Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 19

Inuit Circumpolar Conference/lnuit Issittormiut Ataatsimeersuarnerat
AG
Inuit issigtormiut atautsimérssuar-
neråne katitdlugit 30-nit amerdlaner-
ussunik aulajangigaKarpoK. uvane
takunexarsinåuput taisissut
Alaskamérsut (xanirtgnerit)
Canadamérsutdlo.
Ialt blev der vedtaget mere end 30
forskellige resolutioner under Inuit
Circumpolar Conference. Langt de
fleste blev vedtaget enstemmigt.
Her stemmer delegationerne fra
Alaska (nærmest) og Canada.
Konrad Steenholdt støtter krav
om stop for jagt efter olie, gas,
mineraler og uran
^tåssuts officielle repræsentant på Inuit Circumpo-
lar Conference stemte ikke sammen med sin orga-
nisations formand, Lars Chemnitz.
Per skal indføres et totalt stop
tor al efterforskning af olie, natur-
§as og mineraler i Grønland. Des-
uden skal samtlige eksisterende
koncessioner og efterforsknings-
aftaler tages på til genforhand-
uflg.
Sådan står der i et særligt af-
*nit om Grønland i Resolution nr.
. 9> som blev vedtaget af de tre de-
rationer fra Alaska, arktisk Ca-
nada og Grønland på den anden
Circumpolar Conference i
Resolutionen omfatter hele det
kf'ktiske område, og stoppet for
yderligere efterforskning skal
S^lde indtil inuitternes krav på
eJendomsretten til landområder
er forhandlet færdigt med de re-
spektive regeringer.
Resolutionen blev vedtaget
?}ed overvældende majoritet,
j Ur> tidligere landsrådsformand
rf'fs Chemnitz undlod at stemme.
yf°ses Olsen, der repræsenterede
rønlands Landsstyre, var ikke
, stede, da resolutionen blev ved-
taget.
Atå
ssut stemte for
elvom Atåssuts formand, Lars
r "ernnitz, undlod at give denne
^solution sin stemme, så gik
tassut ind for resolutionen,
le Atåssut eneste officielle med-
m af den grønlandske delegati-
oj*' landstingsmedlem Konrad
0. e®ah°ldt, stemte således for det
likkelige ressourcestop i
^rønland. Han har dermed mar-
tik ^ omsv*ng * Atåssuts poli-
i Atfåssut har ikke tidligere gået
s f°r en standsning af al res-
Urceefterforskning med henvis-
. nS til, at spørgsmålet om ejen-
u>i!?Sre.tten til den grønlandske
rRrgrund endnu ikke er afkla-
ret.
Det har ikke været muligt for
r , ®t få en kommentar fra Kon-
a Steenholdt her i ferien. Deri-
s oc* s*ger Lars Chemnitz på et
pørgsmål om hans egen stemme-
afgrvning:
— Jeg undlod at stemme fordi
jeg selv sidder i Fællesrådet for
de grønlandske råstoffer, som re-
solutionen direkte er henvendt til.
Her har vi indtil for kort tid siden
truffet beslutninger, der ikke er i
overensstemmelse med resolutio-
nen. Desuden må jeg tage hensyn
til mit parti, Atåssuts, politik.
Lars Chemnitz, der er medlem
af den nye inuit-organisations le-
delse, mener dog ikke, at hans
manglende stemme til resolutio-
nen vil betyde noget for hans ar-
bejde i ICCs ledelse.
Tre resolutioner
I alt var der tre resolutioner, som
Lars Chemnitz ikke stemte for. I
alle tre tilfælde var han den ene-
ste, der undlod at stemme i den
grønlandske delegation. Alle hans
partifæller i delegationen, både
Konrad Steenholdt og Uvdloriån-
guaq Kristiansen fra Kommuner-
nes Landsforening, stemte for de
tre resolutioner.
De to andre resolutioner hand-
ler henholdsvis om uran og om
miljøbeskyttelse af de arktiske
kyster.
Resolutionen om uran kræver
et øjeblikkeligt stop for al uranef-
terforskning og uranboring i det
arktiske område.
I den oprindelige udformning
gik resolutionen også ind for et
forbud mod atomsprængninger i
det arktiske område på grund af
det særligt ømtålelige miljø. Men
på forslag fra vicepræsidenten for
de canadiske inuitters organisati-
on, Inuit Tapirisat of Canada,
John Amagoalik, blev det ændret
til en generel modstand om a-
sprængninger.
— Jeg går ikke ind for, at det
kun skal være hos os, der ikke må
sprænges atombomber, sagde
han, og hans forslag fik flertal i
forsamlingen.
Den anden resolution handler
om, at der skal etableres et inter-
arktisk miljøbeskyttelsespro-
gram til sikring af kysterne og de-
res ressourcer. -lip.
uliasiornerup, gasisiornerup,
augtifagssarsiornerup uranisior
neruvdlo unigtmeKarnigssånik
piumassarissaK Konrad
Steenholdtip tapersersorpå
Inuit issigtormiut atautsimérssuarneråne Atåssutip
sivmssutitå ilaussortauvfingme Atåssutip suju-
ligtaissuatut Lars Chemnitzitut isumaKångilaK
Kalåtdlit-nunane uliamik, gas-
imik augtitagssamigdlo ujardler-
new tamarme unigtitdluinarneKå-
saoK. tamatumalo saniatigut aku-
erssissutit ujardlernigssamigdlo
isumaKatigissutit isumanatiging-
ningniutaomisåput.
taimatut agdlagsimavoK aula-
jangigkame isumaKatigissutau-
ssume nr. 19-ime ingmikut Kalåt-
dlit-nunanut tungassume, Inuit
issigtormiut åipagssånérdlutik
atautsimérssuarneråne Nungme
ingerdlånenartume autdlartitanit
Alaskamit, Canadamit Kalåtdlit-
nunånitdlo isumaKatigissutau-
ssume.
isumaKatigfssutaussume tå-
ssane nunat issigtut tamarmik pi-
neuarput, tamåkuningalo pig-
ssarsiornen tamarme unigtineKå-
saoK nunanut pigingnigtugssau-
nermik Inuit piumassarissåt nå-
lagkersuissunut tåukununga ag-
tumåssuteKartunut inerdlugo
isumaKatigingniutaorérserdlugo.
aulajangersagan amerdlaneru-
ssuteKanissunit isumaKatigissu-
tauvoK. taimågdlåt sujornatigut
landsrådip sujuligtaissorisimasså
taissenatåungilaK. aulajangersa-
gardlo isumaKatigissutigineKar-
mat kalåtdlit nålagkersuissuisa
sivnissutitåt Moses Olsen najuti-
ngilan.
Atåssut isumaKatauvoK
Atåssutip sujuligtaissua Lars
Chemnitz isumanatigissumut tå-
ssunga taisseKatåungikaluarpat-
dlunit Atåssutdle isumanatau-
VOK.
tåssa Atåssutip atautsimérssu-
arnerme tåssane pissortatigortu-
mik ilaussortautitatuå, kalåtdlit
inatsissartuine ilaussortaK Kon-
rad Steenholdt atortugssiagssa-
nik tamåkuninga pigssarsiagssa-
nik tamåkuninga pigssarsiorne-
rup tåssångåinartumik unigtine-
Karnigssånut isumanatauvdlune
taissivoK. taimailivdlune Atåssu-
tip nålagkersuinikut isumamigut
avdlångutenarneranik malung-
nartitsivoK.
Atåssutip sujusingnerussukut
atortugssiagssanik ujardlernerup
unigtineKarnigsså isumaKatauv-
figisimångilå, taimailiornermine
inersussutigalugo Kalåtdlit-nunå-
ne nuname atortugssiagssanut pi-
gingnigtugssaunermik aperKUtip
sule påsinarsisimånginera pivdlu-
go.
måna sulingivfeKarnerme AG-
p pigssarsiarisinausimångilå
Konrad Steenholdt OKauseKarti-
niardlugo. akerdlianigdle Lars
Chemnitz nangmineK taissisima-
nera pivdlugo apemumut onar-
poK:
— taissenatåungilanga uvanga
nangmineK Kalåtdlit-nunane a-
tortugssiagssat pivdlugit råd-
imut isumanatigissutaussume pi-
neKartume ilaussortaugama. tå-
ssane Kanigtunguåkut aulajangi-
simavugut isumaKatigissutau-
ssume tåssunga akerdliussumik.
tamatumalo saniatigut Atåssutip
nålagkersuinikut isumagisså pi-
ngårtitariaKarpara.
Lars Chemnitzile Inuit peKati-
gigfigssuåne nutåme sujulerssui-
ssunut ilaussortaussoK isumaKå-
ngilaK isumaKatigissutaussume
taisseKatåunginera ICC-p suju-
lerssornerane sulinerminut pingå-
ruteKåsassoK.
isumaKatigissutit pingasut
katitdlugit isumaKatigissutit pi-
ngasut Lars Chemnitzip taisseKa-
tauvfigingilai. tåukunanilo pinga-
sune kisimitdlune kalåtdlinit pe-
Katauvfigingilai. tåukunanilo pi-
ngasune kisimitdlune kalåtdlinit
peKatautitaussunit taisseKatåu-
ngilaK. partime ilaussortaoKatai
autdlartitanut peKataussut, tå-
ssalo Konrad Steenholdt ama Uv-
dloriånguaK Kristiansen kommu-
nit kåtuvfiånérsoK isumaKatigi-
ssutinut tåukununga pingasunut
isumaKatauvdlutik taissiput.
isumaKatigissutaussut avdlat
mardluk uranimik nunatdlo issig-
tut sineriaisa pingortitatut ig-
dlersorneKarnigssanik imaKar-
put.
uran pivdlugo isumaKatigissut
nunane issigtune uranisiordlune
pigssarsiornerup uranisiordlunilo
Kivdlerinerup ernginardluinaK
unigtineKarnigssånik imaKarpoK.
åma isumaKatigissutip OKau-
sertaliorneKarKårnerane pineKar-
poK nunane issigtune atomimik
Kaertitsissarnerit inertemutau-
lernigsså pingortitap ingmikut
sunerneKajåssusia pivdlugo. Ca-
nadamile Inuit peKatigigfigssua-
ta, Inuit Tapirisat of Canadap,
præsidentimut tugdlianit John
Amagoalik-mit sujunersutaussoK
nåpertordlugo avdlånguteKarti-
neKarpoK atomimik Kaertitsissar-
nermut nalinginaussumut aker-
dliliningortitdlugo.
— isumaKatauvfigingilara a-
tomimik KaertitserKUSsingineK
uvavtinuinaK atusassoK, oKar-
poK, sujunersutålo atautsimér-
ssuartune amerdlanerussuteKar-
tunit isumaKatauvfigineKarpoK.
isumaKatigissutaussup åipåne
imarineKarpoK sinerissat tåssani-
lo atortugssiagssat isumangnait-
dlisarumavdlugit nunat issigtut
akornåne atautsimordlune igdler-
suinigssamik pilerssårusiortoKå-
sassoK.
-lip.
19