Saga

Ataaseq assigiiaat ilaat

Saga - 1984, Qupperneq 335

Saga - 1984, Qupperneq 335
RITFREGNIR 333 að ógleymdum fjárskorti. Hinir nýju forkólfar verða að læra afreynslunni og sjá við þessum vanda. Um það bil sem Ingólfur var að vakna til lífsins voru stofnuð þrjú ný sögufé- lög í landnámi Ingólfs Arnarsonar, á Suðumesjum (1981), í Kópavogi (1982) og í Mosfellssveit (1982). Hlýtur að verða íhugunarefni fyrir forkólfa Ingólfs hvernig þetta megi verða til framdráttar en sé ekki til trafala hinu endurreista félagi þeirra. Átthagaástin lætur ekki að sér hæða; nú er komin til áhrifa íjölmenn kynslóð innfæddra í landnámi Ingólfs Arnarsonar sem alin hefur verið upp við sögur aðfluttra foreldra um átthaga þeirra. Ég' vænti þess að hinir innfæddu hafi sjálfir þörf fyrir vitneskju um eigin átthaga. Hér ætla ég Landnáminu mikið hlutverk og efnisskortur ætti ekki að baga; tökum dæmi frá Reykjavík, hér hefur að undanförnu verið unnið að skráningu fornminja og safnað hefur verið frá- sögnum aldraðra Reykvíkinga um uppvöxt þeirra.lifnaðarhætti ofl., ailt á vegum Þjóðminjasafnsins. Einhvers konar úrvinnsla úr þessu efni gæti td. orðið kjörin fyrir Landnámið og örvað frekari söfnun og skráningu. Reykvíkingar hafa verið alliðnir við að afmá spor og verksummerki geng- inna kynslóða; einu sinni átti ég tal við ýtustjóra sem var sem óðast að ryðja grjóti yfir fornar áletranir í Effersey. í ljós kom að hann var fjörubarn úr Vest- urbæ, átti ljúfar minningar um Ufsaklett hjá Selsvör og fleiri kennileiti sem rutt haföi verið yfir, blygðunarlaust og stundum án sýnilegs tilgangs. Skýring hans á þessu háttalagi var sú að aðfluttir menn heföu ráðið of miklu um fram- kvæmdir í borgarlandinu. Hann átti við að þá heföi skort eðlilega þekkingu og átthagaást. Mér þykir þetta fremur sennileg tilgáta en sýnist þó að ýmsir inn- fæddir séu ekki síður sekir um spjöll afýmsu tagi. Rit eins og Landnámið gætu veitt þá þekkingu og kveikt þá væntumþykju sem dygði til að koma í veg fyrir óþörf spjöll á merkum minjum og verðmætum í umhverfinu. Svo er að sjá sem áhugi á héraðssögu (lókalhistóríu) sé heldur að glæðast. Ég er mjög hlynntur því að sagnfræðingar stundi þá grein svo fremi sem hún er ekki einangruð heldur tengd þjóðarsögu, skoðuð í samhengi við hana. Ég mun nú fara nokkrum orðum um einstakar greinar í Landnámínu. Björn Þorsteinsson á fyrstu greinina sem nefnist Landnám Ingólfs og þykir tnér hún sæta nokkrum tíðindum. Undanfarin 15 ár eða svo hefur mjög tíðkast meðal fræðimanna að bera brigður á Landnámu og er svo komið að margir hafna henni og íslendingabók sem heimildum um landnámstímann og hina elstu sögu þjóðarinnar. Þetta er hálfgerð uppgjöf, menn veigra sér við það vanda- sama verkefni að skilja á milli skáldskapar og líklegra staðreynda, að greina hismið frá kjarnanum. Björn gerir hér merka tilraun í þessa veru og finnst honum sennilegast að Ingólfur hafi verið höföingi í forystuliði landnema og húið í Reykjavík eins og segir í Landnámu og íslendingabók. Björn telur Hjörleif hins vegar uppdiktaðan en hinn rétti fóstbróðir hafi líklega verið, eins og segir 1 Melabók, Herjólfur sem bjó suður í Höfnum. í landnámi Ingólfs voru frændur og venslamenn sem mynduðu byggðarkjarna í landinu, að skoðun
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289
Qupperneq 290
Qupperneq 291
Qupperneq 292
Qupperneq 293
Qupperneq 294
Qupperneq 295
Qupperneq 296
Qupperneq 297
Qupperneq 298
Qupperneq 299
Qupperneq 300
Qupperneq 301
Qupperneq 302
Qupperneq 303
Qupperneq 304
Qupperneq 305
Qupperneq 306
Qupperneq 307
Qupperneq 308
Qupperneq 309
Qupperneq 310
Qupperneq 311
Qupperneq 312
Qupperneq 313
Qupperneq 314
Qupperneq 315
Qupperneq 316
Qupperneq 317
Qupperneq 318
Qupperneq 319
Qupperneq 320
Qupperneq 321
Qupperneq 322
Qupperneq 323
Qupperneq 324
Qupperneq 325
Qupperneq 326
Qupperneq 327
Qupperneq 328
Qupperneq 329
Qupperneq 330
Qupperneq 331
Qupperneq 332
Qupperneq 333
Qupperneq 334
Qupperneq 335
Qupperneq 336
Qupperneq 337
Qupperneq 338
Qupperneq 339
Qupperneq 340
Qupperneq 341
Qupperneq 342
Qupperneq 343
Qupperneq 344
Qupperneq 345
Qupperneq 346
Qupperneq 347
Qupperneq 348
Qupperneq 349
Qupperneq 350
Qupperneq 351
Qupperneq 352
Qupperneq 353
Qupperneq 354
Qupperneq 355
Qupperneq 356
Qupperneq 357
Qupperneq 358
Qupperneq 359
Qupperneq 360
Qupperneq 361
Qupperneq 362
Qupperneq 363
Qupperneq 364
Qupperneq 365
Qupperneq 366
Qupperneq 367
Qupperneq 368
Qupperneq 369
Qupperneq 370
Qupperneq 371
Qupperneq 372
Qupperneq 373
Qupperneq 374
Qupperneq 375
Qupperneq 376
Qupperneq 377
Qupperneq 378
Qupperneq 379
Qupperneq 380
Qupperneq 381
Qupperneq 382
Qupperneq 383
Qupperneq 384
Qupperneq 385
Qupperneq 386
Qupperneq 387
Qupperneq 388
Qupperneq 389
Qupperneq 390
Qupperneq 391
Qupperneq 392
Qupperneq 393
Qupperneq 394
Qupperneq 395
Qupperneq 396
Qupperneq 397
Qupperneq 398
Qupperneq 399
Qupperneq 400
Qupperneq 401
Qupperneq 402
Qupperneq 403
Qupperneq 404
Qupperneq 405
Qupperneq 406
Qupperneq 407
Qupperneq 408
Qupperneq 409
Qupperneq 410
Qupperneq 411
Qupperneq 412

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.