Læknablaðið - 01.12.1973, Blaðsíða 53

LÆKNABLAÐIÐ
259
FRÁ LÆKNANÁMSKEIÐI L.í. 1973
EILISJÚKDOMAR OG VANDAMÁL ALDRAÐRA
Á námskeiði L.í. í september 1973 var að
mestu fjallað um ellisjúkdóma og umönnun
aldraðra. Til námskeiðsins var boðið 3 erlend-
um fyrirlesurum. Læknablaðið birtir nú ágrip
eins þessara fyrirlestra og annan í heild.
Það var mál manna, að höfuðumræðuefni
námskeiðsins væri vel valið og þar f jallað um
mál, sem um of hafa legið í láginni til þessa.
Jorgen Scherwin, yfirlæknir, dr. med.
Om alderdomsforsorgens organisering
SAMMENDRAG AF FOREDRAG HOLDT FOR ISLANDS
LÆGEFORENING DEN 6. SEPTEMBER 1973
Inden for lægevidenskaben har de sidste
ca 100 ár bragt væsentlige gevinster, fþr-
ende til at overlevelsesprocenten har været
stigende, fþrst i spædbarnsalder, barndorn
og ungdom, og siden den sidste verdenskrig
tillige ogsá og ikke mindst i de hþje alders-
klasser — dette sidste ikke mindst takket
være introducering af antibiotica. Det ser
dog ud til, át stþvets ár er fastlagt omkring
ved de 90 ár. Skal man ud over denne alder,
má det være i kraft af fremskridt indenfor
den egentlige aldersforskning.
De nævnte ændringer har medfþrt, at der
i disse ár sker mærkbar stigning i antallet
af personer i de hþje aldersklasser. Sáledes
forventes i Danmark i perioden 1970/2000
en stigning pá de mere end 65-árige pál5-
30%, mens stigningen for de mere end 80-
árige andrager 50-100%, enkelte steder
dog endnu mere. Samtidig er der i de hþje
aldersgrupper procentvis flere syge end tid-
ligere som fplge af den nú manglende natur-
lige selektion.
Det er meget vigtigt, at man gþr sig klart,
hvad der er egentlige ægte aldersforand-
ringer, og hvad der skyldes sygdom, idet
fþlger efter sygdom mange gange vil være
tilstande, som er tilgængelige for behandl-
ing.
Det skal understreges, at den 80-árige
statistisk endnu har 6 leveár tilbage, og det
er ingenlunde ligegyldigt, hvorledes denne
hans/hendes livsaften tilbringes. Yderligere
skal opmærksomheden henledes pá, at gæld-
er disse 6 ár ogsá for „plejehjemskandidat-
erne“, er regnestykket sá simpelt, at kan vi
hjælpe disse mennesker til át klare sig i
f. eks. 3 af de 6 ár i egne hjem, i stedet for
straks at komme i plejehjem, sá er behovet
for plejehjem faktisk halveret.
Som et led i Iþsningen af de ældres hel-
bredsmæssige problemer har man indfþrt
begrebet geriatri og geriatriske afdelinger.
Det skal understreges, at stþrstedelen af de
ældre nemlig omkring 80% lever uden de
store helbredsmæssige problemer og som
regel, hvis de bliver syge, vil kunne be-
handles ved traditionelle foranstaltninger
inclusive indlæggelse i traditionelle hospit-
alsafdelinger, hvilket de ældre naturligvis
skal have samme adgang til som yngre, og-
sá selv om der er etableret geriatriske af-
delinger.
Kun en mindre del af de ældre er virke-
lig problemskabende, men til gengæld er
problemerne her ofte sá store, at de kræver
specielle lþsninger, med andre ord kræver,
at der etableres geriatriske afdelinger.
Disse mennesker karakteriseres ved
1. særligt langvarige sygdomme med der-
til svarende langvarig hospitalisering',
hvilket ud fra pladsnpd mange gange