Læknablaðið

Árgangur

Læknablaðið - 01.05.1928, Blaðsíða 11

Læknablaðið - 01.05.1928, Blaðsíða 11
LÆKNABLAÐIÐ 73 de motoriske kortikale centrer, næsten altid giver anledning til en a t- r o f i af de muskler, hvor kramperne har deres sæde. Det er et forhold, det ofte er af stor vigtighed at være fortrolig med, fordi atrofien nu og da optræder i saa udtalt en form, at den kan friste undersögeren til at forlægge den patologiske proces’ sæde fra hjærnebarken til rygmarvens forhornseller eller til en perifer nerve. Heldigvis sidder denne kortikalt betingede atrofi inde med en række ejendommeligheder, der i forbindelse med andre symptomer gör det mu- ligt for os at erkende den paa rette maade. Atrofien kan — som o'mtalt være meget udtalt, for hændernes vedkommende kan den antage former, der minder om, hvad vi ser ved den Arran-Duchenneske spinale muskel- atrofi, eller ved syringomyelien. I andre tilfælde viser den sig kun som en antydning, uden at dens diagnostiske betydning derfor taber noget i værdi. Det er vigtigt at vide, at atrofien kan være tilstede endog i udpræ- get grad, uden at der findes nogen parese af de atrofiske muskler. De ved, at det maaske mest typiske kendetegn paa det Jacksonepileptiske anfald er, at der umiddelbart efter dette opstaar en parese af de muskler, der har været sædet for kramperne og ganske særligt af de muskler, i hvilke krampeme er begyndt. Men denne parese er i sygdommens begyndelse kun forbigaaende. Hvis man derfor faar en patient til undersögelse paa et .tidspunkt, hvor den post-paroxysmatis'ke parese er svunden, kan man meget godt paavise en atrofi af musklerne, uden at der findes nogen pa- rese. Atrofien begynder og er altid stærkest udtalt i de muskler, fra hvil- ke kram]>erne tager deres udgangspunkt. For overextremiteternes ved- kommende er det næsten altid i de mest perifert beliggende muskler, atro- fien viser sig först, fordi det Jacksonepileptiske anfald som regel begyn- der i de perifere mus'kler. Men hvis kramperne — hvad jeg har set exem- pler paa — begynder f. ex. i skulderbæltets muskler, saa er det ogsaa nmsklerne i denne region, der atrofierer först og stærkest. Endvidere fin- der man aldrig degenerationsreaktion i de atrofiske muskler. Hvis atrofien er udtalt og har bestaaet i længere tid, kan man finde en simpel nedsæt- telse af den elektriske irritalbilitet. Genesen af denne ganske ejendommelige forrn for muskelatrofi er endnu ikke fastslaaet. Den simpleste forklaring paa fænomenet er efter min inening den, at den nervöse impuls, som under normale forhold, gen- nem pyramidebanerne, tilflyder de store motoriske forhornsceller fra cortex cerebri, bliver patologisk forandret og paa grund af den irritation, lumor udöver paa de motoriske celler i hjernens barksubstans. For de store celler i rygmarvens forhorn staar kun to muligheder aaben for at reagere paa en patologisk paavirkning. De kan foraarsage, at de muskler, der staar under deres trofiske hegemoni, atrofierer eller lammes eller at de baade atrofierer og lammes. Den sygelige paavirkning, vi her taler om, er tilstedeværelsen af en tumor i hjærnens motoriske region, der giver anledning til de kortikale kramper; og de store motoriske forhornsceller svarer paa dette patologiske irritament ved at de muskler, de behersker, atrofierer og lammes. Og saavel atrofien som paresen er stærkest udtalt og tager sit udgangspunkt fra de nmskler, hvor kramperne lægynder.

x

Læknablaðið

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.