Fróðskaparrit - 01.01.2008, Síða 62

60
CHRISTEN DJURHUUS' FÆRØSKE PRÆSTETAL (1759)
og predikede her i segs og tyve Aar,
ja Proust var han i atten Aar tillige,
derpaa sin Søn han sig til hjelper faar.
17. Serdeles flink i Prestelig Forretning,
og elsket høit blev han af sine Faar,
i fred fuldbragte Livets korte setning,
og over hen i fredens Bolig gaar.
over-gaar] Arven han i Fredens Bolig faar 0
18. Saa kom da Dødens Engel med den Or-
den
Her Djurhuus kom nu skynd dig følg med
mig,
den Gud som du har tjent saa tro paa Jorden
han kalder dig nu til sit Himmerig.
19. Som før er meldt, hans Søn istedet
kommer,
Hr Andreas Djurhuus, hurtig traatte frem,
han var vor Prest halvtrissinds tyve Sommer,
og Proust i tredive han var af dem.
20. Hans Mandom tales ofte om i Kaldet
og ham behagede Østrøingerne vel,
derpaa sin Aand i Herrens Haand befalled,
ved Himlens Trone frydes nu hans Sjel.
behagede] behager 0
derpaa sin Aand i] er de sidste bevarede ord i
0
21. Saa blev her ingen Hyrde i vor Grense
tre Aar betjentes Kaldet flittelig
af den berømte Sandø Prest Proust Hense,
Her predikede Herrens Ord saa rundelig.
22. Her Kristian Ludvig Homan atter treder,
en Hoilerd Mand oprigtig Hjertegod,
ved godt egsempel sine Faar han gleder
i segs Aar Faare Hjorden forestod.
23. Den Gudsmand blev med Sindsvaghed
angreben
thi reiste han herfra til Kjøbenhavn,
hav tak for flid for Fyrighed og Streben
vi føle i høi grad dit store savn.
24. Gud sendte os en Hyrde da istedet,
Her Jørgen Gad blev da vor Prestemand,
han prediked her til syv Aar var hengledne,
saa lenge Østerø staar berømmes han.
25. Da drog han hen til Danmarks fjerne
Lande
du Jørgen savnes vist af dine Faar,
minde om dig urokket fast skal stande,
Gud lønne dig ved Evighedens Aar.
26. Blid treder frem til Kaldet her paa Østerø,
Her Kristian Benedit Garde da kom,
en Tid først han opholdte sig paa Suderø,
før Gud ham kaldte til vor Hyrde from.
27.1 elleve Aar han kraftig monne virke,
og Proust i fem, tillige med hanblev,
oprigtig han sin Faare Hjord mon dyrke,
og Bogen Etparord mod Naalsø skrev.
28. Saa reiste han til Fedrelandets Eiie
Adiø farvel Lev Lykkelig vor Ven,
Gud lede dig paa alle dine Veiie
intil du hilser ham i Himmelen.
29. Igien til Hyrde Gud os mon forunde
Her Otto Fredrik Kristian Jørgensen,
at predike ham prise alle Munde,
han er den fjortende i Østerøen.
30. Som en tro Hyrde maa vi ham berømme,
o gid han lenge hos os blive vil,
alene Gud hans Hjerte kan bedømme