Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 5

AG
Nye oplysninger om
havørnens levevis
Ornitologen Frank Wille har i otte år studeret havør-
nenes levevis og vilkår i fåreavlskommunerne i det
sydvestlige Grønland og fortæller her om de vigtig-
ste resultater.
^otos: Frank Wille.
Havørnen er overvejende fiskeæ-
der, men tager også andefugle,
^åger, ravne, ræve og lam. Dette
er nogle af de nyeste resultater af
otte års undersøgelser af den
grønlandske havørns levevis og
vilkår i det sydvestlige Grønland,
foretaget af ornitologen Frank
”ille. I kraft af denne nye viden
er indledt et positivt samarbejde
®ed fårholderne i området, hvor
undersøgelserne har fundet sted.
Der er i hele Grønland ca. 100
Par havørne, d.v.s. 200 gamle
ynglefugle. Hertil kommer om-
strejfende unge 1-7 årige ørne,
som man ikke kender antallet af.
Havørnene har overlevet i Vest-
grønland i måske 10.000 år og har
Været totalt isolerede fra deres
Uaermeste artsfæller i Europa.
Det har bevirket, at den grøn-
landske havørn har udviklet sig
til en særlig race. Den er blevet
større, idet den har tilpasset sig
det specielle arktiske miljø.
Bestanden halveret
På seks år
~~ Forsvinder denne fantastiske
fugl, bliver ikke alene Grønlands,
Ulen hele verdens dyreliv fattige-
re. siger Frank Wille. Han har nu i
otte år med støtte fra Verdensna-
turfonden studeret den grønland-
ske havørn specielt i fåreholderdi-
strikterne Qaqortoq og Narssaq,
det område, som fra naturens side
oyder på de bedste betingelser for
havørnen. Bestanden af ørne på
ledeplads er her halveret siden
1974, oplyser Frank Wille, som
fortsætter:
fleste ønsker at bevare
havørnen
~~ På trods af denne halvering af
bestanden er der gode grunde til
at tro, at havørnen overlever som
urt i Grønland: For det første er
det grønlandske miljø uden næv-
ueværdige forgiftningsproblemer,
°g havørnen yngler således med
uaturlig succes. For det andet er
det mit indtryk, at langt den over-
vejende del af befolkingen er in-
teresseret i at beholde denne fugl
°g undlader at skyde den.
, ~~ Havørnen hører til de fugle,
der kun overlever, hvis befolknin-
gen ønsker det, siger Frank Wille.
~~ Den formerer sig meget lang-
s°mt, og de enkelte individer kan
blive meget gamle, op mod 50-60
år. Det er således en katastrofe
for bestandens fremtid, hvis der
skydes for mange af disse gamle,
ynglende ørne. Fåreholdere, fiske-
re og fangere er nøglepersoner i
bestræbelserne på at sikre havør-
nens eksistens i Sydvestgrøn-
land.
Havørne-projektet
Om baggrunden for undersøgel-
sesprojektet fortæller Frank
Wille:
— Totalfredningen af havørnen
i hele Grønland trådte i kraft i
1973, men allerede den gang stod
det klart, at det ikke var
tilstrækkeligt til at sikre dens
eksistens. Vi manglede viden om.
mange væsentlige biologiske
forhold samt havørnens vilkår i
Grønland. Jeg har været med i
undersøgelsesarbejdet fra 19,73-
1974, men fra 1975 indledtes det
arbejde, som stadig er igang.
Formålet er at samle en detaljeret
viden om havørnenes levevis for
at kunne bruge denne vi.den i
beskyttelsesarbejdet og at stille
den nye viden til rådighed for
interesserede, det være sig politi-
kere i en fredningsdiskussion eller
biologilærere, som ønsker under-
visningsmateriale.
Havørnens bytte
En af projektets væsentligste op-
gaver var således at skaffe nøjag-
tige oplysninger om havørnens
bytte. Som et kuriosum kan næv-
nes, at Frank Wille efter de otte
års studier for første gang i dette
forår med egne øjne har set en
havørn tage et lam.
1 1975 begyndte Frank Wille at
bruge en helt ny undersøgelses-
metode, idet han startede en fo-
tografisk regestrering af det byt-
te, ørnene afleverer til ungerne i
reden.
Seks reder under
observation
— I den tid, hvor ørnene har un-
ger i reden, d.v.s. fra sidst i maj
til midt i august, har vi fra 1976
til 1979 holdt seks ørnereder un-
der konstant overvågning fra et
observationsskjul anbragt ca.
150 meter fra reden, fortæller
Frank Wille.
— I de 318 døgn, hvor rederne
blev observeret, bragte ørnene
660 byttedyr til ungerne. 92 pct.
af byttet bestod af fisk, resten
dkjait'|f9rllip aulisagaK Imamit Kangåtåusfnangisane pisssarigångamiuk sulune ator-
^ g t kaligdlugo timukåutarpå taimalo nunamut KaKitdlugo.
flade11 ^Vørn *at'en f|sk der er for stor til, at ørnen umiddelbart kan lette fra havover-
n. vil den ro med vingerne ind til stranden, hvor byttet trækkes på land.

var fugle og rævehvalpe. Vi kan
således fastslå, at havørnen i
sommertiden overvejende er fi-
skeæder, og at nogle tager et gan-
ske betragteligt antal ræve. End-
videre har ørnene en individuel til-
bøjelighed til at tage bestemte
fugle, f.eks. måger, andefugle og
ravne.
— Vi har konstateret, at der kun
skal ca. 50 kilo fisk til at opfostre
en havørneunge med en daglig
indtagelse på 600-800 gram kød,
hvilket er ganske nye
oplysninger. De sidste to vintre
har jeg i læmmetiden gennemført
observationer i fåreavlsdistriktet
i et forsøg på at konstatere, i
hvilken udstrækning havørne,
ræve og ravne forgriber sig på
nyfødte lam. Overalt har
fåreholderne vist interesse og har
hjulpet mig uvurdeligt i dette
arbejde, siger Frank Wille.
— Adskillige vidneudsagn
blandt fåreholdere bekræfter, at
nogle ørne har taget lam. Men
lammene indgår ikke i havørnens
føde i ungetiden. Dette er ikke
overraskende, for lammene er
allerede sidst i maj for store til, at
ørnene kan klare dem. Dertil
kommer, at ørnene ikke har
nævneværdige problemer med at
skaffe sig føden i denne periode af
året.
Lammene for tunge
efter en uge
Frank Wille siger, at det vil være
vanskeligt rent økonomisk at be-
tragte disse havørnes tilbøjelig-
hed til at forgribe sig på lam som
et isoleret problem. En lang ræk-
ke andre faktorer spiller nemlig
en rolle for, hvor mange lam, der
overlever, f.eks. vinterens hård-
hed og fårenes fodermæssige
stand. Havørnen har fysisk styr-
ke til at tage et bytte på 3-4 kilo.
Dette er absolut maksimum for,
hvad den vil kunne flyve med. Så
snart lammene er blot otte dage,
vil de være for tunge som bytte.
Forståelse er nødvendig
Frank Wille fortsætter:
— Når alle fåreholdere, som det
er planlagt, har fået bygget stalde
og har rigeligt med vinterfoder,
skal fårene i højere grad være
hjemme under opsyn i læmmeti-
den. Det vil betyde, at rovdyrenes
indgriben i lammebestanden bli-
ver væsentlig mindre. Moderfår
og lam slippes først ud i fjeldet,
når lammene er store nok til at
følge fåret og klare kulden.
Frank Wille undervurderer ik-
ke fåreholdernes opfattelse af
havørne som en risiko for nyfødte
lam. — Så længe fåreholderne be-
tragter havørnen som en trussel
mod lammene og dermed mod de-
res økonomi, er det nødvendigt,
at man fra myndighedernes og na-
turorganisationernes side viser
forståelse og interesse for at løse
problemet, siger han. — Det har
været til stor skade, at totalfred-
ningen af havørnen i sin tid blev
gennemført nærmest hen over
hovedet på fåreholderne. Havør-
nens eksistens som ynefugl i fåre-
avlskommunerne sikres kun
som resultat af et samarbejdet
med fåreholderne, fastslår Frank
Wille.
Havørneprojektet fortsætter
Havørneprojektet fortsætter, og
Frank Wille siger om fremtidspla-
nerne:
— Vi har tanker om en oplys-
ningsvirksomhed, hvor vi stiller
det store billedmateriale og den
viden til rådighed, der indtil nu er
indsamlet om den grønlandske
havørn. Der kan blive tilbud om
lysbilledserier til undervisnings-
brug i skolerne og for de lokale
TV-foreninger. Der er også planer
om et dobbeltsproget hæfte til in-
teresserede og en børnebog med
farvebilleder, der fortæller om
havørnens ynglebiologi og jagt-
vaner.
Ny viden søges
— Vi planlægger en kontroloptæl-
ling af ynglebestandens størrelse
i fåreavlskommunerne, og vi vil
fortsætte de biologiske undersø-
gelser som f.eks. at skaffe viden
om, hvor længe ungerne, der er
fløjet fra reden, er afhængige af
forældrefuglene. Vi ønsker også
at undersøge betydningen af hav-
ørnens næringsrige gødning for
planterne i fjeldet omkring rede-
pladserne.
— Sidst, men måske allervig-
tigst, er ønsket om at få udbygget
den gode kontakt med fåreholder-
ne og at gøre brug af deres iagtta-
gelser af specielt havørnenes jagt-
vaner, slutter Frank Wille.
-h.
5