Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 10.07.1980, Síða 12

Atuagagdliutit - 10.07.1980, Síða 12
AG Aussivik 80 Aussivik 80 Aussivik 80 — Aussivik 80 Aussivik 80 — Aussivik 80 Ataatsimiinnerit akornanni nipilersuataarnissamut piffissaqarluartarpoq. Mellem møderne er der god tid til musikalske udfoldelser. De unge om sig selv i Aussivik - Sporten får for meget af det gode, sagde en ordfører. Nu er de unge i gang med at give ideer og inspiration til hjemmestyrets socialreform- kommission, som snart vil lægge op til omfattende æn- dringer i det sociale arbejde i Grønland. Det skete under »De unges dag« i Aussivik 80 ved K’ornoK i Godthåbsfj orden. For dagens ar- rangement stod de grønlandske ungdomsklubbers fællesforening, Sukorseq. Her fik de unge Aus- sivikdeltagere lejlighed til at dis- kutere emner som uddannelse, ar- bejde, boligsituationen og en eventuel indførelse af samfunds- tjeneste for de unge. Diskussionen af disse emner skete i grupper! Og selvom man på en enkelt eftermiddag umuligt kan dykke helt ned i detaljerne og komme med helt store resultater, kan socialreformkommissionen få indtryk af, hvad de unge går og tænker om deres situation i dag- ligdagen. Gruppernes udtalelser bliver duplikeret og sendt til soci- aldirektoratet. At arbejde Til et principielt spørgsmål om, hvad formålet er med at have et arbejde, lød svaret fra en gruppe: Det er at klare sig selv og dermed danne grundlaget for et samfund, der fungerer godt. Et andet spørgsmål lød: Hvilke problemer kan være forbundet med et arbej- de? Her opridsede gruppen en række konkrete ting som mangel på børnepasning, dårligt arbejds- miljø, mangel på ligestilling på ar- bejdspladsen og sproglige proble- mer. Problemerne i forbindelse med det daglige arbejde kan også være affødt af lønninger, der ikke ræk- ker til forbrugerpriserne, mang- lende sammenhold mellem de an- satte på arbejdspladsen og dårli- ge boligforhold eller slet og ret mangel på bolig. Gruppen påpeger også det uheldige i, at de ufaglærte bliver groft diskrimineret. — Kompeten- ceforholdene mellem faglærte og ikke-faglærte er meget forskelli- ge, sagde Inge Falksen, der var ordfører for gruppen, som be- skæftigede sig med emnet »Ar- bejde«. — Der bliver set meget på de ikke-faglærte, som om de ikke har noget at skulle have sagt. Det er nødvendigt, at de ansatte på arbejdspladserne bliver set under eet og har lige medbestemmelse, sagde hun. Ønsker samfundspligt Et andet emne i »De unges dag« i Aussivik 80 var en eventuel indfø- relse af samfundstjeneste for un- ge. Gruppen, som beskæftigede sig med den, udtalte meget klart, at det er noget, som kan få stor social betydning både for den en- kelte og for samfundet som hel- hed. — Vi mener, at en ordning med en samfundspligt er en virkelig god idé, sagde Augo Enoksen fra gruppen. — Når en sådan ordning rummer samfundsgavnlige for- mål, kan denne oparbejde de un- ges ansvarsfølelse og bevidsthed til at være med i samfundets drift. Den kan give de unge en form for uddannelse, og den kan skabe mere beskæftigelse. Denne gruppe foreslog, at del- tagelse i en samfundstjeneste skal ske, før man går i gang med en erhvervsuddannelse. Myndig- hederne skal komme med en ræk- ke tilbud, som de unge selv kan vælge. Af tilbudsmuligheder nævnte gruppen blandt andre byggeri eller reparation af fanger- hytter, byggeri af skindtilbered- ningssteder, projekter hos fåre- og rensdyrfarmere (vejanlæg, markpleje o.s.v.), børnepleje og hjælp til de gamle, projekter for fiskeriet (arbejde i fiskeindustri- en, deltagelse i byggeri af bygnin- ger til reparation af fiskegrej) og arbejde i fiskerigrænse- og kyst- bevogtningen. Bankerne misbruger os I debatten om uddannelsesforhol- dene blev der fremhævet, at ud- dannelsen af unge skal have sit udgangspunkt i den grønlandske virksomhed. De unge skal udru- stes til at leve i dette land. Hidtil har uddannelsen været baseret på det danske sprog, og dem, der ik- ke har sat sig ind i sproget, bliver sejlet agterud. Uddannelsessyste- met har også tilsidesat de traditi- onelle erhverv, fiskeri og fangst, selvom de mange unge grønlæn- deres fremtid afgjort ligger i disse erhverv. Derfor skal der i den fremtidige uddannelsespolitik satses hårdt på de beskæftigelser, der er for- bundet med de traditionelle er- hverv. Hvad angår de unges økonomi- ske forhold under uddannelsen mener en gruppe, at uddannelses- pengene må til at blive udbetalt som lønninger. En sådan ordning giver en større ansvarsbevidst- hed for den enkelte. Grundlaget til mulighederne til at optage ud- dannelseslån må ændres. Banker- ne må ikke fortsætte med at mis- bruge os. — Vi må have vores egen låneinstans, erklærer grup- pen blandt andet. Sporten får for meget Helt markant var det, da en ord- fører beklagede sig over, at alt for mange penge går til idrætten. Det er nemlig sjældent at høre kritik om det offentliges økonomiske til- skud til sporten. — De økonomiske tilskud tager for megen plads fra andre vigtige foranstaltninger for ungdommen, sagde ordføreren blandt andet. Under debatten om de unges boligforhold, lægger boliggrup- pen vægt på, at uddannelsessøg- ende med forskellige fagområder bor sammen og bliver integreret i den samlede boligmasse og bør altså ikke bo i specielle uddannel- seskollegier. På den måde kan de uddannelsessøgende bedre have føling med, hvad der udvikler sig i samfundet i det daglige, til gavn for dem i deres fremtidige virke. I diskussionsgruppens arbejds- papir blev blandt andet spurgt om, hvilke faggrupper, der skal prioriteres højere på boliglisterne. Hertil svarede gruppen, at det er lige meget, hvilken tjeneste, man har. For alle mennesker har sam- me følelser, når de mangler boli- ger. Samtidig gik gruppen ind for, at ugifte/gifte personer og perso- ner med børn og uden børn skal behandles lige ved boligtildelin- ger. Husleje efter løn Gruppen gik også ind for, at hus- lejen skal være indkomstregule- ret. Aldersgrænsen for retten til at få egen bolig, 18 år, mener grup- pen skal beholdes. Men der skal kunne træffes særlige foranstalt- ninger for unge under 18 år, der er færdige med deres uddannelser. Tildelingen af boliger bør helt overlades til boligkontorets admi- nistration, således at sagerne kan behandles hurtigere til gavn for de boligsøgende, som bliver hen- vist til at vente meget længe. Bo- ligkontoret skal kunne finde ud af, hvem der trænger til bolig. Efter gruppernes fremlæggelse af deres konklusioner, lovede Martha Labansen fra socialdirek- toratet, at de fremførte meninger nok skal blive fremlagt til social- reformkommissionen. s. XxX-Xv xw:*:* :X:X:X;X x-:XxX:::;iX::::x::X :x:X:X:;x| XxjX; , %fåy/s's/ss'v' ;-x%tøxX*Xx-:: :-:-:-x-:;X-x:xX:X:x::;:::X;: nafiiis . kingussaKåtårnermik takutitsineK — Opvisning i kajakvending

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.