tilhører
Folketinget.
Og på denne baggrund besluttede
Nuuk kommunalbestyrelse at fre-
de de vilde tamfår i Ameralik-
landet frem til 1983. Et forslag
om at frede fårene i et bestemt
område i Ameralik-landet blev
ændret til, at fredningen gælder
for hele Nuuk kommune, idet der
er tvivl om, hvor langt mod syd
fårene går. Borgmester Peter
Thaarup Høegh kunne oplyse, at
han ved Præstefjorden havde set
fem får.
•urt.
3