Fróðskaparrit - 01.01.2008, Síða 9

CHRISTEN DJURHUUS'S FAROESE SERIES PASTORUM (1759)
7
under Norges Rige. Ao. 1000. blev Indbyggerne ved
en Færøiske Mand Sigmund Brestesen, under Kong
OlufTryggesen omvendte dl den Christelige Religion,
havde siden deres egne Biskoper, hvilke opkom
ongefær ved det Aar 1100., og stod under Erke-
Biskoperne af Trundheim, og ophørte med den
sidste Catholiske Biskop Amund Olufsen, da alle
Herre-Biskoper af Kong Christlan III. bleve afskaf-
fede, og en Evangelisk Superintendent igien
beskikket, ved navn jens Riber, hvilken efterat han
der havde boet i nogle Aar, blev forsendt til Stavan-
ger i Norge, og blev der Biskop, Ao. 1556. Siden blev
af Høistbemelte Kong Christian III. forordnet en
Provst over Færøe Menigheder, hvilken haver staaet
først under Biskopen af Bergen, den Stund
Handelen var i Bergen paa Færøe, og derefter under
Biskopen af Sielland, da Handelen og Commercien
paa Færøe bleve forfløtted fra Bergen til Kiø-
benhavn. Derom skal mere handles i det XXXII. Cap.
om Færøes Geistlige i den 2den Tome.
Men anden og tredje tome kom aldrig. - Om
en mulig forbindelse mellem Zwergius og
ChrD eller mellem den førstes bogværk og
den andens færøske præstetal kan man kun
gisne. Zwergius' bog udkom i 1754, Zwergius
døde i 1757, ChrD havde sit præstetal fær-
digt i 1759.
Der kendes to versioner af præstetallet, en
førsteversion og en andenversion, som beg-
ge udgives her. Af den anden, og máske ogsá
af den første, findes der formodentlig andre
afskrifter end dem jeg kender. Jeg modtager
meget gerne oplysninger om sádanne.
Begge versionerne bestár af en indled-
ning og otte kapitler, nummererede fra § I til
§ VIII. § I til § VII omtaler sognepræsterne i
de syv præstegæld, § V (Thorshavn eller Syd-
strømøe) tillige de rektorer ved latinskolen
som ikke samtidig var sognepræster; § VIII
omtaler landprovsterne. Inden for hver af
paragrafferne er præsterne nummererede
med arabertal; en henvisning her i udgaven
til fxlll.5 gælder omtalen af præst nr. 5 i § III.
De to versioner har hver sin indledning: i
førsteversionen har den form af et spøgende
følgebrev til de otte vigtigste embedsmænd
pá Færøerne, i andenversionen har den form
af et seriøst titelblad pá latin og dansk. Men
hver af de otte paragraffer omtaler det sam-
me i de to versioner, og hvert nummer inden
forden enkelte paragraf omtalerden samme
sognepræst eller landprovst. Det er derfor
muligt at udgive de to versioner flettet sam-
men, sádan at fx III.5 her i udgaven rummer
báde førsteversionens og andenversionens
tekst om den samme præst samt et variant-
apparat, hvori der kan være indsat enkelte
forklaringer, evt. fulgt af citater fra præstetal-
let hos de historikere der nævnes nedenfor.
Bortset fra indledningen gælder forskel-
len mellem de to versioner omtalen af de en-
kelte gejstlige, en forskel der kan være ret
betydelig (se fx II.4). Den mest sláende af de
gennemgáende forskelle er nok at de mange
forbehold, især over for árstal og áremál, der
findes i førsteversionen, er fjernet i andenver-
sionen, i øvrigt med forringelse af sandheds-
værdien til følge. Hertil kommer at omtalen
af rektorer i V.7 er udførligere i andenversio-
nen end i førsteversionen, hvor de kun næv-
nes. Forskellene mellem versionerne kan
skyldes at ChrD i mellemtiden havde set
andre kilder, men de kan máske ogsá skyldes
at andenversionen er redigeret af en anden.
Førsteversionen findes (bl.a.?) i et hándskrift
i Rigsarkivets Hándskriftssamling, XIV,C.
Dette hándskrift har Erik Reinert Nielsen,
Værløse, skrevet af og offentliggjort pá sin
hjemmeside, <www.nogn.dk/Genealogi/CJD
sphist>, i maj 2003. Han har været sá venlig