Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1945, Qupperneq 106

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1945, Qupperneq 106
104 A. Aðalnámsgreinar: 1. BurðarþolsfræSi. Verkleg viðfangsefni: 2. — Járnbent steypa. 3. — Mannvirki úr járni. 4. — Hafnarmannvirki, grundun mannvirkja o. fl. 5. -—■ Vatnsorkuver. 6. — Veituverkfræði. fí. Aukanámsgreinar: 7. — Vega- og gatnagerð. 8. Efnisfræði. 9. Véla- og framleiðslutækni. 10. Rafmagnstækni. 11. Aætlanir og skipulagning framkv. Verklegt viðfangsefni. Síðara hluta próf nær einnig til lausnar verklegs viðfangsefnis (prójekt), er nemandi getur valið meðal kennslugreina 2 til 6. í framangreindum fögum nær kennsla í aðalatriðum til þess efnis, er nú skal greina: 1. fíurðarþalsfræði. Undirstöðuatriði grafiskrar jafnvægisfræði og elasticitetsfræði. Átak á beinar stangir eða bita. Svignun bita. Styrk- leiki og elasticitet efnanna. Samsett átak á beina bita og stoðir. Skifur, plötur, veggir, stálgeymar o. fl. Fræði um steypta bita og grindarbita. Notkun vinnulikingarinnar til ákvörðunar á spennum og formbreytingum, svo og til lausnar statisk óákveðinna viðfangsefna. Spennuelasticitetslikingar; kenning Maxwells; formbreytinga elasticitetslíkingar. Hagnýting formbreyt- inga til lausnar statisk óákveðinna viðfangsefna o. fl. Hagnýting framantaldra kenninga til úrlausnar viðfangsefna á sviði hinna algengustu burðarhluta, svo sem gerberbita, þríliða boga, samhangandi bita yfir tvö eða fleiri höf, tviliða boga, innspennts ramma, hringmyndaðs þversniðs, hengibrúa o. fl. Áætla má kennslustundafjölda til fyrirlestra, yfirheyrslu og æf- inga um 230. 2. Járnbent steypa. Eðli og eiginleikar steypunnar, gerð hennar og gæði. Gerð helztu burðarhluta, svo sem plötu, stoðar, bita, boga o. fl., ásamt ákvörðun spennu i öllum algengustu þversniðum. Lýsing á gerð hinna helztu mannvirkja úr járnbentri steypu frá fræðilegU sjónarmiði, svo sem: a. Bita- og bogabrýr. b. Húsagerð, sérstaklega stórhýsi, iðnaðarbyggingar og orkuver. c. Stíflur úr járnbentri steypu.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.