Læknablaðið - 01.05.1928, Blaðsíða 4

66
LÆKNABLAÐIÐ
Medens jeg fungerede som reservelæge paa VI. afdeling, stillede jeg
diagnosen paa en hjærnesvulst i den motoriske region og fik afdöde pro-
fessor E. A. T s c h e r n i n g overtalt til at göre et forsög paa at fjærne
den. Det viste sig, at der forelaa en extra-;cerebral tumor udgaaet fra dur-
as indside. Denne patient har jeg haft lejlighed til at undersöge tyve aar
efter operationen. Han var paa dette tidspunkt ansat i den samme stilling,
som han beklædte den dag, da han lod sig indlægge paa hospitalet for at
faa sin svulst fjæmet. Jeg tror, det er det förste, danske tilfælde,
hvor man med rette kan tale om en virkelig og varig helbredelse af en
patient, der bar paa en intrakraniel svulst.
Siden da har jeg — særlig efter at det intime og frugtbare samarbejde
mellem professor Schaldemose og mig er komrnet i stand paa Rigshos-
pitalet — behandlet over 500 tilfælde af hjærnesvulster. Men det vil sige,
at jeg har haft det uhyre store held lige fra begyndelsen af at deltage i
og tildels at være med til at lede den udvikling, som hele dette spörgs-
maal har taget i det forlöbne tidsrum i mit fædreland.
For rygmarvssvulsternes vedkommende er noget ganske lig-
nende tilfældet. Det förste d a n s k e tilfælde af extramedullær svulst i
spinalkanalen diagnostiserede jeg i 1908*). Patienten blev opereret ai’
professor H e r t e 1 i Faxe, og lever endnu den dag i dag. Skönt jeg ikke
har det nöjagtige tal paa de siden da af mig diagnosticerede tilfælde, er
jeg tilböjelig til at mene, at det mindst drejer sig om tredive patienter.
Ogsaa paa dette omraade har jeg saaledes været med fra begyndelsem,
hvad der tydeligt nok fremgaar deraf, at diagnosen: juxtamedullær tumor
aldrig var stillet paa Rigshospitalet, för den neurologiske Poliklinik
traadte i funktion.
De maa imidlertid ikke tro, at den udvikling indenfor dansk neuro-
kirurgi, jeg her taler om, har været jævn. Tværtimod har den været
i höj grad svingende. Og som de senere vil se det, naar jeg kommer ind
paa omtalen af behandlingen af disse lidelser, saa har de erfaringer, vi
har höstet, drevet os ind i en mere og mere skaansom, mindre og mindre
agressiv terapi.
Jeg er mig fuldt bevidst, hvilket vovestykke jeg indlader mig paa, naar
jeg vil forsöge paa i en enkelt forelæsning at give Dem et indtryk af
hjærnesvulsternes brogede og mangfoldige symptomatologi. Jeg er ganske
klar over opgavens ulöselighed. Skulde den löses blot nogenlunde til-
fredsstillende, vilde den kræve en lang række forelæsninger, fordi emnet
berörer alle de tusinde spörgsmaal, der knytter sig til den moderne forsk-
ning af hjærnens fysiologi og patologi.
De maa derfor tilgive mig, naar jeg indskrænker mig til udelukkende
at beskæftige mig med de spörgsmaal, der særlig har fanget min interesse,
og hvor jeg i alt fald bilder mig ind at have ydet en mere personlig indsats.
Jeg synes, jeg med saa meget större berettigelse kan tillade mig en saa-
dan beskæring af emnet, som De i enhver medicinsk lærebog vil kunne
orientere Dem angaaende hjærnesvulsternes almindelige symptomatologi.
*) Ugeskrift for Læger, 1908.