Fróðskaparrit - 01.01.2008, Page 54

52
CHRISTEN DJURHUUS' FÆRØSKE PRÆSTETAL (1759)
for Østerø (se Appendix 2,2 nedenfor). M2
blev ikke ajourført sidenhen.
Hans David fik sit hándskrift, A/11, tilbage
ogajourførte detefter 1845. Derersom sagt
en tydelig forskel at se i hándskriftet efter at
Fischer var kommet i 1840; det er der igen
efter at hver af de følgende præster var konv
met, til og med Jens Evensen i 1871. Hans
David døde i 1875, mens Evensen endnu var
præst. Det ser ud som om han ajourførte an-
hanget efter hvert præsteskift.
Alle tre hándskrifter der indeholder et
anhang (af forskelligt omfang) om præsterne
i Norderø præstegæld efter 1759, stammer
direkte (K og M7) eller indirekte (M2) fra
hándskriftet x og er skrevet af efterkommere
af Albert Michael Matras, kapellan i dette
præstegæld fra 1762 (iflg. anhanget, 1760
iflg. CFNielsen 1879 14 og dennes efterføl-
gere), sognepræst sammesteds fra 1766 til
sin død i 1800, nemlig henholdsvis en søn
(sysselmanden, der skrev K) og to sønnesøn-
ner (sønner af en bror til sysselmanden).
Der kendes endnu en afskrift af x, nemlig
B, men heri ophører teksten inden afslut-
ningen af ChrDs præstetal, sá det ses ikke om
der stod et anhang i x da B blev skrevet. Det
vides ikke hvornár eller hvor eller af hvem B
blev skrevet, men man kan gætte pá en til-
knytning til Viðareiði.
x var forlægfor B, Kog M1. Det má anta-
ges at have været brugt en gang til, ogsá i
Viðareiði. Pastor Kofoed (1852-58) skrev en
kaldsbog, hvori han omtalte de præster der
havde været i præstegældet fra reformatio-
nen til og med hans forgænger, den oven-
nævnte Fischer, med fri anvendelse af ChrDs
præstetal sá langt det gik (denne kaldsbog
omtales ogciteres afJ.Símun Hansen 1975, s.
134ff.). Det hándskrift Kofoed havde for sig,
var formodentlig x; det ses dels af enkelte
læsemáder (om den første præst, Schoutræd
Joensen), dels af at han brugte den karakteri-
stik af Albert Michael Matras der má være
indført i x, men ikke Hans David Matras'
senere karakteristikker af Søren Sørensen og
Hans Berlin Kaarsberg (et fælles udtryk om
den sidste, "nidkær(hed) for skolevæsenet",
er næppe tilstrækkeligt til at vise at Kofoed
havde læst Hans David Matras).
Hverken før eller efter disse anvendelser
kendes xs historie.
Appendix 2
Præsteviser
1. Præstevisen for Norderøerne, af Hans
David Matras, 1845
I 1845, da Hans David Matras skrev hánd-
skriftet M1, som er en afskrift af ChrDs
præstetal med fortsættelse for Norderø
præstegælds vedkommende, digtede han
ogsá en vise pá dansk, som er en omskrivning
pá versafdedele afM7 derhandlerom Nor-
derø præstegæld, herunder anhanget indtil
1845, uden inddragelse af andre kilder: i dens
30 strofer behandles de 16 præster der havde
været i præstegældet siden reformationen.
Visen kaldes nu Norðoya prestavísa, en titel
der vist ikke stammer fra forfatteren. Den
findes i (mindst) 4 afskrifter. De tre er pá
Norðoya Fornminnasavn i Klaksvík, hvis le-
der, Jógvan Ravnsfjall, har sendt mig kopi af
dem; de kaldes her H, 0 og P. Den fjerde
afskrift er pá Føroyamálsdeildin pá Føroya
Fróðskaparsetur, hvorfra Hanna Absalonsen
har sendt mig kopi af den; den kaldes her F.