Fróðskaparrit - 01.01.2008, Qupperneq 53

CHRISTEN DJURHUUS'S FAROESE SERIES PASTORUM (1759)
51
affattet om ikke efter protokoller, sá dog ef-
ter opskrifter (fx, sandsynligvis, om Clement
Jensens kapellan, Mads Vogelius), mundtlige
relationer og egen kyndighed. Det var
skrevet i (mindst) tre omgange: 11827, mens
Søren Sørensen var præst, blev der skrevet
om præsterne fra 1759 til dato; at det blev
skrevet inden Søren Sørensen var rejst fra
præstegældet, fremgár af ønsket: "Gud lade
hans aar og dage fremdeeles blive mange og
gode iblant os"; at det blev skrevet i 1827,
siges ligeud: "nu i 1827". Ca. 1832, da Søren
Sørensen var rejst, og Peder Thomsen kom-
met, blev nogle linjer om disse begivenheder
tilføjet; at det blev skrevet mens Peder
Thomsen endnu var der, fremgár af nutids-
formen "viser". 11834, da PederThomsen var
rejst áret før, og Hans Berlin Kaarsberg kom-
met med en vinters forsinkelse, blev nogle
linjer om disse begivenheder tilføjet, og
samme ár skrev sysselmand Matras i Norð-
oyri afskriften K, formodentlig til Kaarsberg.
Det vides ikke om der blev tilføjet mere i x
efter 1834.
Det vides ikke om det var en og samme
person der skrev ajourføringer i x báde i
1827, ca. 1832 og i 1834, men det er vel sand-
synligt. Det var en beboer i præstegældet,
men ikke en præst. Det var ikke Hans David
Matras (1819-75), ham der senere skrev M7,
for han var for ung. Det kan have været
sysselmand Samuel Michael Matras (1778-
1857), ham der skrev K, men det kan næppe
bevises, medmindre x dukker op.
I /VI7, som iflg. sit omslag er skrevet af
Hans David Matras i 1845, er den samme
tekstsom i K, inkl. anhanget indtil 1834, skre-
vet af, formodentlig efter samme hándskrift,
x, som han kan have lánt af sin farbror, syssel-
manden, der havde skrevet K. Men afskrive-
ren nøjedes ikke med almindelige afskriver-
ændringer ligesom i K, han fjernede ogsá
sporene af etaperne: om Søren Sørensen
fjernede han "nu i 1827” og ønsket om hans
mange og gode ár og dage "iblandt os", men
desuden tilføjede han en karakteristik; om
Peder Thomsen ændrede han "viser" til
"vidste” (stavefejl for "viste"). Desuden førte
han teksten ajour fra 1834 til 1845, ved at
tilføje en karakteristik af Hans Berlin Kaars-
berg og oplysningen om hans afrejse i 1840
samt om Leonard Christian Fischers ankomst
samme ár. Ingen af disse ændringer behøver
at have været indført i x da M7 blev skrevet
(eller senere).
Det kan meget vel have været Hans
David Matras der formulerede de nævnte
ændringer, bl.a. karakteristikkerne af Søren
Sørensen og Hans Berlin Kaarsberg. Søren
Sørensen má have døbt ham, de boede i
samme bygd, Viðareiði, Hans David má have
leget med præstens børn, han má have
kendt præsten selv indtil præstefamilien flyt-
tede bort i 1831, og má ogsá derefter have
hørt meget om ham; i 1845 skrev han to
meget hengivne strofer om Søren Sørensen i
sin præstevise. Hans Berlin Kaarsberg má han
have kendt endnu bedre: han blev máske
konfirmeret afham, og han læstetil lærerhos
ham (iflg. J. Símun Hansen 1975, s. 85). Det
meste af det Hans David Matras skrev om
præsterne siden 1759, var dog afskrift, lige-
som naturligvis hele ChrDs præstetal.
I 1845, samme ár som Hans David
Matras skrev M1, digtede han den vise der
senere er kaldt Norðoya prestavísa, som han
sendte en kopi af til sin farbror (se Appendix
2,1 nedenfor), og samme ár lánte han M7 til
sin storebror, Daniel Matras (1816-1909), der
skrev afskriften M2 og digtede en præstevise