Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Hvem skal undersøge
Grønlands fiskebestande?
EF-Kommissionen har både i
1979 og i 1980 givet Norge tilla-
delse til at fiske efter rejer på for-
søgsbasis i Østgrønland. Og nu
svirrer rygterne om kolossale nor-
ske fangster i 1979. Men fra offici-
elle kilder i Norge siger man, at
man med 8 skibe kun har fanget
5001.
Spørger man Kommissionens
embedsmænd aner de ikke noget
om hvor meget Norge har fanget,
for de har end ikke udbedt sig op-
lysninger om fangstmængden.
Spørger man hvad de egentlig me-
ner med »forsøgsfiskeri« svarer
de at det er fiskeri i områder hvor
den pågældende fiskeart ikke tid-
ligere er blevet befisket.
Det er altså hvad Kommissio-
nen forstår ved forsøgsfiskeri.
Samtidig kører tyskerne nu
frem med, at der ikke siden 76 er
lavet rigtige undersøgelser af tor-
skebestandene ved Østgrønland,
og at det derfor er uretfærdigt, at
de ikke kan få en kvote på torsk
EF-Kommissione 1979-ime 1980-
imilo Norgemut akuerssisimavoK
Tunume misilivdlune kingug-
pangniarsinaussoK. månalo tuså-
malerparput norskit 1979-ime pi-
ssaKarujugssuarsimassut. kisiå-
ne pissortatigortumik tusagka-
vut maligdlugit Norgemit tusar-
parput umiarssuit arfinen pinga-
sut atordlugit 500 tons kisisa pi-
ssarineKarsimassut.
Kommissionip atorfiligtai ape-
rigåne naluvdluinarpåt Norge Ka-
non pissanartigisimanersoK, ag-
dlåme pissat Kanon amerdlatigi-
nersut tusarniarneKarsimångi-
lan. aperigåne nanorpian isuma-
nartineråt »misilivdlune aulisar-
nen« akisåput aulisarnerussoK 1-
mane sujornatigut aulisagkat tai-
måitut aulisarnenarfigineK aju-
gåne.
tåssalo misilivdlune aulisarnen
Kommissionip taima isumanarti-
på.
mérKat mardluk
utitersimassut
igdlup mardloniussångordlugo
sanåjussup type 25-mik tainenar-
tartup K’asigiånguane ikuat-
dlangneratigut mérKat mardluk
utitersimåput. mémat tåuko
Nungme Dronning Ingrid-ip nå-
parsimavigssuanut tingmissartu-
nenarsimåput. 2. gradimik utiter-
simåput.
ikuatdlangnen igdlume sanilia-
nitumit påsinenarsimavoK. nav-
terissartut kalerreriai'dlugit ig-
dlumut isersimavoK tåssanilo
mérKat pinenartut mardluk sofap
atånltut navssårisimavdlugit, a-
ngajomåve Kaliane sinigtitdlugit.
ikuatdlangnermut pissutau-
ssok sule påsinenångilaK, politit-
dle isumanarput ikitsisinik pingu-
arnikut ikuatdlangnen pilersima-
ssok. saniliussup Kavterissartut-
dlo periatårnerata ikuatdlangner-
me aserugkat angnikitsuinauti-
pait, taimalo ine kisime tamåki-
vigdlune ingnermit aserorneKar-
simavdlune.
der. De har så opnået tilladelse til
at sende et tysk undersøgelses-
skib til Østgrønland. For øjeblik-
ket er det således åbenbart Norge
og Tyskland, der skal undersøge
de østgrønlandske fiskebestande.
Kan det være rigtigt?
Suites økonomisk
Faktisk ligger det sådan, at der
under Ministeriet for Grønland
findes en institution med det for-
mål at undersøge Grønlands fi-
skebestande, og dermed skabe ba-
sis for bedre grønlandske fiskeri.
Hvorfor har det ikke været og
er det ikke dem, der undersøger
bestandene i de østgrønlandske
farvande?
En af forklaringerne kan måske
fåes ved at se på de bevillinger,
som Danmark yder til Grønlands
Fiskeriundersøgelser. I 1979 fik
GFU 6,06 millioner kroner, i 1980
forventes de at få 5,46 millioner
ogi 1981 6,75 millioner.
Det kan måske umiddelbart ly-
peKatigititdlugulo måna tyskit
OKalulerput 76-imitdle iluamik
misigssuineKarérsimassoK Tunu-
me sårugdleKarneranik, taimåitu-
migdlo erKungitsoK sarugdligtag-
ssaKartitåunginamik tamåne. å-
ma akuerineKarsimåput tyskit u-
miarssuåt misigssfit Tunuliarti-
savdlugo. månåkorpiardlo tåssa
Norge Tyskland-ilo Tunume auli-
sagkanik misigssuisineKalerput.
tamåna emortOva?
aningaussanik
amigauteKartitaussut
imåipoK Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfiup atåne sulivfeKardlu-
ne Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik
misigssuinigssamik sujunerta-
Kartumik, taimalo kalåtdlit pit-
saunerussumik aulisarsinaunig-
ssånik avKutigssiflssissugssa-
mik.
s6k tåukdsångitdlat åma s6k
tåukflngitdlat Tunup imartåne
aulisagkanik misigssuissut?
navsuiautigssat ilåt imana ta-
kuneKarsinauvoK aningaussat a-
kuerssissutit Danmarkip Kalåt-
dlit-nunånut tuniutagai misigsso-
råne. 1979-ime GFU 6,06 miil. ko-
runinik pivoK, 1980-ime nautsor-
ssfltigineKarput 5,46 millioner ko-
runit 1981-imilo nautsorssOtigi-
neKardlutik 6,75 millioner korfi-
nit.
imaKa amerdlasétut tusåssag-
ssaugaluarput, kisiånile emar-
sautigigåne tamatumane ani-
ngaussartutaussartut åmalo ilisi-
matOt sulisinerat KanoK akeKar-
tartoK, åmlo umiarssuarmik mi-
sigssflmik ornigugtitsisagåne aki-
a emarsautigalugo aningaussat
sflngitdlat.
sanigdliukånilo Danmarkip
EF-ivdlo Kalåtdlit-nunåne uja-
ragsiornikut misigssuinerit aki-
lersugait, ilåtigut uranimik misig-
ssuinerit tauva erssemigdluinali-
saoK Danmark/EF-ilo sunik angu-
niagaKartut. 1979-ime GGU pig-
ssarsivoK 39,04 mili. koréninik,
1980-ime Kagfagdlutik 51,10 mili.
korflninut 81-imilo 49,90 mili. ko-
runinik pisavdlautik.
de af meget, men når man tænker
på de omkostninger der er ved,
dels at holde et videnskabeligt
personale igang, og dels ved at
sende undersøgelsesskib i vandet,
er det forsvindende lidt.
Og hvis man så sammenligner
med, hvad Danmark og EF inve-
sterer i Grønlands Geologisk Un-
dersøgelser, der bl.a. står bag
uran-efterforskningen, bliver det
helt klart, hvad Danmark/EF sat-
ser på. I 1979 fik GGU nemlig
39,04 mill.kr., i 1980 stiger det til
51.10 mill.kr. og i 81 får de 49,90
millioner kr.
Uran vigtigere end fisk
Af de midler, der går til Grøn-
lands Geologiske undersøgelser
refunderer EF omkring 4 millio-
ner kr. årligt i forbindelse med
specielle projekter. Og det har alt-
overvejende været projekter, der
gik ud på at finde og udvinde
uran, der har haft EF’s interesse.
Men det generelle billede bli-
uran aulisagkanik pingdrneK
aningaussanit Kalåtdlit-nunåne
ujaragsiordlune misigssuinermut
atortunit ukiumut EF-ip 4 miil.
korfinit migss. upertitarpai piler-
ssårutinut ingmikut itunut tu-
ngassumik. tåssaunerusimåput-
dlo ingerdlatat uranimik ujardler-
dlunilo iluaKuteKarniarnermut
tungassut EF-ip soKUtigissari-
ssai.
tamåt atautsimut issigalugo
tåssa Danmarkip EF-ivdlo soku-
tiginerungårpåt augtitagssat på-
sissaKarfigisavdlugit Kalåtdlit-
nunåta mangminérdlune piarsi-
naunaviångisai, aulisagkanigdle
Kalåtdlit-nunånut iluaKUtauvdlu-
arsinaussunik misigssuinerit ani-
ngaussatigut amigauteKartine-
Kartut agdlåtdlo nunanut avdla-
nut misigssugagssångortitdlugit
Kalåtdlit-nunåta imartåne auli-
sarsinaujumavdlutik iluamik pi-
naviångitsunut. erssentigpordle
Kalåtdlit-nunåne Aulisagkanik
misigssuissoKarfik aningaussa-
nik nåmagtunik pingipat misig-
ssuissoKarsinåungilaK.
uvdlune kingugdlerne Tunume
takususårtarnerup kingunerisa i-
lagisånginerdlugo: Kalåtdlit-nu-
nåne Aulisagkanik Misigssuisso-
Karfik tåssåusassoK Kalåtdlit-nu-
nåta aulisagainik misigssuissug-
ssaK, åmalo aningaussat pissaria-
Kartitane atortariaaarai?
Hans Jakob Helms
Finn Lynge-p agdlagtua
sordlo iliniartut amerdlasåt, ima-
Ka tamarmik, påserérsimagåt u-
kiarme decemberime Nåp Ka-
ngerdluane K’årnume iliniarfing-
nit åssigingitsunit autdlartitat i-
liniartut pitsaunerussumik pine-
Karnigssåt anguniardlugo ataut-
simlsimassut.
atautsimlneK peKatauvfigine-
KarpoK Socialpædagogisk Skole-
mit, Jern- og Metalskolemit, Byg-
ge- og Anlægsskolemit iliniarfing-
nitdlo avdlanit.
tåssane erKartorneKarsima-
ssut pingårnerit ilagisimavåt ili-
niartut kåtuvfingmik autdlarni-
nigssamik emarsauterssåtåt.
ver, at Danmark og EF er langt
mere interesseret i at få klarlagt
de råstoffer, som Grønland ikke
selv vil kunne udvinde, mens un-
dersøgelserne af de fisk, der umid-
delbart kunne komme Grønland
til gode i bedste fald suites økono-
misk og i værste fald overlades til
de nationer som har en direkte in-
teresse i at fuske sig til fisk i de
Grønlandske farvande. Men det
er klart, at så længe Grønlands
Fiskeriundersøgelser ikke får de
nødvendige penge kan de ikke la-
ve undersøgelserne.
Var det mon ikke en konse-
kvens at drage af den sidste tids
skandaler på Østkysten: At det er
og skal være Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, der undersøger
Grønlands fiskebestande, og at de
skal have de midler, der er nød-
vendige hertil?
Hans Jakob Helms sekretær for
Finn Lynge.
Der er et par misforståelser i Lars
Chemnitz kommentar i AG nr. 24
den 12. juni 1980 »Om at vaske
hænder«. Ikke at de betyder så
farligt meget, men når man nu
bliver hængt ud.
Det var ikke noget dansk med-
lem af Europaparlamentet, der
havde stillet spørgsmål om det
norske fiskeri i østgrønlandske
farvande, men undertegnede. Jeg
har diskuteret denne sag med re-
præsentanter for kommissionen
under tre på hinanden følgende
møder i landbrugs- og fiskeriud-
valget.
Jeg har ikke sagt i radioen, at
vi ikke vidste noget om nordmæn-
denes 2500 tons østgrønlandske
rejer i 1980. Det har bl.a. jeg selv
jo vidst siden i vinter engang og
har da også skrevet en lille histo-
rie til AG om det i februar. Des-
værre blev indlægget aldrig
bragt. Derimod har jeg sagt, at
ingen hverken i Grønland (herun-
der heller ikke inspektionstj ene-
sten) eller i grønlandsministeriet
var blevet orienteret om det nor-
ske forsøgsfiskeri i 1979, og det er
korrekt.
Lars Chemnitz siger videre, at
de 2500 tons rejer til nordmænde-
ne i 1980 er for stor en kvote. Mu-
ligvis. Det ved jeg ikke, men per-
sonligt tror jeg det egentlig ikke.
Min kritik går på noget andet.
Jeg har både i udvalget og i parla-
mentet sagt, at det er begrebsfor-
virring at tale om en forsøgskvo-
te, da det norske fiskeri blev gen-
nemført i 1979 uden begrænsnin-
ger, og nordmændene fandt be-
standen.
iliniartut naluneKångitsumik
pitsaussuinarmik pineKarneK a-
jorput. taimalo kåtuvfingmik
taivdlugo pilersiniagaK (autdlar-
nerniagaK) imatut suniuteKarsi-
nauvoK: iliniarfingmik tunussi-
ngineK, isumanik sarKumiussi-
ssarnigssaK emarsautigalugo e-
Kåinerussumik periauseKalerneK,
sulivfimgmik nuånaringningneK
il.il. taimåitumik pilersiniagaK
tåuna iliniartut tungånit taper-
sersorneKarpoK såkortåmik, påsi-
narsingmåme kåtuvfingmik tunu-
liaKUtaKarnigssaK iliniartumut
pissariaKardluinartussoK. pissa-
riaKartåvordlo iliniartut atautsi-
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
beder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Derefter søgte og fik nordmæn-
dene i 1980 en defineret kvote,
som målrettet udnyttes til indu-
strielt fiskeri. Det bør ikke med
udtrykket »forsøgsfiskeri« tilslø-
res, at Kommissionen har givet
Norge en regulær østgrønlandsk
rejekvote i 1980.
Hvad endelig kritikken af
landsstyreformandens dispositio-
ner angår, lider også denne kritik
af den samme skavank.
Uanset hvad Lars Chemnitz me-
ner at kunne citere landsstyre-
manden for, er der jo ikke her tale
om tildeling af restkvoter til 3.
lande, men om forsøgsfiskeri, re-
elt i 1979 og formelt i 1980.
Det er i orden, som Jonathan
har sagt, at det må være EF’s
hovedpine at slås med tredielande
om tildeling af restkvoterne uden
at grønlænderne hidser sig op
over, hvad der måtte korne ud af
det. Men her er der jo netop ikke
tale om restkvoter, men om for-
søgsfiskeri — reelt i 1979 og for-
melt i 1980. Og hvad forsøgsfiske-
ri angår, der må det være lands-
styreformandens soleklare opga-
ve at give sit besyv med. Det kan
ikke være meningen, at EF skal
bestille nogle tredielande til at
eksperimentere med vore fisk,
uden at vi bliver taget med på
råd.
Jeg tror ikke, at der fra nogen
side kan være stor uenighed om
noget at alt dette. Sagen skal ba-
re refereres korrekt.
Finn Lynge 18. juni 1980
mititaliait (elevrådet) sule nakå-
neruvdlutik suliniuteKarnigssait.
agsutdlo kigsautiginarpoK ilf-
niartétigdlit avdlatdlume påsing-
nigdlutik pilerssårume Kulåne tai-
neKartume suleKataunigssåt, på-
sinarsingmåme erhvervsuddan-
nelse tamåkissumik ikiflniångit-
sok. ikiOnigssåme pissariaKaralu-
arame.
taimåitumik tapersersorneKar-
dluarnigssaK pissariaKarpoK ilini-
artut tungånit. KujanaK
Ezekias Ulriksen,
KangåtsiaK.
Kalåtdlit-nunåta
aulisagai
misigssuivfigisavai?
Kommentar
B egrebsforvirring
Af Finn Lynge
iliniartut kigsautigåt
22