Læknablaðið - 01.05.1928, Blaðsíða 13

LÆKNABLAÐIÐ
75
g r a f e r i n g e n, at de basale knogler er fuldstændig normale, selv om
der ved en operation eller en postmortel undersögelse viser sig at fore-
ligge en tumor i chiasmaregionen. Dette negative fund ved radiografien
plejer at findes særlig hyppigt ved de suprasellære svulster eller ved
tumorerne i fossa cranii anterior.
Paa den anden side kan de ossöse forandringer, specielt i de sella turcica
konstituerende knoglepartier, være meget fremtrædende.
Jeg har iagttaget en hel række tilfælde, der udmærkede sig ved et
symptom, der efter min mening paa det nöjeste er bundet til de ossöse
forandringer i de basale knogler, og som ofte kan give anledning til store
differentialdiagnostiske vanskeligheder*). Jeg tænker paa den p 1 e o c y t-
o s e, man nu og da finder i spinalvæsken ved tumores i chiasmaregionen.
Undertiden er den enorm, saa at det viser sig at være umuligt at tælle
cellerne. Til andre tider er den mere diskret. Gennemgaaende svinger
celleantallet mellem 50 og 200 celler per cb.m,m. Da der som regel sam-
tidig med pleocytosen findes en hyperalbuminose og en forögelse af glo-
bulintallet, vil De forstaa, at spinalvædskens index ganske kan ligne den,
man finder ved en syfilitisk lidelse i centralnervesystemet. Det er da ogsaa
under denne urigtige diagnose, at flertallet af disse patienter er henvist
til mig. Imidlertid findes der enkelte ejendommeligheder ved fundet i
spinalvæsken, der sannnenholdt med andre faktorer hjælper os over de
diagnostiske vanskeligheder. Wassermann reaktionen er saaledes altid
negativ saavel i spinalvædsken som i blodet. En antisyfilitisk behandling vil
altid vise sig at være ganske uden virkning. Desuden drejer det sig aldrig
om en ren lymfocytose, idet der altid ved siden af lymfocyterne vil findes
andre celler af anden struktur og anden form og störrelse. Endelig lykkes
det aldrig at paavise symptomer paa en syfilitisk lidelse i centralnerve-
systemet andre steder og mere specielt aldrig symptomer paa en menin-
gitis cerebro-spinalis.
Genesen af denne pleocytose mener jeg paa det intimeste er knyttet til
forandringerne i de basale knogler, der — paa grund af tumors tryk —
er berövet deres beskyttende periostale bedækning. Undertiden lykkes det
ved hjælp af en stereoskopisk optagelse af Röntgenbilledet eller ved en
postmortel undersögelse at konstatere en direkte forbindelse mellem basis
cranii og nasofaryngealrummet. Men selv i saadanne tilfælde viser cere-
bro-spinalvædsken sig at være steril.
Jeg maa endnu nævne et forhold, der er af kapital betydning for chi-
asmasvulstemes klinik.
Det er fjorten aar siden, at jeg i dansk neurologisk selskab demonstre-
rede en patient, hvor jeg havde mistanke om, at der forelaa en intrapontin
tumor. Der fandtes imidlertid hos patienten en række symptomer, der
gjorde mig tvivlende og usikker overfor denne diagnoses rigtighed. Dels
viste det sig ved undersögelsen af cerebro-spinalvædsken, at der i denne
íandtes en enorm pleocytose. Desuden havde radiologeme konstateret en
udbredt og dybtgaaende destruktion af sella turcica og dennes omgivelser.
Samtidig havde oftalmologerne paavist en stasepapil paa 4 dioptrier og
en bitemporal hemiakromatopsi. Og endelig var patienten paafaldende fed.
*) Revue Neurologique 1925.