Læknablaðið - 01.05.1928, Blaðsíða 14

76
LÆKNABLAÐIÐ
Alle disse symptomer angav paa en maade, der ikke var til at bortforklare,
at der fandtes en lidelse i chiasmaregionen. Men jeg var, af grunde, som
jeg ikke her skal komme ind paa, tilböjelig til at opfatte dem som s e ku n-
dære, som fölger af en hydrocefalus i III. ventrikel. Ved
autopsien konstaterede vi tilstedeværelsen af en intrapontin tumor, som
havde komprimeret aquaeductus Sylvii og derigennem havde fremkaldt
en hydrocefalus saavel af III. ventrikel som af sideventriklerne. Den ene
af disse sidstnævnte kommunicerede gennem lamina 'cribrosa med nasofar-
yngealrummet.
Jeg tror, dette tilfælde var det förste, jeg har observeret, hvor en tumor,
der var lokaliseret til et ganske andet pa'rti af hjærnen
end chiasmaregionen, havde givet umiskendelige chiasmatiske
symptomer. I de siden da forlöbne aar har jeg iagttaget en hel række
patienter, som fremböd ganske utvivlsomme symptomer paa en chiasma-
lidelse, men hvor svulsten ikke desto mindre var lokaliseret til ganske
andre partier i hjærnen.
Men det, der binder alle disse forskelligartede patienter sammen, er til-
stedeværelsen af en f o r ö g e t intracraniel t e n s i o n. Det er denne,
der gennem en hydrocefalus i III. ventrikel giver anlédning til de chiasma-
tiske symptomers optræden i sygdomsbilledet. Man har ingen, kriterier til
at adskille disse secundært opstaaende symptomer fra dem, der opstaar,
naar lidelsen sidder i selve chiasmaregionen. Jeg önsker særlig at frein-
hæve, at de radiografiske billeder ikke yder os nogen vejledning i saa
henseende. Man finder undertiden en simpel usur af knoglevævet selv
ved store tumores i den omtalte region, og man ser nu og da svære
destruktionsprosesser, hvor det drejer sig om et simpelt tryk fra en spændt
hydrocefalus i III. ventrikel.
Det afgörende skælnemærke mellem de to arter af patienter er manglen
eller tilstedeværelsen af symptomer paa et foröget hjærnetryk, ganske
særlig vil tilstedeværelsen afen klassisk stasepapil være vej-
ledende for os. Symptomerne paa et. forhöjet hjærnetryk er — som jeg
allerede har fremhævet det — sjældne ved chiasmatumorerne. Og hvis
vi lejlighedsvis finder en stasepapil, vil den som regel ikke sidde inde
med den klassiske stasq^apils atributter. Derimod er nedsættelsen af syns-
styrken det tidligst forekommende symptom i chiasmatumorernes klinik.
og den hyppigste forandring i öjebaggrunden er den simple atrofi af
papillen.
Jeg vil i denne sammenhæng endnu göre opmærksom paa et ejendom-
meligt forhold. I syv af mine tilfælde, hvor svulsten var lokaliseret til
partier i hjærnen udenfor chiastnaregionen, fandtes der en nasal
hemianopsi svarende til den sarnme side, til hvilken tumor var lokaliseret.
Det vil sige, det var de ikke-krydsede traade af synsbanerne, de traade,
der laa tumor nærmest, der var lidende. Man kan ikke frigöre sig fra
den opfattelse, at i disse tilfælde har svulsten udövet et mere direkte
tryk paa de homolaterale ikke krydsede synsbaner. maaske i forbindelse
med den mere generelle paavirkning, som den tilstedeværende hydrocefalus
af III. ventrikel har udövet paa synsbanerne i deres totalitet.