Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 12

AG
Aussivik 80
Aussivik 80
Aussivik 80 — Aussivik 80
Aussivik 80 — Aussivik 80
Ataatsimiinnerit akornanni nipilersuataarnissamut piffissaqarluartarpoq.
Mellem møderne er der god tid til musikalske udfoldelser.
De unge om sig selv
i Aussivik
- Sporten får for meget af det gode, sagde en ordfører.
Nu er de unge i gang med at
give ideer og inspiration til
hjemmestyrets socialreform-
kommission, som snart vil
lægge op til omfattende æn-
dringer i det sociale arbejde i
Grønland.
Det skete under »De unges
dag« i Aussivik 80 ved K’ornoK i
Godthåbsfj orden. For dagens ar-
rangement stod de grønlandske
ungdomsklubbers fællesforening,
Sukorseq. Her fik de unge Aus-
sivikdeltagere lejlighed til at dis-
kutere emner som uddannelse, ar-
bejde, boligsituationen og en
eventuel indførelse af samfunds-
tjeneste for de unge.
Diskussionen af disse emner
skete i grupper! Og selvom man
på en enkelt eftermiddag umuligt
kan dykke helt ned i detaljerne og
komme med helt store resultater,
kan socialreformkommissionen få
indtryk af, hvad de unge går og
tænker om deres situation i dag-
ligdagen. Gruppernes udtalelser
bliver duplikeret og sendt til soci-
aldirektoratet.
At arbejde
Til et principielt spørgsmål om,
hvad formålet er med at have et
arbejde, lød svaret fra en gruppe:
Det er at klare sig selv og dermed
danne grundlaget for et samfund,
der fungerer godt. Et andet
spørgsmål lød: Hvilke problemer
kan være forbundet med et arbej-
de? Her opridsede gruppen en
række konkrete ting som mangel
på børnepasning, dårligt arbejds-
miljø, mangel på ligestilling på ar-
bejdspladsen og sproglige proble-
mer.
Problemerne i forbindelse med
det daglige arbejde kan også være
affødt af lønninger, der ikke ræk-
ker til forbrugerpriserne, mang-
lende sammenhold mellem de an-
satte på arbejdspladsen og dårli-
ge boligforhold eller slet og ret
mangel på bolig.
Gruppen påpeger også det
uheldige i, at de ufaglærte bliver
groft diskrimineret. — Kompeten-
ceforholdene mellem faglærte og
ikke-faglærte er meget forskelli-
ge, sagde Inge Falksen, der var
ordfører for gruppen, som be-
skæftigede sig med emnet »Ar-
bejde«. — Der bliver set meget på
de ikke-faglærte, som om de ikke
har noget at skulle have sagt. Det
er nødvendigt, at de ansatte på
arbejdspladserne bliver set under
eet og har lige medbestemmelse,
sagde hun.
Ønsker samfundspligt
Et andet emne i »De unges dag« i
Aussivik 80 var en eventuel indfø-
relse af samfundstjeneste for un-
ge. Gruppen, som beskæftigede
sig med den, udtalte meget klart,
at det er noget, som kan få stor
social betydning både for den en-
kelte og for samfundet som hel-
hed.
— Vi mener, at en ordning med
en samfundspligt er en virkelig
god idé, sagde Augo Enoksen fra
gruppen. — Når en sådan ordning
rummer samfundsgavnlige for-
mål, kan denne oparbejde de un-
ges ansvarsfølelse og bevidsthed
til at være med i samfundets
drift. Den kan give de unge en
form for uddannelse, og den kan
skabe mere beskæftigelse.
Denne gruppe foreslog, at del-
tagelse i en samfundstjeneste
skal ske, før man går i gang med
en erhvervsuddannelse. Myndig-
hederne skal komme med en ræk-
ke tilbud, som de unge selv kan
vælge. Af tilbudsmuligheder
nævnte gruppen blandt andre
byggeri eller reparation af fanger-
hytter, byggeri af skindtilbered-
ningssteder, projekter hos fåre-
og rensdyrfarmere (vejanlæg,
markpleje o.s.v.), børnepleje og
hjælp til de gamle, projekter for
fiskeriet (arbejde i fiskeindustri-
en, deltagelse i byggeri af bygnin-
ger til reparation af fiskegrej) og
arbejde i fiskerigrænse- og kyst-
bevogtningen.
Bankerne misbruger os
I debatten om uddannelsesforhol-
dene blev der fremhævet, at ud-
dannelsen af unge skal have sit
udgangspunkt i den grønlandske
virksomhed. De unge skal udru-
stes til at leve i dette land. Hidtil
har uddannelsen været baseret på
det danske sprog, og dem, der ik-
ke har sat sig ind i sproget, bliver
sejlet agterud. Uddannelsessyste-
met har også tilsidesat de traditi-
onelle erhverv, fiskeri og fangst,
selvom de mange unge grønlæn-
deres fremtid afgjort ligger i disse
erhverv.
Derfor skal der i den fremtidige
uddannelsespolitik satses hårdt
på de beskæftigelser, der er for-
bundet med de traditionelle er-
hverv.
Hvad angår de unges økonomi-
ske forhold under uddannelsen
mener en gruppe, at uddannelses-
pengene må til at blive udbetalt
som lønninger. En sådan ordning
giver en større ansvarsbevidst-
hed for den enkelte. Grundlaget
til mulighederne til at optage ud-
dannelseslån må ændres. Banker-
ne må ikke fortsætte med at mis-
bruge os. — Vi må have vores
egen låneinstans, erklærer grup-
pen blandt andet.
Sporten får for meget
Helt markant var det, da en ord-
fører beklagede sig over, at alt for
mange penge går til idrætten. Det
er nemlig sjældent at høre kritik
om det offentliges økonomiske til-
skud til sporten.
— De økonomiske tilskud tager
for megen plads fra andre vigtige
foranstaltninger for ungdommen,
sagde ordføreren blandt andet.
Under debatten om de unges
boligforhold, lægger boliggrup-
pen vægt på, at uddannelsessøg-
ende med forskellige fagområder
bor sammen og bliver integreret i
den samlede boligmasse og bør
altså ikke bo i specielle uddannel-
seskollegier. På den måde kan de
uddannelsessøgende bedre have
føling med, hvad der udvikler sig i
samfundet i det daglige, til gavn
for dem i deres fremtidige virke.
I diskussionsgruppens arbejds-
papir blev blandt andet spurgt
om, hvilke faggrupper, der skal
prioriteres højere på boliglisterne.
Hertil svarede gruppen, at det er
lige meget, hvilken tjeneste, man
har. For alle mennesker har sam-
me følelser, når de mangler boli-
ger. Samtidig gik gruppen ind for,
at ugifte/gifte personer og perso-
ner med børn og uden børn skal
behandles lige ved boligtildelin-
ger.
Husleje efter løn
Gruppen gik også ind for, at hus-
lejen skal være indkomstregule-
ret.
Aldersgrænsen for retten til at
få egen bolig, 18 år, mener grup-
pen skal beholdes. Men der skal
kunne træffes særlige foranstalt-
ninger for unge under 18 år, der er
færdige med deres uddannelser.
Tildelingen af boliger bør helt
overlades til boligkontorets admi-
nistration, således at sagerne kan
behandles hurtigere til gavn for
de boligsøgende, som bliver hen-
vist til at vente meget længe. Bo-
ligkontoret skal kunne finde ud
af, hvem der trænger til bolig.
Efter gruppernes fremlæggelse
af deres konklusioner, lovede
Martha Labansen fra socialdirek-
toratet, at de fremførte meninger
nok skal blive fremlagt til social-
reformkommissionen. s.

XxX-Xv

xw:*:*
:X:X:X;X
x-:XxX:::;iX::::x::X :x:X:X:;x|

XxjX;

,

%fåy/s's/ss'v'
;-x%tøxX*Xx-::

:-:-:-x-:;X-x:xX:X:x::;:::X;:
nafiiis .

kingussaKåtårnermik takutitsineK — Opvisning i kajakvending