Atuagagdliutit - 11.12.1985, Qupperneq 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1985
Nuummi naalakkap illua 1866-ip missaani. Matup killingani igalaal marluk i/uaniissimavoq naqiterivik siulleq,
kingorna nuunneqartoq naqiterivittut illuliaqqaamut ujaqqanik qarmalinnguamut ungalut iluanniittumut.
Inspektørboligen i Godthåb omkring år 1866. TU højre for døren bag de to vinduer installerede Rink sit trykkeri,
som nogle år senere flyttedes til det lille stenhus i haven.
Atuagagdliutits
betydning i oplysningen
Af Frederik Nielsen
I »Meddelelser vedkommende For-
standerskaberne i Sydgrønland
1862« kan man læse følgende:
»Der skal hvert Aar trykkes A-
tuagagdliutit, som skal indeholde
Alt hvad der kan tjene til Under-
holdning for Grønlænderne. Des-
uden vil der, naar der haves Tid der-
til, blive trykket Grønlandske
Sagnhistorier. Vi anmoder herved
baade Grønlændere og saadanne
Europæere, som kunne skrive
Grønlandsk, til at sende Alt hvad
der kan være passende til at trykkes
i Atuagagdliutit.saasom hvad der
maatte passere i Grønland, naar
Nogen har foretaget mærkelige
Reiser, Kajakfarter eller mærkelig
Fangst, og hvorledes folk have levet
om Vinteren, samt Oversættelser af
morsomme Fortællinger eller Be-
retninger fra andre Lande.«
Værd at høre
Lad os så prøve på at undersøge,
hvordan denne opfordring er blevet
modtaget.
Det underholdende stof (iden
grønlandske tekst: »Hvad der er
værd at høre«) har der været meget
af. Det er svært at sige noget om,
hvad slags man ville foretrække i
det underholdende stof. Men dette
betød intet, da grønlænderne den-
gang og langt senere hen slugte alt,
hvad der udkom i trykt form. Alle-
rede før Atuagagdliutits start, be-
gyndte den daværende inspektør i
Sydgrønland, H.J. Rink, at samle
grønlandske sagn og lod dem tryk-
ke på grønlandsk og dansk på sit
eget trykkeri. De første bidrag blev
ydet ovevejende af folk, der boede i
Godthåbs omegn, og i de senere ud-
givelser optrådte folk fra andre
egne. Og man må derfor antage, at
opfordringen havde virket.
Optagelsen af grønlandske sagn i
Atuagagdliutit betød, at grønlæn-
derne nu fik mulighed for at lære
deres sagn at kende.
Og på den måde blev mange sagn
reddet fra evig glemsel.
Rejseoplevelser
Opfordringens næste punkt efterly-
ste oplevelser på rejser og fangsttu-
re, og det var noget, der passede
grønlænderne. Så sent som i min
barndom var der ingen lærebøger
om Grønland på grønlandsk, men
dette savn opvejedes af beretnin-
gerne i Atuagagdliutit. Takket væ-
re disse beretninger oplevede vi ky-
strejser fra Godthåb til langt nord-
på og sydpå til Juliabehåbegnen. På
den måde lærte vi mange menne-
sker at kende. Det kunne tage lang
tid at rejse dengang, f. eks. en tur til
Sukkertoppen fra Godthåb, der
startede om efteråret og som varede
hen i det næste år. Der var også rej-
ser til fjerne egne blandt andet til
Thuleområdet med den berømte
grønlandske eksepeditionsmand
Hans Hendrik og en konebådsrejse
til Østgrønland med den grønland-
ske kateket Johannes Hansen som
rejseleder. Vi nåede såmænd også
til landet på den anden side d.v.s.
Labrador med Samuel Klein-
schmidt og andre herrnhutske mis-
sionærer som kendtmænd. Der var
også adskillige rejser til Danmark.
Disse beretninger har givet os
indblik i naturen og dens liv. Det
var jo en slags undervisning i geo-
grafi og naturhistorie. Vi oplevede
også farefulde fangstture i kajak,
hvor mange gode mænd mistede
livet. Vi bøjede hovedet for disse
»havets helte i beundring og agtel-
se. Og jagtoplvelserne inde i landet
havde ført os ud til ukendte områ-
der.
Det kunne måske lyde mærke-
ligt, at opfordringen til at skrive
gjaldt også om, hvordan folk levede
i vinterperioden. Men det skyldtes
nok ikke bare nyfigenhed. Det var
sikkert noget, som myndighederne
havde brug for i deres administra-
tion. Vinterens gang var et yndet
emne i forstanderskaberne indbe-
retninger'. Mange mennesker henle-
vede jo dengang vinteren i isola-
tion.
Oversætlelser
De gamle numre af Atuagagdliutit
indeholdt mange oversættelser, bå-
de fortællinger og romaner. Når det
drejede sig om en længere roman,
kunne det ske, at oversættelsen og
udgivelsen tog flere år. Og da Atua-
gagdliutit udkom kun een gang om
året, kan man nok forstå, at den
næste udgivelse ventes med længsel
og spåending.
Verdenslitteraturen var repræ-
senteret i disse oversættelser, og der
var fortællinger bl. a. H.C. Ander-
sen. Ellers bestod oversættelserne
for det meste af datidens populære
romaner f. eks. tyske ridderroma-
ner. Men der var også spændende
beretninger bl. a. H.M. Stanleys
opdagelsesrejser i det mørke Afri-
ka.
Men der var mange andre indlæg
og artikler samt praktiske anvisnin-
ger om, hvordan man kunne tætne
husene for at undgå den indtræn-
gende væde. Der var artikler om,
hvordan man behandler skydevå-
ben og forslag til kajakredskaber,
der giver sikkerhed til søs.
I de gamle numre af Atuagag-
dliutit finder man også beskrivelser
af nye opfindelser som dampmaski-
ne, barometer, kompas, trykpum-
pe, telegraf og andre. Man fik at vi-
de noget om fabrikker, kæmpehuse
og skibe. Selv stjernehimlen var be-
skrevet.
Johannes og Aron
Der kan være delte meninger om,
hvilket stof i de gamle Atuagagdliu-
tit, der var det mest værdifuldt. Det
er noget, som læserne selv må afgø-
re ud fra deres egen opfattelse. Jeg
er tilbøjelig til at give det kulturelle
stof en fremskudt plads. Her tæn-
ker jeg først og fremmest på de arti-
kler, som i 1880’erne er skrevet af
en sydgrønlandsk fanger Johannes.
Det er et uvurderligt kulturelt
stof, som på den måde er givet til
der senere generations kendskab og
studium.
Da jeg nu har nævnt et navn, vil
jeg også fremhæve et andet, og det
er Aron fra Kangeq, som igennem
sine farvelagte illustrationer til ar-
tikler i Atuagagdliutit og udgivelser
om de grønlandske sagn, har opnå-
et verdensberømmelse i den senere
tid.
De gamle numre
Man kan dele Atuagagdliutits leve-
alder i tre perioder, set ud fra stof-
fets beskaffenhed. Den første pe-
riode varede til begyndelsen af året
1900, hvor andre tidsskrifter så da-
gens lys og bragte noget af det stof,
som Atuagagdliutit tidligere var
ene om at bringe.
Den anden periode startede med
redaktørskiftet i 1922. Det sam-
fundsmæssige og politiske stof blev
dominerende, og selv om flertallet
af læserne savnede den gamle og
hyggelige form, må forandringen
betegnes som noget naturligt og
uundgåeligt.
Overgangen til den tredie periode
fandt sted i krigsårene, og efter end-
nu større eller mindre ændringer
opstod det nye dobbeltsprogede
blad, som vi kender i dag.
Det kunne være interessant at se
på udgifterne til trykning i de første
år, udgifter, som betaltes af Syd-
grønlands Fælleskasse:
1862/63 ........ 784 rigsdalere
1863/64 ........ 108
1864/65 ........ 569
1865/66 ........ 264
1866/67 ........ 413
1867/68..........440
Bogtrykkerens løn for 1863/64
var 72 rigsdalere og for 1865/66 75
rigsdalere.
Hovedparten af udgifterne
skyldtes opførelse af et lille trykke-
rihus og reparationer. Da Atua-
gagdliutit dengang var trykkeriets
så godt som eneste kunde, kan de
Aammattaaq siunissami Ka-
laallit Nunaata aviisit atorfis-
saqartissavai ajornartorsiuti-
nik qulaariniartussat.
Grønland har også i fremtiden
brug for aviser, der dykker
ned i problemerne.
nævnte udgifter tilskrives bladvirk-
somheden. Og det var grønlandske
fangere, der var med til at betale
bladets udgivelse, idet Fælleskas-
sens midler stammede fra afgifter i
indhandling af grønlandske pro-
dukter.
Til lykke og tak!
Også tilslut: Kære Atuagagdliutit!
Til lykke med dine 125 år. Tak,
fordi du gav os noget at læse som
børn, udvidede vort horisont som
unge, uddybede vor viden og gav os
lejlighed til at skrive som voksne og
holder forbindelsen med vore
landsmænd som gamle.
Studiegæld?
Staten yder tilskud til betaling af
en del af renterne af statsgaranterede
studielån i bank, sparekasse
eller hypotekbanken
Er din samlede studiegæld mindst
52.428 kr. den 31. december 1985, har
du mulighed for at få rentetilskud for
tilskudsåret 1. april 1986 til 31. marts 1987.
Du skal bruge et særligt ansøgningsskema,
som fås i alle banker og sparekasser.
Skemaet indeholder betingelserne for at få
tilskud og en orientering om ordningen.
Selv om du har fået rentetilskud tidligere,
kan du søge igen. Men du skal sende en ny
ansøgning.
Ansøgning om rentetilskud sendes til
Statens Uddannelsesstøtte, der skal have
den senest den 5. januar 1986.
Tilskuddet er skattepligtig B-indkomst.
Med venlig hilsen
Statens Uddannelsesstøtte
Danasvej 30, 1910 Frederiksberg C