Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 9

K'årnoK, en nedlagt bygd (2)
AG
fremskridt
Therkild Jørgensen, der var
KGH-ansat i K’ornoK, mener helt
bestemt, at hvis de daværende
Politikere havde været fremsyne-
de og vågne nok, ja, så var K’or-
n°K ikke affolket.
— Vi, befolkningen, var også
afr for godtroende og ydmyge
overfor de overordnede myndig-
heders intentioner, siger Therkild
Jørgensen. — Overfor de planer,
®om Grønlands-udvalget af 1960
kom frem med. Jeg kan huske, at
Joan gennem pressen så ofte frem-
hævede, hvor vigtigt det var, at
grønlænderne samlede i større by-
Erhvervslivet ville blomstre.
Eet vilel være et fremskridt —
det ord hørte vi forresten meget
orn! Men nu har vi konstateret, at
det også har en anden side. Det
fremskridt.
— Jeg erkender, at vi selvfølge-
hg flyttede til Nuuk med optimis-
me. Det var vi nødt til, følte vi.
Eet var i 1966. Vores børn var på
uddannelse der. Men ak, optimis-
men var lige ved at blive lagt i
skuffen, da vi blev præsenteret
[or et forfaldent hus, som vi skul-
*e bo i. Vi blev nødt til at indrette
08 i dette hus, idet vi så os nedsa-
lt til ikke at lave om på den om-
stændighed, at vi var flyttet. In-
den et år var gået, kunne vi ikke
mere tåle at bo i huset, og flyttede
et andet.
Skæbnen hvilede kun på
torsken
~~ Var det ikke torskens skyld?
— Tjahh ... Det blev vi pådut-
tet. Det vil være bedre at sige det
På den måde, siger Therkild Jør-
gensen. — Tingene skal ses i sam-
menhæng. Og det må være i G-
bd’s koncentrationspolitik, det
meste af årsagen ligger. Mange
mennesker i bygderne var for-
trøstningsfulde, så frem til byli-
vets lykkelige fremtid, som det
blev bebudet. Det måtte også væ-
re naturligt fristende for fiskere
med motorf artøj er. I byen var fi-
skeindustrien. Der kunne man af-
levere sin fangst uden først selv
?t bearbejde den, som man gjorde
i en bygd som K’drnoK. løvrigt
kunne man få mere for sine fisk i
oyen. Og da affolkningen blev be-
budet, anså vi det derfor som no-
®et> der bare skulle ske.
— Men een ting skal man ikke
glemme: Hvis K’ornoK havde
mrtsat sin eksistens, ville den i
usg være en bygd, der erhvervs-
mæssigt slet ikke ville gå dårligt.
— Bygdens skæbne hvilede for
meget på en enkelt ressource, tor-
sken?
— Netop. Helt rigtigt.
~~ Og der er åbenbart nogle,
s°m har fortrudt, at de har ud-
andret fra bygden. Det tyder op-
,fg,e}sen af andelsforeningen
ornoK«på...?
~~ Eet kan man til dels sige, ja,
varer Therkild Jørgensen. — Vi
®ner helt bestemt, at K’ornoK
. befolkes igen. Og vi er overbe-
vist om, at det kan realiseres ved
god udnyttelse af kooperationens
muligheder. Og jeg har i forvejen
. hus i bygden, som vi bor i, når
vi har ferie.
Udviklingsønske med
forbehold
Af Nuuk kommunes papirer frem-
går det, at man i begyndelsen af
60’erne fra kommunalpolitisk si-
de var ret optimistisk med hen-
syn til erhvervsmulighederne i
Godthåbsfjorden, det vil sige i
bygderne Kapisigdlit og K’ornoK.
Efter henvendelse fra befolk-
ningskommissionen har kommu-
nens befolkningsudvalg foråret
1960 foretaget en vurdering af
erhvervs- og udbygningsmulighe-
der for hver af de beboede pladser
i kommunen.
For både K’ornoK og Kapisig-
dlit anbefalede udvalget, at der
skulle vises tilbageholdenhed
»indtil forholdene kan bedømmes
med større sikkerhed«. Begrun-
delsen var først og fremmest til-
bagegang i torskefiskeriet ved
begge steder. Vandforsyningsfor-
holdene i K’ornoK var dårlige og
vanskelige at løse. Og havnefor-
holdene blev betegnet som tem-
melig ringe, navnlig på grund af
is-vanskeligheder.
Denne vurdering blev modsagt
af kommunalbestyrelsen, der
fandt, at udvalget havde lagt for
megen vægt på den øjeblikkelige
nedgang i torskefiskeriet i Godt-
håbsfjorden. Samtidig gjorde
kommunalbestyrelsen opmærk-
som på, at der i K ornoK ikke hav-
de været nedgang i fiskeprodukti-
onen som omtalt i udvalgets rap-
port. Kommunalbestyrelsen er-
kendte dog, at vandforsynings-
forholdene var uforsvarlige og
burde omgående søges forbedret.
Og det skete senere i 60’erne.
Kommunalbestyrelsen frem-
hævede, at fiskeriet med små bå-
de i K’ornoK-området kunne give
godt arbejde, navnlig i vintermå-
nederne, idet der fandtes flere for-
skellige fiskearter i dette område.
Een af grundene til nedgangen i
fiskeriet det forrige år (1959) var
den, at isen drev tidligere ud i
fjorden end den plejede. Disse for-
hold gjaldt også for Kapisigdlit.
Kommunalbestyrelsen gjorde
opmærksom på, at lignende ned-
gange tidligere havde været set,
f.eks. i slutningen af 30’rne. Og
forholdene ville meget hurtigt
kunne ændre sig i gunstig ret-
ning.
»Man bør derfor være yderst
forsigtig med at standse udviklin-
gen«, konkluderede kommunalbe-
styrelsen. Men så kom forbehol-
det, idet sætningen afsluttedes
med: »... også i betragtning af,
at det vil vare flere år, før anlæg-
gene i Nuuk er i drift«.
De omtalte »anlæg« er nemlig
Godthåb Fiskeindustri A/S, som
blev opført i Nuuk tre år senere,.
Ja, udviklingen skulle fortsætte
— dog indtil Godthåb Fiskeindu-
stri blev stablet på benene.
Ingen egentlig modstand
Var der modstand fra befolknin-
gen, da K’ornoK blev udset til at
blive affolket?
Det spørgsmål stiller AG til
Frederik Nielsen, der også var
bygdens sidste repræsentant i
kommunalbestyrelsen.
— Jeg kan ikke sige, at der var
egentlig modstand, svarer Frede-
rik Nielsen efter et par sekunders
tænkepause. — Men befolkningen
var nødsaget til at sige ja til at
flytte. Fra kommunen blev der
sendt folk til at informere befolk-
ningen om sagen. Her blev det
meddelt, at der ikke var andet at
gøre. Bygden skulle nedlægges —
på grund af de efterhånden meget
lave indhandlingstal. Dette blev
forstået af befolkningen.
— Lod myndighederne vide de
egentlige årsager til, at bygden
burde nedlægges?
— Det kan man godt sige. Jeg
selv har formidlet informationer-
ne og gjort rede for sagen. Det
blev ikke misforstået. Men natur-
ligvis havde bygdens ældre det
slet ikke godt — psykisk — da de
skulle tage afsked med bygden,
fortæller Frederik Nielsen.
Fik førsteret til boliger
Alle resterende 31 indbyggere
flyttede til Nuuk. Offentlige insti-
tutioner samlede deres papirer,
ting og sager og sendte dem til
Nuuk.
Hver familie fik 2.000 kroner
fra kommunen til at dække deres
flytteudgifter. Tilflytterne fik,
ifølge kommunens papirer, første-
ret til boliger ved boligudvalgets
tildelinger af lejligheder i byen.
Ifølge Frederik Nielsen var til-
flytternes boligsituation ikke et
problem af nævneværdig karak-
ter. Enkelte familier måtte dog i
starten nøjes med foreløbige boli-
ger. — Men det var godt, at de
flyttede til bedre boliger ikke ret
meget senere.
— Alt taget i betragtning, for-
trød du, at du flyttede?
— Det kan jeg i grunden ikke
sige. I begyndelsen var det van-
skeligt at skulle finde et nyt job
— endda meget vanskeligt til
dels. Det oplevede jeg selv. Men
når man har en gammel, forhær-
det arbejderånd, kan man her i lø-
bet af tiden finde masser at tage
fat på . ..
Læs i næste nummer: K’ornoK
kan blive en god bygd igen.
9